ULØ, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 31/1-12 om ULØ alm. del - samrådsspm. M og N (Mobilhuller), til erhvervs- og vækstministeren

Talepapir til brug for åbent samråd i ULØ 31. januar 2012vedrørende samrådsspørgsmål D alm. del stillet 28. okto-ber 2011 af Hans Christian Schmidt på udvalgets vegne ominitiativer, som vedrører vilkårene for og udviklingen ilanddistrikterne.Spørgsmål D:Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren viltage i dette folketingsår, som i væsentlig grad vil vedrøre vil-kårene for og udviklingen i landdistrikterne, samt hvilke over-vejelser ministeren i øvrigt gør sig med hensyn til landdistrik-terne.Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne have lov at takke for invitationentil dette samråd. Jeg vil først besvare spørgsmål D om hvilkeinitiativer, jeg vil tage i dette folketingsår, som vedrører land-distrikterne og mine generelle overvejelser i forhold til landdi-strikterne. Derefter vil jeg besvare spørgsmål M og N om mo-bildækningen under ét.

Det er regeringens politik, at der skal skabes en positiv udvik-ling i yderområderne. Der er således mange ministre, der påforskellig vis arbejder for at skabe en positiv udvikling i land-distrikter på forskellige dimensioner.

Udvalget har allerede haft lejlighed til at drøfte vilkårene forog udviklingen i landdistrikterne med en række af mine mini-sterkolleger – og flere følger efter.

I besvarelsen af samrådsspørgsmål D vil jeg derfor koncentreremig om de initiativer og tiltag, som ligger inden for mit egetministerområde.

Det drejer sig særligt om den regionale indsats for vækst ogerhvervsudvikling, hvor de regionale vækstfora er omdrej-ningspunktet.

Jeg vil også orientere udvalget om mit ministeriums indsats ide områder, der er hårdest ramt af den økonomiske krise.

Til sidst vil jeg gerne orientere udvalget om indsatsen inden forturisme samt betydningen af adgangen til og brugen af bred-bånd.

Udfordringen med at skabe vækst i landdistrikterne skal ses isammenhæng med den vækstudfordring, som dansk økonomigenerelt står over for. Vækstudsigterne er blevet mærkbart for-værret i det seneste halve år og beskæftigelsen i Danmark for-ventes at falde frem til udgangen af 2012.

Regeringens kickstart holder hånden under beskæftigelsen, såbeskæftigelsen bliver 8.000 højere i 2012 og 2013 end den el-lers ville være. Det gør vi ved at fremrykke investeringer i vejeog jernbaner, renovere skoler og andre offentlige bygninger. oglave klimainvesteringer, som skaber job og gavner miljøet.

Danmarks vækstudfordring skyldes dog ikke alene den aktuel-le krise. I 2001-2010 voksede de danske lønninger hurtigereend hos vores vigtigste samhandelslande, mens produktivitetenvoksede langsommere. Det har ført til en kraftig svækkelse afden danske lønkonkurrenceevne på ca. 20 pct. fra 2001-2010.Det koster i sidste ende danske job. Den problemstilling angri-ber regeringen fra flere vinkler.

Styrket dansk konkurrenceevne over for udlandet indgår i rege-ringens kommende trepartsdrøftelser med lønmodtagerne ogarbejdsgiverne. Derudover nedsætter vi en produktivitetskom-mission, der skal kortlægge årsagerne til den lave produktivi-tetsvækst og på den baggrund komme med konkrete anbefalin-ger, der kan styrke produktiviteten i Danmark.

Samtidig vil regeringen investere målrettet i uddannelser, såflere danskere vil gennemføre enten en faglært uddannelse el-ler en videregående uddannelse. Vi vil ligeledes styrke investe-ringerne i forskning og innovation. Det er på sigt med til at øgeproduktiviteten.

Gennem reformer vil vi øge arbejdsudbuddet og beskæftigel-sen markant. Konkret vil vi reformere vores førtidspensionssy-stem, så vi hjælper flere med at komme tættere på arbejdsmar-kedet. Vi vil sikre, at unge kommer i job eller uddannelse fremfor på kontanthjælp. Og vi vil reformere vores skattesystem, sådet bedre kan betale sig at arbejde – finansieret krone for kro-ne.

