Spørgsmål nr. 48 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretnings-

ordenen:

”Er ministeren enig i, at ordet ”fyldestgørende” i udkastet tilkommissorium for en undersøgelseskommission om den dan-ske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan skal forstås som etspørgsmål om, hvorvidt oplysningerne har været vildledende,og vil ministeren i givet fald ændre kommissoriet, således atdette tydeligere fremgår? Såfremt ministeren ikke er enig, be-des ministeren redegøre uddybende for, hvad der skal forståsved ordet ”fyldestgørende”. Der henvises til henvendelse fraDommerforeningen, jf. UFO alm. del – bilag 50 og ministerenskommentarer hertil, jf. svar på UFO alm. del – spørgsmål 42.”

Svar:

Som det er anført i besvarelsen af 29. maj 2012 af spørgsmål nr. 42 (alm.del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, er der med udkastettil kommissorium lagt op til, at undersøgelseskommissionen skal undersø-ge og redegøre for, om de oplysninger om forholdene i Irak, som var af be-tydning for beslutningen om dansk krigsdeltagelse, og som blev videregi-vet til Folketinget i forbindelse med behandlingen af forslag til folketings-beslutningen om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Iraksamt i øvrigt ved besvarelse af folketingsspørgsmål mv. om sagen, var ret-visende og fyldestgørende.Som ligeledes anført i den pågældende besvarelse må spørgsmålet om,hvorvidt oplysninger, som blev givet til Folketinget i den nævnte sammen-hæng, var fyldestgørende – og dermed, om der ikke er udeladt oplysningeraf betydning for sagen, som gør f.eks. et folketingssvar vildledende – i sa-gens natur bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af bl.a. deafgivne oplysninger i forhold til den sammenhæng, som de er indgået i, ogden viden, som den videregivende myndighed havde på det pågældendetidspunkt.Det vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke være afgørende, om man istedet for udtrykket ”fyldestgørende” i udkastet til kommissorium anvend-te udtryk som ”dækkende”, ”vildledende” mv. Anvendelsen af udtrykket”fyldestgørende” skal ses i lyset af den sandhedspligt, der for ministregælder i forhold til Folketinget.Når Justitsministeriet har anvendt udtrykket ”fyldestgørende” i det udar-bejdede udkast til kommissorium, hænger det sammen med, at undersøgel-2

sesorganer ledet af en dommer også tidligere har vurderet, om oplysningergivet til Folketinget har været fyldestgørende.Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Folketingets Lovsekretariats no-tat af 14. december 2004 om ministres oplysningspligt i forhold til Folke-tinget, hvori der er medtaget (som bilag) en række eksempler på sager omministres oplysningspligt i forhold til Folketinget. I bilaget er det bl.a. an-ført, at ”til tider har sandhedstemaet i kommissoriet for undersøgelserneværet formuleret således, at det har påhvilet det undersøgende organ atvurdere, om Folketinget er blevet orienteret ”fyldestgørende”, eller omFolketinget har fået ”urigtige eller mangelfulde oplysninger”.” Som et ek-sempel på, at udtrykket ”fyldestgørende” tidligere har været anvendt i for-bindelse med undersøgelsesorganer ledet af en dommer, kan nævnes, atundersøgelsesretten i Tamil-sagen skulle undersøge, ”om der under helesagsforløbet er givet Folketinget fyldestgørende oplysninger”, jf. beretnin-gen om Tamil-sagen fra december 1992, side 4.Justitsministeriet finder på den anførte baggrund ikke anledning til at æn-dre ordet ”fyldestgørende” i det udarbejdede udkast til kommissorium foren undersøgelseskommission om den danske krigsdeltagelse i Irak og Af-ghanistan.