Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 25. maj 2012
TALEPUNKTER(DET TALTE ORD GÆLDER)Åbent samråd den 31. maj 2012(Detailbutikkers engrossalg til andre detailbutikker)Samrådsspørgsmål T”Vil ministrene til gavn for udviklingen i landdistrikterne forbedregårdbutikkers og detailvirksomheders muligheder for salg til andredetailvirksomheder ved at lempe den nuværende regel om, at salget til andredetailvirksomheder kun må ske til virksomheder, som ligger højst 50 kmvæk?Der henvises til fødevareministerens svar på FLF alm. del - spørgsmål 51,om fortolkningen i de øvrige EU-lande af EU-reglerne om marginal, lokal ogbegrænset aktivitet for engrossalg fra detailbutik til detailbutik.”SvarMinisterens holdning til udviklingen i landdistrikterne- Jeg vil gerne først sige tak for invitationen til atkomme i udvalget.
- Jeg vil indlede med at sige, at jeg er enig med CarstenHansen og resten af regeringen i, at vi er stærktoptaget af, at danske virksomheder trives og udvikler.Det gælder uanset, hvor i landet virksomheden ligger.- Det er min klare opfattelse, at de gældende regler omdetailbutikkers salg af animalske produkter til andredetailvirksomheder allerede giver tilstrækkeligmulighed for, at butikkerne kan trives og udvikle sig.Ministerens holdning til 1/3 reglen- Der har været meget tale om den såkaldte ’50 km-grænse’. Det er derfor, vi sidder her i dag. Og ja, - jegkan da godt forstå, at en ’50 km-grænse’ kan oplevessom en hindring – eller som noget negativt. Men detsynes jeg sådan set ikke der er nogen grund til. Det erikke sådan, at man ikke må sælge sine varer uden fordenne grænse. Selvfølgelig må man det. Der er barenogle regler på det område – og disse regler skalholdes!- Og så tror jeg det er vigtig at vi bevarerproportionerne et øjeblik: Er der tale om et reeltproblem?- Selvfølgelig kan man finde nogle enkelte undtagelsereller forestille sig situationer, hvor grænsen bliver en2
begrænsning. Her har vi tidligere drøftet ø-samfundene – eksempelvis Læsø. Når der kun er lidtland – men meget vand – kan det gøre det sværere atafsætte sine produkter.- Og derfor har jeg drøftet den problemstilling medFødevarestyrelsen, og der er ikke nogen problemer i atvi kan ”fratrække” afstanden over vand, såvirksomhederne på ø-samfund som Læsø, Samsø også videre, har større afsætningsmuligheder. Så det gørvi.- Bortset fra det har vi fundet, synes jeg, en rimeligbalance mellem på deneneside butikkernes ønske omat kunne have et vist engrossalg. Og på denandenside hensynet til konkurrencen overfor især de mindreengrosvirksomheder. Dem skal vi jo også huske attage hensyn til.- Lad mig lige forklareformåletmed reglen igen:oSom alt overvejende hovedregel betyder salg affødevarer fra en fødevarevirksomhed til enanden, at sælgeren skal være enengrosvirksomhed.oFormåletmed 50 km-reglen er at give de lokalenæringsdrivende mulighed for at kunne købe indlokalt – og det er altså enundtagelsefrahovedreglen.3
- Det vil sige undtagelsen er en regel, der henvender sigtil plejehjemmet, børnehaverne, skolerne, den lokalekøbmand og så videre. Reglen virker til gavn foropretholdelsen af de lokale miljøer og de småbysamfund. Dét er målgruppen – og er målgruppen ogdét er formålet med reglen.Detailbutikkernes muligheder- Og for at være helt præcis på dens undtagelser såhandler det altså om:o1) detailvirksomheder, kan opretholde deresstatus som detailvirksomhed, selvom deomsætter op til 1/3 til andre detailvirksomheder.o2) dog må denne ene tredjedel af omsætningenikke overstige 1500 kg om ugen - ogo3)hovedreglener, at omsætningen skal skeindenfor lokalområdet i en radius på 50 km, dogmed denundtagelse,at der på årsbasis måafsættes specialprodukter svarende til 100 kg/igennemsnit om ugen udenfor lokalområdet.oDe 100 kg kan fx være en pølse med et særligtkrydderi eller en særlig egnsret. Salget udenfor50 km radius udgør dermed godt 5 tons om åretog dermed et betydeligt salg for endetailvirksomhed.4
oUndtagelsesbestemmelsen betyder altså, at mankan afsætte den samlede mængde - fxsæsonprodukter i forbindelse med jul eller påske– idet der er tale om 100 kg igennemsnit/uge.
