Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
Hj emve n dt e so ldat e r
DanskehjemvenDtesolDaterSOLDATERNES PSYKISKE SUNDHEDSPROFIL FØR OG EFTER UDSENDELSE
12:24stéphanie vincent lyk-jensenjulie heiDemannane GlaDcecilie Dohlmann Weatherall
12:24
DANSKE HJEMVENDTESOLDATERSOLDATERNES PSYKISKE SUNDHEDSPROFILFØR OG EFTER UDSENDELSE
STÉPHANIE VINCENT LYK-JENSENJULIE HEIDEMANNANE GLADCECILIE DOHLMANN WEATHERALL
KØBENHAVN
2012
SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
DANSKE HJEMVENDTE SOLDATERSOLDATERNES PSYKISKE SUNDHEDSPROFILFØR OG EFTER UDSENDELSEAfdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Henrik Steen Andersen, RigshospitaletAnders Korsgaard, RigshospitaletSøren Worm-Petersen, Forsvarets SundhedstjenesteAnn-Christina H. Salquist, SoldaterlegatetSissel Vorstrup, LundbeckfondenPeter W. Jepsen, Psykiatrisk Center København,
ISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119- 119-6Layout: Hedda BankForsidefoto: PolfotoNetpublikation.� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.
INDHOLD
FORKORTELSER OG DEFINITIONER
7
FORORD
13
RESUMÉ
15
1
INDLEDNING
23
2
DATADataDatasikkerhed
292933
DEL I: VETERANERS SUNDHEDSPROFIL− FØR OG EFTER UDSENDELSE
35
3
METODE OG POPULATIONAnalytiske udfordringerDefinitionerFør- og efteranalysenKontrolgruppeStatisiske test og regressionerOpsamling
37373943465051
4
PSYKIATRISKE DIAGNOSER OG KONTAKTER TIL DETPSYKIATRISKE SUNDHEDSSYSTEMPsykiatriske diagnoserPsykiatriske kontakterOpsamling
55578693
5
MEDICIN MOD PSYKISKE SYGDOMME OGMISBRUGSBEHANDLINGMedicin mod psykisk sygdomStofmisbrugsbehandlingHvor mange har fået psykiske mén efter deres første udsendelse?Opsamling
9597111113114
6
ARBEJDSSKADERHvad er en arbejdsskade?Oplysninger om arbejdsskaderArbejdsskadestyrelsenForsvarets arbejdsskade- og erstatningskontorHvor mange er blevet såret, repatrieret eller har fået anmeldt enarbejdsskade?Hvem er i risiko for at blive såret, repatrieret eller få anmeldt enarbejdsskade?Opsamling
117117119122136138138140
DEL II: DØDELIGHED OG FRAFALD
145
7
DØDELIGHEDSANALYSEData og metode til dødelighedsanalyseKortlægning af de udsendtes dødelighedOver- eller underdødelighed (SMR)Opsamling
147148151166170
8
FRAFALDSANALYSE AF FORSVARETSOPFØLGNINGSUNDERSØGELSEMPA-data og metode til frafaldsanalyseFrafaldsanalyseHvad kan vi konkludere på baggrund af frafaldsanalysen?Opsamling
171172174181182
9
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERINGPerspektivering
185191
BILAGBilag 1Bilag 2Bilag 3DatakilderData fra ArbejdsskadestyrelsenData fra Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor
195195197198
LITTERATUR
199
SFI-RAPPORTER SIDEN 2011
203
FORKORTELSER OGDEFINITIONERArbejdsulykke:En fysisk eller psykisk skade på helbredet som følge afen påvirkning, der sker pludseligt eller i løbet af 5 dage.ASK:Arbejdsskadestyrelsen.ATC:Anatomical Therapeutic Chemical Classification System.ATC-systemet eret system til klassifikation af lægemidler efter deres primære indholdsstofsamt virkemåde.Anden mission:Indeholder både missioner med FN-observatører ogmindre missioner, fx United Nations Interim Force in Lebanon (UNI-FIL) eller United Nations Iraq-Kuwait Observation Mission (UNIKOM).Andre missionserfaringer:Udsendte som har været af sted på interna-tionale missioner til andre steder end Afghanistan, Irak eller Eksjugosla-vien.Andet personel:Omfatter fx læger, sygeplejersker, præster og tolke.BPP:Børge Prien-prøven. Den intelligenstest, som forsvaret benytter påForsvarets Dag for at vurdere egnethed til militærtjeneste.
7
DIB:Den Danske Internationale Brigade var en reaktionsstyrke, somværnepligtige kunne tilmelde sig for at blive udsendt på internationalemissioner. DIB blev oprettet ved en folketingsbeslutning i 1993 og fær-digopstillet i 1997, men blev nedlagt igen ved forsvarsforliget i 2005 iforbindelse med reorganiseringen af hæren.DST:Danmarks Statistik.Engangsudsendte:Soldater eller civilt personel, der har været udsendtén gang i alt.Erhvervsevnetab:Et erhvervsevnetab opstår, når en arbejdsskade for-ringer den enkeltes indtjeningsmuligheder ved arbejde.Erhvervssygdom:En sygdom, der opstår på grund af arbejdet eller ar-bejdsforholdene.FAEK:Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor.Flergangsudsendte:Soldater eller civilt personel, der har været udsendtmere end én gang.Forsvarets Dag:Gennemføres af forsvaret med det formål at rekruttereunge mænd og kvinder til værnepligtstjeneste. På det tidspunkt, hvor defylder 18 år, bliver alle unge mænd indkaldt, og siden 2004 er alle ungekvinder blevet inviteret til at deltage. Forsvarets Dag har afløst den tidli-gere session.FN:Forenede Nationer. United Nations (UN) på engelsk.FPT:Forsvarets Personeltjeneste.FTK:Flyvertaktisk Kommando.Førstegangsudsendte:Soldater, der sendes ud på internationale missi-oner for første gang.
8
HBU:Hærens Basisuddannelse. Varigheden er typisk 4 måneder. Und-tagelserne er Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentets Heste-eskadron og Kongeskibet Dannebrog, hvor varigheden er henholdsvis 8,12 og 9 måneder. HBU blev tidligere benævnt ”værnepligt”.HOK:Hærens Operative Kommando.HRU:Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse er en 8 måneder lang uddan-nelse, som værnepligtige kan vælge i forlængelse af basisuddannelsen(HBU). Denne supplerende uddannelse forbereder soldater til at deltage iforsvarets internationale missioner med henblik på en udsendelse af ca. 6måneders varighed.ICD-10:International Classification of Diseases.Et system til klassifikation afsygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. ICD-10 er den tiende udgave af dette system.IFOR:UN-Mandated Implementation Force(december 1995 til december1996) i Bosnien-Hercegovina.IMP:Institut for Militærpsykologi, fra 1. januar 2011: MilitærpsykologiskAfdeling (MPA).INTOPS:Internationale Operationer.IRAK:Koalitionen i Irak, der valgte at arbejde uden for FN-kontrol(2003-2008).ISAF:International Security Assistance Force(2002-) i Afghanistan. Danmarkhar haft soldater udsendt under NATO-kommando siden januar 2002.KFOR:NATO Kosovo Force,(juni 1999-).K3/HRU-kontrakt:Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) er enkontrakt, der kan tegnes i forlængelse af Hærens Basisuddannelse (HBU),og som er et supplerende uddannelsesforløb på 8 måneder. Den efterføl-ges af en missionsspecifik uddannelse (MSU), som varer mellem 1 og 3
9
måneder, og endelig følger en udsendelse på ca. 6 måneder. K3 er detsamme som en HRU-kontrakt.K35 og K60:Kontrakttyper for fastansatte i forsvaret, som indbefatteransættelse, indtil soldaten fylder henholdsvis 35 år eller 60 år. Ansatte påK35 optjener ret til civil uddannelse (CU) undervejs, og denne uddannel-se kan tages i forbindelse med ansættelsen på K35. K60 er langtidskon-trakter med ansættelse, indtil soldaten fylder 60 år. K60 tilbydes typisksoldater, der er 28-30 år, inden deres K35 udløber.Méngrad:En lægelig vurdering af den økonomiske kompensation, dergives for den daglige ulempe, en skade har betydet for den personligelivsførelse, uanset køn, erhverv, indkomst m.m.Mission:En militær operation. En stor mission (fx ISAF) indeholderflere holdudsendelser, dvs. en gruppe af personer som udsendes sammen.En holdudsendelse varer typisk 6 måneder og starter som regel i februareller august. En person kan derfor godt være på den samme mission fleregange, men på forskellige hold.MPA:Militærpsykologisk Afdeling tidligere Institut for Militær Psykologi(IMP).MSU:Missionsspecifik Uddannelse, der for HRU-personel varer cirkaen måned og finder sted umiddelbart inden udsendelse.NATO:The North Atlantic Treaty Organization.Repatrierede:Soldater eller civilt personel, der af forskellige årsager bli-ver hjemsendt fra en mission før tid. Der kan være mange årsager til atrepatriere soldater. De hyppigste årsager er sociale årsager (egne eller fa-milien) og sygdom (egen).SFI:Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.SFI’s datagrundlag:Kapitel 2 beskriver de forskellige registre fra for-svaret, DST og SST, vi bruger til analysen. Sammenkørslen af disse regi-stre udgør SFI’s datagrundlag.
10
SFOR:Stabilization Force,i Bosnien-Hercegovina (december 1996 til2004).SKS:Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem er et system designet tilklassifikation inden for sygehusvæsenet og sundhedsvæsenets primærsek-tor. Systemet indeholder en række hovedgrupper, der er tildelt ét bogstav.Herefter følger en kode på op til 9 alfanumeriske tegn. Disse tegn angi-ver undergrupper under hovedgruppen. I SKS indgår også internationaleklassifikationer−fx sygdomsklassifikationen ICD10. Klassifikationernefindes opdateret på nettet med mulighed for søgning og download samttil validering af egne udtræk fra klassifikationerne ved hjælp af SKS-værktøjerne (se medinfo.dk/sks/brows.php for yderligere information).SOK:Søværnets Operative Kommando.SST:Sundhedsstyrelsen.UNCRO:United Nations Confidence Restoration Operation in Croatia(marts1995 til januar 1996).UNAMI:United Nations Assistance mission in Iraq(2003-).UNIFIL:United Nations Interim Force in Lebanon.Missionen begyndte i1978, men blev forstærket i 2006.UNIKOM:United Nations Iraq-Kuwait Observation Mission(april 1991 tiloktober 2003).UN:United Nations. Forenede Nationer (FN) på dansk.UNPROFOR:United Nations Protection Forces,i Bosnien-Hercegovina,Kroatien, Serbien, Montenegro og Makedonien (februar 1992 til marts1995).Udsendelse:Når en person deltager på en international mission. Enperson kan have flere udsendelser i sin karriere i forsvaret.
11
Veteran:”Ved en veteran forstås en person, der som enkeltperson eller ien enhed har været udsendt i mindst én international operation. Perso-nen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kanogså være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked ellerandet”. (Regeringen 2010).WHO:World Health Organization.Verdenssundhedsorganisationen er etFN-organ til varetagelse af international sundhed. Den blev oprettet 7.april 1948.
12
FORORDDenne analyse af soldaternes psykiske sundhedsprofil før og efter deresudsendelser på internationale missioner er sjette del af projektet ”Danskehjemvendte soldater”. Hovedprojektets overordnede formål er at under-søge, hvilke konsekvenser udsendelse har for de danske soldater, dersendes ud til internationale militære missioner. Denne rapport belysersoldaternes psykiske mén i form af psykiatriske diagnoser og kontakter tildet psykiatriske sundhedssystem, køb af medicin mod psykiske sygdom-me, misbrugsbehandling og arbejdsskader. Desuden undersøger vi vete-raners dødelighed efter udsendelse. Analyserne er baseret på registerdatafra forsvaret og Danmarks Statistik og omhandler de ca. 26.000 soldater,som har været udsendt i perioden 1992-2009. Vi kan desuden sammen-ligne udsendte mænd født i 1975-1982 med en jævnaldrende gruppe be-stående af mænd, der er blevet erklæret egnet på Forsvarets Dag.Rapporten analyserer derudover frafaldet af en opfølgningsun-dersøgelse foretaget af forsvarets psykologer blandt tidligere udsendte,hvor 40 pct. ikke har besvaret det tilsendte spørgeskema. Formålet medfrafaldsanalysen er at undersøge, om forsvarets psykologer får kontakt tilveteraner, der er i risiko for at udvikle psykiske mén. Respondenterne ersoldater, der har været udsendt i perioden 2007-2009 til enten Afghani-stan, Eksjugoslavien eller Irak. Frafaldsanalysen gør det muligt at se, omder er systematik i sundhedsprofilen for de veteraner, som forsvarets
13
psykologer ikke kommer i kontakt med, eksempelvis om de har dårligerepsykisk trivsel.Analysen af soldaternes psykiske sundhedsprofil er med til at be-lyse nogle aspekter af en udsendelse, som ikke tidligere har været belyst.Rapporten er bestilt og finansieret af Soldaterlegatet med støttefra henholdsvis Trygfonden og Lundbeckfonden.Undersøgelsen er gennemført af seniorforsker Stéphanie Vin-cent Lyk-Jensen (projektleder), videnskabelige assistenter Julie Heide-mann og Ane Glad og forsker Cecilie Dohlman Weatherall. StudenterneMorten Holm Enemark og Jesper Fels Birkelund har bidraget til data-grundlaget. Desuden har forskningsleder ved Det Nationale Analyse- ogForskningsinstitut for Kommuner og Regioner, Jacob Nielsen Arendt,samt forskningsprojektets følgegruppe læst og kommenteret udkastet tilrapporten. Jens E.P. Stokkebye, chef for Forsvarets Arbejdsskade- ogErstatningskontor, har også læst og kommenteret nogle afsnit af rappor-ten. Peter W. Jepsen har fungeret som sparringspartner på projektet samtdeltaget i følgegruppen. Vi vil gerne takke alle for værdifulde råd og kon-struktive kommentarer. SFI og rapportens forfattere er ansvarlige forrapportens konklusioner.København, september 2012JØRGEN SØNDERGAARD
14
RESUMÉFormålet med denne rapport er at undersøge den psykiske sundhedspro-fil blandt danske soldater, der har været sendt ud til internationale missi-oner.Rapportens hovedkonklusioner er:1.Samlet er der knap 17 pct. af de 26.000 udsendte i perioden 1992-2009, som efter udsendelse er registreret med en psykiatrisk diagno-se, køb af medicin mod psykiske sygdomme, eller som har været ibehandling for stofmisbrug uden at have været registreret før.Når vi sammenligner de udsendte (født mellem 1975 og 1982 ) meden sammenlignelig kontrolgruppe bestående af godt 100.000 mænd,der er vurderet egnet til militærtjeneste på Forvarets Dag (tidligeresession), men ikke er blevet udsendt, finder vi, at de udsendtegenerelt har færre psykiatriske diagnoser og kontakter til detpsykiatriske sundhedssystem. Derudover er der færre, der købermedicin mod psykiske sygdomme samt færre, der har været ibehandling for stofmisbrug. Vi finder desuden, at de udsendte haren underdødelighed sammenlignet med kontrolgruppen.På udsendelsestidspunktet er forekomsten af psykiske sygdommelavere blandt de udsendte end blandt personer i kontrolgruppen,
2.
