Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål A:Hvad er status for nedrivningspuljen, og vil nedrivningspuljen komme på finanslovenfor 2012?
Svar:Med det formål at styrke bosætningen i landdi-strikterne blev der som led i kommuneforhandlin-gerne for 2010 afsat en statslig engangspulje på150 mio. kr., Puljen blev overordnet øremærket tilat yde tilskud til kommunernes opprioritering afdet fysiske miljø i yderområderne.
I kommuneaftalen for 2011 blev puljen – der i øv-rigt har fået navnet Indsatspuljen - tilført yderlige-re 100 mio. kr.
Indsatspuljen har begge år kunnet søges af 39navngivne udkantskommuner.
Kommunerne kan bruge midlerne i Indsatspuljentil, som det hedder ”at styrke opprioriteringen afdet fysiske miljø i landdistrikter”. Helt konkretsker kommunernes anvendelse af midlerne efterde almindelige regler i byfornyelsesloven, bortset
2
fraatmidlerne kun kan anvendes i landdistrikterogatden statslige refusion til kommunerne er hø-jere end i almindelige byfornyelsessager. I ind-satspuljeprojekter er refusionen 75 pct. for 2010-puljen og 70 pct. for 2011-puljen mod 50 pct. ialmindelige byfornyelsesprojekter.
Jeg må sige, at interessen for midlerne har væretovervældende. Ved de to ansøgningsrunder, derhar været til puljerne, har kommunerne søgt langtflere midler, end der har været afsat. Til 2010 pul-jen, der udgør 150 mio. kr., indkom ansøgningerfor godt og vel 216 mio. kr. – altså 45 pct. overdet afsatte og til 2011 puljen, der udgør 100 mio.kr., indkom ansøgninger for 188 mio. kr. svarendetil 88 pct. over det afsatte beløb.
Jeg synes, at det er vigtigt at notere sig, at kom-munernes interesse for ordningen er så stor, selvom det faktisk ikke er gratis for kommunerne atbruge puljemidlerne.
3
Men vi ved jo godt, at der kan være forskel på atsøge om at få del i statslige puljemidler, og omkommunerne så rent faktisk bruger midlerne.
Det er der ikke her. Kommunerne bruger faktiskde bevilgede midler. Der arbejdes på højtryk der-ude, især med nedrivning af de dårlige ejendom-me, men også i nogle tilfælde med istandsættelseaf de ejendomme, som er bevaringsværdige, ogderfor ikke skal jævnes med jorden. Og de fjernerskrot og affald. De har virkelig gang i oprydnin-gen.
Alle de kommuner, som har ønsket at få del i pul-jemidlerne, har oplyst, at de enten allerede har di-sponeret midlerne fra 2010 puljen eller regnermed at gøre det inden for den nærmeste fremtid. I2010 drejer det sig om 34 kommuner og i 2011om 38 kommuner.
For så vidt angår puljemidlerne for 2011, så er derførst krav om, at de skal være disponeret med ud-gangen af 2012. En del kommuner er allerede be-gyndt at disponere 2011-midlerne, mens andre ta-
4
ger fat på den pulje, så snart 2010-puljen er op-brugt.
Alle kommuner oplyser samtidig, at de kan brugehver eneste krone, de har fået stillet til rådighed.For nogle enkelte er det dog nødvendigt med lidtmere tid - det vil jeg lige uddybe lidt mere.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det attræffe beslutning om at nedrive eller istandsætteforfaldne huseikkeer beslutninger, der kan træf-fes eller gennemføres fra det ene øjeblik til detandet.
Det er en lang proces, der kræver planlægning,organisering og arbejdstilrettelæggelse.
For det første skal kommunen finde ud af, hvilkebygninger, der er nedrivningsmodne. Derefterskal der ske en udpegning af dem, man vil støtte.Det kan ske på flere forskellige måder. Noglekommuner tager selv initiativet til udvælgelsen påbaggrund af deres landdistriktsstrategi, andre ba-
5
serer først og fremmest udvælgelsen på konkretehenvendelser fra borgerne.
