Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Udviklingspolitik
Den 7. november 2011HUC, j.nr. 400.E.2-0-0
Talepunkt til brug for udviklingsministerenSamråd i Folketingets Udenrigsudvalg torsdag den 8. november 2011Samrådsspørgsmål B.Redegørelse om udviklingspolitiske dagsordenspunkter påRådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. november 2011.
Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om samråd. De udviklings-relaterede punkter på dagsordenen for rådsmødet den 14. november 2011 vilblive forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på fredag den 11.november. Der er ikke punkter på dagsordenen, som vil blive forelagt tilforhandlingsoplæg. Alle punkterne er til orientering.-o-o-o-
Dagsordenspunkt 1: EU’s fremtidige udviklingspolitik
Kommissionen ventes på rådsmødet at præsentere meddelelsen”Forøget
virkning af EU's udviklingspolitik: en dagsorden for forandring”
(”Agenda forChange”), der er en tilpasning af EU’s politik på udviklingsområdet. Pårådsmødet forventes en generel politisk drøftelse af elementerne iKommissionens forslag. Drøftelserne vil fortsætte under det danske EU-formandskab, hvor der ventes truffet endelig beslutning i Rådet om sagen.
Regeringen er generelt enig i behovet for en opdatering af EU’sudviklingspolitik. Verden har forandret sig og nye udfordringer er kommet til.Samtidig er der med Lissabon-traktaten skabt nye muligheder for et tættere
2
samspil mellem EU’s forskellige politikker og instrumenter. Som verdensstørste donor har EU en særlig rolle og forpligtelse. Ved at fokusere indsatsender, hvor der er størst behov, og der, hvor EU kan gøre den største forskel, vilEU kunne levere de bedste resultater til fordel for verdens fattigste.Regeringen hilser derfor Kommissionens opdatering af udviklingspolitikkenvelkommen.
Kommissionens meddelelse bygger videre på den europæiske konsensus omudviklingspolitik fra 2005. Fattigdomsbekæmpelse er fastholdt som overordnetmålsætning for EU’s udviklingspolitik, hvilket vi aktivt fra regeringens sidebifalder. Meddelelsen er et overordnet politisk dokument og de mere konkretepolitiktiltag vil bl.a. følge i forbindelse med forhandlingerne om de enkelteudviklingsinstrumenter. Men meddelelsen giver dog nogle vigtige signaler omstørre gensidige forpligtigelser, mere differentiering, øget fokus på Afrika sydfor Sahara samt en mere aktiv brug af politisk dialog med partnerlandene omregeringsførelse og demokrati. Signaler som regeringen støtter.
Særligt spørgsmålet om differentierede partnerskaber samt fokusering affællesskabsbistanden til færre lande og sektorer ventes at bliveomdrejningspunktet for drøftelserne på Rådsmødet. Dybest set handlerdifferentiering om at tilpasse udviklingssamarbejdet til partnerlandenes behovog udviklingsstadie. Regeringen kan støtte, at der tages et kritisk blik på hvilkelande, EU fremover skal yde gavebaseret bistand til, og hvilke lande, der kannå et udviklingsniveau, der betyder, at de kan få gavn af andre former forsamarbejde (eksempelvis blanding af lån og bistand). Kriterierne bør væreobjektive og fattigdomsbaserede.
3
Regeringen ser gerne, at EU med den nye udviklingspolitik fremmer sitengagement i skrøbelige stater og situationer, og naturligvis på en koordineretmåde. Regeringen finder det vigtigt, at EU kan træde til og løfte opgaven, hvorde enkelte medlemslande ikke kan. Dermed kan EU’s udviklingssamarbejde ikraft at sin størrelse være den ”donor of last resort”, som ofte efterlyses ivanskelige situationer.
Dagsordenspunkt 2: BudgetstøtteKommissionens nye meddelelse om budgetstøtte bygger bl.a. på resultatet afden offentlige høring om Kommissionens grønbog om budgetstøtte, som blevoffentliggjort i oktober sidste år. Både Folketingets Europaudvalg ogUdenrigsudvalget afgav skriftligt høringssvar.
Udviklingsministrene vil på Rådsmødet have en første indledende drøftelse afmeddelelsens forslag til, hvordan Kommissionen fremadrettet skaladministrere brugen af budgetstøtteinstrumentet, og hvordan EU bedrekoordinerer tilgangen til budgetstøtte i udviklingslandene. Drøftelserne vilfortsætte under dansk formandskab, hvor der ventes truffet endelig beslutningi Rådet om sagen.
