Spørgsmål nr. 177 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (alm.

del):

”I forlængelse af åbent samråd den 19. januar 2012 om familiesammenføring af børn og densåkaldte Osman-sag bedes ministeren redegøre for, hvem der kan rejse sagerne på børnenesvegne (forældre, slægtninge, Ngo’er).”

Svar:

Justitsministeriet har forstået det stillede spørgsmål således, at det angår, hvem der efter for-valtningsloven kan optræde som partsrepræsentant i sager om familiesammenføring af børn.I den anledning kan Justitsministeriet generelt oplyse følgende:Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at den, der er part i en sag, på ethvert tids-punkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre.Der er ikke i forvaltningsloven fastsat nærmere regler om, hvem der kan repræsentere eller bi-stå en part, og det er således som udgangspunkt op til parten selv at bestemme, om denne villade sig repræsentere eller bistå af en sagkyndig (som for eksempel en advokat) eller af andre(som for eksempel en slægtning). Parten kan også lade sig repræsentere af juridiske personer(som for eksempel en forening eller en interesseorganisation).En partsrepræsentant vil som udgangspunkt kunne udøve de samme beføjelser som parten selv,herunder rejse en sag på vegne af parten og i øvrigt tage stilling til spørgsmål af betydning forsagens behandling og afgørelse.Det antages, at mindreårige kan være parter i en afgørelsessag i samme omfang, som de villevære parter, hvis de var fyldt 18 år, men deres partsbeføjelser vil i vidt omfang skulle udøves afden eller dem, der har forældremyndigheden over barnet – som legale partsrepræsentanter. Derhenvises herved til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (2001), side237.Legale partsrepræsentanter, herunder forældrene til en mindreårig, kan også lade sig repræsen-tere eller bistå af en sagkyndig, en forening mv.