3.
15
4.
5.
men omkring tre år efter udsendelse sker der en relativt markantstigning sammenlignet med den jævne stigning, vi observerer ikontrolgruppen. Det resulterer i, at udsendte i løbet af få år ender påsamme niveau som kontrolgruppen. Desuden får de udsendteanmeldt flere psykiske erhverssygdomme end kontrolgruppen, og defår generelt anmeldt flere arbejdsskader.Det er især tidligere udsendte til Eksjugoslavien i starten af1990’erne, som er registreret med psykiske mén, men ogsårepatrierede fra missioner i Afghanistan og Irak i perioden 2005-2009 registreres med mén efter udsendelse.Udsendte i perioden 2007-2009, der ikke har besvaret spørgeskema-erne i forbindelse med opfølgningsundersøgelser fra Militærpsyko-logisk Afdeling (MPA), har dårligere psykisk helbred end dem, derhar besvaret spørgeskemaerne.
I rapporten belyser vi sammenhænge mellem udsendelse og psykiskemén ved at sammenligne de udsendtes psykiske helbred før og efter ud-sendelse samt sammenligne med en kontrolgruppe bestående af mænd,der er blevet erklæret egnet til aftjening af værnepligt på Forsvarets Dag(tidligere session), men som ikke har været udsendt. Vi undersøger psyki-ske mén i form af psykiatriske diagnoser, køb af medicin mod psykiskesygdomme, kontakter til det psykiatriske sundhedssystem og misbrugs-behandling før og efter udsendelse. Derudover kortlægger vi arbejds-ulykker registreret hos Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor(FAEK) samt alle anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen (ASK).Endvidere sammenligner vi dødeligheden efter udsendelse forde udsendte med dødeligheden i kontrolgruppen. Endelig foretager vi enfrafaldsanalyse af en opfølgningsundersøgelse, som forsvarets psykologerhar gennemført i form af en spørgeskemaundersøgelse. Formålet medfrafaldsanalysen er at belyse, om de personer, som ikke har svaret, adskil-ler sig fra dem, der har svaret, fx ved at have flere psykiatriske diagnosereller større køb af medicin mod psykiske sygdomme. På den måde er detmuligt at se, hvem forsvaret kommer i kontakt med på baggrund af deresopfølgningsundersøgelser.Vi har gennem de forskellige analyser fokus på, om der findesforskelle blandt grupperinger af udsendte såsom personelgrupper ellerudsendte med varierende missionserfaring.
16
Datagrundlaget består af registerdata fra forsvaret, DanmarksStatistik, Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen. Frafaldsanalysener lavet på baggrund af opfølgningsundersøgelser fra MilitærpsykologiskAfdeling (MPA) tidligere Institut for Militær Psykologi (IMP) samt regi-sterdata fra Danmarks Statistik.PSYKIATRISKE DIAGNOSER OG KONTAKTER
Vi undersøger både omfanget og typen af forskellige psykiatriske diagno-ser samt kontakter, som de tidligere udsendte har haft til det psykiatriskesundhedssystem.I alt er der 1.410 tidligere udsendte med en registreret psykiatriskdiagnose i perioden 1995-2010 (svarende til godt 5 pct. af alle udsendte).Der er særlige karakteristika, som øger risikoen for at få en psykiatriskdiagnose efter udsendelse. Det er at være registreret med en psykiatriskdiagnose inden udsendelse eller at være blevet repatrieret under udsen-delse i perioden 2005-2009. Sociodemografiske karakteristika, der er for-bundet med større risiko, er at have anden etnisk baggrund end dansk,have kort uddannelse inden første udsendelse, have været anbragt udenfor hjemmet under opvæksten, være opvokset i eneforsørgerfamilie, væreledig året inden første udsendelse, være mellem 25 og 44 år ved førsteudsendelse, have været udsendt for mere end 6 år siden eller have væretpå første mission i Eksjugoslavien i begyndelsen af 1990’erne.De mest udbredte psykiatriske diagnoser efter udsendelse ernervøse og stressrelaterende tilstande, der udgør 41 pct. af alle psykiatri-ske diagnoser blandt tidligere udsendte. Dernæst følger affektive lidelser(fx depression), som udgør 31 pct. Blandt alle veteraner, der har væretudsendt mellem 1992 og 2009, er 2,4 pct. blevet registreret med diagno-sen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) efter at have været ud-sendt (628 personer).Når vi sammenligner fødselsårgangene 1975-1982 blandt de ud-sendte, der har været udsendt første gang i 2002, med kontrolgruppen,finder vi, at psykose samt nervøse og stressrelaterede tilstande stiger me-re blandt de udsendte efter år 2002, end det er tilfældet blandt personer ikontrolgruppen.Når vi sammenligner før og efter udsendelse, finder vi, ligesommed antallet af psykiatriske diagnoser, at der desuden sker en stigningover tid i antallet af kontakter til det psykiatriske sundhedssystem. Stig-ningen sker særligt 3-5 år efter udsendelse.
17
I analyserne kan vi dog ikke tage højde for om forskellene mel-lem udsendte i den tidlige periode, dvs. til Eksjugoslavien, og udsendte iden senere periode skyldes ændringer i forsvarets udvælgelsesproces, el-ler om det skyldes forskelle i belastning under udsendelse. Sandsynligvishar begge dele en betydning, men det er ikke muligt at isolere de to ef-fekter.MEDICIN MOD PSYKISKE SYGDOMME OG MISBRUGSBEHANDLING
En anden måde at undersøge de udsendtes psykiske helbred på er ved atse på omfanget af køb af udvalgt medicin mod psykiske sygdomme samthvor mange udsendte, der har været i behandling for stofmisbrug.Analysen af medicinkøb og misbrugsbehandling viser, at tidlige-re udsendte til Eksjugoslavien er en gruppe af udsendte, der hyppigerekøber medicin mod psykiske sygdomme og kommer i misbrugsbehand-ling, også når vi tager højde for, at de udgør den største andel af de ud-sendte i perioden 1992-2009. Generelt er der dog få tidligere udsendte,der har været i misbrugsbehandling (0,5 pct. sammenlignet med 1,6 pct. ikontrolgruppen)Sandsynligheden for at købe den udvalgte medicin mod psykiskesygdomme er større for udsendte, der også har købt lægemidlerne førudsendelse, er blevet repatrieret under udsendelse i perioden 2005-2009,senest har været udsendt for mere end 6 år siden eller har følgende kom-binationer af missionserfaringer: Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan,Eksjugoslavien og Irak, Eksjugoslavien og Afghanistan, Afghanistan ogIrak (i forhold til Andre lande). Det samme gælder for udsendte, der en-ten har været anbragt uden for hjemmet i barndommen, var ledige åretinden første udsendelse, er opvokset i en eneforsørgerfamilie, har korteller lang uddannelse, var over 24 år på første udsendelse eller er kvinde.Analyserne indikerer, at risikoen for psykiske mén muligvis erlangsigtet, idet køb af medicin mod psykiske sygdomme først viser sig enårrække efter udsendelse (medianen er 5 år efter første udsendelse og 3år efter seneste). Derfor er det vigtigt at pointere, at det endnu er for tid-ligt at drage håndfaste konklusioner om det samlede omfang af psykiskemén, særligt for de senere generationer af udsendte til Irak og Afghani-stan.I alt er der knap 17 pct. af de 26.000 udsendte, der enten har fåetregistreret en psykiatrisk diagnose, har købt medicin mod psykiske lidel-
18
ser eller har været i behandling for stofmisbrug efter udsendelse uden athave været registreret før.HVOR STOR ER UDBREDELSEN AF ARBEJDSSKADER BLANDT DE UDSENDTE?
Vi undersøger omfanget af arbejdsskader blandt tidligere udsendte ud fraanmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen (ASK) samt registrerede arbejds-ulykker fra Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK). Derer samlet set 17 pct. af de udsendte (i alt 4.448 personer), som har fåetanmeldt en arbejdsskade hos ASK eller registreret en arbejdsulykke hosFAEK i analyseperioden. En stor del af de anmeldte arbejdsskader ogarbejdsulykker er uden méngrad.Sammenlignet med kontrolgruppen har de tidligere udsendte få-et anmeldt flere arbejdsskader til ASK i perioden 1992-2009 – 19 pct. afde tidligere udsendte (1.289 ud af de 6.778 udsendte, der er født i årgan-gene 1975-1982) har fået anmeldt en arbejdsskade hos ASK, mens denneandel i kontrolgruppen ligger på 9 pct. Det er vigtigt at bemærke, at ikkealle anmeldelser foretaget på vegne af de tidligere udsendte bliver aner-kendte. Endvidere er langt fra alle anmeldelser sket på grund af hændel-ser under udsendelser. De udsendte er ikke nødvendigvis ansat i forsva-ret i hele perioden, og arbejdsskaden kan også være sket i forbindelsemed arbejde hos en anden arbejdsgiver eller under tjeneste i Danmark.Men tendenserne i data indikerer, at de tidligere udsendte har haft enmere udfordrende arbejdsplads.Hvis vi fokuserer på anmeldte arbejdsskader på baggrund afpsykiske lidelser, er der en overrepræsentation blandt de udsendte sam-menlignet med kontrolgruppen. 18 pct. af de anmeldte erhvervssyg-domme blandt de udsendte er baseret på en psykisk diagnose, mens den-ne andel er 5 pct. for kontrolgruppen.I forhold til diagnosen PTSD finder vi, at der er 174 veteraner,som har fået anmeldt en erhvervssygdom på baggrund af denne diagnosei perioden 1997-2009. Anmeldelser af PTSD som erhvervssygdom skalses i lyset af arbejdsskadereformen, der i 2005 udvidede erhvervssyg-domsfortegnelsen til også at omfatte PTSD.For at få et samlet billede af konsekvenserne af udsendelse un-dersøger vi omfanget af de udsendte, som enten har fået anmeldt ellerbehandlet en arbejdsskade, er blevet såret eller repatrieret. Næsten allesårede (92 pct. af i alt 123 sårede) og lidt under halvdelen af de repatrie-rede (48 pct. af i alt 399 repatrierede) er registret med en arbejdsskade. I
19
alt er der 18 pct. af de udsendte (i alt 4.659 personer), som enten er ble-vet såret, repatrieret eller har fået anmeldt en arbejdsskade. Af disse 18pct. er det knap hver fjerde (22 pct.), der er registreret med en psykiatriskdiagnose, har købt medicin mod psykiske lidelser eller har været i be-handling for stofmisbrug i perioden 1995-2010. Der er således et mindreoverlap mellem de udsendte med psykiske mén og udsendte, som harfået anmeldt eller behandlet en arbejdsskade. Dette kan både forklaresved, at mange af de anmeldte skader er uden méngrad, og at andelen afanmeldte psykiske erhvervssygdomme er relativ lille.DØDELIGHED
En stor og direkte omkostning ved krig er, når udsendte dør under ud-sendelse. En indirekte omkostning kan være, hvis veteraner efter udsen-delse har større dødelighed end en sammenlignelig gruppe. I rapportenundersøger vi, om der er indikation på indirekte omkostninger i form aføget dødelighed blandt veteraner efter udsendelse.Vi kortlægger først dødeligheden blandt mandlige udsendte medudgangspunkt i de 295 mænd, der er døde (både under udsendelse ogefterfølgende) ud af alle de 26.000 udsendte i perioden 1992-2009. Kort-lægningen af de døde viser stor variation med hensyn til personlige, hel-bredsmæssige og militære karakteristika. Der er relativt flere unge mellem18 og 24 år, der er døde under udsendelse, end ældre udsendte over 45 år.Desuden er der relativt flere selvmord blandt veteraner, som senest harværet på missioner i Eksjugoslavien i starten af 1990’erne.Vi undersøger dernæst, om der er særlige faktorer, der øger risi-koen for at dø efter udsendelse. Analysen viser, at en registreret psykia-trisk diagnose eller køb af medicin mod psykiske sygdomme er risikofak-torer i forbindelse med død blandt veteraner. Desuden er der blandt en-gangsudsendte samt udsendte til Eksjugoslavien en øget risiko for at døefter udsendelse. Risikoen øges også, hvis den udsendte ved seneste ud-sendelse er mere end 45 år, har en kort uddannelse, samt hvis den ud-sendte ikke har børn.Efterfølgende beregner vi et dødelighedsindeks (Standard Mor-tality Ratio, SMR) blandt de udsendte og kontrolgruppen. Vi foretagerSMR-beregningerne i perioden 1992-2010 for årgangene født i 1975-1982 og udelader udsendte, der er ind- eller udvandrede samt dem, derdøde mens de var udsendt. Beregningerne viser en underdødelighedblandt veteraner sammenlignet med kontrolgruppen. Vi finder, at døde-
20
ligheden inden for årgangene er forskellig, men resultaterne er ikke signi-fikante, da antal døde per årgang er lavt.HVEM BESVARER IKKE SPØRGESKEMAER I FORBINDELSE MED FORSVA-RETS OPFØLGNINGSUNDERSØGELSERNE?
