UUI, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om hvor mange herboende udlændinge som kommer i arbejde, til beskæftigelsesministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K

BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566

Udvalget for Udlændige- og Integrationspolitik har i brev af 26. oktober 2011 stil-let følgende spørgsmål nr. 24 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Gitte Lillelund Bech (V).Spørgsmål nr. 24:

23. november 2011J.nr. 53962

”Ministeren bedes oversende en oversigt, der i tal og procent viser, hvor mangeherboende udlændinge som kommer i arbejde. Til sammenligning ønskes en over-sigt, der viser, hvor mange udlændinge som kommer i arbejde i andre EU-lande.Endelig ønskes en vurdering af Danmarks placering i EU i forbindelse med integra-tion af indvandrere på arbejdsmarkedet.”Endeligt svar:

Som det fremgår nedenfor har rigtigt mange personer mistet deres arbejde underden nuværende økonomiske krise – også mange indvandrere. Regeringen har der-for på flere områder sat massivt ind i forhold til at kickstarte dansk økonomi, sti-mulere væksten og dermed skabe flere jobmuligheder. For at styrke beskæftigelsenvil regeringen fremrykke investeringer for ca. 10 mia. kr. i 2012. I forhold til ind-vandrere og efterkommere er det regeringens mål, at 10.000 flere indvandrere ogefterkommere kommer i arbejde inden år 2020. Det skal ske ved en bred vifte afarbejdsmarkedsrettede initiativer, herunder bedre og hurtigere hjælp til kontant-hjælpsmodtagere, målrettede og bedre tilbud om danskundervisning, udbredelse afjobpakker og partnerskaber med erhvervslivet samt nye modeller, der kombinererarbejde og uddannelse.Beskæftigelsesudviklingen i DanmarkDet antages i det følgende, at udtrykket ”udlændinge” i spørgsmål 24 (alm. del)henviser til indvandrere. Danmarks Statistik definerer indvandrere som personer,der er født i udlandet af forældre, hvoraf ingen både er født i Danmark og er danskestatsborgere.En meget stor gruppe af herboende indvandrere fra ikke-vestlige lande står bekla-geligvis uden for arbejdsmarkedet. Som det fremgår af tabel 1, er under halvdelen -49 pct. - af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i be-skæftigelse. Det skal sammenlignes med 60 pct. blandt indvandrere fra vestligelande og 72 pct. blandt personer med dansk oprindelse. Det viser klart, at der fort-sat er behov for at øge indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning.

I forbindelse med højkonjunkturen i 2000’erne kom mange indvandrere i arbejde.Det er dog et faktum, at den nuværende økonomiske krise har betydet et markantfald i beskæftigelsen for alle grupper, jf. tabel 1. Mellem 2009 og 2010 faldt be-skæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande med 4,3 procentpo-int eller med ca. 6.200 beskæftigede. Faldet for indvandrere fra vestlige lande harværet knap 3 procentpoint eller godt 700 beskæftigede. Faldet for personer meddansk oprindelse har ligeledes været ca. 3 procentpoint eller godt 105.000 beskæf-tigede.Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige i 2009 og 2010 samt udviklingen mel-lem 2009 og 2010.Udviklingen i antallet af beskæftigede (16-64-årige) mellem 2009 og 2010. Pct., pct.pointog antal.2009Pct.75,0%77,1%63,0%53,4%2010Pct.71,8%74,1%60,1%49,1%Udviklingen 2009-2010Pct.pointAntal beskæftigede-3,2-112.342-3,0-105.075-2,9-726-4,3-6.263

Hele befolkningenPersoner af dansk oprindelseIndvandrere fra vestlige landeIndvandrere fra ikke-vestlige landeKilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, RAS207

Beskæftigelsen blandt indvandrere i Danmark og andre europæiske landeSammenlignelig statistik om beskæftigelsen i de europæiske lande kan findes i Eu-rostats ”Labour Force Survey” – en spørgeskemaundersøgelse om borgernes til-knytning til arbejdsmarkedet, der gennemføres på samme måde i de fleste europæi-ske lande hvert kvartal.Der bør udvises stor forsigtighed ved sammenligninger af arbejdsmarkedsintegrati-on af indvandrere på tværs af de europæiske lande. Det skyldes blandt andet, atindvandrergrupperne i de europæiske lande er vidt forskelligt sammensat i forholdtil oprindelseslande, opholdstid, uddannelsesniveauer m.v. Herudover er Eurostatstal for indvandrergruppen i Danmark – og formentlig også i flere andre lande – be-hæftet med en høj grad af statistisk usikkerhed.1Det betyder, at man ikke med sik-kerhed kan udtale sig Danmarks konkrete placering i forhold til andre lande, og ge-nerelt bør tal fra Eurostats ”Labour Force Survey” tolkes med varsomhed. Afsamme grund opgives kun procenter og ikke absolutte tal.Det skal ligeledes bemærkes, at Danmarks Statistik normale definitioner af indvan-drere som værende fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande ikke kan genfindes i Eu-rostats tal. Her defineres indvandrere som personer, der er født i lande hhv. inden-for og udenfor EU27-landene.2Således er indvandrere fra lande som USA, Canadaog Japan i Eurostats tal henvist til gruppen af personer, der er født i lande uden forEU27. Denne gruppe kan derfor ikke sammenlignes direkte med Danmark Stati-stiks definition af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Jf. Danmarks Statistiks varedeklaration for Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), som er det danskebidrag til Eurostats ”Labour Force Survey”.2Det er i Eurostats tal også muligt at definere indvandrere på baggrund af statsborgerskab, men dennemetode er endnu længere fra Danmarks Statistiks almindelige praksis.

