SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om ministeren er uenig resultaterne i undersøgelsen fra brancheforeningen Forsikring & Pension, der bygger på 5.599 patienter, til minister for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. november 2011stillet følgende spørgsmål nr. 94 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SophieLøhde (V).Spørgsmål nr. 94:’’ Er ministeren uenig i undersøgelsen fra brancheforeningen Forsikring &Pension, der bygger på 5.599 patienter, hvori det fremgår, at:– Medarbejdere med en sundhedsforsikring kommer i snit én uge tidligeretilbage på arbejde.– På et år betyder det 213.000 færre uger med sygefravær.– En uforsikret patient med en behandlingskrævende ryglidelse har femugers længere sygefravær end en patient, der bruger sin forsikring.Såfremt ministeren er uenig, bedes hun fremsende faglig dokumentation for,hvorfor undersøgelsen fra Forsikring & Pension efter ministerens opfattelse ik-ke er korrekt.”Svar:Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universi-tet udtaler den 24. november 2011 til MetroXpress: ”Derer tre undersøgelseraf de samfundsøkonomiske effekter af den nuværende arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikring: En viser, at staten sparer penge til sygedagpenge. Minegen viser, at der ingen effekt er, og den tredje viser, at sundhedsforsikredebruger de offentlige sundhedsydelser mindre end folk uden forsikringen. Hvor-dan den samfundsøkonomiske effekt bliver, når arbejdsgivernes fradrag fjer-nes, og folk selv skal betale skat af sundhedsforsikringen, er der ingen, derved. Det er halsløs gerning at gætte på, for ingen ved, hvor mange der vil be-holde sundhedsforsikringen”.Regeringen ønsker et stærkt og solidarisk finansieret offentligt sundhedsvæ-sen for alle danskere og vil derfor ikke statsstøtte private sundhedsforsikringer.Erfaringerne viser, at lande med store private forsikringsmarkeder er blandt dedyreste og mest omkostningstunge sundhedssystemer i verden. Samtidig ska-ber private sundhedsforsikringer grobund for ulighed i adgangen til sundheds-ydelser.Risikoen er samtidig, at private forsikringer indirekte øger de offentlige sund-hedsudgifter via en generel efterspørgsel på sundhedsområdet. Fx ved atsundhedsforsikringerne giver anledning til unødvendig behandling. I Ugeskriftfor Læger (nr. 12, 2008) forklarer flere praktiserende læger, hvordan de i sti-gende grad oplever patienter, der har fået lavet faglige indgreb, hvor der med

kendskab til patientens historik kan stilles spørgsmålstegn ved den sundheds-faglige begrundelse herfor, dvs. om behandlingen var velindiceret.Hertil kommer risikoen for overbehandling i det omfang sundhedsforsikringerkan resultere i uhensigtsmæssige undersøgelser eller behandlinger. Den prak-tiserende læges ”gatekeeperfunktion” kan sættes ud af kraft, når der ved brugaf sundhedsforsikringer ikke kræves henvisning via praktiserende læge. ”Ga-tekeeperfunktionen” – og fastholdelse heraf – er en vigtig og nødvendig del afdet danske sundhedsvæsen i forhold til at sikre en optimal og effektiv udnyttel-se af personalemæssige og økonomiske ressourcer.Overbehandling eller unødvendig behandling er et problem i forhold til at sikreen hensigtsmæssig anvendelse af de knappe medarbejderressourcer i sund-hedssektoren og i forhold til de rekrutteringsudfordringer og det lønpres, sekto-ren fremadrettet står over for.Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skaber ulighedmellem dem, der er på arbejdsmarkedet og dem, der er uden for arbejdsmar-kedet. Ordningen rammer også socialt skævt i forhold til de grupper, der er påarbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at de sundhedsforsikrede ikke er re-præsentative for hele arbejdsstyrken. De sundhedsforsikrede er i forvejen bed-re stillet end dem uden sundhedsforsikringer med hensyn til både uddannelseog indkomst. I forlængelse heraf er der desuden risiko for, at udbredelsen afprivate sundhedsforsikringer eliminerer det solidariske fundament, som detdanske offentlige sundhedsvæsen bygger på.Regeringen ønsker lige adgang til sundhedsvæsenet, hvor alle danskere haren forsikring via det offentlige sundhedsvæsen, som vi finansierer solidariskover skatten. Regeringen vil hellere bruge de knappe ressourcer på at forbed-re det offentlige finansierede sundhedsvæsen, til gavn for alle danskere, uan-set om de er på arbejdsmarkedet eller ej.