ULØ, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 6/12-11 samt det baggrundspapir (på 32 sider) om regeringen landbrugspolitik, som ministeren omtalte på samrådet., til fødevareministeren

Miljøfokusering af LanddistriktsprogrammetMed forslag til finanslov har vi gennemført en miljøfokusering aflanddistriktsprogrammet:Landdistriktsmidlerne målrettes mod grønne tiltag, hvilketskal sikre mere og renere natur, mere økologi, et godt vandmiljø og en førerpositioninden for grøn teknologi.På økologiområdet har vi sikretyderligere midler til omstilling af offentlige køkkenertil økologi og investeringer i forarbejdning af økologiske råvarer.(Den styrkede indsats finansieres primært med uforbrugte nationale midler ilanddistriktsprogrammet samt nedlæggelse af børn og ungeordningen. Det vil sigeuforbrugte midler, anullerede midler og til dels fra indsatser, der var forsinkede. Hertilkommer EU-medfinansiering, som udgør over halvdelen af indsatsen. Vi har haft fokus påførst og fremmest at sikre EU midler med 75 pct. medfinansiering.)Baggrund om LanddistriktsprogrammetLanddistriktsprogrammet finansieres dels af EU midler, dels af nationale midler. Iprogramperioden 2007-2013 er der i alt 4,3 mia. kr. til rådighed fra EU. Der kan givestilsagn for periodens midler til og med 31. december 2013, men udbetaling kan ske frem til31. december 2015 (n+2-reglen). De tilsagn, der gives nu, men hvor udbetalingerne falderefter 2015 (halen), skal finansieres af det kommende LDP.Ændringer af det danske LDP kræver Kommissionens godkendelse og kan tage op til 1 år.For landdistriktsprogrammets arealbaserede tilskud gælder, at satserne skal beregnes, så dekompenserer for øgede udgifter/manglende indtægter. Det er således generelt ikke muligtat give incitamentstillæg.Forstærkede miljø- og naturindsatser ved omprioritering af landdistriktsmidlerMio. kr.Vådområde, storskalaprojekter (statslig ordning)Statslig skovrejsningMiljøteknologiØkologi, investeringer og omstilling af køkkenerPleje af græs- og naturarealer + NaturforvaltningI alt inklusiv EU-medfinansieringHeraf statslige midler+ ekstra fremme af økologi jf. FL aftale (inkl. 59 pct. EU)(yderligere omstilling til offentlige køkkener, <yderligere tilskud til forarbejdning af økologiske råvarer,Yderligere tilskud til rejsehold, information m.v.Hertil kommer en ”trækningsret” for den økologiske fondpå 2x5 mio. kr. i EU midler over to år.201298,737,970,036,0109,1351,7114,4201360,733,970,036,092,4299,096,3I alt159,471,8140,072,0201,5650,7210,7

Tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterneOm ordningenBørn- og unge ordningen er på 10 mio. kr. årligt. Ordningen skal fremme aktiviteter, derøger kompetencerne hos børn og unge i landdistrikterne indenfor 7 indsatsområder (setabel 1 bagerst i dette notat). Retsgrundlaget for ordningen er bekendtgørelse nr. 35 af 23.januar 2009 om tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne. De indkomneansøgninger kvalitetsvurderes af et rådgivende udvalg nedsat af NaturErhvervstyrelsen, ogsammensat af personer med kompetencer indenfor børn og unge aktiviteter. Ordningenskal nå bredt ud til børn og unge i forskellige aldersgrupper og med forskellig baggrund.Tilskuddet, der kan udgøre maksimalt 50 % af de tilskudsberettigede udgifter, gives tilorganisationer, foreninger og almennyttige sammenslutninger, til projekter der retter sigmod børn og unge bosat i landdistrikterne. Der har i de senere år været fokus på sund madog motion som særligt prioriterede områder under ordningen.Udbetalinger på børne- og ungeordningen – hvilke typer af projekter har opnåettilskud?I 2008 og 2009 blev der udbetalt 4,3 mio. kr. til projekter afviklet i perioden 2008-2009 (setabel 1). I 2009 og 2010 blev der udbetalt 3,2 mio. kr. til projekter afviklet i perioden 2009-2010. Ikke alle projekter som opnåede tilsagn om tilskud i 2010 er blevet afsluttet,foreløbigt er der udbetalt 533.000 kr. til projekter afviklet i perioden 2010-2011 (der blev i2010 givet tilsagn for 6,9 mio. kr.).Overordnet må det for alle årene konkluderes, at kun en mindre del af puljens midler erblevet udbetalt. Forklaringen på dette er todelt: Dels er der i årene 2008, 2009 og 2010indkommet for få ansøgninger af en tilstrækkelig kvalitet, til at alle puljens midler kunneudbetales. Dels er mange projekter afviklet med færre deltagere end forventet, og i mindreomfang end beskrevet i ansøgningen, hvorfor der har været færre udgifter og dermedmindre udbetalinger. I 2011 blev der givet forholdsmæssig flere tilsagn som følge af ensærlig og fokuseret indsats. Det er imidlertid ikke sikkert, at projekterne reelt gennemføresi større omfang en hidtil, med større afløb gennem udbetalinger, ligesom det er usikkert,om der er tale om mere end et enkeltstående udsving i 2011.Projekter under indsatsområdet ”Erhverv knyttet til landdistrikterne” har i årene 2008,2009 og 2010 modtaget flest tilskud. Projekter kategoriseret under dette indsatsområde erprojekter omhandlende eksempelvis pløjning, hvor unge landbrugselever træner pløjningmed henblik på deltagelse i konkurrencer. Andre støttede projekter har haft fokus påaktuelle udfordringer indenfor landbruget, eksempelvis anvendelsen af GMO afgrøder.Derudover er der fortrinsvis blevet givet tilskud til dyrskuer og 4Hs projekt”Kæledyrskørekort”.Indsatsområdet ”Kvalitet i fødevarer, smag og ernæring” er det næstmest støttedeindsatsområde i perioden 2008-2010. I denne kategori findes projekter som 4Hs”Madskoler”, og andre lignende projekter med fokus på at lære børn om fødevarer og4

ernæring. Under dette indsatsområde er det primært Danmarks 4H, DanmarksLandboungdom og enkelte landboforeninger som har opnået tilskud.Indsatsområdet ”Bevægelse, motion og sundhed” er efter de to ovenfor nævnteindsatsområder, det indsatsområde hvortil der er blevet udbetalt flest tilskud i perioden2008-2010. Flere forskellige foreninger og organisationer har opnået tilskud under detteindsatsområde.Hvad er pengene gået til?Som udgangspunkt er der ydet tilskud til udgifter nødvendige for gennemførelsen afprojekterne, dog ikke langsigtede investeringer, driftsudgifter og fortæring (dog undtagetkøb af fødevarer hvor disse indgår som en del af projektets faglige indhold).77 % af udbetalingerne på børne- og ungeordningen er sket til Danmarks 4H og DanmarksLandboungdom1. Karakteristisk for projekter gennemført af disse to organisationer er, aten stor del af projektudgifterne (normalt ca. halvdelen af udgifterne eller mere) udgøres afudgifter til projektansatte og eksterne konsulenter. Materialer nødvendige for afviklingenaf projektet udgør den næststørste udgiftspost i et typisk projektbudget, herefter følgerudgifter til transport og revision.Det fremgår af bekendtgørelsen for ordningen, at der ikke ydes tilskud til organisationensalmindelige drift. Der føres ikke kontrol med, hvad den enkelte konsulent ellerprojektansatte konkret laver, i de faktiske timer som ellers har været støtteberettiget somlønudgifter i projektet. Alle projekter kontrolleres administrativt ved udbetaling, ligesomder ved stikprøver og mistanke gennemføres fuld bilagskontrol, men kontrollen erretrospektiv og gennemføres ikke med den faktiske udøvelse. Konstateret misbrug viltypisk føre til tilbagebetalingskrav.Hvilke foreninger og organisationer har modtaget tilskud?55 ud af 142 støttede projekter er afviklet af enten Danmarks 4H eller DanmarksLandboungdom, men som nævnt tidligere, udbetales 77 % af tilskuddene til Danmarks 4Hog Danmarks Landboungdom. De to foreninger tegner sig samtidig for 68 % af detsamlede tilsagnsbudget2. Derudover er tilskudsordningen primært søgt afinteresseorganisationer indenfor landbruget og små lokale idrætsforeninger.Hvordan ordningen har ændret sigOprindeligt var tilskudsordningen udformet som en ordning alene rettet mod Danmarks 4Hog Danmarks Landboungdom (benævnt ”Konsulentordningen”). Ordning blev i september2005 tilrettet således, at alle organisationer, der på lands- eller regionalt plan kunnekoordinere aktiviteter der rettede sig mod børn og unge i landdistrikterne, kunne søge omstøtte. Ændringen af ordningen skete efter kritik af, at ordningen kun var rettet modDanmarks Landboungdom og Danmarks 4H.Kilde: Delrapport vedrørende attraktive levevilkår, nye arbejdspladser samt børn og unge udarbejdet afOrbicon og Epinion side 87.2Kilde: Delrapport vedrørende attraktive levevilkår, nye arbejdspladser samt børn og unge udarbejdet afOrbicon og Epinion side 90.1

