Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del
Offentligt
1125442_0001.png
1125442_0002.png
1125442_0003.png
1125442_0004.png
1125442_0005.png
1125442_0006.png
1125442_0007.png
1125442_0008.png
1125442_0009.png
1125442_0010.png
1125442_0011.png
1125442_0012.png
1125442_0013.png
1125442_0014.png
Rapportering om udviklingeni den kollektive trafiksektor- Marts 2012
19. marts 2012
1
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
ForordNedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2012 vedrørendeudviklingen i den kollektive trafik. Afrapporteringen leveres efter aftale tildepartementet, hvert halve år.Formålet med disse rapporter er at holde departementet underrettet om denoverordnede udvikling om den kollektive trafiks takster, indtægter, passagertal mv.I denne rapport gives en status for den seneste udvikling for passagertakster inden foroffentlig servicetrafik med bus og tog og herudover indtægter og passagertal forbustrafikken. Det generelle billede er at trafikselskaberne med taksterne for 2012udnytter takststigningsloftet fuldt ud, og de trafikselskaber, der har opsparettakststigning, forbruger typisk denne opsparing. Derudover er Rejsekortet så småt vedat få betydning som rejsehjemmel i den kollektive trafik. Derfor er der i denne rapporten kort status for udrulningen af Rejsekortet.HyperCard er en nyskabelse, der blev introduceret som erstatning foruddannelseskortet i 2011. HyperCard er således en rabatordning for unge i gang meden ungdomsuddannelse. Overordnet set, må HyperCard anses for at være en succes.Status for resultaterne opnået med HyperCard beskrives nærmere i denne rapport.Endelig indeholder nærværende rapport en opgørelse, der illustrerer sammenhængenmellem indkomst og forbruget af kollektiv trafik. Opgørelsen viser, at det tydeligvis erhustande med de laveste indkomster, som bruger den kollektive trafik mest, mens derer ret begrænset variation i, hvor meget de øvrige indkomst grupper benytter denkollektive trafik.
2
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
Takstudviklingen 2012BaggrundTrafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udoverprisudviklingen, som fastsættes i henhold til bekendtgørelse nr. 251 af 22. marts 2010om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaberne m.v.1.Trafikstyrelsen udmeldte i foråret 2010 et takststigningsloft på 0,0% for 2011. Påbaggrund af indberetninger fra trafikselskaberne har Trafikstyrelsen konstateret, atalle trafikselskaber overholder takststigningsloftet.Fra 2010 har trafikselskaberne kunne opspare uforbrugt takststigning i op til to år.Hermed har trafikselskaberne fået en øget fleksibilitet til at fordele takststigningermere strategisk.
Trafikselskabernes takststigningerTrafikselskaberne har indberettet de gennemsnitlige takststigninger for 2012, somfremgår af tabel 1, til Trafikstyrelsen.Tabel 1.Trafikselskabernes taksstigninger for 2012 i procent-point samt opsparet takststigning.Endvidere antal påstigere, passagerindtægter og drifttilskud i 2010Opsparet Takststigningfra tidl. år 2011-2012Opsparettakststigningfra 2012*0,00,00,00,00,10,02,6Påstigere(mio.)Passagerindtægter(mio. kr.)Tilskud(mio. kr.)
Trafikselskab
Movia hovedstadenMovia vestMovia sydNordjyllands TrafikselskabMidttrafikSydtrafikFynBusBAT (Bornholm)
0,00,00,00,90,00,80,01,7
3,13,13,14,03,13,83,12,2
208,9
1527,7
1770,4
27,378,623,117,81,7
281,4681,0259,9233,526,8
375,4817,5346,7320,619,6
*) Selskaberne i Hovedstaden lider grundet overgangen til Rejsekortet et provenutab i 2012. Da detteprovenutabs størrelse endnu ikke er kendt, vurderes provenutabets størrelse ultimo 2012 og indgår således itakststigningsloftet for 2013. Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen.
Der er en stigning på godt 3% i antal påstigende passagerer i 2010 i forhold til 2009.Dette afspejles i trafikselskabernes indtægter, der er steget mere end takststigningen i2010.
Takster i hovedstadsområdetTaksterne i hovedstadsområdet steg i 2012 med i gennemsnit 3,1 % som anført i tabel1. Den forventede økonomiske effekt af takststigningen for de enkelte selskaber er 3,2% for DSB S-tog, 2,9 % for DSB Re-tog, 3,1 % for Movia og 3,2 % for Metroselskabet.Taksstigningen i 2012 blev udformet således at kontantbilletprisen fastholdes på 2011-niveau mens det er tilstræbt en ensartet takststigning for de øvrige produkter.