Som det vil være tydeligt fra vores mere generelle drøftelse af budgetstøtte iforbindelse med samrådsspørgsmål A, støtter regeringen brugen afbudgetstøtteinstrumentet som et effektivt bistandsinstrument, der fremmerejerskab og bidrager til bekæmpelse af fattigdom. Derfor støtter regeringenogså, at Kommissionen fremover fortsætter den aktive brug af budgetstøtte.Regeringen lægger vægt på, at der også i Kommissionens brug af instrumentetsker en behørig inddragelse af kriterier vedrørende demokrati og
4
menneskerettigheder samt gennemsigtighed. Disse kriterier er også væsentlige iforhold til sektorbudgetstøtte, som ikke udelukkende kan behandles som enteknisk modalitet. Hvis udviklingen i et land går galt, må vi se på såvel generelbudgetstøtte som sektorbudgetstøtte.
Samtidig skal Kommissionens anvendelse af budgetstøtte og resultaterne herafmonitoreres, og Kommissionen må deltage aktivt i dialog om politik ogreformer. Endelig er det afgørende, at Kommissionen også arbejder aktivt forat fremme ansvarligheden hos modtagerlandets regering over for borgerne foranvendelse af budgettet, bl.a. gennem inddragelse af civilsamfundet i debat omog opsyn med de nationale budgetter.
Regeringen støtter desuden, at der arbejdes for en mere koordineret EU tilgangtil brugen af budgetstøtte. EU må have “orden i eget hus” først og koordinerehvilke konsekvenser f.eks. en negativ politisk udvikling skal have forbudgetstøtten og undgå at sende forskellige signaler fra de enkeltemedlemslande. Men det er også vigtigt, at EU-koordinationen tager afsæt ilokale koordinationsfora, der eksisterer i de enkelte lande, at tilgangen erfleksibel og sker med inddragelse af andre budgetstøttedonorer iudviklingslandene og samtidig respekterer medlemslandenes fulde suverænitetover egne budgetstøtteoperationer.
Dagsordenspunkt 3: BusanHøjniveaumødet om bistandseffektivitet i den sydkoreanske by Busan islutningen af måneden er en opfølgning på de tidligere konferencer om bi-standseffektivitet, der har været afholdt i Paris og Accra i henholdsvis 2005 og2008.
5
Paris-erklæringen om bistandseffektivitet har været med til at sættestandarden for ’god bistand’. Den giver os et fælles udgangspunkt i den dialog,vi har med vores partnerlande og med andre donorer om, hvordan vi levererbedre bistand. Mødet i Busan giver det internationale samfund mulighed for atskabe øget politisk opmærksomhed omkring bistandseffektivitet og samtidigsikre, at allerede indgåede aftaler efterleves.
På rådsmødet vil der være en drøftelse af EU’s position forud for mødet iBusan. Regeringen vil arbejde for rådskonklusioner, der lægger vægt pådemokratisk ejerskab og øget fokus på resultater, gennemsigtighed i budgettet,gensidig ansvarlighed både opadtil og udadtil, risikohåndtering og meresammenhængende indsatser i skrøbelige stater og konfliktramte lande, samt atdet internationale samfund fastholdes på de allerede afgivne løfter.
Det er også vigtigt for regeringen at gøre op med den bureaukratisering, der eropstået omkring bistandseffektivitetsdagsordenen ved at den fremoverfokuseres på landeniveau.
Der er behov for fleksible landebaserede strukturer, ledet af partnerlande dersikrer efterlevelse af de væsentligste indgåede forpligtelser. Det er ogsåvæsentligt at de nye aktører og donorer (Brasilien, Indien, Kina og arabiskelande) i Busan bliver forpligtet på dele af bistandseffektivitetsdagsordnen.
Det forventes, at der på Rådsmødet kan opnås enighed om rådskonklusioner,der vil gøre EU i stand til at sætte tydelige fingeraftryk på den endelige slut-erklæring i Busan, som jeg selv deltager i.
