Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
Social- og integrationsministeriet
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål AK”Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at der fremoverudelukkende gives støtte til integrationsprojekter, derhar dokumenteret effekt, og hvordan vil regeringensikre en koordineret og målrettet styring af integrati-onsindsatsen og et overblik over, hvilke projekter derstøttes med offentlige midler.”
Tak for spørgsmålet.
Jeg vil starte med at sige, at regeringen er helt enig i,at vi skal bruge pengene på integrationsområdet bed-re. Vi er enige i, at der er behov for bedre prioriteringog bedre opfølgning på indsatsen.
Et dårligt projekt er et dobbelt svigt.
Det er spild af penge, og det et svigt over for de ud-satte grupper, der ikke får de tilbud, der virker.
Vi skal blive meget bedre til at stoppe projekter, derikke virker, og til at opstille klare mål for det, vi støtter.
2
Og så kan vi også blive bedre til at fortælle om det,der virker, og at bygge videre på de mange gode ting,der foregår på integrationsområdet. For virkelighedener jo også, at vi fx med en relativt lille støtte fra sats-puljen er i stand til at støtte en kæmpemæssig indsatsfra frivillige. Flygtningehjælpen og Røde Kors kan stil-le med flere tusinde frivillige til at modtage nyankom-ne og tilbyde lektiehjælp til unge. En række idrætsor-ganisationer har med få midler fået masser af børn ogunge til at deltage i sport.
De såkaldte projekter er også den uundværlige ind-sats som Landsorganisationen af Krisecentre – LOKK– står for i forhold til tvangsægteskaber og støtte afunge, der er kommet i klemme. Det er samtidig lan-dets eneste krisecenter for unge på flugt fra tvangs-ægteskaber.
Det er ting vi kan være stolte af, og som har det tilfælles, at vi har støttet op om organisationer, der varder i forvejen, og som nu er solide samarbejdspartne-re.
Men i forhold til det, som ikke fungerer, er der flereudfordringer.
3
- Det handler om at vi skal have et bedre overblikover indsatsen lokalt,- Det handler om, at vi må se mere kritisk på mid-lertidige projekter - og projekter uden nogenform for forankring i de områder, hvor det fore-går.- Og så handler det om at blive bedre til at opstilleklare mål.
I forhold til at skabe overblik over, hvad der bruges påområdet, antydes det i spørgsmålet, at der ikke er styrpå pengene.Det er ikke korrekt – men udfordringen er, at man ikkeuden videre kan afgrænse, hvad der er integration, oghvad der er en del af den almindelige sociale indsats.
Er det et integrationsprojekt, hvis bare en del af pro-jektets målgruppe er flygtninge og indvandrere?
Er et kommunalt beskæftigelsesprojekt et integrati-onsprojekt, fordi der på fx et amu-hold er tre nydan-skere med?
4
Er det et integrationsprojekt, hvis en boligforeningsætter penge af til fritidsaktiviteter for de unge?
En anden udfordring er, at pengene til integrationsop-gaverne kommer fra mange forskellige kilder – og ik-ke bare satspuljemidlerne eller staten, men også frafx Landsbyggefonden, kommuner og regioner, ud-dannelsesinstitutioner, private fonde, EU osv.
Inden jeg kommer ind på, hvad vi vil gøre, kan detnok være nyttigt at sætte nogle faktuelle ting påplads:
Det er kun en beskeden del af de statslige mid-ler på integrationsområdet, der udmøntes somprojekter.Af de midler – der også omfatter initiativer påbeskæftigelses- og uddannelsesområdet - bru-ges en stor del på driftsopgaver, bl.a. - som jeghar nævnt – i form af støtte til frivilligt arbejde,drift af et krisecenter for kvinder på flugt fratvangsægteskaber osv.De integrationsprojekter, der finansieres af Soci-al- og Integrationsministeriet, bevilges normaltgennem satspuljeprocessen, som alle Folketin-
5
gets partier, bortset fra Enhedslisten, er dybt in-volveret i.Alle satspuljemidler anvendes inden for de ram-mer, der fremgår af de årlige satspuljeaftaler, li-gesom udmøntningen af satspuljeaftalen og denkonkrete støtte til hvert enkelt projekt godkendesaf satspuljepartierne.Projekter finansieret via satspuljen har på inte-grationsområdet desuden gennem de senere årværet styret ganske tæt ved hjælp af resultat-mål, monitorering, forankring, evaluering mv.
Når alt dette er sagt, så er det som sagt min klare op-fattelse, at der er behov for et bedre overblik over deprojekter, der støttes med offentlige midler. Behov forat opstille klare målsætninger for det, vi arbejder efter,og behov for at sikre bedre viden om, hvad der virker.
Det ligger allerede i rammerne for den integrationsre-form, jeg har sat i gang. Her er det en bunden opga-ve, at vi skal anvende midlerne på integrationsområ-det mere målrettet, så vi får mest mulig effekt forpengene.
Det er en opgave, som jeg stiller mig i spidsen for, ogsom jeg tager gerne ansvaret for; At vi får sat de rigti-
6
ge rammer og får defineret de overordnede mål påintegrationsområdet.Det er min ambition, at vi – både politikere og ministe-rier - i langt højere grad skal stille krav. Krav om, atde indsatser, der sættes i gang, rent faktisk også gøren forskel for de mennesker, det drejer sig om.
Derfor har jeg - som det også er fremgået af pressenden senere tid – igangsat et arbejde med en strategifor, hvordan ministeriet fremadrettet skal udmønte til-skudsmidler.Her er det vigtigt, at vi finder den rigtige balance mel-lem krav om evaluering og resultatopfølgning på denene side og ressourceforbrug på den anden. For detkræver tid og ressourcer at skulle dokumentere ogevaluere.
Der skal være rimelighed og sammenhæng mellembevillingen og krav om resultater og dokumentation.Det skal den kommende puljestrategi være med til atsikre.Dette får vi lejlighed til at drøfte i satspuljesammen-hæng
7
Men jeg tager også gerne en drøftelse her, for somdet fremgår, er jeg meget opmærksom på de pro-blemstillinger, vi diskuterer her i dag, og jeg er i fuldgang med at gøre noget ved dem.