Siden 1997 har Militærpsykologisk Afdeling (MPA) – tidligere Institut forMilitær Psykologi (IMP) – løbende foretaget opfølgningsundersøgelser afholdudsendt personel i international tjeneste. Formålet med undersøgel-sen er primært at få kontakt til de soldater, der har fået problemer somfølge af udsendelse og tilbyde dem bistand. Undersøgelsen foregår ved,at MPA sender spørgeskemaer ud, og det betyder, at hvis de udsendteikke svarer på skemaet, da er det svært for forsvarets psykologer at ydebistand. I den forbindelse er det derfor vigtigt at lave en frafaldsanalyse,som beskriver de udsendte, som ikke besvarer spørgeskemaet (ca. 40pct.).Frafaldsanalysen tager udgangspunkt i de hold udsendt i perio-den 2007-2009, hvor vi har en oversigt over soldater, der har modtaget etspørgeskema fra MPA. Det drejer sig om 4.520 udsendte på missionernei Irak, Afghanistan og Eksjugoslavien (4.972 udsendelser i alt, da noglehar været udsendt mere end en gang i perioden).Frafaldsanalysen viser, at de udsendte, der ikke besvarer MPA’sopfølgningsskema, i høj grad er enlige, mænd og 18-24 år. Militære ka-rakteristika som at være konstabel, engangsudsendt eller at have tidligeremissionserfaring fra Eksjugoslavien og Afghanistan mindsker sandsyn-ligheden for at besvare MPA’s opfølgningsskema. Endelig viser resulta-terne, at sandsynligheden for at besvare opfølgningsskemaet mindskes,hvis den udsendte får registreret en psykiatrisk diagnose eller køber me-dicin mod psykiske sygdomme efter udsendelse. Frafaldsanalysen visersåledes, at det ikke er tilfældigt, hvem der besvarer MPA-opfølgnings-spørgeskemaet, og gruppen af veteraner med psykiske mén er såledesunderrepræsenteret blandt respondenterne.
21
KAPITEL 1
INDLEDNINGFra 1992 og frem til 2012 har Danmark udsendt mere end 30.000 solda-ter til internationale militære missioner. Det internationale engagementkan have både positive og negative konsekvenser for de udsendte, fx iform af bedre selvtillid eller i form af psykiske mén. Formålet med ho-vedprojektet ”Danske hjemvendte soldater” er at undersøge, hvilke kon-sekvenser udsendelse har for de danskere, der sendes ud på internationa-le militære missioner. Der er indlysende risici ved at blive udsendt, fx atkomme til skade eller at miste livet, men der er også andre mindre synligesundhedspåvirkninger, som eksempelvis psykiske efterreaktioner. Det erdisse, der er i fokus i denne rapport.Rapporten er den sjette og sidste udgivelse inden for projek-tet ”Danske hjemvendte soldater” og fokuserer på soldaternes psykiskesundhedsprofil før og efter udsendelse. Rapporten bygger på viden fra detidligere rapporter, som har været med til at identificere specifikke poten-tielt sårbare grupper blandt soldaterne, fx tidligere udsendte til Eksjugo-slavien.SFI har tidligere udgivet følgende rapporter:
Hjemvendte soldater. En interviewundersøgelse (2010).Soldater – før, under og efter udsendelse. Et litteraturstudie (2010).
23
Soldater før og under udsendelse. En kortlægning (2011).Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse (2012).Soldater før og efter udsendelse. En analyse af motivation, øko-nomiske forhold og kriminalitet (2012).
Den kvalitative interviewundersøgelse belyste de oplevelser, soldaternehar i forbindelse med deres udsendelser og pegede bl.a. på, at typen afmission, soldaterne har været udsendt på, har en betydning for deres op-levelser. Litteraturstudiet bidrog til en bedre forståelse af konsekvenserneaf udsendelse for danske soldater på internationale missioner ved at gen-nemgå den væsentligste internationale videnskabelige viden på området.Kortlægningen tegnede et portræt af soldaterne, inden de tog af sted påderes første mission, og beskrev de sårede, de repatrierede og de om-komne. Kortlægningen var også med til at identificere særligt udsattegrupper blandt de udsendte soldater, som fx tidligere udsendte konstab-ler til Eksjugoslavien. Spørgeskemaundersøgelsen belyste den aktuellesituation for veteraner på forskellige områder eksempelvis missionserfa-ringer og oplevelser, sociale relationer, sygelighed, rygning og forbrug afrusmidler. Den viste bl.a., at soldater ikke havde større forbrug af rus-midler end jævnaldrende mænd i befolkningen, og at 17 pct. af vetera-nerne vurderede, at de havde fået varige psykiske mén af deres udsendel-se. Rapporten, som omhandlede før- og efteranalysen, belyste ændringeri soldaternes motivationer før og efter udsendelse, samt hvordan udsen-delse påvirker soldaternes økonomiske situation og kriminalitet. Under-søgelsen viste bl.a., at soldaterne var mindre kriminelle end en kontrol-gruppe – både i forhold til kriminalitet generelt (færdselsovertrædelserekskluderet) og voldskriminalitet.Vi kortlægger i denne rapport soldaternes sundhedsprofil før ogefter udsendelse med udgangspunkt i populationen af de ca. 26.000 sol-dater, der har været udsendt i perioden 1992-2009. Vi undersøger solda-ternes psykiske helbred i form af psykiatriske diagnoser, køb af medicinmod psykiske sygdomme og antallet af kontakter til det psykiatriskesundhedssystem. Derudover kortlægger vi arbejdsulykker registreret hosForsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK) samt alle an-meldelser til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Endvidere analyserer vi døde-ligheden for de udsendte.I analyserne sammenligner vi de udsendte med en kontrolgruppebestående af mænd, som er vurderet egnet til militærtjeneste på
24
Forvarets Dag (tidligere session). Vi har desuden fokus på, om der erforskelle mellem grupper af udsendte såsom mellem personelgruppereller udsendte med varierende missionserfaring.Analyserne er baseret på et datagrundlag bestående af registerda-ta fra forsvaret, Danmarks Statistik, Arbejdsskadestyrelsen og Sundheds-styrelsen samt oplysninger fra Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center(Militærpsykiatrisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center København, Rigs-hospitalet). Datagrundlaget gør det muligt at undersøge, om der fx skerændringer i soldaternes køb af medicin eller kontakt til sundhedssystemetfør og efter udsendelse, og om disse forskelle knytter an til forskelligemilitære forhold såsom antallet af udsendelser, missionstype eller perso-nelgruppe.Derudover foretager vi en frafaldsanalyse af forsvarets psykolo-gers opfølgningsundersøgelse. Formålet med frafaldsanalysen er at un-dersøge, om de personer, som ikke har besvaret psykologernes spørge-skema, adskiller sig fra dem, der har besvaret det, fx ved at have flerepsykiatriske diagnoser eller ved at købe mere medicin mod psykiske syg-domme. Frafaldsanalysen gør det muligt at vurdere, hvor mange potenti-elt sårbare soldater forsvarets psykologer formår at komme i kontaktmed. Datagrundlaget for frafaldsanalysen er baseret på den såkaldte op-følgningsundersøgelse som består af en spørgeskemaundersøgelse udar-bejdet og gennemført af forsvarets militærpsykologer.I denne rapport benytter vi udtrykkene ”veteran”, ”soldat”og ”udsendt” synonymt, selvom ikke alle udsendte nødvendigvis er sol-dater. Der findes fx også læger og tolke blandt de udsendte.Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er et tilfældigt ud-snit af den danske befolkning, som bliver sendt ud som soldater på in-ternationale militære missioner. Særlige udvælgelsesprocesser betyder, atdet generelt er et særligt udsnit af befolkningen, der er i forsvaret og bli-ver udsendt på militære operationer. Derfor er det en vanskelig opgave atkonstruere en kontrolgruppe for de udsendte. Vi har konstrueret en kon-trolgruppe, der består af mænd, der er vurderet egnet til aftjening af vær-nepligt på Forsvarets Dag (tidligere session), og somikkehar været ud-sendt. Personer i kontrolgruppen og de udsendte har gennemgået forsva-rets egnethedsvurdering og adskiller sig derfor ikke væsentligt, hvad an-går forskellige objektive forhold som intelligens og helbred på det tids-punkt, hvor de deltager på Forsvarets Dag. Vi kan derefter sammenligneden gennemsnitlige forskel mellem de udsendte og kontrolgruppen fx i
25
form af forskelle i køb af medicin mod psykiske sygdomme eller antalkontakter til det psykiatriske system.De tidligere udgivelser i projektet ”Danske hjemvendte soldater”(Lyk-Jensen m.fl., 2011 og 2012) viste, at de udsendte er en sammensatgruppe, og vi forventer derfor ikke, at forekomsten af psykiske mén vilvære ens blandt alle veteraner. Der kan tænkes at være forskelle, derknytter an til personelgruppe, type af mission m.m. For at kunne tolkestatistiske estimater som kausale effekter i en konsekvensanalyse er detnødvendigt at kontrollere for en række parametre som eksempelviskampeksponering, oplevelser under mission samt socioøkonomisk bag-grund. Datagrundlaget gør det muligt at kontrollere for social baggrund,men vi kan ikke kontrollere for oplevelser under en mission som fxkampeksponering.Desuden kan det være svært at påvise, hvorvidt en given effektskyldes udsendelse. Derfor arbejder vi ud fra en hypotese om, at hvissoldaterne ikke er registreret med en psykiatrisk diagnose, ikke har købtmedicin mod psykiske sygdomme og heller ikke har været i behandlingfor stofmisbrug før udsendelse, så kan ændringerne i soldaternes psyki-ske helbred efter udsendelse med sandsynlighed henføres til udsendelse –især hvis ændringerne i soldaternes sundhedsprofil afviger fra en sam-menlignelig kontrolgruppe. Selvom vi ikke foretager en decideret kausal-analyse, vil vi således alligevel kunne udtale os om nogle følger af udsen-delse.Rapporten afdækker følgende spørgsmål:
Har soldaterne fået psykiske mén efter deres udsendelser? Visereventuelle mén sig i form af psykiatriske diagnoser, misbrugsbe-handling eller i køb af medicin mod psykiske sygdomme?Hvordan er udviklingen i soldaternes psykiske sundhedsprofil førog efter udsendelse?Hvordan er udviklingen i soldaternes psykiske sundhedsprofil iforhold til en kontrolgruppe?Hvor mange soldater er registreret med en anmeldt arbejdsskade?Har tidligere udsendte en højere risiko for at dø tidligt i forhold tilen kontrolgruppe?
26
Er der større psykiske mén blandt soldater, der ikke har besvaretmilitærpsykologernes spørgeskema sammenlignet med soldater,der har?
Svarene på ovenstående spørgsmål bidrager til ny viden om danske vete-raners psykiske helbred og kan være med til at identificere eventuelleproblemstillinger blandt veteranerne generelt eller mere specifikt blandtsærlige grupper af veteraner.Vi har struktureret rapporten som følger:
I del I kortlægger vi soldaternes sundhedsprofil før og efter ud-sendelse. Analyserne bygger på registerdata fra forskellige kilder. Ikapitel 2 præsenterer vi data og i kapitel 3 undersøgelsesmetoden.Fra kapitel 4 til 6 præsenterer vi resultaterne af analyserne af hen-holdsvis psykiatriske diagnoser samt antal og type af kontakter tildet psykiatriske system (kapitel 4), køb af medicin mod psykiskesygdomme og omfanget af personer i stofmisbrugsbehandling (ka-pitel 5) samt arbejdsskader i form af anmeldte arbejdsulykker ogerhvervssygdomme (kapitel 6).I del II undersøger vi dødeligheden efter udsendelse blandt de ud-sendte (kapitel 7). Kapitel 8 består af en frafaldsanalyse af forsva-rets psykologers opfølgningsundersøgelse.
Hvert kapitel afsluttes med en opsamling af de væsentligste pointer. Devigtigste konklusioner fra hvert kapitel gennemgår vi i kapitel 9 i en sam-let konklusion og perspektivering.
27
KAPITEL 2
DATAI dette kapitel beskriver vi det datagrundlag, som vi anvender i analyser-ne, og betegner som SFI’s datagrundlag.
DATA
DATAGRUNDLAGET
Det medicinske modul bygger på data om soldater, der har været ud-sendt mellem 1992 og 2009 – ca. 26.000 personer. Data omfatter oplys-ninger om sårede i kamp (123 personer) og døde under udsendelse uan-set årsag (51 personer) fra 1992-20091, repatrierede fra 2005-2009 (399personer)2samt 15.433 personer der i perioden 1997-2009 har besvaretspørgeskemaer i forbindelse med opfølgningsundersøgelsen fra det da-værende Institut for Militærpsykologi (IMP), der i dag hedder Militær-psykologisk Afdeling (MPA).For at kunne analysere ændringer i soldaternes sundhedsprofilfør og efter udsendelse er det afgørende at have adgang til detaljerede1. Blandt de udsendte i perioden 1992-2009 er der yderligere fire personer, som er omkommet i2010.2. I perioden 2005-2009 er der overlap mellem de repatrierede og sårede, idet 48 repatrierede findesblandt de sårede.
