Spørgsmål nr. 210 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren venligst kommentere på artiklen "Muslimerradikaliseres i udenlandske fængsler" bragt på kristeligt-dagblad.dk den 27. januar 2012, hvor det fremgår, at andrelande har problemer med ekstreme fængselsimamer, og vil mi-nisteren i forlængelse af artiklen genoverveje regeringens op-bakning til fængselsimamer i danske fængsler?”

Svar:

1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at direktoratet følger deninternationale udvikling med hensyn til, om fængsler og arresthuse kanvære arnesteder for radikalisering af indsatte og dermed udgøre en fare fordet danske samfund. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbin-delse oplyst, at efter direktoratets opfattelse er omfanget af radikalisering ikriminalforsorgens institutioner begrænset.Af konklusionen i publikationen ”Radikalisering i danske fængsler” fra ja-nuar 2008 fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) fremgår detbl.a., at den bedste indsats, som kriminalforsorgen kan gøre for at forhin-dre radikal islam i at vinde større udbredelse i de danske fængsler, ser udtil at være ansættelse af flere kvalificerede imamer og at tilbyde bedre for-hold for de praktiserende muslimer. Det er bl.a. anført, at et stærkt religiøstfællesskab, centreret omkring en imam med gode muligheder og god op-bakning fra kriminalforsorgen, vil gøre det sværere for en radikal karisma-tisk indsat at påtage sig imamrollen over for unge konvertitter.I en empirisk undersøgelse fra 2010 af etniske minoritetsunge i Køben-havns Fængsler, ”Livshistorier og kriminalitet” fra Københavns Universi-tet, Det teologiske Fakultet, Center for Europæisk Islamisk Tænkning,konkluderes det, at der ikke kan identificeres nogen religiøs-politisk radi-kalisering i Københavns Fængsler, og at der ikke er noget, der peger i ret-ning af, at der finder radikalisering eller rekruttering til religiøse-politiskegrupper sted.

2.

Som led i udmøntningen af flerårsaftalen 2008-2011 for kriminalforsor-gen har direktoratet gennem længere tid arbejdet med at etablere regler foransættelse, herunder en særlig godkendelsesprocedure, vedrørende imamerog andre religiøse forkyndere i fængsler og arresthuse.

Ansættelsesreglerne, hvor der lægges stor vægt på en grundig udvælgelseaf de religiøse forkyndere, vil være med til at sikre, at den religiøse betje-ning, herunder forkyndelsen, foregår på en sådan måde, at den bidrager tilat modvirke enhver form for ekstremisme og radikalisering. Direktoratetlægger vægt på, at der ansættes religiøse forkyndere, som kan gå i dialogmed de indsatte, sætte synspunkter og religion i en dansk kontekst og væreen slags rollemodel for de indsatte.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at ansættelsesreglerne for-ventes at træde i kraft medio 2012.

3.

Forkyndelsen skal som udgangspunkt foregå på dansk, så personalet harmulighed for at følge med i de gejstlige handlinger.Kriminalforsorgen har desuden til hensigt at etablere mulighed for attransmittere de religiøse handlinger, som afholdes i institutionen, direktepå institutionens interne tv-kanal. Indsatte, som af ordens- eller sikker-hedsmæssige hensyn nægtes adgang til en gudstjeneste mv., vil derved bli-ve tilbudt at overvære en elektronisk transmission af den religiøse handlingi stedet. Samtidig vil løsningen forbedre personalets mulighed for at følgemed i forkyndelsen med henblik på at modvirke ekstremisme og radikali-sering. Det er i den forbindelse planen, at der skal etableres mulighed for,at fængsler og arresthuse efter behov kan rådføre sig med eksperter, som erkyndige inden for religion, radikalisering mv.

4.

Som led i den tidligere regerings handlingsplan fra januar 2009 ”En fæl-les og tryg fremtid – handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiskeholdninger og radikalisering blandt unge”, har kriminalforsorgen sammenmed Politiets Efterretningstjeneste udarbejdet et undervisningsmateriale,som skal anvendes til at give ansatte i kriminalforsorgens institutioner enviden om radikalisering og ekstremisme, herunder blive i stand til at iden-tificere tegn på radikalisering. Undervisningsforløbet tilrettelægges såle-des, at der i foråret 2012 uddannes 30 superinstruktører. De 30 superin-struktører vil efter sommeren 2012 undervise alle personalegrupper, såle-des at alle ansatte, som har kontakt med indsatte/tilsynklienter, opnår videnom radikalisering og ekstremisme.

5.

Direktoratet har herudover oplyst, at kriminalforsorgen deltager i et EU-støttet projekt ”Afradikalisering – Tilbage på sporet” (Deradicalisation –Back on Track), som Social- og Integrationsministeriet er tovholder for.Projektet, som varer fra maj 2011 til maj 2014, gennemføres i tæt samar-3

bejde mellem Social- og Integrationsministeriet og kriminalforsorgen. Pro-jektets målgruppe er indsatte dømt efter den danske antiterrorlovgivningog andre dømte, der vurderes sårbare over for ekstremisme. I projektet skalen række tiltag udvikles og afprøves. Tiltagene vil være en målrettet indi-viduel indsats over for de dømte, som gennem mentorstøtte styrkes i for-hold til en positiv udslusning til samfundet. De indsattes familie og øvrigenetværk forsøges involveret i denne indsats. Desuden skal de dømte støt-tes, når de skal vælge alternativer til ekstremistiske miljøer og integreres isamfundet med henblik på at hindre recidiv.

6.

På baggrund af ovennævnte initiativer er det Direktoratet for Kriminal-forsorgens opfattelse, at der løbende er fokus på at hindre radikalisering ogekstremisme blandt indsatte/tilsynsklienter, og at der bliver taget de nød-vendige forholdsregler for at undgå, at der ansættes religiøse forkyndere,som kan opildne til ekstremisme og radikalisering af indsatte.