1
Tidligere har bekendtgørelse nr. 1138 af 2. oktober 2007 reguleret området.
3
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
Tabel 2
Takstigninger i 2012 i hovedstadsområder fordelt på hovedprodukter, samtrejsefordeling 2011Takststigning3,4 pct.3,7 pct.0 pct.3,3 pct.3,1 pct.Rejsefordeling61,8 pct.30,5 pct.5,8 pct.1,9 pct.
HovedprodukterPeriodekort*KlippekortKontantbilletterAndet**Gennemsnitlig stigning
Rejsekort udgjorde i 2011 ca. 0,03% af rejserne i hovedstadsområdet og indgår ikke i tabellen. *Periodekortindeholder rejser på voksenperiodekort, børneperiodekort, SU-kort, Uddannelseskort, HyperCard, FlexCard ogpensionistkort samt kombinerede periodekort og kontantbillet/klippekort rejser. **Andet indeholder bl.a.Copenhagen Card, Citypass og 24-timers billetter.
Figur 1
Udvikling i periode 2002 – 2012 i prisen pr. rejse for henholdsvis kontantbilletter,klippekort og periodekort opgjort i løbende priser
I opgørelse er det forudsat at der månedligt gennemføres 40 rejser på et periodekort
Takster i de øvrige trafikselskaberMovia VestI Movia Vest er Rejsekortet blevet indført og klippekortet er udfaset. Alligevel er deneksisterende takststruktur blevet opretholdt, da rejsekortet har overtagetklippekorttaksterne. Den gennemsnitlige takststigning i 2012 var på 3,1%. Dette taldækker over en gennemsnitlig takststigning for periodekort på 4,82%, en stigning irejsekorttaksterne på 3,5% og et fald i kontantbilletpriserne på 7,7%.Movia SydI Movia Syd er Rejsekortet blevet indført i 2011, som erstatning for de tidligereelektroniske Boomerangkort, værdikort og periodekort. Samtidig med indførelsen afRejsekortet blev indført nye og mindre zoner i takstområde Syd. På den baggrund ertakststigningen blevet beregnet til 5,7% for Rejsekort flex og 4,8% for Rejsekortpersonlig. Kontantbilletpriserne er uændrede i 2012 i forhold til 2011. Dengennemsnitlige takststigning for Movia Syd er dermed på 3,1%.
4
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
Nordjyllands TrafikselskabNordjyllandstrafikselskab har i 2012 en takststigning på 4,0%. Dette er højere endtakststigningsloftet og skyldes, at Nordjyllands Trafikselskab har opsparet 0,9%-pointfra tidligere år. Takststigningen på 4,0% fordeler sig med takststigninger på 11,1% påkontantbilletter og 2,9% på periodekort, mens klippekort- og rejsekorttakster holdes iro. Nordjyllands Trafikselskab har i 2011 påbegyndt udrulningen af rejsekortet.Sideløbende med denne udrulning fastholdes de øvrige rejsehjemmeler.MidttrafikI Midttrafik eksisterer to prissystemer. Det ene omfatter Midttrafik Øst, Syd og Midt ogog det andet Midttrafik Vest. Takststigningerne i de to prissystemer er omtrent ligestore og er for begges vedkommende især placeret på klippekort, men også i mindregrad på periodekort. Kontantbilletprisen holdes uændret i hele Midttrafik.Gennemsnitlige er Midttrafiks takststigning i 2012 på 3,1%.SydtrafikSydtrafik har i 2012 en takststigning på 3,8%. Dette er højere end takststigningsloftetfor 2012 og skyldes, at Sydtrafik har opsparet 0,8%-point fra tidligere år. Sydtrafikhar fortsat en opsparing på 0,1% til benyttelse i 2013 eller 2014. Samtidig medtakstændringen i 2012 har Sydtrafik ændret en zonestruktur, så zonestørrelsen nu erharmoniseret i hele Sydtrafik. Sydtrafiks takststigning har medført en harmonisering aftaksterne på kontantbilletter i VEST og ØST samt en reduceret rabat på klippekort ogperiodekort. Klippekortsrabatten for pensionister er bortfaldet. Med denne ændring erder gennemført en harmonisering af takststrukturerne for samtlige takstområder i heleSydtrafik, hvormed Sydtrafik lever op til målet i trafikselskabsloven om at tilstræbeensartede og overskuelige takstsystemer for passagererne.FynbusFynbus udnytter takststigningsloftet på 3,1% i 2012. Der ses især stigninger påkontantbilletter (7,9%) og SMS-billetter (9,0%) som endvidere er blevet prismæssigtharmoniseret. Ydermere ses små prisstigninger på periodekort. Prisen