29
data. Det er nødvendigt, at data beskriver personerne over en årrække(paneldata3), da analyserne kræver informationer før, under og efter enudsendelse. For at afdække forklaringer og gøre det muligt at inddele deudsendte i undergrupper inddrager vi desuden deres sociodemografiskeog militære karakteristika. Rapportens datagrundlag tager udgangspunkt idet datasæt, der er blevet dannet i forbindelse med rapportenSoldater førog under udsendelse. En kortlægning(Lyk-Jensen m.fl., 2011). Datagrundlaget,der beskriver de 26.000, er sammensat af mange forskellige datakilder,for flere detaljer se Lyk-Jensen m.fl. (2011). Her er det desuden muligt atlæse mere om, hvordan vi har defineret og afgrænset en udsendelse samtom de forskellige kvalitetstjek, vi har foretaget for at validere data.Fra forsvarets egne registre har vi fået adgang til oplysninger omenkeltindivider i analyseperioden 1992-2009, fx antal udsendelser, missi-oner, personelgruppe eller funktion, enhed og resultater af intelligenstest.Vi har dog ikke fået oplysninger om typen af ansættelseskontrakt (fx K35og K604). Det betyder, at der er nogle forhold, det er muligt at kontrolle-re for i analyserne, mens vi ikke kan kontrollere for andre forhold, selv-om det ligeledes kunne have været relevant.
REGISTERDATA
Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Sund-hedsstyrelsen (SST) i perioden fra 1995-2010. Denne periode er valgt, dadata fra Lægemiddeldatabasen først er tilgængelige fra 1995. Registerover stofmisbrugere i behandling er tilgængeligt fra 1996, men der er fåobservationer i dette register, så vi har alligevel valgt at se på data fra1995. Data beskriver de personer, der har været udsendt på internationa-le missioner fra 1992 til 2009 samt de personer, der er blevet vurderetegnet til værnepligt på Forsvarets Dag i perioden 1994-2010. Informati-oner om både de udsendte og en kontrolgruppe vil blive beskrevet nær-mere i kapitel 3. De enkelte registre er sammensat til et paneldatasæt ogved hjælp af personernes identifikationsnumre, som er anonymiseredecpr-numre, er det muligt at koble de forskellige paneldatasæt sammen.Denne rapport bygger på følgende registre:
3. Paneldatasæt indebærer, at personerne i stikprøven kan observeres i flere år.4. K35 og K60 er kontrakttyper for fastansatte i forsvaret, som indbefatter ansættelse, indtil manfylder henholdsvis 35 år og 60 år.
30
1. Befolknings-, hustands- og familieregistrene, som indeholder in-formationer om fx køn, alder, bopæl, familietype og antal børn.2. Uddannelsesregistret, som indeholder informationer om højestefuldførte og igangværende uddannelse.3. Indkomstregistret, som indeholder informationer om socioøko-nomisk status.4. Børne- og ungeregistret, som indeholder informationer om fore-byggende foranstaltninger, herunder anbringelser.5. Registrene for vandringer, indvandrere og efterkommere, somindeholder informationer om etnisk baggrund samt indvandrings-og udvandringstidspunkter.6. Psykiatriregistret (PSYK), som indeholder oplysninger om psy-kiatriske diagnoser, antal kontakter til det psykiatriske sundheds-system og typer af kontakt (ambulant, skadestuebesøg, indlæggel-ser).7. Lægemiddeldatabasen (LMDB), som indeholder oplysninger omkøb af medicin, såsom antal køb, volumen målt i døgndosis ogantal pakker.8. Sygesikringsregistret, som indeholder oplysninger om kontakt tilalment praktiserende læge, speciallæge eller psykiater og psykolog.9. Misbrugsregistret, som indeholder oplysninger om de personer,der har modtaget behandling for stofmisbrug i perioden 1996-2010.10. Arbejdsskadestyrelsens register (ASK), som indeholder oplysnin-ger om anmeldte arbejdsskader i perioden 1992-2009. Registretindeholder oplysninger om kendelse, skadesdato, ulykkens art,erhvervssygdommens diagnose, méngrad, erhvervsevnetabs-procent, méngodtgørelse og samlet erhvervsevnetabserstatning.11. Døderegistret fra Danmarks Statistik og dødsårsagsregistret fraSundhedsstyrelsen, der begge indeholder information om dødsårog dødsårsager.
ANDRE DATAKILDER
Oplysninger om psykiatriske diagnoser og året for diagnoserne fraKrise- og Katastrofepsykiatrisk Center (Militærpsykiatrisk Ambula-torium, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet) i perioden
31
1992-2010.5Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FA-EK) som i perioden 1997-2010 har registreret arbejdsulykker samtbagatelsager (dvs. hvor méngraden er under 5 pct.) for udsendte tilinternationale missioner. Her findes oplysninger om skadesdato,skadesland og méngrad.MPA’s opfølgningsundersøgelse. Siden 1997 har MPA jævnligt fo-retaget en undersøgelse af holdudsendt personel efter deres hjem-komst fra internationale missioner. Vi foretager en frafaldsanalyseaf MPA’s undersøgelse ud fra en liste (postlisten) over dem, MPAhar sendt deres undersøgelse til. Postlisten dækker årene 2007-2009.
Disse registre kan tilsammen bruges til at kortlægge sundhedsprofilensamt den sociodemografiske profil for de udsendte soldater og kontrol-gruppen. Udsendte er defineret som de danske soldater, der har væretudsendt på én eller flere internationale militære missioner i perioden1992-2009, og kontrolgruppen er defineret som personer, der er vurderetegnet til værnepligt på Forsvarets Dag i perioden 1994-2009, jf. metode-kapitlet (kapitel 3).Sammenkørslen af disse registre udgør vores datagrundlag, somvi fremadrettet vil referere til som ”SFI’s datagrundlag” i kildehenvisnin-gerne til tabeller og figurer i analysen.
BAGGRUNDSVARIABLERSOCIODEMOGRAFISKE VARIABLER
Vi har benyttet Danmarks Statistiks demografiske variabler til at beskrivesammensætningen af populationen af udsendte og kontrolgruppen. Vianvender oplysninger såsom:
KønAlder6(18-24 år, 25-29 år, 30-44 år, 45 år og ældre)Civilstand (enlig/ikke-enlig)Etnisk baggrund (etnisk dansk/anden etnisk baggrund end dansk)
5. Det vil sige, at når vi undersøger psykiatriske diagnoser, er vores kilder PSYK og KKC, men nårvi undersøger kontakter til psykiatri, er vores kilde udelukkende PSYK.6. I regressionsanalyserne har vi samlet kategorierne 25-29 år og 30-44 i én kategori: 25-44 år.
32
Uddannelse (uddannelse på lavt niveau: grundskole/uoplyst; ud-dannelse på mellemniveau: en gymnasial-/erhvervsuddannelse;uddannelse på højere niveau: kort/mellem/lang videregående ud-dannelse)Hjemmeboende børn (ja/nej)Anbragt uden for hjemmet inden det 18. leveår (ja/nej)Opvokset i eneforsørgerfamilie7(ja/nej).
Disse forhold indgår som kontrollerende variabler i regressionsanalyser-ne (del I og II). Med undtagelse af alder, der er opgjort i selve året forden første udsendelse, er alle baggrundsvariabler opgjort ét år før førsteudsendelse. Årsagen er, at baggrundsvariablene ellers kan være påvirkedeaf udsendelsen fx kan civilstand ændre sig fra gift til skilt eventuelt pga.en udsendelse. Specifikke oplysninger om sundhedsvariablerne beskrivessærskilt i de tilhørende kapitler.Derudover benytter vi i før- og efteranalysen militære oplysnin-ger om:
Personelgrupper (konstabel-, sergent-, officersgruppen, andet per-sonel8, uoplyst)Første mission (UNPROFOR:United Nations Protection Forcesi Bos-nien-Herzegovina, Kroatien, Serbien, Montenegro og Makedonien9,IFOR:UN-mandated Implementation Forcei Bosnien-Herzegovina,SFOR:Stabilization Forcei Bosnien-Herzegovina, KFOR:NATOKosovo Forcei Kosovo, ISAF:International Security Assistance ForceiAfghanistan, IRAK: Koalitionen i Irak og andre missioner10)Missionserfaring i alt (jf. kapitel 3)Udsendelsesår
DATASIKKERHED
Det kræver adgang til de udsendtes cpr-numre at sammenkoble alle op-lysningerne fra Danmarks Statistiks registre og forsvarets registre. Ad-gangen til data foregår gennem Danmarks Statistik i en anonymiseret7. Hvorvidt personen som 17-årig boede med én forælder.8. Andet personel er fx læger, sygeplejersker, præster og tolke.9. UNPROFOR indeholder også UNCRO:United Nations Confidence Restoration Operation in Croatia.10. Andre missioner omfatter mindre missioner samt missioner som FN-observatører.
33
form, hvilket sikrer, at vi overholder registerlovgivningen. Projektet er (jf.persondataloven, kapitel 4 § 10) anmeldt til og godkendt af Datatilsynet.Danmarks Statistik anonymiserer data (cpr-numre erstattes afidentifikationsnumre), og efterfølgende bliver alle oplysninger opbevaretpå Danmarks Statistiks forskermaskine, som SFI’s forskere har en sikretadgang til. Selve afrapporteringen af analysens resultater udført af SFIforegår på et overordnet niveau, hvor det ikke er muligt at identificereenkeltpersoner.
34
DEL I: VETERANERSSUNDHEDSPROFIL − FØR OGEFTER UDSENDELSEDenne del af rapporten har til formål at kortlægge soldaternes psykiskesundhedsprofil før og efter udsendelse på en international militær missi-on. Fokus er på psykiske mén i form af psykiatriske diagnoser, køb afudvalgt medicin mod psykiske lidelser, indlæggelsesmønstre, misbrugs-behandling, anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Vi vil der-udover undersøge, om der er forskelle mellem grupper af udsendte – fxmellem engangs- og flergangsudsendte.Med udgangspunkt i populationen af de ca. 26.000 udsendte, derhar deltaget i internationale militære missioner i perioden 1992-2009, an-vender vi et analysedesign, der kan sammenligne forhold før og efter ud-sendelse. Vi undersøger, hvordan de udsendtes sundhedsprofil udviklersig i perioden 1995-2010, hvor data er tilgængelige både før og efter de-res første udsendelse. Når det er muligt, sammenholder vi de udsendtemed en sammenlignelig kontrolgruppe.I kapitel 3 præsenterer vi undersøgelsesmetoden. Efterfølgendepræsenterer vi i kapitel 4 resultaterne for analysen af psykiatriske diagno-ser og kontakter til det psykiatriske sundhedssystem. I kapitel 5 kortlæg-ger vi køb af medicin mod psykiske sygdomme og misbrugsbehandling,og i kapitel 6 beskriver vi anmeldte arbejdsskader blandt de udsendte.
35
KAPITEL 3
METODE OG POPULATIONI dette kapitel beskriver vi forskellige udfordringer i forbindelse med ana-lysen af ændringer i soldaternes sundhedsprofil før og efter udsendelse.Dernæst definerer vi de centrale variabler, vi anvender i de forskelligeanalyser i del I. Efterfølgende præsenterer vi før- og efteranalysen ogformålet med at sammenligne de udsendte med en kontrolgruppe. Tilsidst beskriver vi de statistiske metoder og test, vi anvender.
ANALYTISKE UDFORDRINGER
I denne rapport vil vi undersøge psykiske helbredsmæssige konsekvenserefter udsendelse. Det anvendte datamateriale (registerdata) er et resultataf passive observationer af individers valg og handlinger. Derfor kan videsværre ikke uden videre konkludere, at de forskelle, vi finder i ud-faldsmål (fx andel der køber medicin mod psykiske sygdomme eller andelmed en psykiatrisk diagnose) mellem de udsendte (indsatsgruppen) ogkontrolgruppen, skyldes selve udsendelsen. Det er derfor ikke muligt atdrage håndfaste konklusioner i forhold til kausalitet.Derudover er de soldater, der udsendes på internationale missi-oner, ikke et tilfældigt udsnit af den danske befolkning. Det betyder, ateventuel variation mellem de udsendte og kontrolgruppen kan skyldes, at
37
der er systematiske forskelle – ud over dem, vi kan kontrollere for – derpåvirker udfaldsmålet. Vi kan eksempelvis forestille os, at personer medsærlige karakteristika vælger at blive udsendt på en international militærmission eller på særlige missioner. Dette kaldes ”selvselektion” og detkan vi ikke kontrollere for.Så længe deltagelsen i en specifik mission ikke er tilfældig, kanforskelle ikke umiddelbart tilskrives udsendelsen på den givne mission.Forskelle kan skyldes andre faktorer som fx forskelle i social baggrund.Et eksempel kan være, hvis soldater, der vælger at deltage i én mission, iforvejen er mere (eller mindre) socialt belastede, og dermed har større(eller mindre) sandsynlighed for efterfølgende at udvikle reaktioner ellerfå sociale problemer efter hjemkomst end soldater, der vælger at deltage ien anden mission eller end dem, som helt fravælger en udsendelse. Detkan også tænkes, at soldater, der vælger at deltage i en mission, er særligtudvalgte gennem forsvarets udvælgelsesprocesser, og derfor er psykiskstærkere personer, der har mindre sandsynlighed for efterfølgende at ud-vikle reaktioner. Disse eksempler illustrerer, at det kan være svært at på-vise, at en given ændring skyldes udsendelse og ikke andre forhold.11Derfor arbejder vi med en hypotese om, at hvis en soldat ikkehar haft kontakt til det psykiatriske sundhedssystem, fået en psykiatriskdiagnose, modtaget misbrugsbehandling, eller købt medicin mod psyki-ske sygdomme før udsendelse, vil det være sandsynligt, at ændringer ipsykisk helbred skyldes udsendelse. Det vil især være tilfældet, hvis æn-dringerne i soldatens sundhedsprofil afviger fra en sammenlignelig kon-trolgruppe.Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at vores data-grundlag kun indeholder oplysninger om udsendelser til og med 2009, ogderfor omhandler resultaterne i projektet ”Danske hjemvendte soldater”kun de udsendte mellem 1992 og 2009. Det er således ikke muligt påbaggrund af rapportens datagrundlag at drage konklusioner for udsendteefter 2009. Det er heller ikke muligt at se, om de udsendte har været påmission før 1992. Derudover har vi oplysninger fra sundhedsregistrene iperioden 1995/1996-2010, og det betyder, at vi ikke kan se historikkenfør udsendelse for soldater, der har været udsendt i begyndelsen af1990’erne. Til gengæld risikerer vi ikke at sammenblande hændelser før11. Disse er blot eksempler, og Lyk-Jensen mfl. (2011)Soldater før og under udsendelse. En kortlægningviser, at de udsendte i perioden 1992-2009 i gennemsnit ikke er mere socialt belastede end jævn-aldrende mænd i Danmark. Dog kan der være forskelle mellem udsendte på forskellige missioner.
