Spørgsmål 155:

”Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28. juni 2012 om Institut forMenneskerettigheder, jf. URU alm. del – samrådsspørgsmål J og K.”

Svar:

Spørgsmål J (stillet den 22. maj 2012):

Ministeren bedes endnu en gang redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og ministeriet erblevet underrettet om den kreative bogføring, der har fundet sted i Institut forMenneskerettigheder i lyset af Informations nye oplysninger i sagen om regnskabspraksis hosInstitut for Menneskerettigheder.

Spørgsmål K (stillet den 22. maj 2012):

Ministeren bedes specifikt forklare, hvorfor ministeren ikke på samrådet den 7. februar 2012overfor Folketinget redegjorde for, at udenrigsministeriet og dermed udviklingsministerenigennem efteråret 2011 forsøgte at undgå at orientere Folketinget om regnskabsrodet i Institutfor Menneskerettigheder.

Udviklingsministerens samlede besvarelse:

Tak for spørgsmålene. Efter aftale vil jeg besvare begge spørgsmål samlet. Jeg har jo allerede éngang haft lejlighed til at redegøre for sagen i Udvalget, og jeg deler absolut ønsket om at få

fuldstændig klarhed over forløbet. Derfor bestilte jeg den 29. maj 2012 en detaljeret redegørelsefra Udenrigsministeriet om uregelmæssighederne i projektforvaltningen hos IMR ogministeriets håndtering heraf. Redegørelsen er nu færdiggjort. Den er fordelt til medlemmerneaf Udenrigsudvalget,og jeg håber, der har været mulighed for at læse den grundigt indensamrådet i dag.Jeg er tilfreds med redegørelsen. Jeg synes, den giver en grundig og kronologisk gennemgang afsagsforløbet vedrørende IMR. Jeg finder det også nyttigt, at redegørelsen giver en godorientering om, hvordan DCISM, IMR og DIIS er organiseret, om den revision og det tilsyn,der udøves fra henholdsvis Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet, samt om, hvordan denfremtidige organisering som to selvstændige institutter vil forme sig.Jeg vil på baggrund af redegørelsen fremhæve følgende:For det første finder jeg det tilfredsstillende, at der gennem hele sagsforløbet fra DCISM førstegang gør Udenrigsministeriet opmærksom på problemer med manglende afskrivninger, og indtilnu har været arbejdet intenst af alle involverede parter med at klarlægge karakteren og omfangetaf uregelmæssighederne i projektforvaltningen hos IMR.For det andet konkluderer redegørelsen, at Udenrigsministeriet den 1. juli 2011 første gang fikunderretning om, at de forventede tab formentlig skyldtes uregelmæssigheder iregnskabsføringen. Da modtog ministeriet kopi af DCISMs korrespondance til Rigsrevisionen,hvoraf det fremgik, at der tilsyneladende var tale om en systematisk trafik, hvor underskud ikkevar tabsført på de projekter, hvor de var opstået. Det er altså den 1. juli 2011 – under minforgænger. Jeg bliver først orienteret, som jeg tidligere har redegjort for, om sagen mundtligtden 12. januar 2011 og indkalder på den baggrund straks til et møde og bliver dermedorienteret grundigt med en notits den 13. januar 2012. Der er et relativt langt tidsrum mellemde to datoer 1. juli 2011 og 13. januar 2012, og den sene underretning har jeg tidligere sagt, atjeg fandt kritisabel.

For det tredje konkluderer redegørelsen, at der ikke fra ministeriets side var nogen forsøg på atundgå at orientere Folketinget. Departementschefens henvendelse var et naturligt led iministeriets tilsynspligt over for DCISM, og Udenrigsministeriet kunne ikke sidde overhørigt, atDCISM forventede at afslutte året med et større underskud, end statens bevillingsregler tilsiger.Jeg kan også konstatere, at det lykkedes DCISM selv at håndtere det forventede underskud,som blandt andet var en konsekvens af merforbruget på de enkelte projektbevillinger hos IMR.For det fjerde konkluderer redegørelsen, at omfanget af de afskrivninger, som IMR harforetaget i regnskabet for 2011 som følge af uregelmæssighederne, nu er opgjort til 3,2 mio. kr.Det fremgår også, at Rigsrevisionen har afsluttet den løbende årsrevision for 2011 og erkommet med en række anbefalinger, som jeg forventer, at IMR derfor efterlever.Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet vil følge løbende op herpå.Bl.a. derfor vil udbetalingen afden årlige rammebevilling- som jeg tidligere satte i bero- til IMR på 29 mio. kr. blive udbetalt itakt med, at IMR gennemfører anbefalingerne. Vi holder med andre ord IMR i nogenlunde kortsnor. Jeg forventer endvidere, at den ansvarlige bestyrelse for IMR vil følge efterlevelsen afRigsrevisionens anbefalinger tæt.For det femte vil jeg gerne understrege, at uregelmæssighederne i projektforvaltningen hos IMRi perioden 1997-2008 ikke har ført til tab af bistandsmidler fra Udenrigsministeriet.Aktiviteterne er gennemført som forudset. Uregelmæssighederne var derimod afledt af etmerforbrug på de enkelte projektbevillinger.Man har altså brugt flere penge, end der varbevilget og det er det, der har været problemstillingen.Endelig viser redegørelsen, at der i Udenrigsministeriet har været en vis koordination i dennesag, men at der har manglet et samlet overblik, og at de involverede kontorer ikke påtilstrækkelig vis har samtænkt de forskellige sagsforløb. Det har givet bidraget til, at jeg - somtidligere nævnt - ikke blev orienteret tidligt nok i denne sag. Det har jeg sammen medministeriets ledelse rettet op på med flere tiltag. Tak for ordet.