Effekten af ordningenSom det allerede er fremgået, er de støttede projekter kun blevet afviklet i et begrænsetomfang i forhold til hvad der blev angivet i ansøgningerne, og antallet af kvalificeredeansøgere har gennem årene været lavt i forhold til hvad det har været muligt at støtte medordningens pulje på 10 mio. kr. Det fremgår af ”Delrapport vedrørende Attraktivelevevilkår, Nye arbejdspladser samt Børn og Unge” udarbejdet for Fødevareministeriet afOrbicon og Epinion, at kun 60 % af brugerne af ordningen i en rundspørge svarede ”ja” tilat deres projekt i ”høj” eller ”nogen” grad havde bidraget til at forbedre livskvaliteten forbørn og unge i landdistrikterne (det overordnede mål med ordningen). 20 % svarede ”vedikke” til dette spørgsmål, og 20 % svarede at deres projekt ”i ringe grad” eller ”slet ikke”havde været med til at forbedre levevilkårene for børn og unge i landdistrikterne.Det fremgår af tabel 3, at forholdsvist mange projekter som opnåede tilsagn om tilskudikke blev gennemført, og at tilsagnet således bortfaldt.Tabel 1Antal projekter hvortil der er foretaget udbetaling fremgår i parentesIndsatsområdeUdbetalt for 2008 i Udbetalt for 2009 ikr.kr.Kvalitet i fødevarer,736.841,341.068.837,36smag og ernæring(7)(9)Bevægelse, motion og655.819,96282.501,32sundhed(8)(4)Friluftsliv, natur og410.584,44345.035,59miljø(2)(3)Er hverv knyttet til1.894.362,711.391.733,06landdistrikterne(11)(8)Teater og musik,294.457,54131.817,57billedkunst og medier(9)(4)Demokrati, folkestyre0,000,00og integration(0)(0)Kurser og362.302,130,00kompetenceudvikling(4)(0)der relaterer sig til eteller flere af de øvrigeindsatsområderTotal:4.354.368,003.219.924,90

