UUI, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om talepapir fra samråd den 15/3-12 om ikke-danskeres mulighed for at blive politibetjente, jf. UUI alm. del

Udkast til taletil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Æ og Ø fraFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitikden 15. marts 2012, kl. 10.00Samrådsspørgsmål Æ:Kan ministeren garantere, at regeringen ikke åbner op for, at ikke-danskestatsborgere kan blive politibetjente?

Samrådsspørgsmål Ø:Er ministeren enig med spørgeren i, at politiet ikke skal reduceres til at in-tegrationsprojekt, f.eks. ved at give ikke-danske statsborgere mulighed forat blive politibetjente?

[Indledning]Jeg vil gerne indlede med at takke udvalget for lejligheden til her i dag atuddybe regeringens holdning til, om der bør være krav om dansk statsbor-gerskab for at blive ansat som politibetjent. Jeg vil samtidig benytte mu-ligheden for at redegøre nærmere for det gode integrationsarbejde, som idisse år finder sted i dansk politi.

[Politiets overordnede personale- og ledelsespolitik]2.Inden jeg vender mig mod samrådsspørgsmålene, vil jeg gerne under-strege, at regeringen vægter mangfoldigheden i samfundet meget højt oganser mangfoldighed som en gevinst for os allesammen.

Det er kommet klart til udtryk i regeringsgrundlaget,Et Danmark, der stårsammen,at det er regeringens ønske at fremme et Danmark, hvor menne-sker bliver bedømt på, hvad de rent faktisk gør, og ikke på, hvordan de serud, eller hvor de kommer fra.

Derfor ønsker regeringen også at forbedre integrationsindsatsen bl.a. for atfå flere personer med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde – detgælder både på det offentlige arbejdsmarked og i det private erhvervsliv.

3.De stillede spørgsmål, måske særligt spørgsmål Ø, synes at bygge på enunderliggende præmis om, at det er udtryk for en negativ udvikling, nårdet tillades andre end etniske danskere at varetage stillinger inden for poli-tiet.

Til det må jeg klart sige, at det er en præmis, som jeg på ingen måde vilanerkende. Jeg synes, præmissen er udtryk for en både snæversynet ogutidssvarende samfundsopfattelse, som jeg hverken kan eller har lyst til attilslutte mig.

Tværtimod er jeg selv af den opfattelse, at det er vigtigt, at medarbejder-sammensætningen i politiet så vidt muligt afspejler befolkningssammen-sætningen i det samfund, som politiet er sat i verden for at betjene og passepå.

Jeg ved, at Rigspolitiet deler denne opfattelse, og at mangfoldighed derforogså indgår som et væsentligt element i den overordnede personale- og le-delsespolitik for dansk politi.

Der stilles derfor i almindelighed heller ikke krav om, at ansøgere til stil-linger inden for politiet skal have dansk statsborgerskab for at kunne opnåansættelse.

Politiet ønsker både kvinder og mænd med dansk eller anden baggrundsom ansøgere. Og politiet ansætter, som enhver anden arbejdsgiver, denbedst kvalificerede ansøger til en ledig stilling. Den pågældendes statsbor-gerskab eller køn er i den henseende helt underordnet.

[Kravet om dansk statsborgerskab for polititjenestemænd]5.Efter disse mere generelle bemærkninger om politiets fokus på og ønskeom mangfoldighed, vil jeg nu vende mig mod det, som vel først og frem-mest er årsagen til dette samråd. Nemlig det forhold, at vi for en bestemtgruppe ansatte i politiet som noget helt særligt stiller krav om dansk stats-borgerskab for ansættelse.

Den særlige gruppe af ansatte, det drejer sig om, er de egentlige polititje-nestemænd, som indgår i politistyrken, og hvor der gør sig helt særligeforhold gældende.

Disse særlige forhold indebærer først og fremmest, at der er tale om engruppe af statsansatte, som samfundet har valgt at udstyre med ekstraordi-nære beføjelser.

For at kunne varetage de opgaver, som efter politiloven påhviler politiet, erpolitistyrken – og dermed den enkelte ansatte – tillagt omfattende beføjel-ser til på statens vegne at foretage tvangsindgreb og udøve magt overforborgerne her i landet.

