Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriEnheden for EU og internationale forholdDen 6. juni 2012
Samråd i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øertorsdag den 7. juni 2012Samrådsspørgsmål Y:"Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til forslag til forordning om støttetil udvikling af landdistrikterne på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. og19. juni 2012".
TALEPUNKT(Det talte ord gælder)-
Landdistriktspolitikken er på dagsordenen for råds-mødet den 18.-19. juni to gange. Først som en selv-stændig drøftelse af nogle af de centrale emner i for-slaget, og derefter som en del af den samlede frem-skridtsrapport om reformen af den fælles landbrugs-politik.
1. Reformen af landbrugspolitikken – landdistriktspolitikken-
I den første drøftelse vil der generelt være fokus på,hvordan vi optimerer landdistriktspolitikkens indsat-ser inden for miljø, natur og klima.
-
En mulighed kunne være at gøre det juridisk bindendefor medlemsstaterne at bruge mindst 25 % af landdi-striktsmidlerne til indsatser inden for miljø, økologiog klima.I Kommissionens forslag står målsætningenom de 25 % i en af forslagets betragtninger, men-1/4
vistøtter, at målsætningen styrkes ved at blive flytte-tind iselve forslaget, så det bliver juridisk bindende.Det er i øvrigt den danske holdning, at det skal væremuligt at bruge alle landdistriktsmidlerne på miljø-,klima- og naturforanstaltninger.
-
En anden mulighed kunne være at fastsætte en højereEU-medfinansieringssats til foranstaltninger rettetmod miljø, natur og klima. Som udgangspunkt fore-slår Kommissionen, at EU medfinansierer 50 % afudgifterne til landdistriktspolitikken, men der givesmulighed for en højere medfinansiering til visse for-mål. Jeg synes, det er oplagt, at vi bruger denne mu-lighed på miljø- og klimaindsatser og hæver medfi-nansieringssatsen, gerne til 100 %.
2. Reformen af landbrugspolitikken – fremskridtsrapport-
Sammen med de øvrige forslag i landbrugsreformenvil forslaget om landdistriktspolitikken indgå i ensamlet fremskridtsrapport, som formandskabet vilpræsentere på rådsmødet.
-
Forslagene har været indgående drøftet på teknisk ni-veau, og på rådsmøderne har der været politiske drøf-telser om de centrale elementer i forslagene. På denbaggrund har formandskabet udarbejdet revideredetekster.
-
Formandskabet vil i fremskridtsrapporten gøre statusover forhandlingssituationen, inden det cypriotiskeformandskab tager over. Fremskridtsrapporten vil væ-2/4
re suppleret af de konkrete ændringsforslag, som for-mandskabet har fremsat.
-
Formandskabets ændringsforslag har opnået bred op-bakning blandt medlemsstaterne, og mange knaster erløst. På nogle områder er der dog stadig nogle udestå-ender, hvor medlemsstaterne har ganske forskelligesynspunkter. Jeg vil nævne nogle udvalgte emner frafremskridtsrapporten i forhold til landdistriktspolitik-ken:
-
Generelt har der været fokus på skabe forenkling ogfleksibilitet i forordningens anvendelse. Forenklinghar længe været en generel prioritet, som vi har haftsammen med de andre medlemsstater, hvilket ogsåafspejles i formandskabsteksterne.
-
Et af de større udeståender i landdistriktsforslageterspørgsmålet om, hvordan natur-, miljø- og klimatiltagi søjle II påvirkes af de nye krav til ’greening’ i søjleI.
-
Et flertal af medlemsstater synes, at MVJ-ordningerne[miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger] under søjle IIikke skal påvirkes af ’greening’. Det er vi ikke enige ifra dansk side, dadet vil kunne medføre dobbeltkom-pensation. Det er min holdning, at ’greening’ ogsåskal være med til at hæve indsatsen i søjle II.
-
Et andet udestående på landdistriktsområdet er defini-tionen af områder med naturlige begrænsninger [tidli-3/4
gere kaldet LFA-områder]. I dag udgør områderne ca.60 % af EU’s areal. Fra dansk side synes vi, at disseområder burde begrænses mest muligt, da der reelt ertale om almindelig indkomststøtte.
-
Vi må dog erkende, at der er bred opbakning til atkompensere landmænd i disse områder. På den bag-grund er det vigtigt, at udpegningen af områdernesker efter objektive biofysiske kriterier, som Kom-missionen har foreslået, i modsætning til i dag, hvorudpegningskriterierne er uigennemsigtige og varierermellem medlemsstaterne.
-
Vi er nu for alvor kommet i gang med forhandlinger-ne om fremtidens landbrugspolitik, men der er stadiget stykke vej til målet. Der vil ske ændringer under-vejs, ikke mindst når Europa-Parlamentet kommermed sin udtalelse. Et første udkast hertil forventes in-den for kort tid. Og vi må også forvente, at indholdet ide flerårige finansielle rammer vil få stor betydningfor forhandlingerne om landbrugspolitikken. Den en-delige vedtagelse forventes under det irske formand-skab i 1. halvår 2013.
4/4
