ULØ, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om økonomiske og beskæftigelsesmæssige, hvis landbruget ikke længere vil have afgiftsfritagelse for sit dieselforbrug, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters endelige besvarelse af spørgsmål nr. 159ULØ, alm del.Spørgsmål nr. 159:Hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser mener ministeren, det vil have for lanland-distrikterne, hvis landbruget ikke længere vil have afgiftsfritagelse for sit dieselforbrug?Svar:Til brug for besvarelsen af spørgsmåle har jeg indhentet bidrag fra skatteministeren, som jeg henhospørgsmåletinisteren,henhol-der mig til.”Landbrugets dieselforbrug er ikke afgiftsfritaget. Landbruget betaler således CO2LandbrugetsCO2-afgift efter de gene-relle regler. Endvidere betales energiafgift. Landbrugets energiafgifter er imidlertid lempede i forhold tilimidlertidde generelle energiafgifter for brændsel anvendt til proces.I forbindelse med Forårspakke 2.0. blev der indført energiafgift på erhvervenes forbrug af brændselherunder også på landbrugets dieselforbrug. Efter det såkaldte serviceeftersyn udgør de generelleserviceeftersynenergiafgifter på brændsel til proces 8,8 kr. pr. GJ i 2013 priser, mens landbruget alene betaler 1,3 kr.2013-priser,pr. GJ af diesel anvendt i traktorer og 1,1 kr. pr. GJ af øvrige brændsler.Landbruget opnår således en afgiftsrabat på ca. 7,5 kr. pr. GJ af deres dieselforbrug til traktorer. Herer ikke taget hensyn til, at de generelle energiafgifter for brændsel anvendt til proces reduceres fremmod 2020 som led i det netop indgåede energiforlig.Der er en del usikkerhed forbundet med skønnet over landbrugets dieselforbrug. Der er således envæsentlig afvigelse mellem opgørelse af forbrug af olie til landbruget foretaget af Danmarks Statistikog Energistyrelsen, jf. Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne, Skatteministeriet, 2011.I forbindelse med fremsættelsen af Forårspakke 2.0 blev landbrugets energiforbrug imidlertid skønnettil 14 PJ. Hovedparten af dette energiforbrug udgøres af diesel olie. Pålægges dette forbrug en merameraf-gift på 7,5 kr. pr. GJ opnås et samlet umiddelbart merprovenu på konto på ca. 100 mio. kr. i 2013 svmerprovenusva-rende til knap 4 promille af værdien af omsætningen i landbruget i 2011.Anvendes samme forudsætninger som under Forårspakke 2.0., skønnes provenuet efter adfærd atudgøre 90 mio. kr.

Generelt vil afgifter på erhvervenes energiforbrug belaste erhvervenes konkurrenceevne. Beskæftigel-sen bliver mindre end ellers på kort sigt. Større ledighed end ellers reducerer stigningerne i lønninger-ne. Det genskaber konkurrenceevnen på langt sigt. Afgifterne vil dermed i sidste ende blive væltettilbage i lavere løn og eventuelt lavere jordpriser. Således vil højere energiafgifter i landbruget på sigtresulterer i en forskydning af erhvervsstrukturen i retning af mindre produktion i landbrugsdistrikterne.Selv om jordbrug er meget energiintensivt, vil det imidlertid ikke nødvendigvis føre til lavere land-brugsproduktion. Hovedparten af det almindelige landbrugsforbrug af fossilt brændsel bruges til drift aflandbrugsmaskiner – f.eks. traktorer og mejetærskere. Selv om omkostningerne ved at bearbejdelandbrugsjorden mv. på grund af højere danske energipriser, måtte stige, vil det stadig kunne betalesig at bjærge høsten og dyrke jorden. Afgifterne hertil kan derfor forventes at føre til lavere jordpriserog ikke i større omfang til mindre produktion.Mulighederne for at vælte afgifterne ned i jordrenten, prisen på mælkekvoter og betaling for at kommeaf med gødning, gælder dog selvsagt alene så længe, at der er positiv jordrente mv. Måtte jordbrugetbetale de samme afgifter som betales af husholdningerne, vil det udgøre en betydelig belastning ogmange steder føre til, at produktionen opgives, jf. Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne, Skat-teministeriet, 2011.Den lempeligere afgiftsbelastning af landbruget behøver ikke kun at være begrundet i erhvervspolitik,men kan også være begrundet i, at vejtransport belaster andre væsentligt mere end markarbejde.Vejtransport belaster offentlige kasser vedrørende bygning og vedligeholdelse af veje og giver flereomkostninger i form af ulykker, støj og trængsel.Regeringen har ingen aktuelle planer om at øge landbrugets dieselafgifter.”