Denne tildeling af magtbeføjelser i forhold til borgerne er særlig for politi-tjenestemænd, og derfor mener jeg også, at det er både rimeligt og velbe-grundet, når vi stiller særlige krav til denne gruppe.

Det handler grundlæggende om at minimere risikoen for magtmisbrugover for polititjenestemændene og at sikre den enkelte politimands tilknyt-ning til og loyalitet over for staten.

Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at der fortsat må læggesstor vægt på den tilknytning til staten, som et dansk statsborgerskab er ud-tryk for.

Som jeg tidligere har tilkendegivet, deler jeg Rigspolitiets vurdering. Jeger således enig i, at det forhold, at vi som samfund har udstyret polititjene-stemænd med nogle helt særlige beføjelser til at foretage tvangsindgreb ogudøve magt over for borgerne, nødvendiggør, at denne gruppe har en sær-lig tilknytning til og loyalitet over for Danmark.

Det bidrager kravet om statsborgerskab og ansættelsen som tjenestemandtil at sikre, og derfor har jeg heller ingen planer om at afskaffe kravet om,at ansættelse i den egentlige politistyrke kræver dansk indfødsret.

[Rigspolitiets rekrutteringsindsats blandt ikke etniske danskere]6.Som jeg indledte med at nævne, har Rigspolitiet en klar målsætning omat øge tilgangen af personer med anden etnisk baggrund end dansk til poli-tistyrken, da man vurderer, at det vil bidrage til at øge befolkningens tillidtil politiet, hvis sammensætningen af politibetjente afspejler befolknings-sammensætningen i samfundet.

Rigspolitiet ønsker derfor at rekruttere blandt et bredt udsnit af befolknin-gen og prioriterer derfor ansøgere af begge køn og med forskellige kvalifi-kationer samt forskellig kulturel, social og etnisk baggrund til politistyr-ken.

Men selv om Rigspolitiet gør sig store anstrengelser for at rekruttere bredt,har man konstateret, at forholdsvis flere ansøgere med anden etnisk bag-grund end dansk fortsat ikke opfylder ansættelseskravene for at blive ansati politistyrken.4

For at øge tilgangen af kvalificerede ansøgere med anden etnisk baggrunddansk til politiet, har Rigspolitiet derfor iværksat en række initiativer, sombl.a. indebærer:

At ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk, som har poten-tiale, men som ikke umiddelbart opfylder ansættelseskravene, kon-taktes telefonisk og vejledes om udviklingsmuligheder.

Voksenpraktik og mentorordninger, hvor en ansøger med anden et-nisk baggrund end dansk sættes sammen med en ansat politibetjent(typisk med dansk baggrund) for at få vejledning og supervisionmed henblik på at kvalificere sig til ansættelse som politibetjent.

Der er iværksat en hvervekampagne med bl.a. en hjemmeside forrekruttering, hvor der også er sat fokus på mangfoldighed. Der ersenest udarbejdet en folder med titlen ”Politijobbet – en fremtid fordine børn?” på otte forskellige sprog, som er målrettet forældrege-nerationen. Folderne er beregnet til brug lokalt i politikredsene vedmøde med boligforeninger eller etniske foreninger.

Politiet samarbejder med en række uddannelsesinstitutioner samtinteresseorganisationer og foreninger, hvor der arbejdes med inte-gration.

Rigspolitiet har desuden oplyst, at man for tiden deltager i en undersøgelseiværksat af Institut for Menneskerettigheder, der bl.a. sætter fokus på,hvorfor ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund kun i mindre udstrækningklarer politiets rekrutteringstest. Rapporten om undersøgelsen forventes atforeligge inden for kort tid, og den vil naturligvis indgå i Rigspolitietsovervejelser om fremadrettede rekrutteringstiltag.

[Afslutning]7.Hvis jeg her til sidst kort skal opsummere, er det altså både min og poli-tiets egen opfattelse, at politiets sammensætning så vidt muligt bør afspejle5

befolkningssammensætningen i det omgivende samfund. Og jeg mener, atpolitiet bør høste anerkendelse for at gøre en stor indsats for i højere gradat rekruttere bl.a. personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Samtidig er der imidlertid, som jeg har været inde på, visse tungtvejendegrunde som gør, at der for ansættelse i den egentlige politistyrke stilleskrav om dansk statsborgerskab.