- Detailbutikkerne har mulighed for at sælge godt 5 tonsom året over hele landet, når der er tale omspecialprodukter, og det giver mulighed forproduktudvikling.- Hvis specialproduktet bliver en succes, og giver etstort salg, må der være større krav tilfødevaresikkerheden - selvfølgelig. Virksomheden måderfor skifte status til engrosvirksomhed. Det er sådanset en succeshistorie.- I forbindelse med sådan et skifte, er der egentlig ikkeså forfærdelig mange ting man skal overholde. Manskal have et opskæringsrum, som er kølet til 12grader, det synes jeg lyder meget naturligt, når mantaler om kødvarer i større mængder, der skal være envandhane uden håndtag, som automatisk tænder ogslukker når man sætter hånden ind under. Det er de tofysiske krav der er. Det er det eneste. Derudover såkommer der selvfølge noget ekstra kontrol oglaboratorieprøver, fordi man skal jo ind og måle påbakterier og sikre sig at alt er i orden.
5
Omkostninger- Af EU-reglerne fremgår der specifikke krav tilproduktion af animalske fødevarer iengrosleddet–herunder kravene til indretning af lokalerne, øgetmikrobiologisk prøveudtagning osv. Der er jo faktiskfastsat for at tilgodese behovet for beskytteforbrugerne i fødevaresikkerhedsmæssig henseende.- EU-reglerne stiller færre krav tildetailbl.a. fordi derer mindre mængder. Og dermed mindre risiko.- Det betyder, at der er nogleomkostningertilindretning for af en engrosvirksomhed. Altså det heropskæringslokale jeg taler om, vandhanen der erhåndfri betjent osv.- Omkostningerne afhænger selvfølgelig af, hvordanvirksomheden i forvejen er indrettet, menFødevarestyrelsen anslår, at en engangsomkostning,hvis man skal indrette det kølerum og den vandhane,vil udgøre ca. 90.000 kr. for 20 m2.-
Derudover kommer så nogleløbende omkostninger.Det vil typisk være til 20.000 kr. i gebyr og sålaboratorieprøver, også på 20.000 kr. Så det er altsåstadigvæk en invistering i begrænset omfang vi talerom.
6
- En virksomhed skal ikke betale gebyr for at bliveregistreret eller autoriseret fra detailvirksomhed tilengrosvirksomhed
- Den virksomhed der produktionsmæssigt befinder sigpå balancepunktet mellem at være detail- ellerengrosvirksomhed er jo nok den virksomhed, derbliver mest berørt af reglen.- Derfor indebærer det seneste fødevareforlig, ioverensstemmelse med risikoanalyseprincippet, atmindre kødengrosvirksomheder skal have et lavereantal tilsyn end større engrosvirksomheder. Detbetyder, at den lille engrosvirksomhed skal betale etlavere gebyr for kontrollen, og det er naturligvis enhjælp for en virksomhed, der er under udvikling. Forsmå kødengrosvirksomheder, der producerer mindreend 5 tons om ugen, udgør kontrolgebyret under10.000 kr. om året og så ca. 10.000 kr. tillaboratorieprøver.
Anvendelsen af reglerne i de andre medlemsstater- Vi har så undersøgt hvordan reglerne – det her er joEU-regler –fortolkes i andre lande.