Lokale Aktionsgrupper – LAG’er i CAP post 2013.Væsentlige ændringer i regler for LAG’er, jf. Kommissionens forslag til nylanddistriktsforordning 2014-2020.Generelt:Støttemulighederne i landdistriktsforordningen kan generelt siges at være de samme, ogmuligheden for områdebaseret udvikling (LEADER/LAG) videreføres i perioden 2014-2020 (med krav om afsætning af mindst 5 % af midlerne i Landdistriktsprogrammet).Når EU er nået til enighed om en ny landdistriktsforordning, påbegyndes den nationaleimplementering af landdistriktspolitikken.Væsentlige ændringer:Samtlige EU-fonde skal underlægges et såkaldt ”common strategic framework”, dvs. atkoordineringen mellem EU-fondene skal øges i form af en partnerskabsaftale mellem demyndigheder, der forvalter fondene (I Danmark findes følgende EU-fonde:Landdistriktsfonden, Fiskerifonden, Socialfonden og Regionalfonden).Dette skal i sidste ende medføre, at LAG’erne i højere grad og i mere koordineret omfangvil kunne modtage støtte fra andre EU-fonde i Danmark end Landdistriktsfonden og vilkunne inkludere målsætninger og projekter i deres udviklingsstrategier, som kan opnåstøtte fra samtlige EU-fonde i Danmark.Set-uppet for det ”common strategic framework” ligger endnu ikke helt fast. Der er fokuspå, at set-uppet ikke må medføre en yderligere administrativ byrde for LAG’erne.LAG’erne vil fortsat få dækket sine driftsomkostninger af Landdistriktsfonden, og vil jf.forslaget kunne bruge op til 25 % af de tildelte midler til drift mod 20 % i dag.Forslaget indeholder mulighed for øget støtte til LAG’erne i startfasen i form af enten et”start-up-kit” (hjælp til etablering af en LAG) eller støtte til kvalitetssikring af en LAG’sudviklingsstrategi. Støtten ligger udover det øvrige tilskud til drift + projekter.

RammevilkårsanalysenBaggrund om rammevilkårsanalysenRammevilkårsanalysen er iværksat under den forrige regering som led i Grøn Vækst 2.0.Fødevareøkonomisk Institut har fået tildelt opgaven med analysen og er i øjeblikket ved atfærdiggøre den. Projektets fase I omfatter en analyse af produktivitetsudviklingen i detprimære landbrugserhverv og fødevareindustrien. Fase II omfatter en benchmarking ogrammevilkårsanalyse. Der har været afholdt en række møder i de grupper, der er nedsat iforbindelse med arbejdet: den tværministerielle, tekniske referencegruppe(ministerierepræsentanter) og inspirations- og sparringsgruppen(organisationsrepræsentanter og ministerierepræsentanter). Fødevareministeriet lederarbejdet i grupperne, der er rådgivende i forhold til Fødevareøkonomisk Institut. Vedudskrivelsen af valg til Folketinget den 26. august 2011 aflystes møderne i de to grupper.”DI Fødevarer er medlem af rammevilkårsanalysens inspirations- og sparringsgruppe.

Reformen af EU’s landbrugspolitikGrønningKommissionens forslag til grønning omfatter fastholdelse af permanente græsarealer påbedriftsniveau, afgrødediversificering og så de såkaldte miljøfokuserede områder.Der er tale om helt generelle krav, som hver enkelt landmand skal leve op til for at opnåden direkte støtte. Og den direkte støtte deles op, således at de 30 pct. decideret ydes somen ensartet støtte per hektar i tillæg til den øvrige direkte støtte.De permanente græsarealer er allerede låst på medlemsstatsniveau, og derfor resulterer detfx ikke i yderligere arealer ved at foreslå det nu skal låses i forhold til den enkelte bedrift.Forslaget om afgrødediversificering forhindrer ikke, at de samme afgrøder dyrkes på desamme arealer år efter år.Ift. kravet om de 7 pct. miljøfokuserede områder kan der godt være noget merværdi formiljøet og ikke mindst for biodiversiteten.I og med der er tale om et krav, som alle skal opfylde er der imidlertid ikke mulighed for fxat samle de syv pct. de steder i landet, hvor der er mest brug for at lave mere målrettedetiltag, bl.a. til implementeringen af Vandrammedirektivet.

