Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del
Offentligt
1081046_0001.png
1081046_0002.png
1081046_0003.png
1081046_0004.png
UDENRIGSMINISTERIETSpørgsmål fra Udenrigsudvalgettil udviklingsministeren af 20. januar 2012URU alm. del – spørgsmål 78Spørgsmål 78:”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Parliamentary Network on the World Bank (PNoWB) omstyrkelse af Afrika som investeringsmål ved at styrke de afrikanske landes placering i ”Doing Business”-rapporten fra Verdensbanken, jf. URU alm. del - bilag 25, og i den forbindelse svare på, hvordan Danmarkbidrager til at styrke udviklingen i Afrika i forhold til de fem spørgsmål, der er nævnt i henvendelsen?”Jeg hilser det meget velkomment, at PNoWB med dette initiativ sætter fokus på investerings-muligheder i Afrika. Landene i Afrika syd for Sahara udgør i stigende omfang attraktive investe-ringsmål. Direkte udenlandske investeringer (FDI) til Afrika er i dag større end bistand og re-mitter fra emigrantarbejdere tilsammen. Der investeres ikke alene i traditionel råstofudvinding,men i et bredt udsnit af sektorer bl.a. med øget fokus på de stadigt mere købekraftige hjemme-markeder. FDI hidrører især fra Afrikas nye partnere i Asien, men også investorer fra andrekontinenter tiltrækkes af, at der i Afrika nu kan opnås højere afkast på investeringer end i andreregioner. Multinationale selskaber af afrikansk oprindelse begynder også at manifestere sig.De stigende investeringer har bidraget til de afrikanske landes høje økonomiske vækstrater overdet seneste tiår. Den gennemsnitlige vækst lå omkring 5% om året i perioden 2000-08, dog medbetydelige forskelle landene imellem. Fremgangen har vist sig bemærkelsesværdigt robust overfor den globale finansielle krise, og der forventes fortsat pæne vækstrater på henh. 5,3% i 2012og 5,6% i 2013 (Kilde: Verdensbanken).Regeringen hilser denne positive økonomiske udvikling velkommen og arbejder målrettet påyderligere at styrke fundamentet for fortsat økonomisk vækst og fremgang i de afrikanske lan-de. Udfordringen er at sikre, at vækstprocesserne bliver mere inkluderende og bredes ud til be-folkningsgrupper, som ikke har nydt godt af den hidtidige fremgang. Det fordrer bl.a. et styrketfokus på jobskabelse ikke mindst også i landbrugssektoren. Det er værd at bemærke, at dette eren international udviklingsdagsorden, der i høj grad drives af de afrikanske lande.Danmarks indsats til fremme af inkluderende vækst og beskæftigelse i Afrika gennemføres medinddragelse af den danske ressourcebase – civilsamfund, fagbevægelse, erhvervsliv og investorer– såvel som en lang række samarbejdspartnere i de afrikanske lande på nationalt, regionalt oglokalt niveau og internationale udviklingspartnere. Der er tale om aktiviteter på flere niveauer:bilaterale sektorprogrammer, Danidas erhvervsindsatser, indsatser i opfølgning af Afrikakom-missionen, investeringer og rådgivning via Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene/IFUog Eksportrådet (kun rådgivning) samt multilaterale aktiviteter.
