Spørgsmål nr. 101 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Alm.

del):

”På baggrund af nyhed på TV2’s hjemmeside den 7. december 2011 ”Syvårig pige må ikkeblive hos sin mor” bedes ministeren bekræfte, at hvis ministeren ønsker en praksisændring iforhold til vurderingen af, om barnet er integrerbart, så kræver der ikke en lovændring. Det kanministeriet selv tage initiativ til.”

Svar:

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17 (tidligere § 9, stk. 13) blev indsat i udlændinge-loven ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 og trådte i kraft for ansøgninger om opholdstilladelse ind-givet efter 1. juli 2004. Lovændringen udmøntede en politisk aftale af 18. september 2003 mel-lem den daværende regering, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om udlændingelovgiv-ningen.Det indgik i denne aftale blandt andet, at adgangen til familiesammenføring med børn skullebegrænses, hvis én af forældrene bor i hjemlandet.Punkterne vedrørende familiesammenføring med børn i aftalen af 18. september 2003 var for-muleret på baggrund af en række initiativer vedrørende familiesammenføring med børn fra”Regeringens vision og strategier for bedre integration” fra juni 2003, herunder initiativ 15 og16:”Initiativ 15: Regeringen vil endvidere indskrænke kravet på familiesammenføring af børn, således atdet ikke gælder, hvis en af forældrene fortsat er bosiddende i hjemlandet. I sådanne tilfælde skal derfremover ske en afvejning af de konkrete omstændigheder i sagen i forbindelse med vurderingen af, ombarnet kan meddeles opholdstilladelse. I denne vurdering skal det indgå som et væsentligt kriterium,hvor lang tid der er gået, fra betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i henhold til udlændinge-lovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, og til der rent faktisk ansøges om opholdstilladelse.Initiativ 16: Regeringen vil i disse tilfælde tillige indføre en bestemmelse svarende til udlændingelovens§ 9, stk. 7, om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring, således at der kun gives tilladelse til fami-liesammenføring i Danmark, hvis barnet og den herboende af forældrene har en tilknytning til Danmark,der samlet er større end tilknytningen til barnets hjemland.”

Det fremgår endvidere s. 34f:”Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, atder er grundlag for en vellykket integration her i landet, skal udlændingemyndighederne inddrage samt-lige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse barnets personlige situation.Der skal herved bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i de respektive lande,herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og i givet fald i hvilket land barnet har hafthovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på, ombarnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herudover skal der læggesvægt på, om barnet under sin opvækst i øvrigt er blevet præget af danske værdier og normer i en sådangrad, at barnet har eller har mulighed for opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag foren vellykket integration her i landet.Det vil – i sammenhæng med de øvrige elementer – tillige skulle tillægges en vis betydning, om denherboende af forældrene er velintegreret i og har en stærk tilknytning til det danske samfund.Det afgørende er det faktiske forhold mellem forældrene og barnet. Spørgsmålet om, hvem der formelthar forældremyndigheden, er derimod ikke i sig selv afgørende.”

Der er således i forarbejderne angivet formålet med bestemmelsen og rammerne for det admi-nistrative skøn, der skal anlægges ved vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 17.I ”Notat om praksis efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 13 (Mulighed for vellyk-ket integration)” af 2. juli 2007 er det beskrevet, at den daværende integrationsminister på bag-grund af de hidtidige erfaringer med bestemmelsens anvendelse havde besluttet at justere prak-sis efter bestemmelsen, således at en række forhold fremover skulle tillægges større betydningend hidtil ved den skønsmæssigt prægede vurdering. Det blev vurderet, at denne lempelse afpraksis kunne ske inden for udlændingelovens gældende rammer, og at lempelsen derfor ikkekrævede en lovændring.Det er Justitsministeriets vurdering, at væsentlige yderligere lempelser af den administrativepraksis ikke er mulige inden for den gældende lovgivning.

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”, som regeringen fremlagdeden 3. oktober 2011, at regeringen har en ny tilgang til udlændinges ophold i Danmark, og atder skal stilles klare og rimelige krav til udlændinge, der familiesammenføres, idet regeringenspolitik er baseret på respekt og rimelige krav. Administrativ praksis skal være gennemsigtig ogforudsigelig, og samtidig vil regeringen gennemføre en undersøgelse af den administrativepraksis for at skabe gennemsigtighed. Reglerne om familiesammenføring for børn skal revide-res, da der er mange og forskelligartede eksempler på, at børn kommer i klemme på grund afdisse regler.Regeringen har endvidere den 15. november 2011 indgået en aftale med Enhedslisten og Libe-ral Alliance om, at aftaleparterne vil drøfte en revision af reglerne om familiesammenføring afbørn, når den igangværende gennemgang af Danmarks internationale forpligtelser på udlæn-dingeområdet er tilendebragt, med henblik på at fremsætte lovforslag i marts 2012.Det er som anført ovenfor Justitsministeriets vurdering, at det politiske ønske om ændring afreglerne for familiesammenføring med børn må søges opfyldt gennem en lovændring.I forhold til den konkrete sag henvises der til besvarelse af UUI spørgsmål nr. 100 (Alm. del).