1. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om vandgennemstrømning:

Som det tydeligt fremgår af EVs spørgsmål drejer problemstillingen sig om blokering afvandgennemstrømningen fra vest, nord om Egholm, samt vand, som under tøbrud og voldsommeregnskyl strømmer ned gennem Ryå, som har sit løb ad Nørredybet nordøst for Egholm.Vejdirektoratet har åbenbart valgt at, opfatte spørgsmålet på den måde, at det er vandet i Sønderdybet,som vi bekymrer os om. For ingen tror vel på at Ryås vand, samt vand, som under storm presses nordom Egholm, vil vende om og løbe mod stormen vest om Egholm og ned i Sønderdybet. Uden først atoversvømme Egholm og andre områder?

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

Svaret drejer sig ikke om vandet i Sønderdybet, men om vandet i Nørredybet.Hvis vand fra Limfjorden (og Ryå) presses mod øst - nord og syd om Egholm - vil vandet, i fald det erforhindret i at bevæge sig nord om Egholm, søge rundt om Egholm via Sønderdybet. Populært sagt erder ikke tale om, at vandet "vender om", men at vandet vælger den vej, hvor der er mindst modstand,hvilket vil være Sønderdybet og ikke ud over Egholm. Den lokale vindstuvning fra vestsiden afEgholm og langs med Nørredybet vil selv under en vestlig orkan ikke overstige en højde på ca. 26 cm.Dette anses ikke for at udgøre en reel oversvømmelsesrisiko for Egholm.

2. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om hornmoseugler

Vi finder det i den grad besynderligt, Vejdirektoratet kan påstå, at der ikke findes undersøgelser, somviser om trafikstøj kan have negativ indflydelse på Mosehornuglens evne til at finde føde!? Den StoreFuglebog er, efter vores opfattelse et anerkendt værk, som er velegnet som dokumentation.Når det er dokumenteret, at Mosehornuglen jager ved hjælp af hørelsen, skal man være meget farvet isine konklusioner, hvis man vil påstå at trafikstøj ikke er til ugunst for fuglens evne til at jage mus!!Vores påstand er, at Vejdirektoratets svar er betydeligt mangelfuldt i forhold til det spørgsmål vi harstillet.Konklusionen må være, at der

ikke,

kan opstilles afværgeforanstaltninger, eller fremkommerdokumentation af artens adfærd, som på tilfredsstillende måde løser det problem vi har påpeget.

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

Den Store Fuglebog dokumenterer ikke, i hvilke afstande mosehornugle bliver negativt påvirket afstøjen fra motorvej. Dog findes en reference til mosehornuglen i publikationen "Arbeitshilfe Vögelund Straßenverkehr" (Garniel et al 2007), hvor Mosehornugle som ynglefugl karakteriseres sommellemfølsom overfor støj. Her er det vurderet, at mosehornugle bliver forstyrret inden for en distancepå 300 meter fra veje, i yngleområdet. Påvirkningen er særlig stor inden for 100 m, hvor der dog også

er andre effekter fra motorvejen udover støj, der gør sig gældende. Det bliver også nævnt ipublikationen, at fugle er generelt mindre følsomme for støj i rasteområde end i yngleområdet, og atdistancerne derfor ikke gælder for rastefugle, som mosehornugle optræder som på Egholm. Selv underantagelse af, at mosehornugle bliver påvirket i en afstand af 300 m, vurderes påvirkningen ikke atvære væsentlig. Det skyldes, at selvom der findes områder med strandeng (egnet habitat for arten)inden for 300 m fra motorvejen, udgør disse kun en mindre del af det totale areal, der er egnet for artenpå Egholm. Det er sandsynligt, at mosehornugle ikke vil jage eller raste på disse arealer, men dervurderes fortsat at være så meget egnet areal på øen, at de nuværende rastebestande kan bevares ogikke vil blive væsentligt påvirket af motorvejen.

3. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om strandtudser:

Vi finder ikke at den ene undersøgelse er bedre end den anden.. Og at al tvivl skal komme bilag 4arterne til gode!?Som vi læser Vejdirektoratets svar har udenlandske undersøgelser vist, at paddearter kan have ugunstat trafikstøj, men Vejdirektoratet udleder åbenbart, at fordi Strandtudsen kvækker højt, så vil den ikkei samme grad påvirkes, som en art, der kvækker lavere! (Her kan vi jo så stille spørgsmålstegn vedkommende forhold for Spidssnudet frø).Som enhver kan høre, og vi kan læse os til, så kan strandtudserne normalt høres i ca. 2 km’s afstand.Men hvis der pludselig åbner en motorvej, hen over deres yngleområde, vil det nok komme noget bagpå tudserne at de nu skal til at hæve stemmen betydeligt for at trænge i gennem. Vi har ikke setdokumentation for at tudserne, som plejer at leve i total stilhed, og pludselig skal til at konkurrere meden motorvej, finder på at kvække endnu højere eller, at hunnerne pludselig bliver så gode til at høre, atde kan opfange samme lyd, i samme afstand, som tidligere.De erfaringer vi selv har gjort på Egholm, er at Strandtudser i langt overvejende grad kvækker i luntog helt stille vejr. Helst i tusmørke, men de høres dog også ofte i dagtimerne.Konklusionen må være, at der ikke, kan opstilles afværgeforanstaltninger, eller fremkommerdokumentation af artens adfærd, som på tilfredsstillende måde løser det problem vi har påpeget.