7
- Fra medlemsland til medlemsland er der forskel påfortolkningen af EU-reglerne. Der er sådan set ogsåmeningen, at man skal kunne tage hensyn til geografiog demografi. Dette har jeg gjort rede for i minbesvarelse af spørgsmål 51 til fødevareudvalget.- Der indgår flere parametre i bestemmelsen, oglandenes fortolkning er en samlet afvejning af disse.- Altså, det er EU-regler, som siger, der skal være treting som skal være opfyldt, for at man kan have denher undtagelse for engros. Det skal være marginalt,det skal være lokalt og det skal være begrænset.-Noglemedlemslande har lagt vægt påmængdebegrænsning, eller begrænsninger i, hvor storen procentdel af produktionen i vægt eller omsætning,som engrosleddet må udgøre.-Noglemedlemslande har afstandsgrænser i kilometer,eller tillader f.eks. salg i en kommune eller region,hvor virksomheden ligger.-Endeliger der lande, der er gået alternative veje. Her iDanmark, hvor vi har suppleret kilometergrænsenmed en mulighed for at sælge specialprodukter i helelandet i et vist lille omfang.
8
- Hvert medlemsland må således vurdere, hvordan dennationale løsning bedst sammensættes, - så denbådematcher de nationale behov, stadig overholder defælles EU-regler, altså marginal, lokal og begrænset,også endelig støtter op om den lokale udvikling.-Undtagelsen i EU-reglerne siger, at en del afproduktionen i en detailvirksomhed kan afsættes til enanden detailvirksomhed – som engrossalg – underforudsætning af, at afsætningen af animalskefødevarer har karakter af en ”marginal, lokal ogbegrænset aktivitet”. Det er de tre ord, der er EU-reglerne.- Så det er op til medlemsstaterne selv, at fastsætte dem.- Danmark er så havnet i et problem, fordi den tidligereregering tillod at detailhandlen kunne sælge til andredetailhandlende svarende til 2/3 af omsætningen (dogmax. 2500 kg/uge, med mulighed for afsætning i helelandet).
- Kommissionen har haft landenes fortolkning isøgelyset i en årrække. Og i efteråret 2010, under dentidligere regering, modtog Danmark enåbningsskrivelse, fordi Kommissionen mente, at vihavde defineret ”marginal, lokal og begrænset” forbredt. Man kan sige, at de synes, vi havde været lige9
lovlig rummelige, ved at kaldte hele Danmark for”lokalt”.
- Kommissionen har ved drøftelse af medlemslandenesfortolkning givet udtryk for, at Kommissionen ansådet for et afbalanceret kompromis at tillade enundtagelse i omegnene af 15 %, indenfor en radius af20 km. Og det er jo meget mindre, end det vi har nu –så vi har faktisk fået forhandlet det her op. Men undertruslen om en åbningsskrivelse, har vi jo været nødt tilat handle.- De ændrede regler, som i øvrigt er lavet af dentidligere regering, vurderes at skabe en rimeligbalance i forhold til hensynet bag Kommissionensregler med krav til engrosvirksomheder,Kommissonens tolkning af undtagelsesmuligheden,detailbutikkernes ønske om at kunne sælge til andredetailbutikker, samt hensynet til ikke at skabe uligekonkurrenceforhold særligt i forhold til de småengrosvirksomheder.
- Lige som alle andre, der har studeret skemaet, der varvedlagt svaret på spørgsmål 51, kan jeg også se, at derer stor forskel på de forskellige medlemslande.
10
-
Jeg har bedt mine embedsmænd om at rejse sagenoverfor Kommissionen. Og jeg har bedt dem om atrejse den igen,på et højere niveau. I første runde gavdet ikke meget bonus. For jeg ønsker at få afklaret,hvorfor Kommissionen kun slog ned på Danmark, ogvalgte at sende en åbningsskrivelse til os? Og jeg ståruforstående overfor, at nogle lande endnu ikke harfastsat retningslinjer.
-
Men det ændrer imidlertid ikke ved, at de danskeregler ligger fast, Kommissionen accepterer ingenjusteringer, og vi har nu en løsning som langt defleste kan leve med.
11
