Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
Social- og integrationsministeriet
DET TALTE ORD GÆLDERSamrådsspørgsmål T”Vilministeren venligst redegøre for, hvilke integrati-onsfremmende foranstaltninger regeringen agter atgennemføre med henblik på at undgå sager som deni medierne meget omtalte Levakovic-familie, der ikkekan siges at være integreret i det danske samfund?”
Jeg vil gerne starte med at sige, at der efter mit kend-skab er tale om en helt utrolig grov sag. En sag hvorkriminel adfærd, parallelle retsopfattelser og generelforagt for vores normer tilsyneladende går igen i fami-lien i generation efter generation.
Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke ejer såmeget som et gran af hverken sympati eller tålmodig-hed overfor de holdninger og handlinger, som Leva-kovic-familien repræsenterer. Vi skal slå meget hårdtog konsekvent ned på socialt bedrageri, gentagenkriminalitet og på den udtalte hån mod de danskeværdier, som familien udviser. Og vi skal kæmpe mednæb og kløer for at sikre, at vi har en social- og inte-grationspolitik, der gør, at næste generation ikke går i
2
forældrenes fodspor. Det anser jeg faktisk for at væreen af vores allervigtigste opgaver.
Her er det relevant at se på, hvilke muligheder der er iserviceloven for at støtte familier, som har socialeproblemer, og som er på vej ud i en kriminel løbeba-ne.
Det kan være alt fra et forældrepålæg eller familiebe-handling til en kontaktperson-ordning eller anbringel-se uden for hjemmet af børnene i familien.
Det er vigtigt, at kommunerne har de bedst egnedeværktøjer til at sikre en tidlig og effektiv indsats i ud-satte familier, og derfor skal vi snart i gang med enstørre reform af socialområdet.
Men jeg vil også gerne minde om, at der er tale omen meget usædvanlig sag, som langt fra er repræsen-tativ for udlændinge i Danmark. Og vi skal også hu-ske på, at familien er kommet til Danmark for mangeår siden, nemlig i løbet af 1970’erne. Den gang gjaldtder nogle helt andre og meget mere lempelige reglerfor, hvem der kunne få opholdstilladelse i Danmark.
3
Derudover var der ikke en konkret plan for integrati-onsindsatsen i forbindelse med ankomsten til Dan-mark. Det har medført, at mange udlændinge aldriglærte ordentligt dansk og dermed ikke er blevet aktivemedborgere i det danske samfund.
Det var først i 1999 med integrationsloven, at integra-tionsindsatsen blev sat i faste rammer og udlagt somen egentlig forpligtelse for kommunerne.
Således har vi i dag en integrationslov, der har til for-mål at sikre, at nyankomne udlændinge hurtigt kom-mer i beskæftigelse og bliver aktive medborgere – pålige fod med samfundets øvrige borgere.
Integrationsindsatsen skal derudover sikre, at denenkelte får forståelse for det danske samfunds grund-læggende normer og værdier.
Men med den integrationspolitik, som har været førtaf den foregående regering de sidste ti år, så har manfokuseret alt for meget på de nyankomne udlændinge– og slet ikke gjort nok for den store gruppe, som alle-rede havde opholdstilladelse i Danmark, men som fornogles vedkommende aldrig var blevet integreret ogblevet en del af det danske samfund. I forhold til de
4
nyankomne har den tidligere regering haft en enøjetfokusering på arbejdsmarkedsparathed og tjeklister,og helt ignoreret vigtigheden af en koordineret og fo-kuseret integrationsindsats i forhold til familien somhelhed.
Vi vil ikke længere acceptere en laissez faire-tilgangtil integration, hvor man bare lader folk sejle i deresegen sø med risiko for, at de etablerer parallelsam-fund eller i øvrigt lever en tilværelse på kanten afsamfundet.
Vi ønsker en aktiv og intensiv integrationsindsats, dertager hånd om nyankomne udlændinge med henblikpå at hindre, at de ender på passiv forsørgelse eller ikriminalitet uden at blive integreret i det danske sam-fund.
Med integrationsindsatsen tager vi hånd om mange afde udlændinge, der kommer til Danmark. Men der erdesværre stadig for stor en gruppe, som falder igen-nem systemet, og som står uden for samfundet. Ogder skræmmer sporene fra Levakovic-familien selv-følgelig.
5
For den sag viser jo, hvor dyr en dårlig integrations-indsats er. Den er både dyr rent menneskeligt, nårman tænker på de børn i familien, der aldrig har lærtat begå sig i almindelige sociale sammenhænge, ogsom i stedet gentager de tidligere generationershandlemønstre. Dem har vi som samfund en forplig-telse over for. Og så er det selvfølgelig samfunds-økonomisk rigtig dyrt. Fængselsophold, sociale foran-staltninger, forsørgelsesydelser mv. til Levakovic-familien har jo som bekendt kostet det danske sam-fund meget.
Derfor er der behov for at nytænke integrationsind-satsen og gøre den mere helhedsorienteret, så vi og-så når de grupper af flygtninge og indvandrere, somer i særlig risiko for at ende på kanten af samfundet.Vi vil sikre særlige indsatser i forhold til udsatte børn,så de onde spiraler, som vi også ser i denne her sag,kan blive brudt.
Vi ved, at der findes en gruppe udsatte udlændinge,som bør få vores alarmklokker til at bimle. Det er sær-ligt den gruppe, der har sociale problemer i kombina-tion med helbredsmæssige, sproglige eller beskæfti-gelsesmæssige problemer, og som derfor er i særligrisiko for at blive marginaliseret. Hvis vi skal integrere
6
dem i det danske samfund – og det viser Levakovic-familien med al tydelighed, at vi kan blive bedre til -så skal vi sætte ind med en helhedsorienteret og ko-ordineret indsats. Det vil vi tage fat på med integrati-onsreformen.
Vi vil også sikre, at der er en balance mellem pligterog rettigheder, så det bliver klart for alle, at det dan-ske samfund forventer, at alle bidrager, og at man ik-ke bare kan kræve ind ved kasse 1.
Vi skal have gjort op med den tankegang, at det er okat udnytte det danske velfærdssystem og blive for-sørget af samfundet uden at yde, og vi vil skal slåhårdt ned på personer, der snyder med sociale ydel-ser – det er uacceptabelt og kendetegner en dybtasocial adfærd.
Det er vel mål, som vi alle kan slutte op om, og jeghåber derfor på en bred politisk tilslutning til regerin-gens vigtige arbejde med reformer på social- og inte-grationsområdet.
