Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
Januar 2012
Talepapir til brug for åbent samråd i Udvalget for Landdi-strikter og Øer den 31. januar 2012 ad spørgsmål M og Nom mobildækning efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V)[Det talte ord gælder]Spørgsmål M:Ministeren bedes med henvisning til ministerens svar på ULØalm. del – spm. 4 redegøre for, hvilke initiativer ministeren viltage for at komme hullerne i mobildækningen til livs.
Svar:
Jeg vil nu gå over til at besvare samrådsspørgsmålene M og N,som særligt handler om mobilområdet.Adgangen til mobiltelefoni er en naturlig og integreret del afdanskernes hverdag, og jeg vil gerne straks slå fast, at det efterregeringens opfattelse er vigtigt, at borgerne oplever god mo-bildækning i hele Danmark.
Hvis jeg kort skal ridse sagen op, så har der i mange år væretbred enighed i Folketinget om telepolitikken. Siden liberalise-ringen af telemarkedet i 1996 og med teleforliget fra 1999 harder været bred enighed om målsætninger og midler i telepoli-tikken.
2/7
Der har blandt forligspartierne været enighed om, at mobil-dækningen bedst fremmes gennem en markedsbaseret model.Jeg går ud fra, at teleforliget står ved magt.
De eksisterende mobiltilladelser er blevet udbudt og bortaukti-oneret over flere omgange. Det er sket i henholdsvis 1991,1997, 2001, 2005 og senest i 2010. Som nævnt drøftes auktio-nerne i forligskredsen.
For tilladelserne udstedt i 1997, 2001 og 2005 er der knyttet etdækningskrav til hver af tilladelserne. Disse dækningskrav harselskaberne til fulde opfyldt.
Tilladelserne med dækningskrav udløber først i henholdsvis2017, 2019 og 2021. Der er altså en del år til, at der skal tagesstilling til om og i givet fald hvordan, der skal fastsættes nye,skærpede dækningskrav i forbindelse med nytildeling af tilla-delserne.
Jeg vil slå fast, at man ikke bare kan justere dækningskravene ide tilladelser, der allerede er givet. I så fald ændrer vi på vilkå-rene med tilbagevirkende kraft, hvilket skaber uforudsigeligerammevilkår, samt diskriminerer i forhold til auktionsdeltager-ne. Vi kan simpelthen risikere at blive mødt med krav om er-statning fra selskaberne.
Mobilområdet undergår en rivende udvikling i disse år. Mobil-selskaberne investerer løbende i udbygning af mobilnettene.
3/7
Selskaberne forventer at investere 5-6 mia. kr. i udbygningen idet kommende par år. Disse investeringer sker både for at øgekapaciteten i nettene, øge datahastighederne samt skabe bedredækning.
Men trods de omfattende investeringer er vi alle klar over, atder er steder i landet med dårlig eller ingen dækning. Det ernaturligvis ikke tilfredsstillende, og jeg er meget optaget af, atdækningen bliver væsentligt bedre.
Her er det vigtigt at nævne, at både kommuner, stat og mobil-selskaberne spiller en rolle i at forbedre mobildækningen.Og jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at problemstillingenikke er ny, og at også den tidligere regering havde fokus på sa-gen. For eksempel har den daværende IT- og Telestyrelse, nuErhvervsstyrelsen, løbende ført dialog med kommunerne og te-lebranchen om, hvordan den kommunale sagsbehandling kanoptimeres, og hvad selskaberne selv kan gøre for at fremmeudviklingen.
Jeg har nu bedt Erhvervsstyrelsen om at finde ud af, hvilkehåndtag der kan drejes på, og hvilke barrierer der kan ryddes afvejen, så mobildækningen kan forbedres. Dette arbejde vil om-fatte både tekniske, juridiske og økonomiske barrierer. Når re-sultatet af dette arbejde foreligger, vil jeg drøfte det med for-ligskredsen.
4/7
Som et led heri vil jeg bl.a. bede Erhvervsstyrelsen om årligtover for mig at rapportere om de forbedringer i mobildæknin-gen, som er opnået i forhold til året før, så vi får skabt fuldgennemsigtighed herom.
I mellemtiden ligger regeringen ikke på den lade side. Senere iår udbydes det såkaldte 800 MHz frekvensbånd til mobiltbredbånd. Det betyder, at en række områder af landet, som ik-ke har mobilt bredbånd i dag, om få år kan benytte mobiltbredbånd.