38
og efter udsendelse ved fejlagtigt at observere diagnoser inden udsendel-se, som i virkeligheden er diagnoser, der registreres efter en tidligere ud-sendelse før 1992.
DEFINITIONERHVAD ER EN UDSENDELSE?
Analyserne i denne rapport fokuserer på psykiske helbredsmæssige kon-sekvenser af en udsendelse. I dette afsnit vil vi beskrive, hvor forskelligeudsendelser kan være, og hvor forskellige opfattelserne af en udsendelsekan være. Indledningsvis stillede vi en række undersøgelsesspørgsmål,som analyserne kan besvare. For eksempel: Har de udsendte fået en psy-kiatrisk diagnose efter udsendelse? Har de udsendte i gennemsnit købtmere medicin mod psykiske sygdomme efter udsendelse end før? For atkunne besvare disse spørgsmål er det vigtigt at definere en udsendelse.Er det udsendelsen i sig selv, eller er det særlige oplevelser under noglebestemte udsendelser, der påvirker soldaterne og deres psykiske helbred?Tidligere rapporter fra projektet ”Danske hjemvendte soldater”har vist, at en udsendelse kan være meget forskellig fra hold til hold, framission til mission og fra år til år. SpørgeskemaundersøgelsenSoldaterefter udsendelse – en spørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensen m.fl., 2012) viser fx,at hver anden udsendte har oplevet kamphandlinger, og at samlet set 17pct. af respondenterne angav, at de har fået større eller mindre varigepsykiske mén af deres udsendelse.De 26.000 udsendte er, som tidligere nævnt, en meget heterogengruppe, der har været udsendt til missioner med forskelligt risikoniveau(se Lyk-Jensen m.fl., 2011). Vi forventer derfor ikke, at udsendelse har desamme følger for alle 26.000 udsendte, og vil derfor undervejs fokuserepå forskellige grupper af udsendte. I rapportenSoldater – før og efter udsen-delse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet”(Lyk-Jensenm.fl., 2012) viste vi, at der i perioden 1992-2011 er sket en markant stig-ning i forhold til antallet af sårede og omkomne, samt at der i perioden2005-2011 er sket en markant stigning i antallet af repatrierede. Rappor-ten viste også, at udsendtes missionserfaringer er meget forskellige – om-stændighederne under udsendelse varierer meget, og forholdene på mis-sionerne kan ændre sig, efterhånden som konflikter bliver løst eller op-trappet. Oplevelserne ved at have været udsendt med fx Nato KosovoForce (KFOR) i Eksjugoslavien før eller efter 2000 kan derfor være me-
39
get forskellige, ligesom oplevelserne ved at have været udsendt med In-ternational Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan før eller efter2004 kan være meget forskellige.Soldaternes arbejdsfunktion under udsendelse, fx minerydder el-ler kok, er også en vigtig faktor, der kan forklare eventuelle forskelle irisikoniveau og oplevelser under udsendelse. Desværre har vi ikke oplys-ninger om de udsendtes arbejdsfunktion, og kan derfor ikke kontrollerefor disse forskelle.Når vi sammenligner soldaterne med kontrolgruppen er forskel-len at førstnævnte gruppe har været udsendt. Udsendelse kan betragtessom en indsats (en slags intervention), som soldaterne selv har indvilligeti. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at udsendelser kan bestå afén udsendelse i alt, flere udsendelser i løbet af få år eller flere udsendelseri løbet af mange år, samt at soldaternes erfaring på udsendelsestidspunk-tet varierer. Det betyder, at indsatsen ”udsendelse” ikke nødvendigvis erafgrænset i tid, og at udsendte på forskellige missioner og hold kommerhjem på forskellige tidspunkter med forskellige oplevelser i bagagen. Ind-satsen varierer med andre ord fra soldat til soldat afhængigt af mission,udsendelsesår, personelgruppe m.m.Som illustreret af ovenstående er der mange udfordringer i for-bindelse med at undersøge konsekvenser af en udsendelse på soldaternessundhedsprofil. Nogle af disse udfordringer er det muligt at tage højdefor ved at vælge passende metoder og ved at inddrage de rette variabler.Senere i dette kapitel vil vi præsentere vores metodetilgang, der så vidtmuligt tager højde for nogle af de omtalte udfordringer. Samtidig vil vitilpasse metodetilgangen i de forskellige kapitler, så vi bedst muligt kantage højde for de forskellige udfordringer, der kan være.HVEM ER INDSATSGRUPPEN?
I denne undersøgelse er det militært personel12, der har været udsendt påinternationale militære missioner for Danmark i perioden fra 1992-2009,der udgør indsatsgruppen, dvs. som har været udsendt. Vores indsats-gruppe er således ikke et tilfældigt udsnit af befolkningen, men derimoden selekteret gruppe af militært personel, som gennemgår en særlig for-mel og uformel udvælgelsesproces inden udsendelse (for flere detaljer se12. Der er omkring 5 pct. blandt de 26.000 udsendte, som har været udsendt som civilt personel.Civilt personel gennemgår ikke de samme udvælgelsesprocesser inden udsendelse, da deres ar-bejdsopgaver typisk er anderledes end det militære personels arbejdsopgaver.
40
Lyk-Jensen m.fl., 2011:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning,kapitel3, og Lyk-Jensen m.fl., 2010:Soldater før, under og efter udsendelse. Et littera-turstudie,kapitel 2). Soldater, der har gennemført værnepligt, er dels ble-vet erklæret egnet eller delvist egnet til aftjening af værnepligt på bag-grund af deres fysik og en intelligenstest (Børge Prien-prøven)13. Indenudsendelse sker der desuden endnu en selektion, da potentielle kandida-ter til udsendelse skal leve op til en række psykiske og fysiske krav.Hovedparten af danske veteraner udsendt mellem 1992 og 2009kan grupperes i tre kategorier:
Veteraner fra Eksjugoslavien,som har været udsendt siden 1992.Missionerne i Eksjugoslavien har været fredsbevarende, men belast-ningsgraden har været meget forskellig afhængigt af tidspunktet ogstedet for udsendelse. Visse hold har oplevet kamphandlinger, og ialt er 12 soldater døde, og 36 er blevet såret i Eksjugoslavien.Veteraner fra Irak,som har været udsendt mellem 2003 og 200714.Missionerne i Irak var fredsskabende, og indsatsen var præget afkonfrontationer med oprørsgrupper og angreb mod danske styrker.I alt er 8 soldater døde, og 19 soldater er blevet såret i Irak.Veteraner fra Afghanistan,som har været udsendt siden 2002.Indsatsen har i stigende grad, og i langt højere grad end tidligeremissioner med dansk deltagelse, været præget af hyppige konfronta-tioner med oprørsstyrker. Det har afspejlet sig i et væsentligt størreantal faldne og sårede soldater. Pr. 28. september 2011 er 38 solda-ter døde, og 175 soldater er blevet såret i Afghanistan.
I perioden 1992-2009 har nogle soldater været udsendt til ét af disse tremissionsområder, mens andre har været udsendt til en kombination af detre missionsområder. Derfor grupperer vi soldaterne efter deres missi-onserfaring og undersøger syv grupper af soldater udsendt til forskelligemissionsområder eller kombinationer af missionsområder. De forskelligekombinationer af missionsområder kan indikere belastningsgraden for-bundet med udsendelse, selvom det kan variere meget fra hold til hold.Vi inddeler soldaterne i følgende grupper efter missionserfaring:
13. De udsendte har ikke nødvendigvis alle aftjent deres værnepligt, men det har hovedparten, ogderfor antager vi, at flertallet af de udsendte blev selekteret på baggrund af adgangskravene tilværnepligt. Disse krav er klar defineret fra forsvarets side.14. I 2012 er der stadig et fåtal udsendte i Irak, men i 2007 sluttede det militære engagement, ogstørstedelen af soldaterne blev sendt hjem.
41
1.2.3.4.5.6.7.
Eksjugoslavien, Irak og AfghanistanIrak og AfghanistanIrak og EksjugoslavienAfghanistan og EksjugoslavienEksjugoslavienIrakAfghanistan
Kategori 1-4 indeholder således udsendte, der har været på en kombina-tion af forskellige missioner fx i både Eksjugoslavien, Irak og Afghani-stan (kategori 1), hvorimod kategori 5-7 indeholder udsendte, der kunhar været i henholdsvis Eksjugoslavien, Irak eller Afghanistan. Restkate-gorien (Andre lande) indeholder kun soldater, som hverken har væretudsendt til Eksjugoslavien, Afghanistan eller Irak15.Vores datagrundlag omfatter både soldater, der har været ud-sendt én gang (ca. 48 pct.) og soldater, som har været udsendt mere enden gang (ca. 52 pct.). Den information benytter vi til at undersøge en-gangs- og flergangudsendte særskilt for at finde ud af, om der er noget,der tyder på forskellige følgevirkninger i forhold til antal udsendelser.HVAD ER UDFALDSMÅLENE?
Vores analyse anvender forskellige helbredsindikatorer fra forskelligesundhedsregistre til at undersøge konsekvenser af udsendelse på solda-ternes psykiske helbred. Definitionerne af helbredsvariablerne er kompli-cerede og meget specifikke i forhold til analyserne, og vi har derfor valgtat lave udførlige definitioner på helbredsvariablerne i selve kapitlerne idel I. Helbredsvariablene bliver defineret i følgende kapitler:
Psykiatriske diagnoser (kapitel 4)Kontakt til det psykiatriske sundhedssystem (kapitel 4)Køb af medicin mod psykisk sygdom (kapitel 5)Misbrugsbehandling (kapitel 5)Anmeldte arbejdsskader registreret hos Arbejdsskadestyrelsen (kapi-tel 6)Arbejdsulykker registreret hos Forsvarets Arbejdsskade- og Erstat-ningskontor (kapitel 6)
15. Restkategorien udgør samlet set 5 pct. af de udsendte mellem 1992 og 2009.
42
FØR- OG EFTERANALYSEN
Formålet med denne analyse er dels at se udviklingen før og efter udsen-delsestidspunktet og dels at identificere faktorer blandt udsendte, dergiver øget risiko for at opleve psykiske mén efter udsendelse som medfø-rer fx psykiatriske diagnoser eller køb af medicin mod psykiske sygdom-me. Der er flere forhold, vi skal være opmærksomme på, når vi sammen-ligner soldaternes situation før og efter udsendelse. Det er vigtigt, at vikan tidsfastsætte indsatsen (udsendelsen) for at sikre, at ændringer før ogefter udsendelse ikke skyldes ændringer i populationens sammensætning.Derudover er der nogle metodiske forudsætninger, der skal være opfyldt.I de følgende afsnit præsenterer vi disse krav til analysen.UDSENDELSESDATO
En vigtig oplysning i forbindelse med før-og efteranalysen er datoernefor soldaternes udsendelser. Analyseperioden burde dække alle udsendel-ser i perioden 1992-2009, men datagrundlaget er sammensat af mangeforskellige kilder, og det betyder, at nogle udsendelsesdatoer er behæftetmed usikkerhed. Derfor kan vi ikke udelukke, at der findes udsendelser,som ikke er registreret, enten fordi der er fejl i datoerne fra forsvaret,eller fordi der i øvrigt er mangelfulde oplysninger om udsendelsen. Der-udover kan nogle af de udsendte, vi definerer som førstegangsudsendte,have været udsendt tidligere – især hvis den tidligere udsendelse er før1992 og derfor ikke registreret. Denne usikkerhed drejer sig dog om gan-ske få udsendelser16.I før- og efteranalysen vil vi undersøge ændringerne før og efterden første udsendelse. Den seneste udsendelse definerer vi som den sid-ste udsendelse, der er registreret i vores datagrundlag med status i 2009,selvom der er nogle, der kan have haft flere udsendelser efterfølgende.Det vil sige, at for nogle er det reelt den sidste udsendelse, mens andrebliver udsendt igen efter 2009. For engangsudsendte i perioden 1992-2009 er første og seneste udsendelse den samme.ANALYSEPERIODEN
Første del af analysen (del I) er afgrænset til perioden 1995-2010, idetdata for medicinkøb først er tilgængelige fra 1995, mens diagnosekoder16. For flere detaljer, se rapportenSoldater før og under udsendelse. En kortlægning(Lyk-Jensen m.fl.,2011).
