Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den13. januar 2012Spørgsmål fra Folketingets UdenrigsudvalgStillet af Christian Juhl (EL)Nr. 45 af 15. december 2011
Spørgsmål 45:
Vil ministeren oplyse, om der findes nyere evalueringer af udviklingsbistanden til Afghanistanaf enten Danmarks eller flere donorers indsatser, som det er relevant for udvalget at kende til?Svar:
Der udarbejdes løbende evalueringer af de enkelte donorfinansierede udviklingsprogrammer og-projekter i Afghanistan. Under den store fælles evaluering af Paris-erklæringen (som Danmarkhar støttet), blev der i 2010 færdiggjort et særligt studie af erfaringerne med gennemførelse afParis-erklæringens målsætninger i Afghanistan. Desuden er der igangværende evalueringer afden danske støtte til uddannelse i Afghanistan og af støtten under nærområdeinitiativet tilhjemvendte flygtninge, internt fordrevne og de samfund der modtager hjemvendte flygtninge.Endelig er et evalueringsstudie af erfaringer med støtte til levevilkår og statsopbygning underudarbejdelse. De nævnte evalueringer og evalueringsstudiet udgør en samlet vurdering af dendanske bistandsmæssige indsats i Afghanistan og vil blive færdiggjort i foråret 2012.Herudover er der gennemført nylige evalueringer af en række danskstøttede projekter, bl.a.UNDP’s anti-korruptionsprojekt (UNDP ACT), den uafhængige menneskerettighedskommis-sion (AIHRC) samt en menneskerettighedsenhed i det afghanske justitsministerium. Rappor-terne kan fremskaffes efter ønske.Endelig har den internationale Monitoring and Evaluation Committee (MEC), som blev nedsati opfølgning på Kabul- og London-konferencerne, udarbejdet en række anbefalinger til denafghanske regering fsva. korruptionsbekæmpelse. Anbefalingerne giver et godt billede af destørste udfordringer på korruptionsområdet.