6
Dagsordenspunkt 4: Afrikas hornSituationen i Somalia er yderst vanskelig og har betydning både regionalt oginternationalt. Somalia er en fejlslagen stat, der har haft en svag centralregering i to årtier. Landet er præget af mangel på lov og orden. Det giver sigudslag i en kompleks krise, der groft sagt har tre forskellige udtryk: For detførste er der tørkekatastrofen, der primært men ikke udelukkende har ramtden sydlige del. Katastrofen har udløst en omfattende tvungen migration tilKenya og i mindre omfang til Etiopien. 25 procent af Somalias befolkning er nufordrevet fra deres hjem. For det andet er tørkekatastrofen forværret af, at denekstreme og brutale bevægelse Al Shabaab, der kontrollerer det sydligeSomalia, har forhindret levering af nødhjælp til befolkningen gennem trusler,afpresning og vold. For det tredje er der pirateriet, som primært bedrives frabaser nord for Mogadishu langs kysten til Det Indiske Ocean.
En løsning på krisen i Somalia må findes inden for en politisk ramme, der sik-rer, at Somalia kan tage vare på sin egen sikkerhed og fremme stabiløkonomisk og social udvikling.
Trods dette meget vanskelige udgangspunkt er der enkelte lyspunkter iSomalia. Blandet andet er det positivt, at Al Shabaab har været nødsaget til attrække sig fra Mogadishu. Derudover er det positivt, at der nu foreligger enkøreplan for den politiske proces for det kommende år, der er underskrevet afovergangsregeringen og de væsentligste regionale enheder. Regeringen støtterop om Mogadishu køreplanen og udmøntningen af den, herunderudarbejdelsen af en forfatning. I den forbindelse er det vigtigt, at vi – sammen
7
med vores internationale partnere – lægger pres på overgangsregeringen for atfå den til at levere på implementeringen af køreplanen.
EU’s udviklingsministre vil i lyset af denne situation drøfte EU's samledehumanitære og udviklingsmæssige indsats på Afrikas Horn på mødet den 14.november 2011. EU har allerede gjort meget. I det forløbne år har EU og detsmedlemslande samlet set bidraget med 700 mio. euro i humanitær bistand forat håndtere krisen på Afrikas Horn. Der er dog et behov for, at vi går videre ogser på, hvorledes vi kan hjælpe med at forstærke evnen hos befolkningen i detørkeramte områder til at håndtere de negative indvirkninger af bådeklimaforandringer og katastrofer.
Regeringen støtter op om en strategisk ramme for EU’s indsats på AfrikasHorn, da udviklingen af en regional strategisk ramme er i tråd medprincipperne i Danmarks politikpapir for Somalia og regeringens antipirateri-strategi. Desuden vil der fra dansk side arbejdes aktivt for en langt tætterestrategisk og operationel sammenhæng mellem den humanitære bistand ogudviklingsstanden på Afrikas Horn
På den baggrund har kommissærerne for henholdsvis udviklingsbistand oghumanitær bistand Piebalgs og Georgieva iværksat en fælles indsats medhenblik på at udvikle en langsigtet strategi til styrkelse af fødevaresikkerhed ogmodstandskraft overfor tørke på Afrikas Horn. Det foreløbige udkast opererermed en første genopbygningsfase i de lande, der aktuelt er hårdt ramt af tørke.Denne fase foreslås efterfulgt af en langsigtet indsats på tværs af hele det østligeAfrika.
8
De to kommissærer ser gerne, at initiativet udvikles i partnerskab mellemkommissionen og interesserede medlemsstater samt med landene i regionen.Med henblik på at fremme denne tilgang er der indkaldt til et møde på højtniveau den 12. december i Bryssel, hvor EU’s udviklingsministre er inviteretsammen med eksperter fra FN og partnere fra regionen.
Dette møde vil være en god platform for Danmark, idet Regeringen har tilhensigt at bygge videre på initiativet under det danske EU-formandskab. Målethermed vil være, at Kommissionen sammen med de vigtigste aktører fra såvelden humanitære side som udviklingssiden udvikler et operationelt samarbejde,som samlet vil fremme fødevaresikkerhed og modstandskraft blandt sårbarelokalsamfund samt varige løsninger for flygtninge og internt fordrevne. Et heltcentralt element vil være at sikre, at den humanitære bistand spiller optimaltsammen med udviklingsbistanden inden for rammerne af en fælles overordnetanalyse og strategi, der hviler på et bredt internationalt medejerskab.
Den aktive danske tilgang afspejler, at fødevaresikkerhed ogkatastrofeforebyggelse på Afrikas Horn er et meget vigtigt tema forRegeringen. Af samme grund indgår det som et af elementerne i forøgelsen afden samlede udviklingsbistand, der fremlægges med ændringsforslaget tilFinansloven for 2012.Kontoret for humanitær bistand, udviklingspolitik og civilsamfund