Samtidig vil vi gennemføre en mere målrettet erhvervs- ogvækstpolitik. Det er regeringens helt centrale prioritet, at vi fårDanmark tilbage som en konkurrencedygtig spiller på de glo-bale markeder og Danmark er et attraktivt investerings-, udvik-lings- og produktionsland.

Med den ny erhvervs- og vækstpolitik vil regeringen styrkevirksomhedernes generelle rammevilkår, samtidigt med at vimålrettet sætter fokus på de områder, hvor danske virksomhe-der har særlige styrker og potentialer, fx inden for sundhed,klima, miljø og fødevarer.

Den offensive og målrettede erhvervspolitik skal rette sig modde betydende erhvervsområder, hvor danske virksomheder har

vist, at de kan gøre det godt. Tilsvarende vil vi sikre gode vil-kår på erhvervsområder, hvor danske virksomheder kan bidra-ge til at løse vigtige globale samfundsudfordringer og stigendeglobal efterspørgsel. Det vil i høj grad også være produktions-virksomheder, der vil være i fokus, da de har stor betydning foryderområder og landdistrikter.

Lad mig også nævne, at jeg lægger stor vægt på, at den nye er-hvervs- og vækstpolitik udvikles i tæt dialog med erhvervslivetog organisationer. Som led i ministerudvalgets arbejde vil derderfor blive holdt dialogmøder med en bred kreds af interes-senter og nedsat vækstteams med repræsentanter fra erhvervs-liv og forskning. De enkelte vækstteams får til opgave at udar-bejde anbefalinger til regeringen om, hvordan vækstvilkårenekan styrkes på udvalgte erhvervsområder.

På baggrund af vækstteamets anbefalinger vil regeringen udar-bejde konkrete handlingsplaner for områderne. Det forventes,at de første handlingsplaner ligger klar inden udgangen af2012.

Efter denne korte gennemgang af den økonomiske situation iDanmark og orienteringen om det nye ministerudvalg, vil jegnu vende mig mod den regionale indsats for vækst og er-hvervsudvikling.

De seks regionale vækstfora er omdrejningspunktet for denneindsats og består af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv,regionsråd og kommuner, arbejdsmarkedets parter og vide-ninstitutioner. For at sikre repræsentation af yderområderneblandt medlemmerne i vækstfora, er der et krav om, at én af dekommunale repræsentanter skal repræsentere yderområderne.

En af vækstforaenes store styrker er således, at medlemmernekender de særlige udfordringer og muligheder, der er regionaltog lokalt.

Vækstfora har bl.a. til opgave at udarbejde en regional er-hvervsudviklingsstrategi med afsæt i regionens erhvervsspecia-lisering og rammevilkår og med fokus på yderområderne. Medafsæt i strategien indstiller vækstfora til regionen om anvendel-sen af de midler, regionen råder over til erhvervsformål, og tilstaten om prioriteringen af EU's strukturfondsmidler.

Vækstforas indsats understøttes i hvert af årene 2007-2013med ca. ½ mia. kr. fra EU’s strukturfonde (Regionalfonden ogSocialfonden), og ca. ½ mia. kr. årligt, som regionerne har af-sat til erhvervsudvikling. I alt indstiller vækstfora for ca. 1 mia.kr. offentlige midler om året i perioden 2007-2013.

Fra januar 2007 og til udgangen af 2011 er der i alt bevilget til-skud på 2,6 milliarder kr. fra strukturfondene til projekter, somvækstfora har prioriteret. Da støttesatsen fra EU er på max 50

pct., kommer mindst et tilsvarende beløb fra nationale aktører– det er typisk kommuner, regioner, private virksomheder ogstaten.

Ved udgangen af 2011 var der stadig knap en milliard kr. til-bage af strukturfondsmidlerne for perioden 2007-2013, somvækstforaene kan omsætte til initiativer til gavn for den regio-nale vækst og udvikling.

For at skabe en god sammenhæng mellem den regionale ogden nationale vækstindsats, har jeg – på vegne af regeringen –inviteret vækstfora til drøftelser om de regionale vækstpartner-skaber her i foråret.

