Spørgsmål nr. 211 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik (Alm. del):

”Vil ministeren venligst kommentere på artiklen ”Wilders jub-ler: Burkaer forbydes i Holland” bragt på dr.dk den 27. januar2012? Og vil ministeren i den forbindelse redegøre for model-len for forbuddet og vurdere muligheden for at indføre en til-svarende model i Danmark?”

Svar:

1.

I den artikel, der er nævnt i spørgsmålet, er det anført, at et forbud mod ioffentligheden at bære burkaer samt andre muslimske slør, der dækker an-sigtet, ventes at træde i kraft i Nederlandene til næste år, og at dette vil gø-re Nederlandene til det andet EU-land (efter Frankrig), hvor der gælder etsådant forbud. Det er anført, at det nederlandske Indenrigsministerium ombaggrunden for forslaget har oplyst, at det skal være muligt for menneskerat se og genkende hinandens ansigter, når de mødes. Det er desuden anført,at den nederlandske vicepremierminister Maxime Verhagen oplyser, atforbuddet også omfatter skihuer og motorcykelhjelme, hvis de bæres upas-sende steder som f.eks. inde i en butik.Det fremgår endelig af artiklen, at det nævnte forbud i al væsentlighed sva-rer til et forslag, som Frihedspartiet (PVV) står bag, og at partiets leder,Geert Wilders, udtaler sig positivt om forslaget.

2.

Justitsministeriet har – til brug for besvarelsen af det stillede spørgsmål– via Udenrigsministeriet fra den danske ambassade i Nederlandene ind-hentet oplysninger om det forslag, som omtales i den nævnte artikel.Ambassaden har i den forbindelse oplyst, at den nederlandske regering den6. februar 2012 har fremsat et forslag til en lov om forbud mod at bære tøj,der dækker ansigtet. Der er endnu ikke fastsat en tidsplan for behandlingenaf lovforslaget, som dog forventes vedtaget med henblik på ikrafttrædennæste år.Ambassaden har oplyst, at der med lovforslagets § 1 foreslås indført etforbud mod at bære tøj, der fuldstændigt dækker ansigtet, eller dækker an-sigtet således, at kun øjnene ses. Forbuddet skal alene gælde på offentligesteder, i offentligt tilgængelige bygninger, i offentlige transportmidler og iuddannelsesinstitutioner samt i de dele af sundhedsvæsenet og plejesekto-2

ren, der ikke udgør beboelse. Religiøse bygninger eller pladser foreslåsundtaget fra forbuddet. Der foreslås undtagelser for tøj, der bæres for atbeskytte kroppen mod sundheds- og sikkerhedsrisici, og beklædning, somskal bæres i forbindelse med udøvelsen af særlige erhverv eller sport. End-videre foreslås det at undtage dragter, som bæres i forbindelse med f.eks.jul, påske, halloween, karneval, (indgåelse af) ægteskab, begravelser, tea-terforestillinger eller andre begivenheder, som den lokale borgmester kanbeslutte skal være undtaget. Efter forslagets § 2 straffes en overtrædelse afforbuddet med bøde.Ambassaden har endvidere oplyst, at den nederlandske regerings uafhæn-gige rådgivende organ (Raad van State), som udtaler sig om alle lovfor-slag, før de sendes til parlamentet, har rådet regeringen til at genovervejefremsættelsen af forslaget. Begrundelsen er sammenfattende, at en afvej-ning mellem hensynet til religionsfriheden, herunder artikel 9 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention, og de hensyn, som ønskes vareta-get med lovforslaget (hensynet til den sociale orden og et åbent samfundmed fri kommunikation), må falde ud til fordel for religionsfriheden. Detanføres herunder, at de ønskede mål ville kunne nås ved gennemførelse afmindre indgribende regler, f.eks. pligt til at identificere sig på anmodning.Ambassaden har endelig oplyst, at den nederlandske regering i forbindelsemed oversendelse af lovforslaget til parlamentet sammenfattende har an-ført, at den vægter hensynene anderledes. Den nederlandske regering un-derstreger i den forbindelse, at den ikke finder hovedtildækning foreneligmed den sociale orden i Nederlandene, og at åben kommunikation er me-get vigtig på offentlige steder, hvor folk mødes. For at værne om dette erdet nødvendigt, at folk kan se hinandens ansigter. Det understreges, at Ne-derlandene er et mangfoldigt samfund, hvor der er frihed til at udtrykke sig– herunder vise sin religiøse overbevisning. Åben kommunikation er enforudsætning for bevarelsen af disse værdier. Folk, der dækker deres an-sigt, giver indtryk af ikke at høre til og af at ville skjule deres identitet. Forså vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9om religionsfrihed lægger den nederlandske regering vægt på, at bestem-melsen ikke forbyder indskrænkninger ved lov, som er nødvendige for atbeskytte den offentlige orden mv. Der peges også på hensynet til at beskyt-te kvinder mod undertrykkelse, idet hovedtildækning symboliserer kvin-ders underordnede stilling i forhold til mænd. Det anføres, at det forhold,at kvinder bærer burka eller niqab, kan være et udtryk for direkte eller in-direkte pres, som lovgivningen – ifølge den nederlandske regering – vil fri-tage kvinderne for.3

Spørgsmål nr. 211 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik (Alm. del):

Svar:

1.

2.

3.