Vi skal huske, at der er tale om bygninger, somejes af private borgere. Nogle af dem er tomme,nogle er beboede. Men for dem alle gælder, at derer en ejer, som kommunen skal i dialog med.Nogle gange kan der laves en hurtig frivillig afta-le med ejeren om, at han enten selv nedriver byg-ningen, eller at kommunen opkøber den og stårfor nedrivningen. Andre gange skal der længeretids bearbejdning og forhandling til. Og endelig erder ikke så få tilfælde, hvor kommunen blivernødt til at kondemnere bygningen for at få dennedrevet, hvilket er en lang og juridisk komplice-ret sag.
Hele denne proces betyder, at selv om kommu-nerne nu står med lange lister over ejendomme,som er nedrivningsmodne, så kan de alligevel inogle tilfælde have brug for ekstra tid for at få debindende aftaler på plads med bygningsejerne.
6
Men på trods den administrative udfordring deter at bruge pengene, kan jeg fortælle, at kommu-nerne er meget begejstrede for den mulighed, dehar fået for at komme de rigtig dårlige ejendom-me og forfaldet i de små samfund til livs. Mangemelder, at opstarten har været svær og at det harkrævet tid at få organiseret arbejdet, men at de nuendelig har fået en procedure op at køre, så sager-ne kan håndteres professionelt og hurtigt.
De positive udmeldinger går på, at puljen har væ-ret afgørende for at kunne gennemføre en stærkttiltrængt forskønnelse af landsbyerne og yderom-råderne. Mange grimme faldefærdige bygningerer allerede nedrevet, bevaringsværdige bygningerrenoveret, og der er fjernet skrot og affald fraejendomme, der ligger centralt i de små byer.
Det er generelt kommunernes opfattelse, at bor-gerne i landdistrikterne også sætter stor pris på deforandringer, puljen giver mulighed for. Der eringen tvivl om, at Indsatspuljen giver et stærkt lo-kalt engagement. Borgerforeningerne er konstruk-tive, og der laves mange frivillige aftaler med de
7
private grundejere. Kommunerne giver udtrykfor, at puljen helt klart er med til at til at sikre ogstyrke en positiv udvikling for landdistrikterne.
Det skal også understreges, at puljen har en posi-tiv boligsocial sidegevinst. Nedrivning af falde-færdige og ofte sundhedsfarlige ejendommemindsker risikoen for, at lejere bliver udsat forden sundhedsmæssige risiko, der er forbundetmed at bo i de dårlige boliger.
Endelig vil jeg ikke undlade at nævne, at de flesteaf de kommuner, som hidtil har haft mulighed forat søge puljen, giver udtryk for, at de ikke kom-mer i bund med problemerne uden flere midler iårene fremover. Listerne over nedrivningsmodnebygninger er lang, og der kommer stadig flere til.
Og her går vi så lige over i det andet spørgsmål,der er stillet nemlig ”vil der komme flere pengepå finansloven for 2012”.
Som alle ved, er regeringens forslag til finanslovoffentliggjort i torsdags. Og der er - som det så
8
også er bekendt - ikke sat særskilte midler af tilen fortsættelse af Indsatspuljen i 2012.
Det er klart, at jeg ønsker at fortsætte og endogopprioritere indsatsen for at forbedre bosætningeni landdistrikterne bl.a. ved at støtte nedrivning ogistandsættelse af de dårligste boliger og bygnin-ger.
Men jeg er bare nødt til at acceptere, at der ikke iår kan blive penge til det hele. Regeringen harværet nødt til at prioritere. Og netop med hensyntil Indsatspuljen, er vi i den situation, - som jegogså var lidt inde på lige før - at kommunernestadig har midler i 2011-puljen, som endnu ikkeer disponeret. Fristen for at disponere disse 2011-puljen er udgangen af 2012. Og derefter følgerden fysiske gennemførelse af projekterne.
Det er derfor min opfattelse, at vi ikke sætter no-get i stå, ved at springe puljen over i 2012.
Men samtidig skal der ikke herske tvivl om, at jegønsker og vil arbejde hårdt på, at der for 2013 og
9
fremover prioriteres midler til netop de opgaver,som Indsatspuljen dækker.
Der er stadig et stort behov derude, og det vil dervære i mange år fremover. Der er også en delkommuner, som ikke har hidtil været omfattet afIndsatspuljen, som har præcis de samme proble-mer med faldefærdige boliger. Jeg vil i det kom-mende år se på, hvordan vi bedst og mest effektivtkan fortsætte indsatsen på området.