43
ifølge international klassifikation findes fra 1994. Misbrugerregistret erførst tilgængeligt fra 1996, men det omfatter kun få udsendte.Før- og efteranalysen kræver, at de udsendte findes i befolk-ningsregistret i hele perioden (1995-2010). Hvis ikke alle findes i registreti hele perioden, kan forskelle før og efter udsendelse skyldes ændringer isammensætningen af personer. Derfor ser vi bort fra udsendte, der ind-eller udvandrer eller dør i løbet af analyseperioden.17PRINCIPPET I FØR- OG EFTERANALYSEN
Den grundlæggende forudsætning for en før- og efteranalyse er, at dentager udgangspunkt i det faktum, at personen på nogle tidspunkter erudsendt og på andre tidspunkter ikke er udsendt. Analysen sammenlignerpå den måde en person med sig selv ved at beregne forskelle i gennem-snit i udfaldsmål såsom medicinkøb eller antal kontakter til det psykiatri-ske sundhedssystem før og efter udsendelse. Metoden fjerner faste indi-viduelle komponenter (dvs. individuelle karakteristika, der ikke ændrersig over tid), og giver det gennemsnitlige individuelle afkast blandt ind-satsgruppen (de udsendte), dvs. den gennemsnitlige effekt af udsendelsepå de udsendte.For at undersøge om udsendelse har en effekt på soldaternespsykiske helbred, er det nødvendigt at definere den kontrafaktiske situa-tion−dvs. det, der ville være sket, hvis de udsendte (indsatsgruppen)ikke havde været udsendt. Det problem kan løses ved at inddrage enkontrolgruppe bestående af personer, der ligner de udsendte så megetsom muligt, men som ikke har været udsendt. Derved kan den gennem-snitlige forskel i udfaldsmål mellem indsats- og kontrolgruppe tolkes someffekten af udsendelse. I før- og efteranalysen udgør de udsendte deresegen kontrolgruppe, idet de er observeret to gange, både før de blev ud-sendt (kontrolgruppen), og efter de har været udsendt (indsatsgruppen).Undersøgelsen sammenligner dermed de udsendtes psykiske helbredmålt i form af psykiatriske diagnoser, køb af medicin mod psykiske syg-domme, misbrugsbehandling samt antallet af kontakter til det psykiatri-ske sundhedssystem efter udsendelse med de udsendtes psykiske helbredfør udsendelse.Der er forskel på missionerne, og derfor vil analysen afgøre, omudsendte på forskellige missioner eller forskellige personelgrupper erblevet relativt mere eller mindre ”belastede” efter udsendelse sammen-17. Vi analyserer dødelighed særskilt i kapitel 8.
44
lignet med udsendte fra andre missioner eller andre personelgrupper. Påden måde løser vi problemet med det kontrafaktiske udfald ved at benyt-te et design, hvor den samme person – på forskellige tidspunkter – ob-serveres både i kontrol- og indsatsgruppen.Før- og efteranalysen forudsætter, at udsendelse afhænger af, atbåde observerbare individuelle karakteristika (fx køn, alder) og ikke-observerbare karakteristika (fx evner) er uændrede over tid. Derudoverforudsætter analysen, at det gennemsnitlige udfaldsmål (fx psykiatriskediagnoser) blandt de udsendte og kontrolgruppen ville have været detsamme, hvis de udsendte ikke havde været udsendt. Overtrædelser afantagelserne kan være:
Ashenfelter’s Dip: Ashenfelter viser, at personer, der har deltaget ijobtræningsprogrammer, har tendens til at opleve et ”fald” i deresindtjening, lige inden de kommer ind i programmet. Dette forbigå-ende indtjeningsfald påvirker effekten af jobtræningsprogrammerved, at en eventuel efterfølgende effekt er overdrevet (Ashenfelter,1978). Det kan eksempelvis være relevant, hvis de udsendte stoppermed at købe medicin mod psykiske sygdomme lige før udsendelseog forsætter igen bagefter.Hvis ændringer i gennemsnit skyldes udeladte variabler, fx ændrin-ger i økonomiske konjunkturer eller forandringer i livscyklus.
Fordelen ved denne før- og efteranalyse er, at vi ikke behøver at skaffedata om kontrolgruppen eller yderligere antagelser om udvælgelsespro-cessen. Derudover kan metoden kontrollere for selektion på faste, indi-viduelle observerede og ikke-observerede karakteristika.En ulempe ved en før- og efteranalyse er, at analysen ikke er ro-bust over for ændringer over tid, såsom at medicinforbrug typisk stigermed alderen. Den er heller ikke robust over for ubemærkede midlertidigeindividspecifikke komponenter, der påvirker deltagelse, såsom motivati-on eller evner.Når vi sammenligner forhold før og efter første udsendelse erdet dog vigtigt at pointere, at soldaterne bliver udsendt på et tidspunkt,hvor de både fysisk og psykisk må formodes at være på toppen. Det erderfor stort set ikke muligt for dem at få et bedre psykisk helbred efterudsendelse, og vi forventer derfor at deres sundhedstilstand vil forværresalt andet lige. Det er dog interessant at undersøge, hvorvidt og i hvor højgrad den forværres, og hvad tidsperspektivet er sammenlignet med kon-
45
trolgruppen, fx om der er systematik i, hvornår psykiske sygdomme op-træder i de to grupper.Igen er det vigtigt at understrege, at vi kun benytter før- og ef-teranalysen til at beskrive ændringerne før og efter udsendelse samt til atundersøge risikofaktorer i forbindelse med at udvikle psykiske mén efterudsendelse. Derfor kan analyserne ikke fortolkes som kausale. En måde,hvorpå det er muligt at tage højde for ændringerne, der kan skyldes ude-ladte variabler, er at sammenligne de udsendte med en kontrolgruppe,som ikke er dem selv.
KONTROLGRUPPE
Som vi så i ovenstående afsnit, er det vigtigt at kunne sammenligne ud-viklingen i de udsendtes sundhedsprofil med en kontrolgruppe beståendeaf ikke-udsendte. På den måde bliver det muligt at tage højde for, at psy-kiske sygdomme kan opstå med alderen, samt at der kan ske strukturelleændringer, fx hvis sundhedssystemet ændrer praksis med hensyn til diag-nosticeringen af psykiske lidelser. Før- og efteranalysen kan ikke tagehøjde for disse forhold. Derfor vælger vi at sammenligne de udsendtemed en kontrolgruppe.Som udgangspunkt skal kontrolgruppen ligne de udsendte såmeget som muligt for at sikre, at eventuelle forskelle mellem gruppernekan henføres tiludsendelseog ikke til andre forhold. De udsendte og per-sonerne i kontrolgruppen kan fx være ens i forhold til alder, køn og ud-dannelse. Styrken ved en kontrolgruppe er, at det bliver muligt at tagehøjde for ændringer, der ville være sket, selvom personerne ikke havdeværet udsendt, så de ikke forveksles med konsekvenser af udsendelse.Det er vanskeligt at konstruere en sådan gruppe, og vi kan derfor ikkenødvendigvis konkludere, om ændringer skyldes udsendelsen eller omder også er andre årsagssammenhænge, der spiller ind.Vi konstruerer en kontrolgruppe ud fra oplysninger fra Forsva-rets Dag for nogle udvalgte årgange og sammenligner dem med de sam-me årgange blandt de udsendte. Forsvarets Dag har til formål at rekrutte-
46
re unge mænd og kvinder18til værnepligtstjeneste, og er afløseren for dentidligere session.Kontrolgruppen vil således på mange måder ligne de udsendte,idet de er erklæret egnet på Forsvarets Dag, jf. boks 3.1. Som tidligerenævnt har de udsendte dog været igennem en yderligere selektion, indende er blevet udvalgt til udsendelse, og det kan derfor forventes, at de er ibedre psykisk og fysisk form end kontrolgruppen. Kontrolgruppen erdog et bedre sammenligningsgrundlag end jævnaldrende i befolkningen,da vi forventer, at forekomsten af psykiske sygdomme i kontrolgruppener lavere end forekomsten af psykiske sygdomme for hele fødselsårgan-gen i befolkningen, idet kontrolgruppen er blevet erklæret egnet til aftje-ning af værnepligt på Forsvarets Dag, hvor de via et spørgeskema giverudtryk for, om de har eller har haft fysiske eller psykiske problemer samtgennemgår forsvarets intelligenstest. Derfor kan de udsendte og kontrol-gruppen antages at være forholdsvis ens på forskellige objektive forholdsom intelligens og helbred på det tidspunkt, hvor de deltager på Forsva-rets Dag.Selvom kontrolgruppen kan adskille sig fra gruppen af udsendtemed hensyn til forskellige faktorer, udgør de alligevel et stærkt sammen-ligningsgrundlag, når vi sammenligner forekomsten af psykiske sygdom-me. Desuden har vi adgang til en række baggrundsoplysninger om dissepersoner, som vi kan inddrage i analysen.BOKS 3.1Egnethedserklæring på Forsvarets Dag (tidligere betegnet session)Alle mænd bliver automatisk indkaldt til Forsvarets Dag, når de fylder 18 år. Siden 2004 er 18-årige kvinder også blevet inviteret til at deltage. I et gennemsnitligt år vurderes 50 pct. egnet,10 pct. begrænset egnet og 40 pct. uegnet til aftjening af værnepligt. Begrundelser for fysiskuegnethed kan fx være astma eller rygproblemer. Ca. 7 pct. af de indkaldte findes uegnet pågrund af psykiske problemer.Det er lovpligtigt for alle unge mænd med fast ophold i Danmark at møde til Forsvarets Dagdet år, de fylder 18 år. Det er dog muligt at søge om udsættelse, hvis man er under uddannelseeller i lære. Udsættelse kan bevilges ind til det år, hvor den unge mand fylder 25 år. Gentagneudeblivelser fra Forsvarets Dag kan i sidste ende medføre bødestraf eller fængsel.Kilde: Oplysninger fra Forsvarets Rekruttering, jf. Lyk-Jensen m.fl. (2011) samt Forsvaret (2012).
18. Kvinder har ikke værnepligt i Danmark, men når de melder sig, bliver de også omfattet af beteg-nelsen ”værnepligtige”. Den korrekte betegnelse er dog, at de ”gør tjeneste på værnepligtslignen-de vilkår”.
47
Blandt udsendte er der både personer, der er erklæret egnet og begrænsetegnet på Forsvarets Dag (ca. 3 pct.), hvorimod vi i kontrolgruppen kunhar medtaget personer, der er blevet erklæret egnet. Årsagen er, at debegrænset egnet, der ender med at blive udsendt efter gennemført vær-nepligt, desuden gennemgår flere udvælgelsesprocesser, hvor de vurderesegnet til udsendelse. Der sker derfor en yderligere selektion, hvor detkun er de mest engagerede blandt de begrænset egnet, der ender med atblive udsendt. Der er derfor sandsynligvis en del af de begrænset egnet ikontrolgruppen, der er i relativt dårligere fysisk eller psykisk forfatningend de begrænset egnet blandt de udsendte19.Udvælgelsesprocessen i den danske hærs reaktionsstyrke er rela-tivt uformel. Der er nogle enkelte test, men derudover er det i stor ud-strækning befalingsmændene, der gennem træningsforløbet vurderer,hvem der er egnet til at blive udsendt. Erfaringer fra USA viser desuden,at psykiske belastningsreaktioner blandt amerikanske soldater ofte bliveropdaget tidligt, således at den grundlæggende træning i sig selv fungerersom en slags psykologisk udvælgelsesproces (jf. Larsson m.fl., 2008).Dette resulterer i en såkaldtHealthy Warrior Effect,hvilket viser sig ved, atalle psykiske symptomer med undtagelse af PTSD optræder med laverefrekvens blandt militært personel sammenlignet med andre grupper. Der-for forventer vi, at forekomsten af psykiske lidelser blandt de udsendtevil være mindre hyppig end blandt personer i kontrolgruppen.Vi undersøger en lang periode, og derfor er der en stor alders-spredning blandt de udsendte mellem 1992-2009. Det er således svært atfinde en god sammenligningsgruppe for alle de udsendte, og vi udvælgerderfor nogle specifikke årgange, når vi sammenligner udsendte med kon-trolgruppen. Det største overlap mellem fødselsårgange blandt de ud-sendte og kontrolgruppen findes for fødselsårgangene 1975-1982.20Detvil sige, at når vi efterfølgende refererer tilkontrolgruppen,mener vi mændfødt mellem 1975 og 1982, som er blevet vurderet egnet på ForsvaretsDag i perioden 1994 til 2010, og som ikke har været udsendt. For sikre atvi følger de samme personer i hele perioden, har vi desuden frasorteret19. ISoldater før og efter udsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet(Lyk-Jensenm.fl., 2012) undersøger vi forskelle mellem udsendte og en kontrolgruppe bestående af egnet ogbegrænset egnet på Forsvarets Dag. Vi vurderer dog, at den fysiske vurdering i denne rapport eraf større betydning og medtager derfor ikke de begrænset egnet. Der er ca. 16 pct. delvist egnet idata fra Forsvarets Rekruttering. Analysen er også både lavet med og uden delvist egnet, og deoverordnede resultater er de samme.20. Disse årgange er alle fyldt 25 år i 2010. Derfor observeret vi alle mænd fra disse årgange, der erblevet vurderet egnet.
48
personer, der ind- eller udvandrer eller dør i løbet af perioden, både ikontrolgruppen og blandt de udsendte.Desuden undersøger vi en mere afgrænset gruppe af soldater,bestående af soldater, der er født i årene 1975-1982, og som har væretudsendt første gang i 2002. På den måde er perioden før og efter udsen-delse bedre afgrænset, end når vi sammenligner alle udsendte født mel-lem 1975-1982 med kontrolgruppen. Vi har valgt udsendte i år 2002,fordi det er det år, hvor flest førstegangsudsendte fra fødselsårgangene1975-1982 udsendes. Derudover har førstegangsudsendte i 2002 væretpå forskellige missioner i Eksjugoslavien (SFOR og KFOR, ca. 81 pct.),Afghanistan (ISAF, ca. 2 pct.) samt på andre missioner (ca. 17 pct.).Selvom 2002 er et år med relativt få ulykkelige hændelser for danske ud-sendte soldater, har der alligevel været omkomne blandt udsendte på SFORog ISAF. En yderligere fordel ved at vælge udsendelsesåret 2002 er, at vimed større sikkerhed ved, at der for de førstegangsudsendte reelt er taleom første udsendelse. Alt i alt er 2002 således et velegnet år i den forstand,at der er udsendte fra forskelligartede missioner, som har været udsat forforskelligartet eksponering, men samtidig er det ikke et år, der har været ka-rakteriseret af ekstremt mange omkomne og tilskadekomne soldater.Kontrolgruppen inddrages for at kontrollere, om eventuelle ten-denser skyldes generelle tendenser i samfundet, eller om det er særligt forde udsendte. Analysedesignet er således møntet på beskrivende analyser,idet kontrolgruppen ikke kan leve op til de stringente krav en kausalana-lyse stiller, fordi de udsendte ikke er et tilfældigt udsnit af befolkningen.Fordelen ved dette design er dels, at det er meget transparent, og dels atdet giver mulighed for at fortolke tendenser ud fra hypotesen om, at hvisde udsendte ikke er registreret med en psykiatrisk diagnose, ikke har købtmedicin mod psykiske sygdomme og heller ikke har været i behandlingfor stofmisbrug før udsendelse, så kan ændringerne henføres til udsen-delsen. Det betyder, at selvom vi ikke kan drage konklusioner omhand-lende kausalitet i ordets mest stringente betydning, kan vi alligevel fortol-ke tendenser ud fra denne hypotese.
