Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Udenrigsudvalgets spørgsmål33 af 18. november 2011 tilskriftlig besvarelse (alm. del).
Spørgsmål 33 fra Udenrigsudvalget til udviklingsministeren:Vil ministeren kommentere notatet fra Læger uden Grænser, ”Underernæring– Kvalitet i fødevarehjælp og udvikling af nye metoder til behandling”, særligtmed henblik på hvad der kan gøres for at fremme kvaliteten af fødevareforsyningen,samt hvor mange ekstra midler ministeren vil allokere til området, jf.URU alm. del - bilag 42.Svar:Med henblik på at højne kvaliteten og sikre, at de humanitære organisationer kan levere egnedeog helst lokalt producerede fødevarer, udfasede Danmark bundne bidrag i 2005 og giver i dagprimært uøremærkede bidrag. Med udgangspunkt i de humanitære appeller sikres det, at der erfokus på ernæring, og at der er fokus på de mest sårbare. I dansk humanitær bistand lægges derbl.a. vægt på at støtte børn under 5 år samt ammende mødre.Siden 2010 har Danmark i samarbejde med FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) sat fokus påinnovative løsninger for at højne kvaliteten i fødevarehjælpen. Med paradigmeskiftet initieret i2008 i WFP, hvor organisationen går fra traditionel fødevarehjælp til mere strategiskfødevarebistand, indtænker organisationen nu i stigende grad ernæring i sin bistand tiludviklingslandene. WFPs øgede fokus på den ernæringsmæssige kvalitet af fødevarebistandenhar bl.a. ført til produktudvikling i form af forbedrede berigede fødevarer. WFP har enambition om, at kontantbaseret fødevarehjælp skal udgøre 30 procent af de samledehumanitære aktiviteter inden 2015. Det er en udvikling Danmark bakker op om.Kontantbaseret fødevarehjælp kan give øget fleksibilitet og effektivitet, sikre indkøb af lokalefødevarer, styrke landbrugsudviklingen og lette overgangen mellem en katastrofesituation ogden langsigtede udvikling.Uddelingen af kontanter og købsbeviser skal imidlertid benyttes med omtanke afhængigt af denlokale kontekst og de konkrete behov. Hvis der er tale om en underernæringskrise som følge afen naturkatastrofe el. lign., vil ernæringsberigede fødevarer oftest være at foretrække. Der ersåledes tale om et komplementerende instrument, der kan benyttes, såfremt betingelser som for
eksempel fungerende markeder, adgang til fødevarer og finansielle services og en vis form forsikkerhed er opfyldt.Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors holdt med støtte fra Danida et seminar om ”Cashand Risk in Humanitarian Operations” den 5.-6. december i København. Formålet medseminaret var at drøfte operationelle og politiske problemstillinger blandt NGO’er oginternationale humanitære organisationer i forhold til kontanter og købsbeviser på dethumanitære område, hvor fødevarehjælp spiller en stor rolle.Regeringen er således helt på linje med udmeldingen i Læger uden Grænser’s nyhed om enstyrket fokus på ernæring af høj kvalitet i fødevarebistanden og har i det netop fremlagte forslagtil Finanslov for 2012 givet et markant løft til indsatser fokuseret på fødevaresikkerhed.