Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
Udkast til tale til brug for forelæggelse i Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik den 8. december 2011 af rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 13.-14. december 2011.
[Indledning]
I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre anliggender i Bruxelles. Ud-valget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet.Jeg vil i dag orientere udvalget om det kommende rådsmøde for retlige og indre an-liggender den 13.-14. december 2011 – for så vidt angår de punkter, der vedrører ud-lændingeområdet. Jeg vil i dag koncentrere mig om punkterne 15, 16 og 17 i detoversendte samlenotat.Jeg kan oplyse, at dagsordenenspunkt 16
om visumforordningen, forelægges til for-handlingsoplæg i morgen i Europaudvalget, mens de øvrige dagsordenspunkter fore-lægges til orientering[Visumforordningen – status på forslaget og drøftelse af centrale spørgsmål]
Jeg vil begynde med dagsordenenspunkt 16
om Kommissionens forslag til en æn-dring af visumforordningen.Visumforordningens primære formål er at fastlægge, hvilke tredjelandsstatsborgereder skal have visum ved indrejse i Schengen-området.Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.Det forventes, at formandskabet vil forsøge at opnå politisk enighed om forslaget pårådsmødet, og sagen forelægges derfor som nævnt tilforhandlingsoplæg
i morgen iEuropaudvalget.Forslaget har bl.a. til formål at gennemføre en række tekniske ændringer som følge afLissabon-traktatens og Visumkodeks’ ikrafttræden.Herudover stilles der forslag om at indføre en visumbeskyttelsesklausul, hvilket vur-deres at være det største udestående punkt i forhandlingerne.1Klausulen skal gøre det muligt hurtigt og effektivt at genindføre visumpligt over foret tredjeland, når der konstateres en øget ulovlig indvandring og et øget asylansøger-antal fra tredjelandet til Schengen-området.Kommissionen har lagt op til, at en række såkaldte statistiske indikatorer skal væreafgørende for muligheden for at genindføre visumpligt. Det drejer sig bl.a. om stati-stiske indikatorer for stigning i ulovlig indvandring og antallet af asylansøgere samtfald i antallet af tilbagetagelser af egne statsborgere.Der lægges for eksempel op til, at der skal have været tale om en pludselig stigningpå mindst 50 pct. i antallet af asylansøgere i en periode på 6 måneder sammenlignetmed den foregående periode på 6 måneder. Hertil kommer, at anerkendelsesprocen-ten for disse skal være på under 3 pct.Da de fem vestlige Balkan-lande – Albanien, Bosnien-Herzegovina, Makedonien,Montenegro og Serbien – blev visumfrie ved indrejse i Schengen-området i 2009 og2010, oplevede flere medlemsstater en stor stigning i antallet af ulovlige indvandrereog asylansøgere særligt fra Makedonien og Serbien.I lyset heraf er der nu et stort ønske om en hurtig og effektiv mekanisme, som gør detmuligt at genindføre visumpligten over for tredjelande, hvorfra der opleves omfat-tende ulovlig indvandring eller et stort antal asylansøgere.Det er min opfattelse, at der er behov for en mekanisme, der kan gøre det lettere hur-tigt at genindføre visumpligt over for et tredjeland.Samtidig er det vigtigt, at visumbeskyttelsesklausulen har karakter af en reel og hur-tig reaktionsmulighed, når en medlemsstat oplever problemer i forhold til tilstrøm-ning af personer fra et visumfrit tredjeland.Jeg kan i øvrigt pege på, at Danmark oplevede en mindre stigning i antallet af asyl-ansøgere fra Serbien.Regeringen kan støtte vedtagelsen af forslaget, men vil samtidig arbejde for, at derefterlades medlemsstaterne mere råderum til selv at vurdere, hvornår øget ulovligindvandring skal kunne føre til genindførelse af visumpligten.
2
Regeringen finder således – ligesom en lang række øvrige medlemsstater – at der kanvære andre situationer end dem, som er anført i Kommissionens forslag, der kandanne grundlag for, at et medlemsland finder behov for at genindføre visumpligtenover for et tredjeland.Jeg tænker her på, at de af Kommissionen foreslåede statistiske indikatorer er satmeget højt. Desuden kan der være andre kriterier som f.eks. grænseoverskridendekriminalitet og hensynet til den offentlige orden, der kan være afgørende for, om dervurderes at foreligge en nødsituation.[Schengen-overvågning – indre grænsekontrol]
Dagsordenenspunkt femten
omhandler Kommissionens forslag til ændring af detgældende Schengen-grænsekodeks. Tanken bag forslaget er at udvide mulighedernefor at genindføre den indre grænsekontrol i en begrænset periode.Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af, hvem der skal havekompetencen til at træffe beslutning om at genindføre indre grænsekontrol.Desuden forventes der en drøftelse af, om en medlemsstat skal kunne forpligtes til atgenindføre indre grænsekontrol, når landet vurderes ikke at være i stand til at kon-trollere sin del af den ydre Schengen-grænse.Regeringen kan overordnet støtte de foreslåede kriterier for, hvornår der i ekstraordi-nære tilfælde skal kunne genindføres indre grænsekontrol.De foreslåede kriterier indebærer, at grænsekontrollen for eksempel kan indføres i si-tuationer med et stort migrationspres.Med hensyn til beslutningsproceduren lægges der som noget nyt op til, at det skalvære Kommissionen, som – efter anmodning fra en medlemsstat – træffer beslutningom at genindføre den indre grænsekontrol i en begrænset periode.I hastetilfælde vil medlemsstaterne dog selv kunne træffe beslutningen.Regeringen finder – ligesom hovedparten af de øvrige medlemsstater – at den nuvæ-rende beslutningskompetence vedrørende genindførelse af den indre grænsekontrol,ved trusler mod den offentlige orden eller indre sikkerhed, skal fastholdes.3
Der er tale om en ordning, som har fungeret tilfredsstillende i praksis.Desuden er det min opfattelse, at det bør overlades til medlemsstaterne at vurdere,om en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed nødvendiggør en gen-indførsel af den indre grænsekontrol.Vi må se, hvordan diskussionen på rådsmødet udvikler sig, men der er ingen tvivlom, at jeg vender tilbage til sagen her i udvalget.[Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsforslag til Dublinforordningen:
Etablering af et asylevaluerings- og beredskabssystem]
Det sidste punkt, som jeg vil nævne i dag, er dagsordenenspunkt 17,
der handler omændringsforslaget til Dublin-forordningen. Denne sag udgør fortsat et af de væsent-ligste udeståender i forhandlingerne om det fælles europæiske asylsystem.Kommissionen stillede oprindeligt forslag om en mekanisme til suspension af over-førsler af asylansøgere til en medlemsstat, der er under stort migrationspres.Dette forslag har mødt modstand fra hovedparten af medlemsstaterne, idet mekanis-men vurderes at ville virke som en tiltrækkende faktor for asylansøgere.For at fremme forhandlingerne og som et alternativ til suspensionsmekanismen hardet polske formandskab fremsat forslag til et asylevaluerings- og beredskabssystem,der fremgå af Dublin-forordningen.Med dette system vil der kunne ske en løbende evaluering af gennemførelsen af deforskellige asylretsakter i medlemsstaterne for at yde støtte til landenes asylsystemer.Hermed vil der bl.a. kunne forebygges mod, at et lands asylsystem bryder sammen.Regeringen er positiv over for forslaget.Det var de sager, jeg i første omgang har valgt at fokusere på. Har I spørgsmål til deøvrige sager, er I som sagt naturligvis velkomne til at spørge ind til disse.Tak.[Spørgerunde]
4