De regionale vækstpartnerskaber tjener som et redskab til enløbende dialog og samarbejde mellem regeringen og vækstforaom indsatsen for vækst og erhvervsudvikling i de enkelte regi-oner.

For at sætte fokus på vækstindsatsen i yderområderne og land-distrikterne deltager ministeren for by, bolig og landdistrikter idrøftelserne. Endvidere deltager ministeren for forskning, in-novation og videregående uddannelser.

Danmark står over for en finanspolitisk konsolidering i dekommende år, hvor der bl.a. forventes færre midler til er-

hvervsstøtte. Ved at trække i samme retning kan vi skabe stør-re effekt og resultatskabelse i den samlede indsats.

Yderområder blev i forbindelse med kommunalreformen ogstrukturfondsperioden 2007-2013 defineret som kommunermed både en lav erhvervsindkomst (under 90 pct. af landsgen-nemsnittet) og en svag befolkningsudvikling (under 50 pct. aflandsgennemsnittet).

For strukturfondsperioden 2007-2013 er der 16 kommuner, derlevede op til de to nævnte kriterier. Det gælder – i alfabetiskorden - kommunerne: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund,Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring,Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svend-borg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.

De 16 kommuner og 27 småøer har tilsammen knap 600.000indbyggere, svarende til ca. 11 pct. af Danmarks samlede ind-byggertal.

Der er således en vis fællesmængde mellem de områder, sombetegnes landdistrikter, og ovenstående yderområder.

Som nævnt har vækstfora en forpligtigelse over for yderområ-derne. Denne forpligtigelse indebærer, at mindst 35 pct. afstrukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skal komme yder-områderne under ét til gavn.

Baseret på de tilsagn om tilskud, som vækstforaene har givetindtil udgangen af 2011, har vækstforaene levet op til denneforpligtigelse. Vækstfora indtænker således yderområderne ide projekter, der sættes i værk.

De projekter, som gennemføres til gavn for yderområderne, harforskelligt indhold, som afhænger af behovene i den enkelteregion og det enkelte område.

En del projekter går ud på at bygge bro til yderområderne. Foreksempel har Syddansk Universitet fået tilskud til at få ungeingeniører ud til de små og mellemstore virksomheder i regio-nens yderområder.

Der er også mulighed for at støtte vækstrettede turismeaktivite-ter, og den mulighed kommer yderområderne til gode. Alle re-gionale vækstfora har i deres erhvervsudviklingsaktiviteter fo-kus på initiativer, der kan styrke turismeindsatsen og markeds-føringen af Danmark.

For at skabe sammenhæng mellem vækstforas yderområdeind-sats og landdistriktsindsatsen er der krav om koordination mel-lem vækstfora og de lokale aktionsgrupper i landdistrikterne.

Det er mit indtryk, at denne koordination er lykkedes i nogleregioner, men at der er mulighed for forbedring i andre.

Jeg ser frem til, at de nye muligheder for regional og kommu-nal medfinansiering under landdistriktsprogrammets såkaldte”280 mio. kr. pulje” bliver afprøvet. Jeg tror, det vil give enendnu bedre koordination og en mere målrettet indsats forvækst og udvikling i yderområderne og landdistrikter.

På lidt længere sigt er der tegn på, at der også fra EU’s side vilblive lagt vægt på, at indsatserne under EU’s fonde i perioden2014-2020 skal koordineres bedre. Det vil give os et bedregrundlag for at koordinere den EU-finansierede erhvervspolitikfremover.Indsats rettet mod områder hårdt ramt af den økonomiske krise

Ud over den generelle vækstindsats og den regionale indsatsfor vækst og erhvervsudvikling, er regeringen også meget op-mærksom på de områder af landet, som er særligt hårdt ramt afden økonomiske krise.

Bl.a. stiller mit ministerium sig til rådighed for samarbejdemed de lokale og regionale aktører i de områder, der er særligt

Det statslige bidrag afhænger af det konkrete behov i området.Men ministeriet kan bl.a. fungere som én indgang til staten ogbistå med information og rådgivning om statslige og EU-ordninger, der kan medfinansiere konkrete regionale og lokalevækstinitiativer.

