ULØ, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om kommentar til henvendelse fra Tunø Beboerforening, jf. ULØ alm. del - bilag 81, fsva. bemærkningerne om den sundhedsfaglige dækning af øen, til Ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 20. januar 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 66 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggel-se, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 66:’’Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Tunø Beboerforening(ULØ alm. del - bilag 81) modtaget i forbindelse med foretræde 17/1-12 fsva.bemærkningerne om den sundhedsfaglige dækning af øen.”Svar:Af den fremsendte henvendelse fra Tunø Beboerforening (ØLU alm. del – bi-lag 81) fremgår, at der efter beboerforeningens opfattelse er stor forskel på,hvorledes kommunerne og regionerne prioriterer den sundhedsfaglig dækningaf øerne. Efter beboerforeningens opfattelse bør der være en god sundheds-faglig service på alle fjernøer. Beboerforeningen anfører, at man herved forståren fastboende sundhedsfaglig person. Det kunne være en sygeplejerskeog/eller en praktiserende læge. Beboerforeningen mener, at en sådan sund-hedsfaglig dækning bør garanteres af staten.Det er afgørende for regeringen, at alle – uanset hvor i landet de bor – skalkunne regne med hurtig og kvalificeret hjælp. Regeringen er særlig opmærk-som på landets tyndt befolkede områder og øerne.I den sammenhæng vil jeg fremhæve, at der fra 1. juni 2011 er igangsat enforsøgsordning med lægehelikopter med base i Karup som supplement til deteksisterende akutberedskab. Lægehelikopteren, som kan flyve hele døgnet,kan ved behov yde hurtig lægebistand til mindre øer, som fx Tunø. Forsøgs-ordningen er finansieret af de statslige akutmidler.Og netop i forbindelse med henvendelsen fra Tunø, kan jeg her fremhæve, atRegion Midtjylland har fået støtte fra de statslige akutmidler til etablering afordninger med særlige førstehjælpere på en række mindre øer. Ordningerneetableres i samarbejde med de respektive kommuner, hvor regionen afholderde løbende driftsudgifter ved ordningen. En af disse ordninger planlæggesetableret på Tunø.Regeringen vil også fremadrettet styrke den akutte indsats. Som en del af fi-nanslovsaftalen har regeringen bl.a. afsat de nødvendige midler – 50 mio. kr. i2012 og 22 mio. kr. i 2013 – så de nuværende to forsøgsordninger med læge-helikoptere i henholdsvis Karup og Ringsted kan forlænges yderligere 1 årfrem til foråret 2013. Formålet er at sikre, at der ikke kommer et ”slip” i driften,

mens der tages stilling til, om vi skal have en varig helikopterordning i Dan-mark, og indtil den i givet fald kan være i drift.Begge forsøgsordninger evalueres. Når vi har evalueringerne af de to for-søgsordninger og anbefalingerne fra regeringens akutudvalg, vil regeringen,som det fremgår af finanslovsaftalen, senest i efteråret 2012 træffe beslutningom, hvorvidt der skal være en varig ordning fra 2013, og hvordan den i givetfald skal skrues sammen. Hertil er afsat reserve på 80 mio. kr. i 2013 og 125mio. kr. årligt i 2014 og frem.Efter sundhedsloven er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at der ydes veder-lagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning. Det er i den forbindelse kom-munalbestyrelsens ansvar at tilrette hjemmesygeplejen på en måde, der sikrerkvalitet, koordination og kommunikation. Dette ansvar gælder for hjemmesy-gepleje til alle borgere, uanset hvor i kommunen de er bosiddende. En rækkekommuner revurderer og ændrer i disse år organiseringen af hjemmesygeple-jen, som led i bestræbelserne på at organisere tilbuddene. Det er efter minvurdering nødvendigt løbende at vurdere om den organisering man som kom-mune har på sygeplejeområdet er den der giver mest sundhed for pengene iforhold til alle borgere i kommunen.Regionerne, som i henhold til sundhedsloven har myndighedsansvaret for attilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, her-under hos praktiserende læger, har indenfor bl.a. rammerne af den overens-komst, som det offentlige har indgået med de praktiserende læger, en rækkeværktøjer, som kan medvirke til at sikre lægedækningen. Det drejer sig bl.a.om bedre anvendelse af kapaciteten i praksis, etablering af flerlægepraksis,brug af satellitpraksis, øget brug af praksispersonale m.v. Regioner og kom-muner har endvidere mulighed for at tilvejebringe egnede lokaler til praktise-rende sundhedspersoner. Det er instrumenter, som regioner og kommunerkan anvende til at skabe attraktive rammer for privatpraktiserende læger i om-råder, hvor det kan være svært at rekruttere læger.Samlet set mener jeg, at kommuner og regioner har de redskaber, der skal tilfor at leve op til deres ansvar, og sikre alle borgere de nødvendige sundheds-tilbud - også i landets tyndt befolkede områder og på øer, som fx på Tunø.