URU alm. del spørgsmål 102:”Vil ministeren redegøre for, hvordan parlamenterne i Finland, Norge, Sverige og UK erinvolveret i beslutningen om den strategiske udmøntning af udviklingsbistanden ogimplementeringen af denne – herunder om udvalgene eller parlamenterne giver mandat tiludviklingsbistanden, og hvilke redskaber udvalgene anvender, når de fører kontrol medudviklingsbistanden?Svar:Parlamenternes involvering i udviklingssamarbejdet har meget forskellig karakter i Finland,Norge, Sverige og UK, hvilket bl.a. afspejler parlamenternes forskelligartede involvering i denoffentlige forvaltning generelt. I Finland, Norge og Sverige, er der ikke et decideret lovgrundlagfor udviklingssamarbejdet, men parlamentet godkender de overordnede strategiskeretningslinjer for udviklingssamarbejdet, herunder godkendelse af budgetter. I Storbritannienfastsætter en lov fra 2002 rammerne, indenfor hvilke udviklingsministeren kan udformeudviklingspolitikken. Udviklingsministeren orienterer gennem en skriftlig rapport begge kamre iparlamentet.Nedenfor er en gennemgang af de væsentligste elementer i de respektive fire landesparlamenters involvering i udviklingssamarbejdet.

Finland

Udviklingssamarbejdet baseres på rullende femårsplaner, det årlige statsbudget og vejledendebestemmelser vedrørende udviklingssamarbejdet i stedet for lovgivning. Parlamentet vedtagerdet overordnede årlige udviklingsbudget.Finland har et regeringsnedsat udviklingspolitisk udvalg, bestående af medlemmer af politiskepartier, som er repræsenteret i parlamentet, repræsentanter fra civilsamfundet, den privatesektor og forskningsverdenen. Derudover er der ”ekspertmedlemmer” som repræsentererUdenrigsministeriet, andre ministerier og den finske nationalbank. Udvalget sidder i entidsbegrænset periode og har en rådgivende rolle i forhold til den overordnede strategiskeretning i Finlands udviklingspolitiske arbejde, evaluering af kvaliteten og effektiviteten afudviklingspolitikken. Udvalget giver en årlig vurdering af udviklingssamarbejde til regeringen.Det udviklingspolitiske udvalg har en nøgleopgave i forhold til at følge politikkohærens for

udvikling. Formanden er medlem af parlamentet. Derudover følger Udenrigsudvalget,Finansudvalget og EU-udvalget udviklingspolitikken nøje. Udvalgene inviterer jævnligtudviklingsministeren og embedsmænd fra Udenrigsministeriet til høringer.Finlands Rigsrevision udarbejder information om statens finansstyring og overholdelse afbudget og administrative retningslinjer til parlamentet, regeringen og andreadministrationsniveauer og er også et væsentligt kontrol redskab for parlamentet påudviklingsområdet. Herudover er der årligt en rapportering til parlamentet fra regeringen omimplementering, effektivitet og resultater af udviklingspolitikken.

Norge

Stortinget fastsætter målene for udviklingspolitikken og udviklingssamarbejdet, hvilke lande ogregioner der skal prioriteres, og hvilke temaer og udfordringer, som den norske politik skalfokusere på. Stortinget bevilger bistandsmidlerne gennem statsbudgettet. Beslutningerne træffespå grundlag af redegørelse og forslag fra regeringen. Med udgangspunkt i den vedtagneudviklingspolitik fastlægger regeringen de mere detaljerede strategier for samarbejdet med deenkelte lande. Dele af udviklingssamarbejdet forvaltes af Norad, direktoratet forudviklingssamarbejde, som årligt skal aflægge rapport til Udenrigsdepartementet. Dennerapport skal være grundlag for resultatrapportering til Stortinget.Stortingets Udenrigs- og Forsvarskomité har som arbejdsområde alle sager omudenrigsanliggender, forsvar, udviklingsbistand, Svalbard og polarområderne og internationaleaftaler. Komiteen behandler regeringens meldinger, forslag og svar på spørgsmål ogforespørgsler. Komiteen afholder høringer og foretager studierejser.Rigsrevisionen er en del af Stortingets kontrolvirksomhed også på udviklingsområdet ograpporterer til Stortinget.

Sverige

Sveriges parlament (Riksdagen) godkender det overordnede udviklingsbudget, og hvilke lande,Sverige har udviklingssamarbejde med. Riksdagen har i 2003 vedtaget det strategiske grundlagfor Sveriges udviklingssamarbejde. Riksdagens udenrigsudvalg behandler bl.a. spørgsmålomkring menneskerettigheder, EU og udviklingssamarbejdet. Udvalget kan forelæggebetænkninger til vedtagelse i Riksdagen. Udenrigsministeriet og SIDA (Swedish InternationalDevelopment Cooperation Agency) er ansvarlige for at gennemføre udviklingssamarbejdet.SIDA’s arbejde udstikkes i et årligt sæt retningslinjer (Regleringsbrev) fra regeringen, deranfører, hvordan SIDA skal udføre udviklingsarbejdet, hvordan SIDA skal assistere regeringen,hvilke organisationer SIDA skal samarbejde med, og hvordan SIDA skal organisere sit arbejde ipartnerskabslande.Gennem intern revision, udredninger og evalueringer har SIDA ansvaret for udmøntningen afudviklingsbistanden. Resultater og effektivitet af udviklingssamarbejdet rapporteres tilparlamentet og regeringen og er dermed en del af grundlaget for fremtidige beslutninger ogprioriteringer i forhold til udviklingssamarbejde. Derudover foretager den svenske rigsrevisionog det svenske evalueringsagentur revision og evaluering.

UK

Lov om udviklingssamarbejdet fra 2002 er det britiske lovgrundlag for udviklingssamarbejdet,som udstikker rammerne, indenfor hvilke udviklingsministeren kan udformeudviklingspolitikken samt udførelsen heraf.Underhusets internationale udviklingsudvalg overvåger DFID’s forbrug, administration ogpolitikker og kan indkalde ministre til samråd. Udvalget udarbejder løbende rapporter omspecifikke emner, hvortil bl.a. ministre og medarbejdere fra DFID kan indkaldes som vidner tiloplysning af emnet.DFID har fire ministre: Udviklingsministeren, som er medlem af Premierministerens kabinet,samt to juniorministre fra Underhuset og en talsmand fra Overhuset. Udviklingsministerenaflægger årlig rapport til begge kamre i parlamentet om udviklingsarbejdet. Rapporten skalindeholde de samlede udgifter til udviklingsbistand.Underhusets finansudvalg undersøger løbende ministeriernes, herunder DFID’s, regnskaber.