SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om enighed i udtalelse om prostatakræft fra professor og overlæge fra Rigshospitalet, Peter Iversen, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 24. september 2012stillet følgende spørgsmål nr. 915 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Sophie Løhde (V).Spørgsmål nr. 915:’’Er ministeren enig med professor og overlæge fra Rigshospitalet, Peter Iver-sen, der i Jyllands-Posten udtaler, at: "Man kan godt sige, at vi i dag opdagerprostatakræft for tidligt, og det er et kæmpe problem. Tidlig diagnostik vil alt-overvejende føre til skade, fordi vi finder en lille svulst hos mange mænd, somslet ikke har behov for behandling. Det kan ikke udelukkes, at tidlig diagnostikvil gavne nogen. Men når vi gør regnestykket op, skader vi flere, end vi hjæl-per. Operationen har klare bivirkninger i form af tab af rejsningsevne og risikofor inkontinens"?”Svar:Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidragfra Sundhedsstyrelsen, som blandt andet oplyser følgende:”Fund af kræftceller i prostata er yderst almindelig som et såkaldt tilfældigtfund hos ældre mænd, der dør af andre årsager. Således kan der påviseskræftceller i prostata hos ca. 80 % af alle 80-årige mænd. Der diagnosticeresårligt ca. 4.700 tilfælde af prostatakræft i Danmark. Antallet er mere end for-doblet fra 2001 med maksimum i 2009. Stigningen skyldes formentlig øgetbrug af undersøgelse med PSA (se nedenfor). I samme periode er den kirurgi-ske behandlingsaktivitet steget tilsvarende, således at der i 1996 blev foreta-get yderst få totale fjernelser af prostata mod ca. 1000 i 2011. Antallet af døds-fald som følge af prostatakræft har i modsætning dertil været uændret de se-neste år. Således har den aldersstandardiserede dødelighed af prostatakræftværet ganske uændret i perioden 1995-2010 på ca. 50 per 100.000 indbygge-re. I 2010 døde i alt 1210 mænd af kræft i prostata. Stigningen i antallet af nyetilfælde af prostatakræft er også forekommet i andre vestlige lande. Men der erforskel på antallet af operationer. I USA og Sverige har der været en udtaltstigning i antallet af operationer, som er relativt større end i Danmark, mensantallet af operationer ikke er øget i Storbritannien. Alligevel har dødelighedeni alle de nævnte lande været konstant i perioden, ligesom i Danmark. Dette ty-der på, at den øgede diagnostik af prostatakræft med PSA hos mænd udenkliniske symptomer med efterfølgende kirurgisk behandling ikke har haft ind-flydelse på overlevelsen.

PSA, Prostata Specifikt Protein, er et protein, der udelukkende dannes i pro-stata. Mængden af PSA i blodet stiger ved forskellige sygdomme i prostata,herunder kræft. Ved måling af mængden i blodet er det muligt at identificeremænd, som kan have kræftceller i prostata, uanset om de har symptomer her-på eller ej.Der mangler imidlertid gode metoder til at forudsige, hvilke symptomfrie mændmed kræftceller i prostata der vil udvikle klinisk betydende sygdom i deres le-vetid, og som derfor potentielt kunne have gavn af kirurgisk behandling. I ste-det kan tilbydes en tæt klinisk opfølgning (såkaldt ’active surveillance’), så deter muligt at tilbyde behandling, hvis sygdommen udvikler sig. Active surveil-lance er et forsøg på at reducere omfanget af potentiel overbehandling medmedfølgende komplikationer og forringet livskvalitet i form af f.eks. urininkonti-nens og rejsningsbesvær.Sundhedsstyrelsen fraråder af de nævnte grunde screening for prostatakræft.Men en udbredt usystematisk screening med måling af PSA på trods herafformodes at være baggrunden for den stigende hyppighed af nydiagnosticeretprostatakræft over de sidste år.I 2009-2010 observeredes en udtalt stigning i antallet af mænd henvist til pak-keforløb for prostatakræft, uden at fagfolkene vurderede, at de pågældendemænd havde udbytte af behandlingen, men til gengæld bivirkninger af denne,som anført.Dette var baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen i 2011 reviderede Pakkefor-løb for prostatakræft, således at pakkeforløbet nu først startes hos en special-læge i urologi (urinvejssygdomme), der sammen med patienten nøje vurderer,om den pågældende formodes at ville have udbytte af udredning og efterføl-gende behandling for prostatakræft i forhold til risikoen for bivirkninger, evt.andre sygdomme og patientens alder.Sundhedsstyrelsen kan endelig oplyse, at styrelsen bl.a. på baggrund af denseneste debat, jf. spm. 915, har inviteret fagfolkene til et møde for at drøfte,hvorledes Sundhedsstyrelsen kan støtte en hensigtsmæssig, ensartet og evi-densbaseret indsats på området, således at overdiagnosticering og efterføl-gende overbehandling så vidt muligt undgås.”Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere specifikt i forhold til spørgsmål 915:”Pakkeforløbet for prostatakræft understreger, at forudsætningen for henvis-ning til udredning er, at der er begrundet mistanke om klinisk betydende, hel-bredelig, lokalt udbredt eller metastaserende kræft i prostata. Det vil sige, atpatienten ved start på et pakkeforløb har symptomer, der kan eller bør afhjæl-pes, og at det er muligt at tilbyde patienten en relevant behandling. Samt tilli-ge, at mænd uden kliniske symptomer på prostatakræft ikke bør udredes ogbehandles med de risici, der er forbundet dermed.Tidlige stadier af formodet betydende sygdom bør identificeres hurtigt og be-handling påbegyndes, også hos ikke uhelbredeligt syge mænd. Sundhedssty-relsen finder således, at der bør anlægges en individuel vurdering for den en-kelte mand, herunder patientens symptomer, forventet levetid, evt. andre syg-

domme med mere, før der træffes beslutning om, hvad der er bedst for denpågældende patient med hensyn til udredning og evt. behandling.”Jeg har i forhold til den rejste problemstilling, jf. spørgsmålet, noteret mig, atSundhedsstyrelsen i 2011 tog initiativ til at revidere pakkeforløb for prostata-kræft, da der var tegn på, at der fandt overdiagnosticering sted, og Sundheds-styrelsen har nu fundet anledning til at invitere fagfolkene på området til endrøftelse af, hvorledes Sundhedsstyrelsen kan støtte en hensigtsmæssig,ensartet og evidensbaseret indsats på området. Jeg kan på den baggrundhenholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.