49
STATISISKE TEST OG REGRESSIONER
I denne rapport anvender vi forskellige regressionsmetoder og statistisketest for at vurdere, om forskelle mellem de grupper, vi sammenligner, ersignifikante eller blot kan tilskrives statistiske tilfældigheder.Vi anvender chi2-test og t-test for numeriske variable. For samt-lige test er angivet, om der er en statistisk signifikant forskel og i så faldpå hvilket niveau, eller om der ikke er nogen statistik signifikant forskel(n.s.). I en anmærkning angiver vi p-værdien, som er et udtryk for, hvorstatistisk signifikant sammenhængen er. Signifikante parametre i regressi-onerne er angivet med *, ** eller *** i en anmærkning i tabellerne. Detvil sige, at *** betyder, at variabler er signifikante på 1-procent-niveau, **at de er signifikante på et 5-procent-niveau, og * at de er signifikante pået 10-procent-niveau. P-værdien (p) er et udtryk for, hvor statistisk signi-fikant sammenhængen er og siger noget om, hvor stor en usikkerhed viaccepterer. Er p-værdien < 0,05 (**) anses sammenhængen eller forskel-len for at være tilstrækkelig sikker, så vi kan antage, at det ikke skyldes ettilfælde.Vi laver logistisk regression, som viser sammenhængen mellemsandsynligheden for fx at købe medicin mod psykiske sygdomme efterudsendelse og socioøkonomiske, helbredsmæssige samt militære karakte-ristika. Den simple logistiske regressionsmodel beskriver, at udfaldsvari-ablenyrepræsenterer sandsynlighedenθfor, at en hændelse indtræffer,mensxrepræsenterer forskellige baggrundskarakteristika. Sandsynlighe-den er ikke et lineært udtryk, der kan antage vilkårlige talværdier, menvarierer mellem 0 og 1. Det er derfor nødvendigt at transformere sand-synlighederne ved hjælp af nedenstående model:log⋯
1
Her betegner sandsynligheden for hændelsen for den i'te observation.Ved den logistiske regression finder vi altså frem til sammenhængen mel-lem sandsynligheder for fx at få en psykiatrisk diagnose og socioøkono-miske baggrundsfaktorer som civilstand og uddannelsesniveau. I tabel-lerne viser vi odds ratio (OR), der angiver sandsynligheden for, at enhændelse finder sted sammenlignet med sandsynligheden for, at den ikkefinder sted. OR skal tolkes således, at hvis værdien er 1, er der lige stor
50
sandsynlighed for, at hændelsen finder sted som for, at den ikke findersted. Er OR derimod større eller mindre end 1, er der henholdsvis størreeller mindre sandsynlighed for, at hændelsen finder sted for udsendtemed de givne karakteristika.
OPSAMLING
I dette data- og metodekapitel har vi opridset de centrale definitioner ogmetoder, vi anvender gennem rapporten. Mere specifikke definitionergennemgås i de relevante kapitler.Metodetilgangen i kapitlerne i del I kan skitseres som følger:
Først kortlægger vi de centrale sundhedsvariabler før og efter denførste udsendelse for alle ca. 26.000 soldater, som har været udsendti perioden 1992-2009.Dernæst undersøger vi ændringerne i soldaternes sundhedsprofil førog efter udsendelse.Til sidst sammenligner vi udviklingen i de centrale sundhedsvariab-ler blandt de udsendte med udviklingen i en sammenlignelig kon-trolgruppe.
Dog undersøger vi ikke nødvendigvis alle trin i de forskellige kapitler.Til- eller fravalget af de forskellige trin afhænger af, hvor meget de kanbidrage til analysen.Ved at sammenligne de udsendte med en kontrolgruppe kan vise, om der har været en generel stigning i antallet af diagnoser i en lig-nende del af befolkningen i samme periode og på den måde tage højdefor strukturelle ændringer i samfundet. Da de udsendte ikke er et tilfæl-digt udsnit af befolkningen, kan vi med rimelighed antage, at deres købaf medicin mod psykiske sygdomme er lavere, end det er i befolkningengenerelt. Vi udvælger derfor en kontrolgruppe bestående af mænd i år-gangene 1975-1982, der er vurderet egnet på Forsvarets Dag. Mænd ikontrolgruppen, formoder vi, har et bedre helbred end jævnaldrendemænd i befolkningen, og derfor udgør de et mere solidt sammenlig-ningsgrundlag for de udsendte, som har været igennem en fysisk og psy-kisk selektionsproces, inden de er blevet godkendt til udsendelse.
51
Analysedesignet er tilrettet rapportens formål: at kortlægge detidligere udsendtes psykiske sundhedsprofil før og efter udsendelse. Vikan derfor ikke udtale os om kausale sammenhænge.Analytiske variabler (udfaldsmål) i perioden 1995-2010:
Psykiatriske diagnoser før og efter den første udsendelse (kapitel 4)Kontakter til det psykiatriske sundhedssystem før og efter den førsteudsendelse (kapitel 4)Køb af medicin mod psykisk sygdom før og efter den første udsen-delse (kapitel 5)Misbrugsbehandling før og efter den første udsendelse (kapitel 5)Anmeldte arbejdsskader registreret hos Arbejdsskadestyrelsen (ASK)(kapitel 6)Arbejdsulykker registreret hos Forsvarets Arbejdsskade- og Erstat-ningskontor (FAEK) (kapitel 6)
Analyseperioden:
Vi fokuserer på perioden før og efter den første udsendelse
Populationer af udsendte:
Alle soldater, der har været udsendt mellem 1992 og 2009. Vi kort-lægger dem i perioden 1995-2010, som er de år, hvor data er tilgæn-gelige. Undtagelserne er data om misbrug, der er tilgængelige fra1996 og data om arbejdsulykker fra FAEK, i perioden 1997-2009.ASK data er tilgængelige fra 1992-2009 med undtagelse af erstat-ningssummer, som først er valide fra 1997, hvorfor dele af beskri-velsen af ASK kun dækker 1997-2009.Soldater født mellem 1975 og 1982 uanset udsendelsesår i en perio-de på 16 år (1995-2010).Soldater født mellem 1975 og 1982, der har været udsendt førstegang i 2002.
52
Kontrolgruppe:
De udsendte selv i før- og efteranalysen. Hypotesen er, at hvis deudsendte ikke har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, fået enpsykiatrisk diagnose eller købt medicin mod psykiske sygdomme førudsendelse, så kan ændringerne henføres til udsendelsen.Mænd født mellem 1975 og 1982, der er vurderet egnet til værne-pligt på Forsvarets Dag, men som ikke har været udsendt.
53
KAPITEL 4
PSYKIATRISKE DIAGNOSER OGKONTAKTER TIL DETPSYKIATRISKESUNDHEDSSYSTEMISoldater før, under og efter udsendelse. Et litteraturstudie(Lyk-Jensen m.fl.,2010) fandt vi, at metode og resultater i undersøgelser af veteraners psy-kiske sundhedstilstand oftest er baseret på selvevaluering. Det kan væreproblematisk, da det er baseret på erindring (Wessely m.fl., 2003), menogså fordi der kan være andre problemer ved spørgeskemaundersøgelsersåsom en manglende kontrolgruppe (Bache, 1998) eller frafald af re-spondenter. Rona m.fl. (2004) viser i deres undersøgelse, at militært per-sonel med potentielt alvorlige psykiske sygdomme havde en lavere svar-procent end resten af den undersøgte population.ISoldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensen m.fl.2012) fandt vi, at 17 pct. af respondenterne angiver, at de har fået varigepsykiske mén af deres udsendelse (4 pct. større og 13 pct. mindre varigemén). Vi har nu mulighed for at undersøge, hvor udbredt registreredepsykiske mén efter hjemkomst er blandt de udsendte på baggrund af ob-jektive passive observationer af individers valg og handlinger (registerda-ta). Det gør vi ved at inddrage forskellige faktorer, der indikerer psykiskemén. Konkret undersøger vi i dette kapitel, hvor mange veteraner der harfået registreret en psykiatrisk diagnose, samt hvor mange der har haftkontakt til det psykiatriske sundhedssystem. Det er vigtigt at understrege,at det kan tage lang tid, før en tidligere udsendt føler sig parat til at hen-vende sig med et psykisk problem, da det kan være forbundet med stor
55
overvindelse og for nogle føles stigmatiserende. Vores resultater skal der-for ses som et minimumsestimat af, hvor mange der oplever psykiskemén.BOKS 4.1Definition af psykiatriske diagnoser og kontakterPsykiatriske kontakterEn psykiatrisk kontakt er en indlæggelse, et ambulant forløb på en psykiatrisk afdeling eller etbesøg på en psykiatrisk skadestue. I afsnittet om psykiatriske kontakter defineres de forskelli-ge typer kontakter nærmere.Psykiatriske diagnoserVed hver psykiatrisk kontakt stilles en A-diagnose (aktionsdiagnose) og eventuelt flere supple-rende B-diagnoser (bi-diagnoser). Hvis en person har flere kontakter til det psykiatriske sund-hedssystem, vil vedkommende få stillet minimum én diagnose for hver kontakt. Diagnosernekan være forskellige fra gang til gang, men det kan også være den samme diagnose, der stillesflere gange. Ændrer en psykiatrisk diagnose sig drastisk under et behandlingsforløb, afsluttesden pågældende kontakt, og en ny påbegyndes. I afsnittet om psykiatriske diagnoser vil vi ud-specificere, hvilke diagnoser vi ser på, samt hvordan vi hierarkiserer dem.Kilde: Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter (Sundhedsstyrelsen, 2012).
Formålet med dette kapitel er således at undersøge udbredelsen af psyki-atriske diagnoser og hyppigheden af psykiatriske kontakter blandt de tid-ligere udsendte soldater. Vi undersøger følgende:Psykiatriske diagnoser
Hvor udbredte er psykiatriske diagnoser blandt de udsendte i peri-oden 1995-2010−før og efter udsendelse? Hvordan er udviklin-gen? Hvor mange har fået posttraumatisk belastningsreaktion,(Post Traumatic Stress Disorder, PSTD)?Hvilke sociodemografiske og militære karakteristika kendetegnerde udsendte, der har fået registreret en psykiatrisk diagnose i peri-oden 1995-2010?Hvor udbredte er psykiatriske diagnoser blandt de udsendte sam-menlignet med en kontrolgruppe?
56
Psykiatriske kontakter
Hvor mange og hvilke typer kontakter har de udsendte til det psy-kiatriske sundhedssystem før og efter udsendelse? Hvordan er ud-viklingen?Hvor mange og hvilke typer kontakter har de udsendte til det psy-kiatriske sundhedssystem i perioden 1995-2010 sammenlignet medkontrolgruppen?
Når vi undersøger psykiske sygdomme blandt de udsendte, kan vi benyt-te os af, at alle sygehus- og sygesikringskontakter bliver registreret underet internationalt klassifikationssystem (WHO, 2007)21. Derfor bliver allesom kontakter sygehusvæsenet med en psykisk lidelse, som fx depressioneller skizofreni, registreret med en diagnose. Det vil vi beskrive nærmerei dette kapitel.
PSYKIATRISKE DIAGNOSER
Vi undersøger forekomsten af psykiske lidelser blandt de personer, der erregistreret i det psykiatriske centralregister (PSYK), eller som har været ikontakt med Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center (KKC) (Militærpsy-kiatrisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet)og har fået en psykiatrisk diagnose.Som tidligere nævnt (jf. kapitel 3) fokuserer vi på analyseperio-den 1995-2010, idet de sundhedsregistre, vi anvender, er mest valide idenne periode.22I løbet af perioden kan en person have flere kontaktertil det psykiatriske sundhedssystem og derfor, som det fremgår af boks4.1, få stillet flere diagnoser eller samme diagnose flere gange enten i lø-bet af perioden eller inden for et enkelt år i perioden. Derfor har vi valgtat inddele både hoved- og bi-diagnoser23i et diagnosehierarki, jf. boks4.2.21. WHO-ICD-10-kode har været implementeret i Danmark siden 1994.22. For eksempel er diagnosekoderne i ICD-10 først registreret fra 1994, og lægemiddeldatabasenomfatter perioden fra 1995.23. Diagnosens art afhænger af, hvad der var genstand for den aktuelle behandling. En patient vil fxhave A-diagnosen F20.0 (paranoid skizofreni) og B-diagnosen F10.2 (alkoholafhængighedssyn-drom), hvis det er skizofrenisygdommen, der er i fokus i behandlingen, eller A-diagnosen F10.2og B-diagnosen F20.0, hvis det er alkoholmisbruget, som er i fokus.
57
BOKS 4.2Diagnosekoder i ICD-10 (International Classification of Diseases).DiagnosekoderDiagnosekoderne i ICD-10 (International Classification of Diseases) indgår i et alfanumeriskhierarki i sundhedsvæsenets klassifikationssystem (SKS). En sygdoms plads i hierarkiet erbestemt af to forhold: ætiologi (årsag) og sværhedsgrad. Sygdomme med (kendt) organiskætiologi er placeret øverst i hierarkiet (diagnosekoder 00-19). Eksempelvis har skizofreni diag-nosekoden F20.0, hvor ”F” referer til kapitlet psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser og 20.0til sygdommens hierarkiske placering mellem yderpunkterne F00 (Alzheimers demens) og F99(uspecificeret psykisk lidelse).Andre diagnoserI psykiatriregistret findes også Z-diagnoser. Disse diagnoser rummer administrative forhold fxpersoner, der er i kontakt med sundhedsvæsenet med henblik på undersøgelse. Men disse di-agnoser kan også henvise til en dom til psykiatrisk behandling (Z04.61). Disse diagnoser kanikke indplaceres i hierarkiet og tæller med under andre diagnoser, hvis de er registreret sompersonens eneste diagnose i perioden.