Tabel 2 viser en EU-oversigt over beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere født ilandeudenforEU27 og for personer født i værtslandene. Det kan ses, at beskæfti-gelsesfrekvensen for ikke-EU27 indvandrere i Danmark er 60 pct. og dermed etprocentpoint over EU-gennemsnittet. Samtidig ses det, at beskæftigelsesfrekvensenfor indvandrere fra ikke-EU27 lande ligger markant under niveauet for personerfødt i Danmark – en forskel på 15 procentpoint. Dette ”beskæftigelsesgab” erblandt de største i EU.Fra 2009 til 2010 faldt beskæftigelsesfrekvensen for ikke-EU27 indvandrere iDanmark med seks procentpoint, hvilket er et af de største fald blandt landene ioversigten. Gennemsnittet for EU-landene i samme periode er et fald på et pro-centpoint.Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvenser for 15-64-årige personer født i ikke-EU27 lande samtpersoner født i værtslandene. Pct. og procentpoint. 2010.Udvikling fra2009-2010 forpersoner født iikke-EU27 lan-de (pct.point)-1-20-6-8-1-1-4-1-3-2-20-1-2-131-13-1-1-6-101-10-41

Personer født iikke-EU27 lan-de (pct.)BelgienBulgarienCypernDanmarkEstlandEU15 gennemsnitEU27 gennemsnitFinlandFrankrigGrækenlandHollandIrlandIslandItalienLetlandLitauenLuxembourgMaltaNorgePolenPortugalSchweizSlovakietSlovenienSpanienStorbritannienSverigeTjekkietUngarnØstrig47 %50 %71 %60 %59 %59 %59 %54 %54 %64 %62 %55 %73 %61 %61 %63 %63 %63 %63 %55 %68 %69 %64 %64 %56 %63 %57 %70 %59 %64 %

Personer født iværtslandet(pct.)64 %60 %69 %75 %61 %66 %64 %69 %65 %59 %76 %60 %79 %56 %59 %58 %61 %56 %76 %59 %65 %80 %59 %66 %59 %70 %75 %65 %55 %73 %

Forskel til per-soner født iværtslandet(pct.point)-17-102-15-2-7-6-15-105-14-6-552527-13-53-125-2-3-8-1954-9

Kilde: Eurostat, lfsa_ergacobAnm: Tal er gennemsnit for målinger for hvert af de fire kvartaler i 2010.Anm: Kroatien, Tyskland, Rumænien og Tyrkiet er ikke medtaget pga. manglende data eller dårlig datakvalitet.

Tabel 3 viser en EU-oversigt over beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere født ilandeindenforEU27 og for personer født i værtslandene. Det kan ses, at beskæfti-

gelsesfrekvensen for EU27-indvandrere i Danmark er 74 pct. og dermed syvpro-centpoint over EU-gennemsnittet.Fra 2009 til 2010 faldt beskæftigelsesfrekvensen for EU27-indvandrere i Danmarkmed tre procentpoint, hvilket igen er et af de største fald blandt landene i oversig-ten. Gennemsnittet for EU-landene er ingen udvikling i forhold til 2009.Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvenser for 15-64-årige personer født i EU27 lande samt perso-ner født i værtslandene. Pct. og procentpoint. 2010.

Personer født iEU27 lande(pct.)BelgienCypernDanmarkEU15 gennemsnitEU27 gennemsnitFinlandFrankrigGrækenlandHollandIrlandIslandItalienLetlandLuxembourgMaltaNorgePolenPortugalSchweizSlovakietSlovenienSpanienStorbritannienSverigeTjekkietUngarnØstrigKilde: Eurostat, lfsa_ergacob

Personer født iværtslandet(pct.)64 %69 %75 %66 %64 %69 %65 %59 %76 %60 %79 %56 %59 %61 %56 %76 %59 %65 %80 %59 %66 %59 %70 %75 %65 %55 %73 %

Forskel til per-soner født iværtslandet(pct.point)-24-112326-41-38-51223-177-1-516-15-2213-2

61 %73 %74 %67 %67 %72 %67 %65 %72 %61 %76 %64 %55 %72 %58 %79 %43 %72 %80 %54 %82 %58 %75 %73 %67 %68 %71 %

Udvikling fra2009-2010 forpersoner født iEU27 lande(pct.point)32-300-122-2-3-40714-29-1-2-45-4-10312

Anm: Tal er gennemsnit for målinger for hvert af de fire kvartaler i 2010. Personer født i EU27 lande omfatter ikke personer født i depågældende værtslande.Anm: Bulgarien, Kroatien, Estland, Tyskland, Litauen, Rumænien og Tyrkiet er ikke medtaget pga. manglende data eller dårlig datakva-litet.

Venlig hilsen

Mette Frederiksen