Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har i brev af 4. juni 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 189 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af formandenpå udvalgets vegne.

Spørgsmål 189:

”Vil ministeren uddybe ministeren svar under samrådet 31/5-12, hvorefter ministerenikke finder, at reglerne om gårdbutikkers og detailvirksomheders muligheder for salg tilandre detailvirksomheder i praksis har givet anledning til problemer, og vil ministeren iden forbindelse oplyse nærmere om antallet af sager og henvendelser til ministeriet,som svaret bygger på?”

Svar:

I min tid som minister har ministeriet modtaget ca. 20 henvendelser om sagen, og jeghar selv haft møder med Danske Slagtermestre og med De Samvirkende Købmænd,hvor emnet har været drøftet. Jeg kan godt forstå, at nogle virksomheder kan oplevereglen som en begrænsning, og at der kan være enkelte tilfælde, hvor noglevirksomheder bliver berørt af reglerne. Men det er også et gennemgående træk forhenvendelserne, at reglen vurderes at have større konsekvenser, end det reelt ertilfældet. Det gælder eksempelvis sager vedrørende salg af slat eller is, som jo slet ikkeer omfattet af reglerne, men som er blevet nævnt i debatten.Som det fremgik under samrådet den 31. maj 2012, er både regeringen og jeg stærktoptaget af, at danske virksomheder trives og udvikler sig, uanset hvor i landetvirksomhederne ligger. Det er min klare opfattelse, at de gældende regler omdetailbutikkers, herunder gårdbutikkers, salg af animalske produkter til andredetailvirksomheder allerede giver tilstrækkelig mulighed for, at butikkerne kan trives ogudvikle sig. Dette gælder ikke mindst, når man holder sig for øje, hvad der er reglenshovedformål – nemlig at give de lokale næringsdrivende mulighed for at aftage lokalevarer.