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

Erstatningsvandhullerne foreslås i VVM-redegørelsen placeret 200-600 m fra motorvejen, hvor støjeni takt med afstanden fra motorvejen vil være væsentligt reduceret. De forslåede placeringer tilerstatningsvandhuller, som ligger nærmest motorvejen, er placeret langs den del af strækningen, hvormotorvejen ligger under terræn, hvorved vejstøjen er væsentligt reduceret på trods af den næreplacering. Herudover vil trafik og trafikstøj være reduceret i aftentimerne, hvor strandtudsen har højestkvækkeaktivitet. Det vurderes, at den reducerede støj ved erstatningsvandhullerne vil gørevandhullerne egnet for strandtudserne som ynglevandhuller. Det kan dog ikke udelukkes, at støjen framotorvejen vil have indflydelse på strandtudsernes kvækkeaktivitet og derved mulig ynglesucces. Deter ikke muligt at undersøge påvirkningen af motorvejen på Egholms population af strandtudser, menpopulationen vil kunne overvåges under og efter anlæg af motorvejen, hvorved en uventet negativpåvirkning kan registreres, hvorefter de rette forholdsregler kan tages, eksempelvis etablering afyderligere vandhuller i større afstand fra motorvejen.

henvisning (men vi kan jo have overset noget). Det undrer os faktisk at man i Tyskland skulle haveinteresseret sig for adfærd hos lysbugede knortegæs, da denne art, som vi er orienteret, slet ikke, ellerkun i yderst begrænset omfang, findes i Tyskland, men vi vil med stor forventning se frem til endokumentation fra Vejdirektoratet ang. fuglens betydende forekomst i Tyskland?Vi bemærker dog også at, at der kun er brugt ordet ”gæs” i Vejdirektoratets svar, men hvisVejdirektoratet vil til at påstå, at det er ligegyldigt hvilken gåseart man har undersøgt, er man udendiskussion helt galt på den.Konklusionen må være, at der ikke, kan opstilles afværgeforanstaltninger, eller fremkommerdokumentation af artens adfærd, som på tilfredsstillende måde løser det problem vi har påpeget.

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

Den tyske publikation, der henvises til, har ikke undersøgt arten lysbuget knortegås, men en rækkeandre arter af gæs. Når lysbuget knortegås raster ved Aalborg Lufthavn og klods op ad Hadsundbroenved Mariager Fjord, må det med største sandsynlighed forventes, at arten ligeledes vil tilvænne sig tiltrafikstøjen fra en ny Limfjordsforbindelse, uden at dette har indvirkning på den gunstigebevaringsstatus. Støj fra helikoptere og jagtgevær skræmmer gæssene, da der er tale om en pludseligstøj, og ikke om en konstant støj.

5. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om flagermus:

Hvis der skal have nogen som helst mening i at der render en biolog rundt på Egholm midt om natten,og lytter og lyser efter flagermus, så må man da i det mindste forlange, at man beskæftiger sig med detområde hvor linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse forekommer ifølge Vejdirektoratetsmateriale! Det giver da absolut ingen mening at pjokke rundt flere km fra linjeføringen, hvis man ikkeogså samtidig undersøger digegravene (§3 området), som ligger lige hvor en evt. tunnel vil blive ført iland på Egholm. Hvis det, som det må opfattes af Vejdirektoratets svar ikke er noget problem medtrafikdrab af flagermus, hvorfor så overhovedet undersøge om de er på øen. Vi kan ikke stille ostilfreds med Vejdirektoratets manglende og useriøse undersøgelser, samt Vejdirektoratetsudokumenterede vurderinger, og anbefaler at Folketinget

afviser

at træffe beslutning om en 3.Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, bl.a. med henvisning til manglende undersøgelser af forekomstaf flagermus i linjeføringen for en 3. limfjordsforbindelse.

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

Når man laver undersøgelser for flagermus, er det flagermusenes yngle- og rasteområder samtledelinjer, som primært undersøges, da en påvirkning af disse kan have direkte indflydelse på enpopulation. Fourageringsområder undersøges også, men kun i mindre omfang, da en påvirkning afdisse er af mindre betydning for flagermusene. Yngle- og rasteområder består primært af skovområderog bymæssig bebyggelse, ledelinjer består ofte af skovbryn og levende hegn eller vandløb, mensfourageringsområder ofte består af byområder, levende hegn, skovbryn og overfladen på søer ellerstørre vandløbDer er ikke foretaget undersøgelse af digegravene ved Egholms sydkyst, da disse ikke vurderes atvære vigtige fourageringsområder eller ledelinjer for flagermus. Der er ved undersøgelserne fokuseretpå de potentielle yngle- og rasteområder; det er også netop den type områder, som der henvises til, nårman taler om bilag IV-beskyttelsen. Generelt er Egholm ikke er et vigtigt område for flagermus. Vedundersøgelse af flagermus i bedre egnede områder på øen blev der ikke hørt eller set mange arter ellerindivider. Digegravene bruges muligvis af og til af vandflagermus til fouragering. Vandflagermus eren af de almindeligste arter i Danmark, og arten forekommer de fleste steder med åbne vandflader. Depotentielle vigtigste yngle- og rasteområder samt ledelinjer er blevet undersøgt på begge side af vejen

for at få et overblik over, hvilke arter og i hvilke omfang de findes på øen, for herefter at kunnevurdere påvirkningen.

6. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om feltundersøgelser:

Som vi er oplyst er det sådan, at Cowis biolog, Martin Vestergaard og muligvis også en assistent, harværet på Egholm i april måned 2010 og lyttet efter Strandtudser.Han var på øen igen omkring den 2. juni hvor 2 lokale, Mogens Frost Christensen, og Henrik Mørch,deltog i lytning efter Strandtudser (hørte i øvrigt mange). Omkring midnat fortsatte MartinVestergaard og Henrik Mørch med lytning og lysning efter flagermus. Det foregik i hhv.Kronborgskoven øst for linjeføringen. Og ved et gadekær i Egholm by, samt i en skov nordvest forEgholm by. (Der blev konstateret Flagermus i Egholm by, samt i skoven lige nord for, samt et enkeltsignal blev opfanget i Kronborgskoven).Om formiddagen, den 3. juni blev to vandhuller vest for linjeføringen undersøgt, og der blev fundetæg, som dog ikke med sikkerhed kunne artsbestemmes.Det var meningen at MV ville komme til Egholm igen i juli måned, for at lede efter Strandtudser mv.,men desværre kom han til skade, og var sygemeldt i en længere periode.Sidst i oktober 2010 ankom 2 biologer, fra COVI (Jan Fischer Rasmussen og Marlene..) for at ledeefter Lysbugede knortegæs mv. Henrik Mørch fra Egholms Venner også ude for at se efter gæs, så handeltog, som guide for biologerne, gennem nogle timer, hvor der blev set Lysbugede knortegæs mangesteder omkring øen. (ved færgelejet, lige øst for linjeføringen, hvor der er meget ålegræs, omkringMudderet, lige vest for linjeføringen, samt nord og vest for Egholm.Siden har der ikke været besøg fra COVI, som vi er orienteret (og det plejer at være særdeles godt).Derfor er det os en gåde at Vejdirektoratet opgør Cowis feltarbejde til flere mandemåneder.Vi finder at undersøgelserne af flora og fauna, i nærheden af Linjeføringen, og i sær på Egholm, harværet meget sporadisk, og mangelfuld.

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

Undersøgelserne i felten foretaget af COWIs biologer har foregået ad flere omgang i perioden fra apriltil oktober 2010. Udover specifik eftersøgning af padder og flagermus på udvalgte dage med godtvejrlig i april, juni og september er der også gennemført en opdaterende kortlægning af nærliggendenaturområder og spredningskorridorer dels i felten, dels ved indhentning af data fra luftfoto, AalborgKommune m.v. Fugle især omkring kystområdet ved Limfjorden er blevet kortlagt i træktiden og omsommeren ad flere omgange. Dertil er der inddraget relevante data fra tidligere undersøgelser afområdet for at kunne vurdere naturområdernes potentiale som levesteder. Denne tilgang til feltarbejdeog dataindhentning vurderes at være dækkende for at kunne foretage en vurdering af konsekvensernefor naturen i området.

Bilag 1 til TRU 749 vedrørende henvendelse fra Egholms Venner om 3. Limfjordsforbindelse

1. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om vandgennemstrømning:

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

2. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om hornmoseugler

ikke,

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

3. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om strandtudser:

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

4. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om lysbugede knortegæs:

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

5. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om flagermus:

afviser

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner:

6. Egholms Venners bemærkninger til besvarelse af spørgsmål om feltundersøgelser:

Vejdirektoratets kommentarer til kritikken fra Egholms Venner: