Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer har i skrivelse af 15. marts 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 133 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål 133:

”Vil ministeren redegøre nærmere for NaturErhvervstyrelsens krav til projekter underEU’s Landdistriktsprogram om, at der skal indhentes mindst to købstilbud, kan ministe-ren bekræfte, at der ikke er tale om et konkret EU-krav eller et lovbegrundet krav, menalene et myndighedskrav med brug af tilbudsloven uden beløbsgrænser, og hvad er tilhindrer for i denne sammenhæng at anvende tilbudslovens beløbsgrænse på 500.000 kr.,hvor over offentlige virksomheder er forpligtet til at annoncere?”

Svar:

Kravet om, at der skal indhentes to tilbud i forbindelse med ansøgninger om tilskud tilprojekter under Landdistriktsprogrammet, udspringer af Kommissionens Forordning(EU) Nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets for-ordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i for-bindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af Landdistrikterne.

Efter forordningens artikel 24 skal der foretages administrativ kontrol af alle støttean-søgninger og betalingsanmodninger, og kontrollen skal omfatte alle de elementer, det ermuligt og relevant at kontrollere administrativt. Den administrative kontrol skal blandtandet især omfatte kontrol af, om de anslåede omkostninger er rimelige, hvilket evalue-res ved hjælp af et passende evalueringssystem som f.eks. referenceomkostninger, ensammenligning af forskellige tilbud eller en evalueringskomité.

NaturErhvervstyrelsen, som er det EU-akkrediterede udbetalingsorgan, har som gen-nemgående, overordnet evalueringssystem valgt at benytte sammenligning af forskelligetilbud. EU-bestemmelsen er derfor nationalt udmøntet i et krav om, at der som hovedre-gel skal indsendes to tilbud sammen med ansøgninger om tilskud.

Styrelsen har dog fastsat bagatelgrænser på 15.000 kr. for omkostninger til løsøre og20.000 kr. for omkostninger til bygge- og anlægsopgaver og til serviceydelser. Omkost-ninger under bagatelgrænserne vurderer styrelsen på grundlag af referenceomkostningersåsom listepriser mv.