45 mio. kr. Økologifremmeordning, som bl.a. anvendes til information, rejsehold,omlægningstjek, markedsføring.40 mio. kr. Investeringer i økologiske bedrifter28 mio. kr. Omstilling af offentlige køkkener til økologi10 mio. kr. Eksportindsats10 mio. kr. Investeringer i forarbejdning af økologiske råvarer5 mio. kr. Fonden for Økologisk Landbrug, så den får mulighed for at igangsætteegne initiativer5 mio. kr. Etableringsstøtte til frugttræer og bærbuske5 mio. kr. Økologisk sortsudvikling og - afprøvning4 mio. kr. Demonstrationsprojekter, økologisk biogas3 mio. kr. Projekter i Økologiens Hus, GUDP*46 mio. kr. Omlægningsstøtte

ØkologiforskningBaggrundDe eksisterende midler til økologiforskning udløber i 2012, der er således behov for fremadrettet atsikre finansiering (ca. 40 mio. kr. årligt) af økologiforskning, -udvikling og -demonstration underICROFS. En prioritering og øget satsning på økologiforskning, -udvikling og -demonstration kanmedvirke til nå målsætningerne på det økologipolitiske område.FVM’s samlede bevillinger til forskning og udvikling har været vigende gennem de seneste år.Dette skyldes dels den generelle 2 % besparelse på ministeriets bevillinger, besparelser og udløb afsærbevillinger samt overheadreformen.Bevillingsniveau for FVMs forsknings- og udviklingsindsats renset for tekniske ændringer.Mio. kr. niveau 2012FoU bevillinger i altHeraf program ogprojekttilskudHerafmyndighedsbetjeningHeraf øremærket økologi(ICROFS)Heraf økologi opnået ikonkurrence (DSF)Økologi i alt20071.0624735894116572008923367556413172200988131256941266620107822375454011512011731213519401454201271821450340?4020136621754870?-

Tilskud til fiskeri- og akvakultursektorenBaggrundFødevareministeriet forvalter Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i Danmark.Den Europæiske Fiskerifond arbejder efter et nationalt program,Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013. Målet med Fiskeriudviklingsprogrammet er enbæredygtig og vedvarende udvikling i fiskeri- og akvakultursektoren og ifiskeriområderne. Ydermere er der fokus på vækst og miljø, så udviklingen sikres i deområder i Danmark, hvor fiskeri og akvakultur er med til at sikre beskæftigelse ogfremtidig erhvervsudvikling. Programmets samlede finansielle ramme udgøres af EUmidler på 996 mio. kr. i perioden 2007-2013. Den nødvendige nationale medfinansieringheraf er på ca. 775 mio. kr. og da den årlige bevilling på finanslovskontoen til programmeter på ca. 66 mio. kr. er der EU midler til rådighed som ikke kan medfinansieres af denstatslige bevilling til programmet. Derfor er der mulighed for anden offentligmedfinansiering.Programmet omfatter 9 forskellige tilskudsordninger. Tilskudsmidlerne for den enkelteordning fastlægges årligt i forbindelse med finansloven.De 9 områder er:- Modernisering af fiskerfartøjer og selektivitet- Yngre fiskeres førstegangsetablering- Forarbejdning- Fiskehavne og landingssteder- Etablering og modernisering af akvakulturanlæg- Omlægning til økologisk akvakultur- Kompetenceudvikling inden for fiskeri- og akvakultursektoren Fælles initiativer inden forfiskeri- og akvakultursektoren- Akvatisk fauna og flora- Udvikling af fiskeriområderKommissionen har meldt ud at den ønsker et nyt finansielt instrument, som skal samlefiskerifonden og det ”andet instrument” (dvs. dataindsamling og støtte til kontrol). Det nyefinansielle instrument kommer også til at omfatte midler til markedsordningen og deregionale rådgivende råd.