1
Herudover bistår Danmark aktivt de afrikanske lande med at markedsføre kontinentet over fordanske virksomheder og investorer. I maj 2011 afholdt Udenrigsministeriet således i samarbej-de med de afrikanske ambassadører i Danmark en konference i Århus med fokus på forret-nings- og investeringsmulighederne i Afrika. En tilsvarende konference planlægges afholdt i2012. Desuden kan bemærkes, at jeg i januar 2012 mødtes med IFU og en række institutionelleinvestorer for at drøfte investeringsmuligheder i Afrika og var opmuntret over at opleve deresstore interesse for de afrikanske markeder.Nedenfor følger en kort præsentation af udvalgte danske aktiviteter inden for de fem områder,der specifikt henvises til i henvendelsen fra Parliamentary Network on the World Bank omstyrkelse af Afrika som investeringsmål. For områderne gælder, at de står centralt i den samlededanske indsats for fremme af inkluderende vækst, beskæftigelse og udvikling i Afrika. For endetaljeret gennemgang af de danske indsatser henvises til min besvarelse af 13. januar 2012 afUdenrigsudvalgets spørgsmål nr. 50 om Danidas samlede erhvervsindsats og til Danidas strate-giske ramme for prioritetsområdet vækst og beskæftigelse fra 2011.Udvikling og styrkelse af de afrikanske landes regulatoriske rammeværk:Hovedparten af de danske indsatser til fremme af vækst og beskæftigelse sigter på at forbedre eteller flere elementer i landenes offentlige rammeværk. En aktiv og velfungerende offentlig sek-tor, der udspænder gode rammer for vækstprocessen, er afgørende for et vellykket udviklings-forløb. Støtte til kapacitetsopbygning af offentlige myndigheder, der forvalter de regler ogrammer, økonomiens aktører arbejder inden for, er derfor et kerneelement i erhvervssektorpro-grammerne i de afrikanske lande. Hvad specifikt angår ”Doing Business” kan nævnes, at pro-grammet i Tanzania omfatter støtte til et nationalt initiativ, der har til formål at øge kapaciteteninden for områder, der adresserer ti specifikke ”Doing Business-indikatorer, hvor den tanzani-ske regering især ønsker at forbedre sin formåen. Et andet eksempel er Afrikakommissionensopfølgningsinitiativ om afrikanske landes konkurrenceevne, der gennemføres i samarbejde medWorld Economic Forum. Her støttes inddragelse af yderligere et antal afrikanske lande i WEF’sårlige konkurrenceevneindeks og afholdelse af workshops for at fremme national dialog mellemregeringer, arbejdsmarkedsinstitutioner og den private sektor om konkrete forbedringer af detpågældende lands konkurrenceevne.Som supplement til de landespecifikke indsatser arbejder Danmark også på at forbedre regionaløkonomisk integration i Afrika og landenes mulighed for at få fordel heraf. Der kan eksempel-vis peges på støtten til et nyt regionalt program i Østafrika med organisationen Trade MarkEast Africa/TMEA, der bl.a. omfatter handelsfremmende tiltag og strategisk kapacitetsopbyg-ning af sekretariatet for det Østafrikanske Fælleskab. Under mit nylige besøg i Kenya deltog jegi et meget vellykket seminar i regi af TMEA om konkrete tiltag til afvikling af ikke-toldmæssigebarrierer i regionen.Styrkelse af juridiske institutioner:En lang række komponenter i de danske programmer for god regeringsførelse har styrkelse afde juridiske institutioner som eksplicit mål. Således støttes særskilte reformprogramme af rets-sektoren i Mozambique, Zambia, Zimbabwe, Tanzania og Uganda. Programmerne sigter isærpå at sikre domstolenes uafhængighed og samspillet mellem forskellige aktører i retssektoren.