påkvikkortbilletter er faldet med 16,7%, og prisen på 10-turskort fastholdes uændret.BATBAT udnytter i 2012 kun delvist takststigningsloftet. Således ses en gennemsnitligtakststigning på 2,2%, hvorved BAT har opsparet 2,6% til benyttelse i 2013 eller2014. Takststigningerne på Bornholm ses på klippekort samt periodekort, hvorimodkontantbilletternes priser fastholdes på det foregåendes års niveau.Trafikselskaberne genereltGenerelt ses at Rejsekortet er ved at blive indført i flere trafikselskaber. Dette gøresefter forskellige metoder og prissætninger, men generelt indføres Rejsekortet til enlavere takst en det er tanken for Rejsekortet på længere sig. Flere trafikselskaberbruger af deres opsparing, og typisk har trafikselskaberne valgt en ikke-lineærtakststigning, hvor taksten for en produktgruppe holdes i ro, mens de øvrigeproduktgrupper stiger mere end takststigningsloftet. Enkelte steder ses betydeligetakstfald på nogle produktgrupper. Fx falder kvikkorttaksterne med 16,7% i Fynbus,og kontantbilletter med 7,7% i Movia Vest.Udviklingen i taksterne hos trafikselskaberneDet vægtede landsgennemsnit for takststigningerne i perioden 2007 - 2012 svinger,som det ses af tabel 3, mellem 1,5% og 3,2%. I 2011 er takststigningerne markantlavere end i de øvrige år, hvilket skal ses i lyset af der ved fastsættelsen aftakststigningsloftet blev foretaget efterkorrektioner (niveaukorrektion) for fejlskøn i2009 og 2010, hvor den økonomiske krise havde større indvirkning på økonomien endventet. At takststigningsloftet er oppe på 3,2% for 2012 skyldes især, stigninger ibrændstofpriserne. Prisen på kollektiv trafik er således steget markant mere end deøvrige forbrugerpriser. Samlet set er taksterne de sidste 10 år steget med 45,6%.
5
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
Tabel 3
Trafikselskabernes gennemsnitlige procentvis takstudvikling i perioden 2007-2012samt den summerede udvikling over perioden 2002-2012200720082009201020112012Udvikling2002-201247,247,747,743,342,543,544,130,745,6
Trafikselskab
Movia hovedstadenMovia vestMovia sydNordjyllands TrafikselskabMidttrafikSydtrafikFynbusBATVægtet landsgennemsnit
2,62,62,63,03,23,23,05,02,9
3,03,03,02,93,02,93,00,03,0
2,73,13,13,13,12,93,13,12,9
2,83,53,13,93,14,03,03,13,1
2,01,31,70,01,70,01,80,01,5
3,13,13,14,03,13,83,12,23,2
Noter: Data for 2007 fra Midttrafik og FynBus muliggør ikke en præcis opgørelse og skal derfor tages med etvist forbehold. De vægtede landsgennemsnit for takstudviklingen er beregnet på baggrund af trafikselskabernesindberettede regnskabs- og budgettal for passagerindtægter.Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen
I figur 2 nedenfor ses de gennemsnitlige takststigninger (vægtet landsgennemsnit) iforhold til stigningerne i forbrugerprisen for perioden 2000 til 2012. Den for 2012benyttede stigning i forbrugerprisen er den af Finansministeriet skønnede værdi jf.Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.Det ses, at takststigningerne var betydelige i 2004 og årene før. Udviklingen omkring2004 skal ses i lyset af bortfaldet af den statslige kompensationsordning fornedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive trafik i netop 2004.Det ses endvidere, at taksterne er holdt nogenlunde i ro i de senere år, hvortakststigningsloftet har været gældende. Dog har takststigningerne været lidt højereend forbrugerpriserne, hvilket bl.a. skyldes kraftige stigninger i brændstofpriserne.Figur 2Trafikselskabernes gennemsnitlige takststigning angivet som et vægtetlandsgennemsnit og stigning i forbrugerpriserne, 2000-2012
Kilde: For perioden 2000-2002: ”Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud tiltakstnedsættelser i den lokale og regionale kollektive trafik 1997-2003”, rapport udgivet af Trafikministeriet,2004. For perioden 2003-2004: ”Passagerudvikling 2003-2007”, rapport udgivet af Danske Regioner ogtrafikselskaberne. For perioden 2005-2012: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. DanmarksStatistik og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning
6
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
I nedenstående figur 3 ses den reelle udviklingen af trafikselskabernes takster iperioden 2000-2012, dvs. taksterne deflateret med den årlig stigning iforbrugerprisindekset.Siden 2000 er taksterne steget med næsten 30% mere end udviklingen iforbrugerprisindekset. Siden 2005 har takstudviklingen dog været moderat.Figur 3Trafikselskabernes takstudvikling deflateret med forbrugerprisindekset (2000=100)
Kilde: For perioden 2000-2002: ”Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud tiltakstnedsættelser i den lokale og regionale kollektive trafik 1997-2003”, rapport udgivet af Trafikministeriet,2004. For perioden 2003-2004: ”Passager udvikling 2003-2007”, rapport udgivet af Danske Regioner ogtrafikselskaberne. For perioden 2005-2012: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. DanmarksStatistik og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.
DSB, DSB Øresund og Arrivas taksterDSB, DSB Øresund og Arriva’s takster er gældende for rejser ud og ind afhovedstadsområdet og de øvrige takstområder i landets trafikselskaber. Siden 2009har disse takster i gennemsnit ikke måtte overstige takststigningsloftet, som jf.ovenfor også er gældende for trafikselskaberne.DSB, DSB Øresund og Arrivas takster er i 2012 i gennemsnit steget med 3,1%. Dengennemsnitlige takststigning dækker over en samlet takststigning på papirbilletter på3,6%, hvilket giver mulighed for at gøre de gennemsnitlige rejsekorttakster lavere endpapirbilletterne.For papirprodukterne stiger normalprisbilletter 3,2 %, 10-turskort 5% og pendlerkort25%. Prisforskellen mellem Rejsekortet og papirbilletterne forventes at blive 6 % fornormalprisbilletter, 8% for 10-turskort og 9% for pendlerkort. Arriva og DSB er dogikke i skrivende stund blevet enig om rejsekorttaksterne, og af samme grund erudrulningen af Rejsekortet til de landsdækkende togrejser udskudt og forventesgennemført sommeren 2012.Den særlige øresundstakst for rejser over Øresund er fra 2011 til 2012 i gennemsnitsteget med ca. 2,1%.
Taksterne 2013Loftet for takststigningen i 2013 forventes opgjort til 3,5%. Endvidere kan opsparedetakststigninger fra 2012 benyttes i 2013, se tabel 1.I opgørelse af takststigningsloftet for 2013 indgår bl.a. en niveaukorrektion foreventuelle fejlskøn vedrørende takststigningsloftet for 2010-2012. Denne
7
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
niveaukorrektion er foreløbigt opgjort til 1,6% og skyldes bl.a. at brændstofprisernehar været højere i 2011 end forventet.
Rejsekortets udrulningNedenfor er kort skitseret status for udrulningen af Rejsekortet opdelt på detakstområder, hvori udrulningen indtil videre er foregået.HovedstadsområdetRejsekortet kan bruges i alle tog og metroen samt i en lang række busser. Fra 1.februar 2012 kan Rejsekortet bruges på knap 100 forskellige ruter i den sydlige ogvestlige del af Hovedstadsområdet. Fra maj koples busserne i city og på Amager pårejsekortsystemet, og fra juli kommer busserne i Nordsjælland med. Derefter kanRejsekortet benyttes i alle busser i Hovedstadsområdet.Movia VestI takstområdet Movia Vest blev klippekort til bus og tog fra 1. oktober 2011 afløst afRejsekortet. Det er således ikke muligt at købe klippekort til rejser inden for MoviaVest, mens det fortsat er muligt at benytte klippekort, som blev købt inden salgetstoppede 1. april 2011.Movia SydI takstområdet Movia Syd blev de såkaldte boomerangkort, periodekort og værdikortfra oktober 2011 erstattet af Rejsekortet. De nævnte kort kan således ikke brugesmere i Movia Syd.NT-områdetI Nordjyllands Trafikselskab har Rejsekortet kunnet benyttes siden 10. oktober 2011 ien række bybusser, lokalruter, servicebusser og natbusser i Ålborg. Derudover kan detbenyttes i DSB’s tog på strækningen mellem Hobro og Frederikshavn samt påHirtshalsbanen og Skagensbanen.
