Spørgsmål:

Banedanmark har iflg. flere medierangiveligt sparet et milliard stort beløbpå det nye signalprojekt, ERTMS. Dader hersker en vis usikkerhed om denangivelige besparelse, bedes ministerengøre rede for følgende forhold:- Hvor stor er den angivelige besparelseegentlig?- Hvordan er den angivelige besparelseopstået?- Hvilke ændringer er der sket i dekontrakter Banedanmark har indgåetmed leverandørerne af signalerne, og

som betinger den angivelige besparelse,det være sig nedslag i prisen, rabatter,ændringer i ansvarsfordelingen mellemBanedanmark og leverandørerne mv.?- Hvilken sikkerhed er der for, at derikke vil blive brug for hele detoprindelige beløb på ca. 22 mia. kr.,inden projektet er afsluttet?- I fald den angivelige besparelse holderhelt frem til signalprojektets afslutning,vil beløbet da blive tilbageført tilInfrastrukturfonden, og kan ministerengarantere, at beløbet vil bliveøremærket til kollektiv trafik, fx til atfremskynde elektrificeringen?- Hvornår vil den angivelige besparelseevt. være til rådighed iInfrastrukturfonden?

- Hvorledes er det muligt på nuværendetidspunkt, hvor etableringen af det nyesignalsystem end ikke er , ogkontrakterne først er ved at falde påplads, at disponere 328 mio. kr. tilNordhavnsmetroen, et beløb, derangiveligt stammer fra besparelser påsignalprojektet?

Svar:

Siden Signalprogrammets oprindeligebudget blev fastlagt i 2008 forud forAftale om en grøn transportpolitik fra2009, har Banedanmark jævnligtjusteret budgettet. Det er sket i takt medSignalprogrammets udvikling og efteranvendelse af retningslinierne i NyAnlægsbudgettering.Ny Anlægsbudgettering påtransportområdet er bl.a. indført med

det formål at kunne finansiereuforudsete udgifter – hvis de måtteopstå. Det er med andre ord udtryk foransvarlig økonomistyring af størreinfrastrukturprojekter!Derfor er der i Signalprogrammetsbudget afsat en reserve på 30 %, ligesomi andre større anlægsprojekter på vej- ogbaneområdet.Budgetterne for Signalprogrammetsfjern- og S-baneprojekter har væretgenstand for tre større behandlinger iforligskredsen bag Aftale om en grøntransportpolitik.De tre behandlinger fandt sted:•forud for projekternes udsendelse afudbudsmateriale,

•forud for forligskredsens ogFinansudvalgets behandling aframmerne for indgåelserne afkontrakterne•og i forbindelse med indgåelse af defire store kontrakter for leverance afnye signalsystemer ogombordudstyr til togene.Ved hver af disse faser har Banedanmarkgennemgået alle budgetposter ogjusteret budgetterne iSignalprogrammet.Vi har i forligskredsen aftalt, atBanedanmark ved hvert af disse såkaldtefaseskift skulle aflægge en særligstatusrapportering omSignalprogrammets forløb.

Det har været vigtigt for mig at holdeforligskredsen bag Aftale om en grøntransportpolitik grundigt orienteret omSignalprogrammets udvikling, herunderift. tid og økonomi.Foruden disse afrapporteringer vedhvert faseskift har jeg løbende orienteretforligskredsen om Signalprogrammetsforløb.Det er bl.a. sket i de halvårligeanlægsstatusrapporteringer samt hvisder har været nyt at berette omSignalprogrammet.Det agter jeg fortsat at gøre!Signalprogrammet har for nyligunderskrevet de fire store kontrakter forlevererance af de nye signaler ogombordudstyr til togene.

Efter kontraktindgåelserne harSignalprogrammet kunne opgøre detendelige ankerbudget for både fjern- ogS-baneprojektet.Af Signalprogrammets endeligeankerbudget fremgår det, at der eropnået besparelser på ca. 4,8 mia. kr. iforhold til det oprindelige budget.Ud af besparelsen vedrører ca. 4,1 mia.kr. perioden frem tilinfrastrukturfondens udløb i 2020, mensde resterende 700 mio. kr. ligger efterinfrastrukturfondens udløb i perioden2021-23.Da der er tale om en meget markantbesparelse har det været muligt at brugenogle af de overskydende midler tilandre store og vigtigeinfrastrukturprojekter - helt i

overensstemmelse med principperne iNy Anlægsbudgettering.Derfor aftalte forligskredsen bag aftaleom en grøn transportpolitik at disponere328 mio. kr. til Aftale om bedrecykeltrafik og en ny metro tilKøbenhavns Nordhavn.Forligskredsen har tidligere - iforbindelse med Aftale om elektrificeringaf jernbanen af 7. februar 2012 -besluttet, at der skulle bruges 100 mio.kr. af Signalprogrammets besparelser tilat medfinansiere elektrificeringenmellem Esbjerg og Lunderskov.Der er fortsat – også efter den senestejustering af budgettet - afsat reserver ibudgettet.

Der er således helt i overensstemmelsemed principperne i nyanlægsbudgettering afsat en reserve på30 pct. i det nye budget.Der er faktisk tale om en samlet reservepå over 4 mia. kr. til at gennemføreSignalprogrammet.Derfor vurderes det også at væreforsvarligt at kunne trække enbesparelse ud af Signalprogrammet pånuværende tidspunkt, hvor kontrakterneer indgået, og vi er mere sikre på detsamlede budget.Jeg har indkadt forligskredsen til etmøde i morgen, hvor vi blandt andet fårmulighed for at drøfte, hvad de sparedemidler, som føres tilbage iInfrastrukturfonden, kan bruges til.

Regeringens forslag er, som det fremgåraf finanslovforslaget, at de bruges til atbygge en ny bro over Storstrømmen.Og så til spørgsmålet om, hvordan detoverhovedet har været muligt at opnå såstor en besparelse.Den markante besparelse skyldes isærtre ting:1. Det er lykkedes Banedanmark atskabe en unik konkurrencesituationmellem alle de seks førendesignalproducenter på markedet.2. Signalprogrammets udbudtekontrakter var så store, at der sikresmarkante stordriftsfordele.3. Der er gennemført en budgetanalyseaf Signalprogrammets egne udgifter

til styring, projektering og tilsyn afprojektet, som har sikret etpassende udgiftsniveau herfor.For så vidt angår det første punkt omkonkurrencen, så er Banedanmarklykkedes med at skabe en unikkonkurrence blandt markedets størsteleverandører.Det er primært sket ved, atBanedanmark har afdækket markedetgrundigt for at få et indblik i, hvilkeprodukter leverandørerne kunne tilbyde.Derved har Banedanmark kunnettilrettelægge deres udbud, så flest muligeleverandører ville byde på opgaven.Banedanmark har på den måde opnåetmeget konkurrencedygtige tilbud.

Størrelsen af projektet har desudenmedført, at der er opnåetstordriftsfordele.Ved at udbyde leverancen af nye signaleri så store kontrakter, som Banedanmarkhar gjort, så har leverandørerne kunnettilbyde særdeles lave enhedspriser på enlang række produkter.I forhold til den føromtaltebudgetanalyse, så gennemførtekonsulentvirksomheden McKinsey iforåret 2012 en budgetanalyse afSignalprogrammets egne udgifter til atstyre, projektere og føre tilsyn medprojektet.McKinsey nåede frem til, atudgiftsposten kunne reduceresbetragteligt, og forligskredsen var enige

om at disponere en del af midlerneherfra til en metro til Nordhavn.Endelig vil jeg gerne understrege, at forat kunne opnå de store besparelser harBanedanmark fundet det nødvendigt atflytte rundt på ansvarsfordeligen afleverandørernes og Signalprogrammetsopgaver.Et eksempel herpå er, at Banedanmarkhar påtaget sig opgaven at opføre etfælles testcenter, hvor Banedanmark kansikre sig, at de forskellige leverandørersprodukter er behørigt integreret.Vi står i en heldig situation i dag. Vi kanmed god samvittighed nedjusterebudgettet for et meget stortinfrastrukturprojekt med en klarforventning om, at det gennemføresindenfor det budget, der er afsat. Sådan

har det ikke altid været påtransportområdet.Det skyldes bl.a. en veltilrettelagt procesfra Banedanmarks side. Det kan vi godttillade os at være velfornøjede over!Tak for ordet.

Samrådstale vedr. Signalprogrammets

besparelser

Spørgsmål:

Svar: