Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del
Offentligt
1133452_0001.png
1133452_0002.png
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTEREN
8. juni 2012

Besvarelse af spørgsmål 751 alm. del stillet af Folketingets Transport-

udvalg den 21. maj 2012 efter ønske fra Henning Hyllested (EL)

Spørgsmål:

Ministrene bedes gøre rede for, hvordan privatlivets fred kan håndhæves,så det er muligt at slippe for at blive ringet op af virksomheder, der ønskerat falbyde deres varer via telefonen, jf. henvendelse fra Anette Hansen(TRU alm. del – bilag 326).

Svar:

Efter forbrugeraftalelovens § 6, stk. 1, må en erhvervsdrivende ikke udenforudgående anmodning herom rette personlig eller telefonisk henvendelsetil en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil derikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbudeller accept af tilbud om indgåelse af aftale. Forbuddet gælder ikke for tele-foniske henvendelser om bestilling af bøger, tegning af abonnement påaviser, ugeblade og tidsskrifter, formidling af forsikringsaftaler og tegningaf abonnement, der omfatter redningstjeneste eller sygetransport, hos envirksomhed, med hvilken en eller flere kommuner har indgået aftale omudførelse af rednings- og slukningsarbejde ved ildebrand, jf. lovens § 6,stk. 2.Baggrunden for denne undtagelse er ifølge bemærkningerne til det pågæl-dende lovforslag, at der består en samfundsmæssig interesse i, at forbru-gerne køber de pågældende ydelser. Det kan bl.a. være afgørende for ska-delidte, at der er en hensigtsmæssig forsikringsdækning, og udbredelse afbøger og aviser er af væsentlig betydning for det almindelige informati-onsniveau.Aftaler indgået i strid med forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodettelefonisk henvendelse er ikke bindende for forbrugeren, jf. § 7. Overtræ-delse af forbuddet er derudover bødesanktioneret, jf. § 29, stk. 1.Forbrugere, der helt ønsker at undgå uanmodede telefoniske henvendelser,kan lade sig notere på den såkaldte Robinsonliste i CPR-registret, jf. mar-kedsføringslovens § 6, eller ved at give direkte besked om det til den er-hvervsdrivende. Registrering på Robinsonlisten sker ved henvendelse tildet lokale CPR-kontor i forbrugerens bopælskommune.Det skal hertil bemærkes, at Robinsonlisten kun stopper opkald og person-ligt adresserede breve fra erhvervsdrivende og andre, der kan sidestillesmed erhvervsdrivende. Det betyder, at fx analyseinstitutter og velgørende
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.evm.dk
foreninger derfor stadig må ringe til forbrugere, uanset om de står på Ro-binsonlisten eller ej.Der henvises i øvrigt spørgsmål TRU 750.