8
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
HyperCardBaggrundHyperCard er en rabatordning i den kollektive trafik til elever på ungdomsuddannelserfinansieret af staten (Trafikstyrelsen). HyperCard er en politisk besluttetforsøgsordning, der løber fra august 2011 til juli 2013. Et HyperCard giver elever påungdomsuddannelse fri mulighed for at køre med al kollektiv transport i dettakstområde eleven bor samt til og fra skole, hvis skolen ligger uden for takstområdet.Endvidere giver HyperCard rabat på de takstgrænseoverskridende rejser samt rejser iandre takstområder. Kortet koster 300 kr. pr. måneden.
Status for ordningenHyperCard har været en stor succes. Rigtig mange unge har benyttet muligheden forat benytte billigere kollektiv trafik til pendling mellem hjem og skole samt tilfritidsformål. Samtidig har HyperCard været forskånet for mange af desystemproblemer, som uddannelseskortet til studerende på videregående uddannelserhar været udsat for, da HyperCard-ordningen har været enklere at administrere.Budgettet for HyperCard-forsøgsordningen udgør samlet 400 mio. kr., heraf 100 mio.kr. i 2011. Det var forudsat, at der vil blive solgt ca. 8,2 mio. kortdage i 2011. Dissetal var dog behæftet med en del usikkerhed. Det viser sig, at de faktiske antal solgtekort, stemmer nogenlunde overens med det forventede salg, der lå på 9,0 mio.kortdage i 2011, hvilket har medført udbetaling af 107,6 mio. kr. til trafikselskabernevedrørende 2011. Det skønnes at der i 2011 er foretaget 13,2 mio. rejser medHyperCard.Tabel 4Salg af HyperCard i 2011Rabat(mio. kr.)40,813,721,513,89,71,17,0107,6Antal kortdage(mio.)3,41,21,91,10,80,10,59,0Antal rejser(mio.)5,01,72,81,61,20,10,813,2Antal personer(tusind)31,09,415,78,76,30,74,576,0
Trafikselskab
MoviaNordjyllands TrafikselskabMidttrafikSydtrafikFynBusBATTakstgrænseoversk. kortI alt
Summen af antal personer er mindre end summen af antal personer for de enkelte trafikselskaber. Det skyldesat enkelte personer er flyttet undervejs, og hermed optræder i flere trafikselskaber, men kun en gang i totalen.Kilde: Trafikselskabernes indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte
Af nedenstående kort ses hvor stor andel af befolkningen der har et HyperCard påpostnummerniveau. Som det fremgår, er der stor forskel mellem by og land, og det ersåledes især elever, som bor uden for bycentrene, der har glæde af HyperCard. I de20 største byer er den gennemsnitlige HyperCard-andel på 1,7% af den samledebefolkning, mens den i resten af landet er på 4,0% af den samlede befolkning.
9
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
Figur 6
Kortet viser solgte HyperCard i 2011 i forhold til den samlede befolkning på opdelt påpostnumre.
Dette skyldes formentlig, at eleverne udenfor de større byer har størst behov forHyperCard – dels til pendling, da bussen og toget ofte i praksis er eneste mulighederfor at komme til og fra skole, men også til fritidsformål, som typisk ligger længere frahjemmet, når man kommer uden for byområderne. I byområderne er cyklen et godtalternativ til kollektiv trafik, hvilket formodentlig er grunden til at mange i byernefravælger HyperCard.