2
Domstolenes uafhængighed er en nødvendig forudsætning for at forfatningssikrede ejendoms-rettigheder kan overholdes i praksis.Fremme af adgang til information som led i øget åbenhed i forvaltningenFri og uhindret adgang til pålidelige informationer om lov- og implementeringsregler udgør enaf de centrale byggestene i den danske støtte til partnerlande. Øget åbenhed i forvaltningen ertillige væsentligt for effektiv bekæmpelse af korruption. Arbejdet pågår i en lang række lande. Etaf eksemplerne på dette inkluderer mangeårig støtte til offentlig forvaltningsreform i Uganda,hvor åbenhed i forvaltningen både fremmes ved at støtte centrale institutioner som ombuds-manden, decentrale organer som regioner og kommuner samt en lang række civilsamfundsor-ganisationer.Styrkelse af investerings- og erhvervsklima:Fremme af erhvervslivets rammevilkår er helt centralt for vækst- og beskæftigelsesindsatsen ogindgår eksempelvis i sektorprogrambistanden i Ghana, Kenya, Mali, Mozambique og Tanzaniaog i de multilaterale udviklingsbankers landeprogrammer. De konkrete indsatser afhænger afden lokale kontekst og kan antage mange former, bl.a. fordi forbedringer i rammevilkårene ska-bes i et komplekst samspil mellem den private og offentlige sektor. Det kan fx være støtte tilfortalervirksomhed som i Mozambique, hvor Danmark arbejder for at styrke erhvervsorganisa-tioners kapacitet til at indgå i dialog med myndighederne for derigennem at fremme deres med-lemmers interesser. Og det kan være støtte til forbedret adgang til finansiering – fra øget adgangtil mikrokredit på husholdningsniveau over kreditter og lån til mikro-virksomheder til støtte tildet etablerede finansielle system med henblik på at styrke finansiering for små og mellemstorevirksomheder. Et nyligt eksempel på sidstnævnte er den Afrikanske Garantifond, der er iværk-sat som Afrikakommissionens største satsning med henblik på at rejse kapital til små og mel-lemstore afrikanske virksomheder med potentiale for vækst.Der er stigende opmærksomhed om behovet for også at fremme vækst og beskæftigelse i skrø-belige stater. Fra dansk side er der derfor indgået en strategisk partnerskabsaftale med Interna-tional Finance Corporation, der som en del af Verdensbankgruppen er den eneste multilateraleorganisation, der udelukkende fokuserer på den at styrke private sektor i udviklingslande. Sam-arbejdet indebærer bl.a. støtte til IFC’s investerings- og erhvervsfremmeaktiviteter i skrøbeligestater, i første omgang i Sydsudan.Forbedret adgang til energi, herunder elektricitet:Adgang til moderne bæredygtige energiformer er en afgørende forudsætning for bæredygtigøkonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse. Der er i Afrika stadig store befolkningsgrupper,som ikke har adgang til elektricitet. Det hindrer dem i at komme ud af fattigdommen og for-bedre deres livssituation. Samtidig udgør fraværet af pålidelige energiforsyninger en betydeligbarriere for virksomhedernes vækstmuligheder. Fra dansk side arbejder vi for at skabe de politi-ske, økonomiske og lovmæssige rammer for etablering af en mere effektiv energiforsyning ogfremme af bæredygtig energi. Eksempelvis støttes et program i Kenya til fremme af energieffek-tivisering med to indsatsområder: befolkning og små-virksomheder i landområder uden adgangtil el-netværket. Her er fokus på optimering af eksisterende energiressourcer. En anden mål-gruppe er små- og mellemstore virksomheder primært inden for fødevareindustrien, hvor pro-
3
grammet støtter den kenyanske pendant til det danske Håndværksrådet i dets konsulentbistandvedr. energieffektivisering. Målet er at reducere energiforbrug med nye teknologier og effektivi-sering af eksisterende. Et andet vigtigt dansk indsatsområde knytter sig til tilvejebringelse affinansiering til konkrete investeringsprojekter i vedvarende energi via trustfonden SustainableEnergy Fund for Africa/SEFA, der er for forankret i den Afrikanske Udviklingsbank. SEFA eren direkte udløber af Afrikakommissionens arbejde.Endelig støttes også via Danida Business Finance (tidligere kendt som blandede kreditter) pro-jekter, der kan medvirke til at forbedre rammebetingelser for privatsektordrevet vækst, herun-der finansiering af offentlige infrastrukturprojekter, som kan sikre bedre adgang til renere ogmere klimavenlig energi. For indeværende forberedes et større projekt, som skal styrke og ud-bygge National Power Transmission Grid i Mozambique med henblik på at forbedre landetsenergiforsyning via øget transformerkapacitet og udvidelse af transmissionsnetværket.
4