Erhvervs- og Vækstministeriet har på opfordring fra enkeltekommuner, fx i Frederikshavn, Skagen, Odense, Kerteminde,Ringkøbing-Skjern, Lolland og Morsø, været inddraget somsparringspartner i omstillingsprocesser om andre vækst- og er-hvervsmæssige muligheder.

Det er i den forbindelse vigtigt, at vi holder fast i, at løsninger-ne skal findes og drives lokalt og regionalt.

I forbindelse med Vestas’ information om, at de ser sig nødsa-get til at reducere medarbejderstaben med godt 2.300 medar-bejdere, heraf 1.300 i Danmark, er der taget kontakt til VardeKommune og Ringkøbing-Skjern Kommune for at drøfte mu-lighederne for at skabe nye arbejdspladser.

Derudover er der med Fornyelsesfonden skabt rammer for atunderstøtte lokale og regionalt forankrede omstillingsprojekteri områder, der er hårdt ramt.

Ved et hårdt ramt område forstås en eller flere kommuner, hvorledigheden eller stigningen i ledigheden ligger væsentligt overlandsgennemsnittet, samtidig med at de ledige har ekstraordi-nært vanskeligt ved at finde ny beskæftigelse.

Fornyelsesfonden har indtil dato støttet 11 omstillingsprojektermed tilsammen 88 mio. kr. Tilskuddene er bl.a. gået til et nytviden- og testcenter inden for grøn offshore energiteknologi påLindøværftets område, etablering af et maritimt videncenter iFrederikshavn, etablering af et algeinnovationscenter på Lol-land, styrkelse af Skaldyrscenteret på Mors og et større projektom energirigtig renovering i Sønderborg.

Fornyelsesfonden havde den 17. januar 2012 ansøgningsfrist tilomstillingspuljen, hvor der blev udbudt 35 mio. kr. til formå-let.

Erhvervs- og Vækstministeriet har også bistået en rækkekommuner med at søge midler fra EU’s Globaliseringsfond tilekstraordinære tiltag for personer, der er blevet ledige som føl-ge af større nedskæringsrunder eller virksomhedslukninger.

Indtil dato har den danske stat sendt syv ansøgninger til Globa-liseringsfonden, hvoraf vi har modtaget tilsagn i de fem ansøg-ninger, og de sidste to fortsat er under behandling. Samlet har

Nu vil jeg vende mig mod turismens betydning for landdistrik-terne. Turisme er et af de erhverv, der har stor betydning formange danske landdistrikter. Dette skyldes ikke mindst Dan-marks smukke kyster, som turisterne i stort omfang rejser tilDanmark for at besøge.

Målt på antallet af overnatninger er kystturismen klart denstørste ferieform med en samlet årlig omsætning på mere end27 mia. kr.

Hvis man ser på turismens betydning for beskæftigelse i Dan-mark, er det faktisk de kommuner, som er beliggende i landdi-strikterne, som relativt har størst beskæftigelse inden for turis-men. Kommuner som Fanø og Odsherred er eksempelvis langtstørre turismekommuner end København, hvis man tager højdefor indbyggertal.

Kystturismen har dog også store udfordringer. Kystturismenhar fx altid været præget af mange tyske turister. I starten af90’erne var antallet af tyske turister rekordhøjt – også i interna-tional sammenhæng. Men siden da har antallet af tyske over-natninger været støt faldende – fra knapt 20 mio. overnatningeri 1993 til godt 12 mio. overnatninger i 2010. Billedet er blevetopvejet af, at danskerne i stigende grad selv har taget på ferie i

Et initiativ, som støtter op herom, er ”Kvalitetsløft i kystturis-men”,somErhvervs-ogVækstministeriet,Danmarks

Vækstråd og Realdania har afsat midler til. Midlerne skal bl.a.gå til bedre bygget miljø, innovation og kompetenceløft for atskabe ny vækst i kystturismen. Formålet er således at bidragetil et kvalitetsløft og dermed større international konkurrence-dygtighed i den kystnære turisme.

Erhvervsstyrelsen har den 16. januar 2012 fået 10 ansøgningerom ”Kvalitetsløft i kystturismen”, som de for øjeblikket kiggerpå.