10
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
Indkomst og forbrug i den kollektive trafikI nedenstående afsnit er sammenhængen mellem indkomst og forbruget af kollektivtrafik undersøgt.I tabel 5 nedenfor ses forbruget af kollektiv transport for husstande i forskelligeindkomstintervaller. Tabellen viser bl.a., at det er husstande med de lavesteindkomster (under 150.000 kr.), der bruger kollektiv trafik mest, både i absoluttekroner og som andel af rådighedsbeløbet. Husstandene med de laveste indkomsterbruger ca. 5% af deres rådighedsbeløb på kollektiv trafik. De øvrige husstande brugeromkring 0,5-1% af rådighedsbeløbet, og andelen er lavest blandt de højesteindkomster.Tabel 5Forbruget af kollektiv trafik fordelt på husstande i forskellige indkomstintervallerHusstandensgns. størrelseHusstandensgns.rådighedsbeløbHusstandensgns. forbrug tilkollektiv trafikAndel afrådighedsbeløbder bruges tilkollektiv trafik4,9%1,2%0,8%0,5%0,5%0,7%
Husstandensbruttoindkomst
Under 150.000 kr.150.000-299.999 kr.300.000-499.999 kr.500.000-799.999 kr.800.000 kr. og deroverAlle husstande
1,11,31,72,53,12,1
72.957158.705268.822421.072692.223374.385
3.6041.9052.2282.1823.2222.437
Kilde: Danmarks Statistik forbrugsundersøgelse 2008-2010.
I tabel 6 opgøres passagererne i den kollektive trafik fordelt på indkomstintervaller.Tabellen viser bl.a., at personer i husstande med de laveste indkomster (under150.000 kr.) udgør 13% af passagererne i den kollektive trafik, men kun 3% afbefolkningen.Omvendt udgør personer i husstande med de højeste indkomster (800.000 kr. ogderover) 39% af befolkningen, men kun 18% af passagererne i den kollektive trafik.Det forhold hænger dog bl.a. sammen med, at der især i husstandene med de højesteindkomster er mange mindre børn, der anvender kollektiv trafik meget lidt.Husstandene med de laveste indkomster består stort set kun af voksne, oftestuderende og ældre.For personer i de mellemste indkomstkategorier er der næsten overensstemmelsemellem andelen af befolkningen og andelen af passagerer i den kollektive trafik.
11
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
Tabel 6
Passagerer i den kollektive trafik fordelt på indkomstintervallerAntal personer(x1000)1378331.0431.3362.1035.452Andel af personerAndel passagerer iden kollektive trafik13%19%23%28%18%100%
HusstandensbruttoindkomstUnder 150.000 kr.150.000-299.999 kr.300.000-499.999 kr.500.000-799.999 kr.800.000 kr. og deroverAlle husstande
3%15%19%24%39%100%
Kilde: Danmarks statistiks forbrugsundersøgelse 2008-10 og Transportvaneundersøgelsen 2008-11. Note: ITransportvaneundersøgelsen indgår kun personer i alderen 10-84 år. Personer uden for dette aldersintervaludgør dog kun en meget lille del af passagererne i den kollektive trafik.
Af tabel 7 nedenfor ses hvor meget den kollektive trafik udgør af den samledetransport i de enkelte indkomstintervaller. Tabellen viser, at jo laverehusstandsindkomsten er, jo mere udgør den kollektive trafik af den samlede transport.Personer i husstande med de laveste indkomster (under 150.000 kr.) bruger denkollektive trafik til 11% af alle ture og 29% af det samlede transportarbejde (målt ipersonkm.).Det er væsentligt mere end personer i andre husstande. Især blandt personer ihusstande med indkomster over 500.000 kr. udgør bus og tog en lille del aftransporten; 4% af turene og 7-8% af transportarbejdet. Det forhold hænger dog bl.a.sammen med at der især i husstandene med de højeste indkomster er mange mindrebørn, og de anvender kollektiv trafik meget lidt.Tabel 7Andel kollektiv trafik af den samlede trafik fordelt på indkomstintervallerAntal personer(x1000)Andel af ture udførtmed kollektiv trafikAndel af personkm.udført med kollektivtrafik29%15%14%7%8%10%
Husstandensbruttoindkomst
Under 150.000 kr.150.000-299.999 kr.300.000-499.999 kr.500.000-799.999 kr.800.000 kr. og deroverAlle husstande
1378331.0431.3362.1035.452
11%7%6%4%4%5%
Kilde: Danmarks statistiks forbrugsundersøgelse 2008-10 og Transportvaneundersøgelsen 2008-11. Note: ITransportvaneundersøgelsen indgår kun personer i alderen 10-84 år. Personer uden for dette aldersintervaludgør dog kun en meget lille del af passagererne i den kollektive trafik.
12
Rapportering om udviklingen iden kollektive trafiksektor
TrafikstyrelsenGammel Mønt 4DK-1117 København K.[email protected]www.trafikstyrelsen.dk

Rapportering om

udviklingen i den kollektive

trafiksektor