udvikling og gennemførelse af projekter, som gennemføres inden for rammerne af detdanske fiskeriudviklingsprogram.Facilitatoren skal informere om fiskeriudviklingsprogrammets muligheder inden forkystfiskeriet, mindre fiskerihavne og udvikling af fiskeriområder via lokale aktionsgrupper(FLAG). Der skal holdes tæt kontakt til kystfiskerudvalget og bistå udvalget med atigangsætte projekter inden for rammerne af fiskeriudviklingsprogrammet for mindrefiskerfartøjer.Facilitatoren skal rådgive om tilskudsmuligheder inden for fiskeriudviklingsprogrammet iforbindelse med konkrete projekter. Ligeledes skal facilitatoren rådgive de lokaleaktionsgrupper, som er omfattet af fiskeriudviklingsprogrammet, om mulighederne indenfor programmet og fremme koordinationen for de fiskerirelevante projekter som kan indgåi gruppernes udviklingsstrategi.KystfiskerudvalgetFolketingets partier aftalte i juni 2004 retningslinjerne for en udvikling af kystfiskeriet. Påbaggrund af retningslinjerne er der nedsat et kystfiskerudvalg. Udvalgsmedlemmer vælgesblandt fartøjer omfattet af kystfiskerordningen Der er udpeget et nyt kystfiskerudvalg foren treårig periode fra 2010. Kystfiskerordningen omfatter de FKA3-fartøjer med en længdepå maksimalt 17 m overalt, der har tilmeldt ordningen for en treårig periode – senest 2010-2012. For det enkelte fartøj med kystfiskerstatus skal 80 procent af fangstrejserne i etkalenderår være på 3 døgn eller derunder. Fartøjer med kystfiskertilladelse tildeles hvert åren ekstra årsmængde på baggrund af de andele af torsk og tunge, der er afsat.

Integration af Dansk Skaldyrcenter i DTU AquaBaggrundI finanslovsforslaget 2012 har Fødevareministeriet inden for egen ramme fundet 3,0 mio.kr. årligt til Dansk Skaldyrcenter til produkter under Dansk Skaldyrcenter via integration iDTU Aqua, herunder til konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet og akvakultur iforbindelse med Natura 2000 implementeringen mv. Forslaget var også en del af VK-regeringens forslag til finanslov.Det er et krav fra Fødevareministeriets side, at integrationen skal ske på en sådan måde, atder sikres en fortsat lokal og regional forankring af Dansk Skaldyrcenter på Mors, at derfortsat vil være aktiviteter mv., herunder forskningsmæssige på Mors, og at integrationenikke vil føre til centralisering i DTU Aqua, der i dag har hjemsted i Charlottenlund,Silkeborg og Hirtshals.Den videnskabelige ekspertise på skaldyrsområdet i Danmark er meget spredt og varetagesi dag af DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter, DHI (Institut for Vand og Miljø) og DMU(Nationalt Center for Miljø og Energi) med DTU Aqua og Dansk Skaldyrcenter som deførende på området. Dansk Skaldyrcenter og DTU Aqua har i dag overlappende ekspertiseinden for skaldyrsområdet og Dansk Skaldyrcenters faglige aktiviteter ligger alle inden forDTU Aqua’s formål og indgår i instituttets strategi.Dansk Skaldyrcenter har bl.a. på grund af finanskrisen og isvintre, endnu ikke haft succesmed kommerciel produktion af muslinger. Det forventes dog at produktionen vil giveoverskud i 2011, og at der vil være særlig positive fremtidige udviklingsmuligheder ved atøge viden om og fremme muslingeopdræt som virkemiddel i forhold tilkvælstofreduktionen – især fra landbruges udledning.Dansk Skaldyrcenter blev etableret i 2002 har til formål at fremme bæredygtigt opdræt,fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr. Dette sker ved at udnytte kystvandetsnaturlige ressourcer af planter og dyr, således at udviklingen af skaldyrerhvervet er til gavnfor erhvervslivet, befolkningen og miljøet. Centrets viden og kompetence påskaldyrområdet er tilgængelig for erhvervsmæssig udnyttelse, og samtidig skal centretomsætte ny viden til praksis.