Derudover etablerer regeringen i 2012 et Videncenter for Kyst-turisme i Hvide Sande. Centret skal bl.a. bidrage til øget videnom innovation og nye vækstmuligheder og dermed være til di-rekte gavn for kystturisme-erhvervet og udviklingen i landdi-strikterne.

Sidst men ikke mindst vil regeringen udarbejde en strategi fordansk turisme - herunder også kystturismen. Jeg forventer, atarbejdet igangsættes efter sommeren.

Her til slut vil jeg komme ind på vigtigheden af adgangen tilbredbåndstjenester, da det er en af forudsætningerne for at ska-be økonomisk vækst i hele Danmark.

Det er en klar prioritet for regeringen, at borgere og virksom-heder har adgang til bredbåndstjenester med en anvendelig ha-stighed – også i de områder af landet, hvor befolkningstæthe-den ikke er størst.

Regeringens målsætning er, at alle husstande og virksomhederskal kunne få adgang til mindst 100 megabit senest i 2020. Deter et ambitiøst mål – netop fordi vi vil have hele landet med.Til sammenligning er EU’s mål, at alle i Europa skal kunne få30 megabit i 2020.

I Erhvervs- og Vækstministeriet laves der årligt en Bredbånds-kortlægning. Det er et værktøj, som vi bl.a. bruger til at følgeudviklingen på bredbåndsområdet.

Den seneste Bredbåndskortlægning er fra november 2011.Kortlægningen viser, at yderligere 375.000 husstande og virk-somheder på et år har fået mulighed for 100 megabit, så der nuer hele 38 pct., der kan få sådan en internetforbindelse. Det eren stigning fra 25 pct. til 38 pct., og der er stadig 8 år til måletom 100 megabit til alle skal være nået.

Hvis vi ser på andre af resultaterne i Bredbåndskortlægningen,så kan 94 pct. af alle husstande og virksomheder få 10 mega-bit, og der er endda hele 74 pct., der kan få 50 megabit.

Kortlægningen viser dog også, at vi har udfordringer i nogleområder. Disse områder er spredt ud over hele landet. Det gørvi selvfølgelig noget ved.

Som jeg meddelte sidste år, vil den kommende auktion over desåkaldte 800 MHz-frekvenser sikre udbredelse af mobilt bred-bånd i de områder af landet, hvor der er dårlig bredbåndsdæk-ning.

Vinderne i auktionen skal sikre, at borgere og virksomheder ien række udvalgte postnumre kan få mobilt bredbånd med 10megabit.

Der er imidlertid en udfordring i forhold til efterspørgsel. Somjeg nævnte, er der fx 74 pct., der kan få en 50 megabit forbin-delse, men det er kun 2 pct. af de solgte abonnementer, der erpå 50 megabit eller mere.

Så selvom der stadig er nogen, der ikke kan få den hastighed,de ønsker sig, så er der også mange, der ikke benytter sig af dehøje hastigheder, de kunne købe.

Vi skal tænke helhedsorienteret, så vi både får infrastrukturenrullet ud i hele landet,ogfår danske virksomheder og borgere

til at købe og bruge de høje hastigheder. Det er ikke infrastruk-turen i sig selv, der gør en forskel for væksten. Det erbrugenaf infrastruktur.

Fra Erhvervs- og Vækstministeriet vil vi have øget fokus på, atalle danskere adgang har til højhastighedsforbindelser. Detteskal bl.a. ske ved at skabe bedre vilkår for mobilselskabernesmulighed for udbygning af mobilnettet og gennem tiltag, somkan medvirke til at øge efterspørgslen.

Jeg har derfor bedt Erhvervsstyrelsen om at se på, hvilke mu-ligheder og barrierer der er for at forbedre dækningen af højha-stighedsforbindelser og for at forbedre mobildækningen.

Jeg har nu gennemgået en række initiativer, som jeg vil arbejdemed for at skabe en positiv udvikling i yderområderne.

Sammen med initiativer i andre ministerier udgør de en del afden brede vifte af initiativer, som regeringen har igangsat ogvil igangsætte for at skabe udvikling i yderområderne og vækstog beskæftigelse i hele landet.