UUI, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversigt, der i tal og procent sammenligner det danske niveau for starthjælp hhv. kontanthjælp med lignende ydelser i andre lande, til beskæftigelsesministeren

”Ministeren bedes oversende en oversigt, der i tal og procent sammenlignerdet danske niveau for starthjælp hhv. kontanthjælp med lignende ydelser i delande, vi normalt sammenligner os med.Spørgsmålet ønskes besvaret inden ministerens besvarelse af samrådsspørgsmålF”Endeligt svar:

Ministeriet bekendt findes der ikke nyere forskning, der sammenligner socialeydelser i udvalgte velfærdsstater og medtager starthjælp/introduktionsydelse.Nedenfor gengives hovedresultaterne fra arbejdsnotat nr. 13 fra Rockwool FondensForskningsenhed, 2005, ”Fra asylsøger over flygtning til familiesammenføring -Offentlige kontantydelser i disse situationer i en række vestlige lande.” Landene erDanmark, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Holland, Italien og Canada.Dette forskningsprojekt indeholder tal fra 2003, hvor starthjælpen/introduktions-ydelsen på starthjælpsniveau netop var indført, og hvor de nedsatte ydelser i kon-tanthjælpssystemet endnu ikke var indført.Beregningerne er baseret på OECD’s metodik med ”Take home pay”, men korrige-ret for, at de basale ydelser til flygtninge og familiesammenførte i Danmark ogHolland er beregnet til at dække nogle af boligudgifterne, mens boligudgifter indenfor rimelighedens grænser betales særskilt i de andre lande. Denne korrektion er etusikkerhedsmoment i beregningerne.”Take Home Pay”er defineret somBruttoindkomst- Skat og sociale bidrag+ Eventuelle ydelser til børn= Take Home PayDe indkomster, der ved ovennævnte metode beregnes for asylsøgere, flygtninge ogfamiliesammenførte sammenlignes med en hel og 2/3 gennemsnitsindkomst for en

arbejder i det enkelte land. Her anvendes et fælles begreb, APW, som står for Ave-rage Production Worker. Kort fortalt er APW-indkomsten den gennemsnitsløn,som fuldtidsbeskæftigede arbejdere tjener inden for fremstillingsindustrien i hvertland. BegrebetNettodækningsgraden,som anvendes i næste afsnit er et udtryk forydelsens højde (efter skat og sociale bidrag) i forhold til en veldokumenteret ar-bejdsindkomst (efter skat og sociale bidrag).Tabel 1 gengiver arbejdsnotatets tabel 11.2 og viser nettodækningsgraden for enenlig flygtning. Lav APW betyder lavt ydelsesniveau. Tallet for Danmark indehol-der ikke desto mindre satsen for en ægtefælle, fordi det i beregningen forudsættes,at flygtningen er gift, men at den anden ægtefælle ikke bor i landet. Ægtefællesat-sen på starthjælp er lavere end satsen for enlige. Der er ikke inkluderet forsørgertil-læg, da ægteparrets barn er forudsat at befinde sig uden for EU-området. Med en-ligsatsen ville tallet for Danmark korrigeret for boligudgifter være henholdsvis 16og 22,5.Tabel 1Nettodækningsgrader i pct. for basale offentlige ydelser til flygtninge i syv lande, 2003

Tallene i parentes for Danmarks og Hollands vedkommende er tallet før korrektionfor, at en del af boligudgiften skal betales af den basale ydelse. Her er regnet meden boligudgift på 3.000 kroner pr. måned for en enlig.Canada fremstår med det laveste ydelsesniveau. Blandt de europæiske lande harDanmark den laveste nettodækningsgrad og Holland det højeste niveau. Tyskland,Storbritannien og Italien, sidstnævnte dog med betydelig usikkerhed, ligger stortset på linje og Sverige noget højere.Tabel 1 indeholder ikke kontanthjælp. Det gør tabel 2, som gengiver arbejdsnota-tets tabel 11.3 og omhandler en familiesammenført familie bestående af to voksneog et barn i tre situationer. I forhold til kontanthjælp er kun Danmark III relevant,da Danmark III viser situationen, hvor parret er berettiget til kontanthjælp.

Canada fremstår igen som det land, der har den laveste ydelse, fremgår det af ar-bejdsnotatet. For Danmark er der som nævnt tre tilfælde. Den første er, hvor fami-lien er berettiget til introduktionsydelse/starthjælp (som har samme ydelsesniveau).Denne ydelse (Danmark I), ligger på linje med kontanthjælpsydelserne i Tysklandog Sverige, men lavere end i Holland og Storbritannien. Den næste situation forDanmark er, hvor den først ankomne ægtefælle har været i landet i syv år og der-med er blevet berettiget til kontanthjælp, mens den anden ægtefælle er berettiget tilstarthjælp (Danmark II). Det giver ikke et væsentligt anderledes resultat end Dan-mark I på grund af ægtefællereduktionsreglerne. Når begge ægtefæller, efter deregler der var gældende i 2003, har været i landet i syv år, modtages der hjælp efterde almindelige regler for kontanthjælp, der i 2003 ikke var reduceret med 500 kro-ners reglen, kontanthjælpsloftet mv. (Danmark III). I det tilfælde har Danmark denhøjeste ydelse af samtlige lande. I Danmark II og III er der korrigeret for en bolig-udgift på 5.000 kroner pr. måned (for et ægtepar med et barn).