Udbygningen af de nye mobile bredbåndsnet i yderområderneforventes også at gavne mobildækningen i de samme områder.Det skyldes, at hvis der skal opstilles nye master til mobiltbredbånd, så ligger det lige for, at selskaberne etablerer bedretaledækning i samme ombæring, hvis taledækningen ikke ergod nok i forvejen.
Også i de kommende år vil der blive udbudt nye frekvenser,som kan anvendes til mobilkommunikation, såvel tale som da-ta. Som hidtil vil forligskredsen blive inddraget forud for hverauktion med henblik på, at vi drøfter eventuelle dækningskravmv.
Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at sikring af en bedre mo-bildækning i landet er en vigtig opgave, som kun kan løses påen god måde, hvis flere aktører hjælper med. Tre aktører ersærligt vigtige. Først og fremmest mobiloperatørerne, som
5/7
etablerer nettene. Dernæst kommunerne, som dels behandlerbyggesager, når der skal opstilles master, men som også somstore kunder kan være med til at gøre udbygning af mobilnet-tene rentable. Og endelig staten både som den, der udformerpolitikken og i sin egenskab af myndighed på området.
Spørgsmål N:Ministeren bedes med henvisning til ministerens svar på ULØalm. del – spm. 4 redegør for, hvordan det er ”uforholdsmæs-sigt dyrt” i nogle områder af Danmark at sikre mobildækning.
Svar:
Jeg vil så gå videre med besvarelsen af spørgsmål N.
I spørgsmål N anmodes jeg – med henvisning til min besvarel-se af spm. 4 alm. del – om uddybende at redegøre for, hvordandet er ”uforholdsmæssigt dyrt” i nogle områder af Danmark atsikre mobildækning.
I besvarelsen af spørgsmål 4 i november 2011 skrev jeg (og nuciterer jeg): ”En 100 pct. mobildækning i hele Danmark er ikkeradioteknisk muligt og vil blive uforholdsmæssigt dyrt. Detskyldes, at der er tale om radiobølger, som kan blive dæmpetaf geografiske forhold (fx bakker og skove) og bygninger mv.,som ”skygger” for signalet.” (Citat slut).
En udendørs dækning på 100 pct. vil således betyde, at der skalopsættes master i Rold Skov og Nationalpark Thy. Jeg tror, de
6/7
fleste vil være enige i, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt atetablere mobildækning alle sådanne steder – i det omfang detoverhovedet kan lade sig gøre rent radioteknisk.
I det omfang, vi skal skabe dækning i disse områder, skal derfx også trækkes strøm og fiberkabler ud til hver enkelt mast iskovene, ligesom der skal etableres en bygning, hvor udstyretkan stå.
I den forbindelse er det vigtigt at holde fast i, at hensyn tilfredningsbestemmelser og naturbeskyttelseshensyn lægger be-grænsninger på mulighederne for etablering af fuld mobildæk-ning i hele Danmark. Opsætning af master på fredskovspligtigearealer er heller ikke i udgangspunktet tilladt efter skovloven.Cirka 85 pct. af Danmarks skovareal er fredskov.
Og hvis vi taler om fuldstændig indendørs dækning, er udfor-dringerne mindst lige så store. Muligheden for, at mobilsigna-let kan modtages inde i bygninger, afhænger i høj grad af deanvendte bygningsmaterialer. Vi må erkende, at moderne byg-gematerialer som fx beton, solafvisende vinduer og øgede kravtil isolering betyder, at radiosignalerne har vanskeligere ved atnå frem til vores mobiltelefoner. For eksempel kom det sidsteår frem, at solfilmen på vinduerne i de nye IC4-tog også redu-cerer mobilsignalerne kraftigt.
Det er derfor, at de krav om dækning, som mobiloperatørerneskal leve op til efter deres tilladelser, er formuleret som krav til
7/7
udendørs dækning. Krav til indendørs dækning vil ikke væremulige at håndtere for mobiloperatørerne.Den her diskussion har vi i øvrigt haft før i Folketinget. Folke-tinget drøftede faktisk spørgsmålet for et års tid siden, den 22.februar 2011 nede i salen, da Enhedslisten stillede beslutnings-forslag B 61 om total mobiltelefondækning i Danmark, inden-dørs såvel som udendørs.
Samtlige partier erkendte ved denne lejlighed, at en dækningpå 100 pct. er uden for rækkevidde såvel økonomisk som fy-sisk.
Samtidig er det vigtigt at nævne, at vi har en mobildækning iDanmark som er på linje med de allerbedste i EU, og som jegnævnte under spørgsmål N, så iværksætter vi nu et yderligerearbejde, for at gøre mobildækningen endnu bedre.
Tak for ordet.
