Talepunkter til besvarelse den 8. november 2011 af URU samrådsspørgsmål A

om budgetstøtte stillet på vegne af Jakob Elleman-Jensen (V)

Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmålet og muligheden for en drøftelse med udvalget af re-geringens synspunkter om brug af budgetstøtte. Som det muligvis vil være udvalget bekendtbesvarede jeg i sidste måned mundligt et § 20 spørgsmål stillet af Hr. Hans Kristian Skibby(DF) om emnet, som også relaterede sig til artiklen i Jyllandsposten.I mit svar sagde jeg – og det vil jeg gentage her - at jeg gerne ser, at udviklingsbistanden i højeregrad end i dag gives som såkaldt budgetstøtte til Danmarks partnerlande.Det er i dag ikke alle danske partnerlande, der får budgetstøtte. Det gør kun de, der opfylder dedanske kriterier for modtagelse af budgetstøtte om bl.a. demokrati, god regeringsførelse, kor-ruptionsbekæmpelse og en tilstrækkelig offentlig finansforvaltning. Med andre ord de partnere,som vi har tiltro til har den fornødne vilje, og har en god plan til bekæmpelse af fattigdom. Deter i samarbejdet med disse partnere, at jeg gerne på sigt vil styrke vores brug af budgetstøtte.Den helt afgørende fordel ved denne form for bistand er jo, at den styrker ejerskabet og samti-dig også landenes egne offentlige systemer, netop fordi vi gør brug af disse systemer. Dette erhelt centralt for, at landet på sigt kan nå et niveau, hvor bistand ikke længere er nødvendig. Ogdet er jo ultimativt formålet med al bistand. Samtidig undgås det, at fattige modtagerlande skalbruge de få ressourcer og ansatte, de har, til at levere på donorernes særkrav om rapporteringog særlige procedurer. Eksempelvis modtager et land som Tanzania bistand fra over 40 dono-rer, en stor del som projektbistand med særlige og særskilte rapporteringskrav. Det belaster lan-dets administration og tager tid væk fra det, som landets embedsmænd egentlig er ansat til:Nemlig at arbejde for landets egen udviklingsplan og skabe vækst og jobs til de fattige.Erfaringerne viser, at budgetstøtte er en effektiv måde at yde bistand på. En større fælles do-norevaluering af budgetstøtte har konkluderet, at budgetstøtte styrker partnerlandenes ejerskab,deres finanssystemer og ansvarlighed og kvaliteten af bistanden som sådan. Det er klart, at derer risici forbundet med brugen af budgetstøtte – som der er med alle andre former for bistand.Man kan ikke følge den enkelte krone eller dollar helt ud til en konkret aktivitet. Og man bidra-ger med støtte til finansieringen af de samlede offentlige udgifter, herunder nogle, som vi måskeikke ellers ville prioritere. Nogle lande vælger på grund af disse risici at skære ned på eller sebort fra brugen af budgetstøtte. Men jeg vælger at være risikovillig, fordi jeg vil sikre, at vi fårudnyttet de muligheder, som budgetstøtten giver i form af politisk indflydelse på partnernesnationale udviklingsprioriteringer, styrkelse af de nationale institutioner samt ikke mindst styr-kelse af de demokratiske processer og de nationale parlamenters kontrol med regeringerne.Mange er bekymrede for øget korruption, når bistanden ydes som budgetstøtte. Men netop nårdet gælder risikoen for korruption konkluderer den omtalte evaluering, at den ikke er større iforbindelse med budgetstøtte end ved andre bistandsmodaliteter.1

Det er desuden vigtigt at have sig for øje, at budgetstøtte ydes som en ”pakke”. Udover støttentil budgettet indgår vi i en tæt dialog med modtagerlandet om politiske tiltag, reformer, bekæm-pelse af korruption og fordeling af ressourcerne. Vi støtter desuden altid – gennem supplerendeprogrammer - opbygning af modtagerlandets evne til at gennemføre en mere effektiv offentligforvaltning og bekæmpe korruption. Vi arbejder samtidig aktivt for at sikre, at regeringerneholdes ansvarlige over for parlamenterne og over for borgerne for brugen af de offentlige mid-ler. Vi støtter borgerne og civilsamfundets mulighed for at deltage aktivt i at påvirke og kontrol-lere brugen af pengene. Og vi arbejder for frie medier, der kan holde politikerne og magthaver-ne i ørerne og stå vagt om befolkningens interesser.Budgetstøtte giver også Danmark som donorland direkte mulighed for en tæt dialog med rege-ringen om nationale prioriteter, om budgettets anvendelse, om de offentlige indtægter og ombrugen af budgettet på bedre services til befolkningen som f.eks. uddannelse og sundhed. Detgiver dermed en vigtig platform for den bredere politikdialog med modtagerlandet – om indsat-sen mod fattigdom og om politiske spørgsmål som demokrati, menneskerettigheder og rets-statsprincipper. Og her ser jeg en meget klar sammenhæng mellem brugen af budgetstøtte ogmuligheden for at medvirke til at fremme borgernes rettigheder.Budgetstøtten er således én blandt flere former for støtte til et givet land. De forskellige bi-standsformer understøtter hinanden i opnåelsen af landets udviklingsmål og fremme af befolk-ningens rettigheder. Her er Danmarks omfattende programmer for menneskerettigheder oggod regeringsførelse selvsagt også væsentlige. Faktisk ser jeg en meget klar sammenhæng mel-lem budgetstøttebidrag og mulighed for at medvirke til at fremme borgernes rettigheder. Vi vedfra EU Kommissionens evaluering, at modtagere af generel budgetstøtte er kommet længeremod at indfri de vigtigste af FN’s 2015 mål, d.v.s. de mål, der vedrører indskrivning i grundsko-le, ligestilling, uddannelse, sænket børnedødelighed og adgang til rent drikkevand, end de, derikke modtager budgetstøtte.Nu har der jo på det seneste været en del debat om budgetstøtte, og det synes jeg er godt. Deter en vigtig debat, som jeg også håber, kan styrke forståelsen for de muligheder, budgetstøttein-strumentet rummer. Jeg håber, at jeg med mit svar har bidraget hertil.Lad mig i den sammenhæng afslutningsvist understrege, at anvendelsen af budgetstøtte er joikke noget nyt. V/K regeringen har således udbetalt adskillige milliarder til budgetstøtte baseretpå tilsagn i finanslove, som også den daværende regerings støtteparti har lagt stemmer til. Siden2006 er der udbetalt over 2 mia. kr. i generel budgetstøtte til Mali, Mozambique, Tanzania,Ghana, Burkina Faso, Vietnam og Benin.Budgetstøtte og Danmarks brug af instrumentet er således ikke nyt, men det er effektivt og gi-ver klare resultater. Sagt kort:-Det giver os mulighed for at styrke finansiering af planer til fattigdomsbekæmpelse, dersom hovedregel har fokus på uddannelse, sundhed, og andre udgiftstunge sociale områ-der.2