Samrådstale spørgsmål O-Q og V-X vedr.

Storstrømsbroen

Spørgsmål O: Hvad kan ministerenoplyse om problemerne med revner iStorstrømsbroen, som har tvungetBanedanmark til midlertidigt at lukkebroen for al togtrafik, herunder bedesministeren redegøre for, om hanforventer, at broen vil kunne klare denmarkant øgede trafikmængde, somforventes i forbindelse med åbningen afden faste forbindelse over Femern Bælt?Spørgsmål P: Finder ministeren ikke, atdet er et stort problem, at de mangemeget store investeringer påtrafikområdet, som Folketinget harvedtaget i de senere år (bl.a.jernbaneforbindelsen mellemKøbenhavn og Ringsted samt

landanlæg og tunnel ved Femern Bælt)med udgangspunkt i beslutningen omat bygge Femern forbindelsen, risikererat være så godt som spildte, hvis detviser sig, at den slidte Storstrømsbroslet ikke kan klare den øgedetrafikmængde?Spørgsmål Q: Hvad er ministerensholdning til at gøre evt. nødvendigeindvesteringer i Storstrømsbroen til endel af aftalekomplekset omkringetableringen af den faste forbindelseover Femern Bælt, og hvilkekonsekvenser vil det i så fald have forden samlede tilbagebetalingstid?Spørgsmål V:I forbindelse medfinansieringen af Femern-forbindelsener der budgetteret forsigtigt med 10 pct.

i støtte fra EU’s infrastrukturmidler tilselve anlægsarbejdet. På det seneste harder i EU været konkrete overvejelserom at forhøje EU’s hidtidige støttesatsfor grænseoverskridende projekter fra30 til 40 pct. På denne baggrundanmodes ministeren om at kommenterepå mulighederne for, at der ilandanlæggene i Femern-projektetinkluderes en ny dobbeltsporetjernbaneforbindelse ved Storstrømmenmed finansiering over EU’sinfrastrukturplan,således at Femern-projektets økonomiske robusthedfastholdes.Spørgsmål W: Ministeren bedes kommemed et foreløbigt overslag overanlægsomkostningerne

ved henholdsvis en tunnelløsning og enbroløsning for en dobbeltsporetjernbane ved Storstrømmen.Spørgsmål X: Ministeren bedes kommemed en foreløbig vurdering aftidsperspektivet for planlægning,projektering og anlæg af en eventuel nydobbeltsporet jernbaneforbindelse vedStorstrømmen.

Svar:

Med udvalgets tilslutning vil jeg tillademig at svare samlet på spørgsmål O-Qsamt V-X.En del af jer har nok undret sig over,hvorfor problemerne medStorstrømsbroen ikke er opdaget langt

tidligere. Det spørgsmål har jeg ogsåstillet mig selv - og Banedanmark.Ifølge Banedanmark gennemgås alle deleaf Storstrømsbroen med fasteintervaller. Inspektionerne udføres somvisuelle inspektioner, hvor skader påbåde ståldele og overfladebehandlingregistreres.Hvis der i forbindelse med de visuelleinspektioner konstateres skader, hvisårsag ikke umiddelbart kan angives,udføres supplerende undersøgelser.I forbindelse med de rutinemæssigeinspektioner er der ikke fundet forhold,som har givet anledning tilbemærkninger.

I 2009/2010 blev der udarbejdet ensikkerhedsvurdering af Storstrømsbroenog de øvrige af Banedanmarks storebroer, uden at det gav anledning tilbemærkninger.Det var først ved et særeftersyn, atproblemerne blev opdaget.Det er vigtigt at understrege, atStorstrømsbroens tilstand skal ses i etkort og et langsigtet perspektiv.De problemer, der senest har medført enlukning af togtrafikken, og harbegrænset vejtrafikken overStorstrømmen, forventes at kunneudbedres inden for relativ kort tid – dvs.indenfor et par uger, således at trafikkenkan genoptages som normalt.

Det har dog længe været kendt, atStorstrømsbroen skulle renoveres for, atkunne leve op til de øgedetrafikmængder, som forventes medåbningen af Femern Bælt-forbindelsen.Når Femern Bælt-forbindelsen åbner i2020 vil en stor del af passager- oggodstogene mellem Skandinavien ogCentraleuropa blive ført overStorstrømsbroen. Banedanmark ogVejdirektoratet har derfor forberedt atgennemføre forskellige størrevedligeholdelsesarbejder, dels somforberedelse af ibrugtagningen afFemern Bælt-forbindelsen, dels pågrund af vejdelsens tilstand.Allerede i 2009 blev det såledeskonstateret, at kørekassen skal udskiftes

senest i 2014, idet den eksisterendebetonkonstruktion smuldrer.Banedanmark og Vejdirektoratet harderfor gennemført et særeftersyn afStorstrømsbroen.I forbindelse med en gennemregning afhele brokonstruktionen er Banedanmarkblevet opmærksom på, at nogle af broenssamlinger er udført uhensigtsmæssigt.Samlingerne blev derfor gennemgåetførst visuelt og derefter med røntgen. Dei alt 11 revner, der er fundet påStorstrømsbroen, er alle usynlige for detblotte øje, og er fundet vedrøntgenfotografering.På baggrund af de konstaterede revnervalgte Banedanmark at indstille

togtrafikken først i en uge og sidenyderligere i 3 uger. Da man efterfølgendefandt en revne i vejsiden af broen blevvejtrafikken ligeledes begrænset i enperiode.Jeg finder det selvfølgelig vigtigt, atsikkerheden har haft første prioritet –også i denne sag.De nuværende problemer aktualisererdog spørgsmålet om broens tilstand, ogdens evne til at klare det forventedetrafikspring. Derfor mener jeg derhurtigst muligt bør igangsættes engrundig analyse af broens bæreevne oglevetid.Som svar på spørgsmål P vil jeg gerneunderstrege, at jeg er meget opsat på, atder igangsættes en analyse af, hvorledes

vej- og jernbanetrafikken overStorstrømmen kan opretholdes på denmest samfundsøkonomiske måde efteråbningen af Femern-forbindelsen i2020.Jeg er ligeså optaget som spørger af, at vifår den forventede samfundsmæssigenytte af de store investeringer i den nybane fra København til Ringsted,opgradering af landanlæggene og selveFemern Bælt forbindelsen.Vi har som sagt hele tiden vidst, atStorstrømsbroen skulle renoveres, mende nuværende problemer giver kunekstra anledning til, at det børundersøges grundigt, om detoverhovedet kan lade sig gøre at

renovere broen, så den lever op til degældende krav.Hvad løsningen bliver, mener jeg kunkan besvares på baggrund af et grundigtforudgående analysearbejde.Ifølge Banedamark kan en sådan analyseog et beslutningsgrundlag være færdigt iløbet af foråret, og jeg agter at drøftesåvel igangsætning som resultaterne afanalysen med forligskredsen.Jeg mener, vi bør afvente resultaterne afde kommende analyser, før der tagesstilling til, hvad der videre skal ske medStorstrømsbroen.Det gælder også et eventueltfinansieringsbehov, som der spørges til ispørgsmål Q.

Som I kan forstå på det jeg har sagthidtil, er det alt for tidligt at tale omfinansiering.Det er dog klart, at hvis det skulle blivebesluttet, at Femern Bælt-forbindelsenskal finansiere eventuelle udgifter tilStorstrømsbroen ud over elektrificeringaf jernbanedelen af broen, vil densamlede tilbagebetalingstid alt andet ligeblive forlænget.Den forventede tilbagebetalingstid fordet samlede Femern Bælt-projektberegnet til 39 år. Man skal derforoverveje det nøje, hvis man beslutter, atFemern Bælt-projektet skalmedfinansiere en eventuel nyStørstrømsbro.

I forhold til spørgsmål V vil detsandsynligvis været muligt at søge omstøtte fra EU til etablering af en nyforbindelse over Storstrømmen, hvis detskulle komme på tale. Men hvor megetstøtte, der kan opnås, er ikke muligt atvurdere på nuværende tidspunkt.I forhold til spørgsmål W mener jeg, deter for tidligt at sige noget omanlægsomkostningerne. Det er dog klart,at såfremt det skulle blive nødvendigt atetablere en ny fast forbindelse, vil detkoste flere mia. kr.I forhold til spørgsmålet omplanlægning, projektering og anlæg af eneventuel ny forbindelse, er detBanedanmarks vurdering, at såfremt dertræffes en politisk beslutning inden

sommerferien 2012, vil det være muligtat etablere en ny forbindelse indenFemern Bælt-forbindelsens åbning i2020.Afslutningsvist vil jeg igen pointere, atjeg vil indkalde alle forligspartier til endrøftelse af Storstrømsbroen hurtigstmuligt, når der foreligger et oplæg til denvidere proces.