Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
Udvalget for Udlændinge – og Integrationspolitik
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 1. maj 2012
KJK/ J.nr. 2012-2016
Under henvisning til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitiksbrev af 23. marts 2012 følger hermed social- og integrationsministerenssvar på spørgsmål nr. 286 (UUI Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF)
Spørgsmål nr. 286:Vil ministeren venligst kommentere på artiklen ”Schweiz stemmer for mina-retforbud” (http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/29/154504.htm) af 29.november 2009 fra dr.dk/nyheder, samt redegøre for den konkrete praksis iSchweiz, når det drejer sig om at etablere moskeer. Endvidere bedes mini-steren oplyse, hvilken effekt den pågældende folkeafstemning har haft iSchweiz.
Svar:Som det fremgår af artiklen, stemte en majoritet af de schweiziske vælgereden 29. november i 2009 for at forbyde opførelse af minareter i Schweiz. Forat besvare spørgsmålet om praksis i Schweiz og effekter af folkeafstemnin-gen har jeg anmodet Udenrigsministeriet om bidrag.Udenrigsministeriet oplyser, at opførelse af en minaret i Schweiz i dag ikkeer muligt efter udfaldet af folkeafstemningen. Opførelse eller etablering afmoskeer/bederum er derimod ikke omfattet af forbuddet mod opførelse afminareter.Udenrigsministeriet har endvidere oplyst, at udstedelse af byggetilladelse tilopførelse af en moske, herunder tilladelse til indretning af en eksisterendebygning til moske, henhører under de kommunale myndigheder i Schweiz.Der foreligger ikke nogen tilgængelig oversigt over de forskellige regelsæt og
2
den praksis, der følges på området i de 2.495 (pr. 1.1. 2012) kommuner iSchweiz. Som udgangspunkt er kommunerne dog underordnet de (26) kan-tonale byggeregelsæt, som igen er underordnet den nationale landsplan-lægningslov (”Eidgenössische Raumplannungsgesetz”). I Kanton Zürichbliver religiøse bygninger eksempelvis ikke håndteret specielt, og det ersåledes i denne kanton kommunens eget ansvar at behandle ansøgningerom byggetilladelse for moskeer.Forbuddet mod opførelse af minareter i Schweiz er genstand for retlig prø-velse, såvel nationalt som ved Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol. Hidtidige bestræbelser på at få minaretforbuddet erklæret ugyldigt vedDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke lykkedes.Udenrigsministeriet oplyser videre, at da minaretforbuddet trådte i kraft, varto aktuelle ansøgninger om opførelse af moskeer med minareter under be-handling. I lyset af det nye forbud valgte Den Islamiske Forening i Wil (Kan-ton St. Gallen) at ændre deres ansøgning og fjerne minareten fra deres byg-geplan. I Langenthal (Kanton Bern) traf Kanton Berns forvaltningsdomstolden 3. april 2012 afgørelse om at trække den før forbuddet givne tilladelsetilbage.Endelig har Udenrigsministeriet oplyst, at der i Schweiz kun findes fire mo-skeer med minareter, Mahmud-moskeen i Zürich (1963), moskeen i Geneve(1978), den albansk-muslimske moske i Winterthur (2005) og moskeen,Centrum for den tyrkiske kulturforening i Wangen (2009). De øvrige ca. 180muslimske såkaldte bederum er indrettet i allerede eksisterende bygninger.Tilladelse til at indrette bederum indhentes ligeledes på kommunalt niveau.Der findes ingen statistikker på nationalt niveau vedrørende indgivne ansøg-ninger om opførelse eller indretning af moskeer, og der foreligger ikke oplys-ninger om, at der er opført moskeer med minareter i Schweiz siden forbud-det mod minareter i 2009.
Karen Hækkerup/ Hanne Stig Andersen