Hierarkiet af diagnoser med hensyn til sværhedsgrad ser sådan ud: F00-09>F20>F21-29>F30-39 … >F90-99>F10-19, hvoraf de førstnævnte erde mest alvorlige. Vi har ligesom i Hageman m.fl. (2008) valgt at katego-riserepsykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoak-tive stoffer(F10-19) nederst i hierarkiet, dvs. sekundært til de øvrige diag-noser. Hvis der kun er én diagnose, fx en misbrugsdiagnose, er dennesplads i hierarkiet givet ved diagnosens nummer.24I boks 4.3 præsenterer vi de forskellige diagnoser, vi undersøgeri analysen af soldaternes psykiske tilstand efter en udsendelse, samt degrupperinger vi benytter. De er udvalgt, fordi det er diagnoser, der kantænkes at opstå efter udsendelse.
24. Diagnosekoderne 20-69 er rangeret efter sygdommens sværhedsgrad. Diagnosekoderne 70-98henviser til børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser, mens 99 er en residualkategori.
58
BOKS 4.3Psykiatriske diagnoser i fokus i undersøgelsen.Vi har udvalgt nogle specifikke psykiske lidelser, som er relevante i forhold til at analyseresoldaternes psykiske tilstand efter en udsendelse. Disse er følgende:Posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2)1Skizofreni (F20)Depressiv enkeltepisode (F32)Tilbagevendende depression (F33)Reaktion på svær belastning, tilpasningsreaktion (F43), herunder posttraumatisk be-lastningsreaktion (F43.1)Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (F62.0)
I analysen bruger vi følgende kategorier:1.
Organiske psykiske lidelser (F00-09)Organiske lidelser og misbrugslidelser (F10-19)Skizofreni (F20)Skizotypisk sindslidelse, psykose mv.(F21-29)Affektive sindslidelser (F30-39)Nervøse og stressrelaterede tilstande (F40-49)Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer(F50-59)Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen (F60-69)Andre diagnoser F-diagnoserAndre diagnoser såsom Z-diagnoser.
Irak-krigen har introduceret et nyt militærmedicinsk syndrom: Mild Traumatic Brain Injury (MTBI). Diagnosen ersomatisk, men den er i realiteten identisk med den psykiatriske diagnose posttraumatisk hjernesyndrom (ICD-10:F07.2), tidligere kendt som postcommotionelt syndrom.
PSYKIATRISKE DIAGNOSER BLANDT DE UDSENDTE I PERIODEN1995-2010
Vi indleder med at beskrive udbredelsen af psykiske lidelser blandt allede udsendte. Her tager vi ikke højde for personer, der er døde samt ind-og udvandringer i perioden, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis erde samme personer, vi følger før og efter udsendelse.Tabel 4.1 viser, at blandt de ca. 26.000, som har været udsendtmellem 1992 og 2009, er der 1.410 udsendte, der er registreret i Det Psy-kiatriske Centralregister eller i Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center(KKC) og har fået mindst én psykiatrisk diagnose i perioden 1995-
59
2010.25Hovedparten af de udsendte, der har fået en psykiatrisk diagnose,har fået den efter deres første udsendelse (1.108), mens 302 (254+48 jf.tabel 4.1) har fået en psykiatrisk diagnose før deres første udsendelse.Der kan være forskellige årsager til, at der er nogle, der har fået en psyki-atrisk diagnose før deres første udsendelse. Det kan skyldes fejl i datoer,fejl i antal registrerede udsendelser26, men det kan også skyldes, at oplys-ningerne ikke er blevet gjort tilgængelige for forsvaret under deres ud-vælgelsesproces.27Derudover kan det være en vurdering fra forsvaretsside at vælge at udsende personen alligevel, ligesom vi så for kriminalitet iden tidligere rapport (Soldaterfør og efter udsendelse. En analyse af motivation,økonomiske forhold og kriminalitet.Lyk-Jensen m.fl., 2012). Det kan ogsåvære, at den registrerede psykiske lidelse opstod i barndommen, og ikkenødvendigvis er kendt af forsvaret. I alt er der 108 udsendte, som harfået registreret en diagnose, inden de er fyldt 18 år.TABEL 4.1Udsendte med mindst én psykiatrisk diagnose i perioden 1995-2010. Særskilt for,hvornår diagnosen er registreret i forhold til den første udsendelse. Antal og pro-cent.Psykiatrisk diagnose kun før udsendelse1Psykiatrisk diagnose kun efter (inkl. udsendelsesår) udsendelse2Psykiatrisk diagnose både før og efter udsendelse3Uden psykiatrisk diagnose i altAntal udsendte i altAntal2541.1084824.62826.038Procent1,04,30,294,6100,0
Anm.: Blandt de flergangsudsendte er der 70 personer, som har fået en psykisk diagnose mellem udsendelser. I dennetabel findes de i perioden efter den første udsendelse. På grund af afrunding summerer tallene ikke til 100.1.Heraf 96 personer, der optræder i det psykiatriske register, inden de fylder 18 år.2.Heraf 19 personer i selve udsendelsesåret.3.Heraf 12 personer, der optræder i det psykiatriske register, inden de fylder 18 år.Kilde: SFI’s datagrundlag.
I det følgende vil vi undersøge, hvilke typer diagnoser der optræderblandt de udsendte før og efter deres første udsendelse, samt hvornårdiagnoserne er registreret.25. Som tidligere nævnt har vi også tilføjet oplysninger fra KKC, jf. kapitel 3. Vi har oplysninger for129 udsendte, og heraf er 38 personer udelukkende registreret i KKC og ikke i psykiatriregistret.Data fra KKC omfatter kun diagnose, ikke antal kontakter til det psykiatriske sundhedssystem.26. Datagrundlaget er dog jf. rapportenSoldater før og under udsendelse. En kortlægning(Lyk-Jensen m.fl.,2011) blevet grundigt kvalitetstestet på forskellige parametre.27. 15 personer er registreret med en diagnose i KKC før en udsendelse, der ifølge vores datagrund-lag er den første.
60
PROFIL AF VETERANER, SOM OPTRÆDER I PSYKIATRIREGISTRET
28
Gennemsnitligt er de udsendte 32 år, når de registreres med en diagnose,og for hovedparten sker det efter udsendelse (se tabel 4.1).Tabel 4.2 viser sociodemografiske oplysninger for soldater medog uden psykiatriske diagnoser i perioden 1995-2010, uanset hvornår dehar været udsendt, mens tabel 4.3 viser deres militære oplysninger. Allekarakteristika er opgjort 1 år før den første udsendelse med undtagelse afalder, som er opgjort i udsendelsesåret. Oplysninger om, hvorvidt denudsendte har været såret eller repatrieret går frem til år 2009, og oplys-ninger om døde er opgjort med status per 31. december 2010. Missions-erfaringer dækker hele udsendelsesperioden fra 1992 til 2009.I tabel 4.2 undersøger vi de forskellige karakteristika enkeltvis.Resultaterne viser, at der er flere udsendte med en psykiatrisk diagnoseblandt udsendte som på deres første udsendelse var 18-24 år, var kvinder,havde anden etnisk baggrund end dansk, var enlige, var uden børn oghavde grundskole eller uoplyst som højest fuldførte uddannelse.Derudover viser tabel 4.2, at psykiatriske diagnoser i perioden1995-2010 desuden er mere udbredte blandt udsendte som har væretanbragt som børn, er vokset op i en eneforsørgerfamilier og er døde iperioden.29Vi vil i de følgende afsnit, ved hjælp af en multipel logistisk re-gressionsanalyse, identificere de forskellige faktorer som kan øge sand-synligheden for at få en psykiatrisk diagnose efter udsendelse.
28. Både det psykiatriske centralregister og Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center (MilitærpsykiatriskAmbulatorium, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet) (KKC).29. Døde omfatter både dødsfald under og efter udsendelse.
61
TABEL 4.2Udsendte opdelt efter sociodemografiske karakteristika 1 år før første udsendel-se, særskilt for udsendte med og uden psykiatriske diagnoser i perioden 1995-2010. Procent.Uden psykiatriskediagnoser i peri-oden 1995-201095510056191871009821008415110090101004421201411002417124.628Udsendte mellem 1992-2009Med psykiatriskediagnoser i peri-oden 1995-2010I alt946100582116510097310088111100937100591417821003112431.4109551005619187100982100841511009191004520201311002417126.038
Kategorier
KønMand**Kvinde**I alt
Aldersgrupper118-24 år**25-29 år30-44 år45 år og ældre***I alt
EtnicitetDansk*Ikke dansk*I alt
Civilstand*Ikke i et parforhold***I et parforhold***UoplystI alt
Hjemmeboende børnNej***Ja***I alt
UddannelseGrundskole ***Ungdomsuddannelse ***Faglært**Videregående uddannelse ***Uoplyst**I alt
Øvrige variablerLedig året før den første udsendelse***Anbragt som barn2***Vokset op i eneforsørgerfamilie***Død i perioden 1992-2010***Antal personer i alt
Anm.: Antal personer i alt 26.036. 1.410 med en psykiatrisk diagnose. Chi2-test og Fisher Exact Test *** p<0,01, ** p<0,05,* p<0,1.1.Alder er opgjort i selve udsendelsesåret.2.Anbragt uden for hjemmet inden det 18. leveår.Kilde: SFI’s datagrundlag.
62
Når vi undersøger forskelle i militærbaggrund i forhold til psykiatriskediagnoser (jf. tabel 4.3), finder vi, at der i perioden 1995-2010 er fleremed en psykiatrisk diagnose blandt:
udsendte med uoplyst personelgruppe (dvs. udsendte i perioden1992-1996, da vi i de tidligste år mangler oplysninger om grad)udsendte på missionen UNPROFOR30tidligere udsendte til Eksjugoslavienudsendte, som har været repatrieret mellem 2005 og 2009i mindre grad engangsudsendte (p-værdi<0,1).31
Der er færre med en psykiatrisk diagnose blandt:
sergenterofficererudsendte på missionen KFOR og Andre missionerudsendte med missionserfaring kun fra Irakudsendte, der har været både i Eksjugoslavien og Afghanistani mindre grad udsendte, som har missionserfaring fra både Irak,Eksjugoslavien og Afghanistan (p-værdi<0,1).
Blandt veteraner med en psykiatrisk diagnose i perioden 1995-2010 fin-des lige så mange engangsudsendte som flergangsudsendte, og de flestehar været udsendt til Eksjugoslavien (tabel 4.3). Der er overlap mellemdisse kategorier, og vi vil derfor kontrollere for forholdene i en logistiskregression senere i kapitlet (jf. tabel 4.8).
30. Missionerne UNCRO og UNPROFOR er samlet under et, jf. kapitel 2.31. Blandt de repatrierede i perioden 2005-2009 har flest været udsendt på mission i Afghanistan ognæstflest på mission i Irak.
63
TABEL 4.3Udsendte opdelt efter militære karakteristika 1 år før deres første udsendelse,særskilt for udsendte med og uden psykiatriske diagnoser i perioden 1995-2010.Procent.Uden psykiatriskediagnoser i peri-oden 1995-201034118245100245172310812100Udsendte mellem 1992-2009Med psykiatriskediagnoser i peri-oden 1995-2010I alt35532551003361619107810034118245100255172310812100
Kategorier
PersonelgruppeKonstabelSergent***Officer***AndetUoplyst1***I alt
Første missionUNPROFOR***IFORSFORKFOR***ISAFIRAKAndre missioner***I alt
Missionserfaring i altEksjugoslavien og Irak og Afghani-stan*Eksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og Afghanistan**Afghanistan og IrakEksjugoslavien***Irak**AfghanistanAnden missionserfaringI alt366358811510048521000,4124.628264265611410050501000,531.410366358811510048521000,4126.038
Antal udsendelserEngangsudsendte*FlergangsudsendteI alt
Øvrige variablerSåret i perioden 1992-2009Repatrieret i perioden 2005-2009***Antal personer i alt
Anm.: Chi2-test og Fisher exact test *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1.1.Der er flere uoplyste i variablen personelgruppe mellem 1999 og 2004, da disse oplysninger ikke indgår i datagrund-laget for perioden 1992-1996 og er mangelfulde i perioden 1997-2001.Kilde: SFI’s datagrundlag.
64
DIAGNOSER FØR OG EFTER UDSENDELSE?
I tabel 4.4 optræder de udsendte med deres højest rangerede diagnose,jævnfør det tidligere nævnte hierarki (se boks 4.2). Vi fokuserer på denhøjest rangerede psykiatriske diagnose før og efter den første udsendelse,og derfor kan en person optræde to gange, dvs. en gang før og en gangefter udsendelse. Kessler m.fl. (2005) rapporterer i en amerikansk under-søgelse, at debutalderen for skizofreni og bipolar lidelse er den tidligevoksenalder. Derfor kan det forventes, at nogle af diagnoserne under alleomstændigheder ville opstå blandt de udsendte. Vi kan derfor ikke enty-digt konkludere, hvorvidt diagnoserne skyldes udsendelse eller ej.TABEL 4.4Udsendte fordelt efter deres højest rangerede registrerede psykiatriske diagnose iperioden 1995-2010, særskilt for før og efter første udsendelse. Antal og procent.Før den førsteudsendelseAntal Procent21701144117131855253021604153946188100Efter den førsteudsendelseAntal Procent21573644364472344820601.156253431413425100I altProcent252428403556100
DiagnoserOrganiske psykiske lidelser1(F00-09)Organiske lidelser og misbrugs-lidelser (F10-19)Skizofreni (F20)Skizotypiske sindslidelser, Psy-kose mv.2(F21-29)Affektive lidelser (F30-39)Nervøse og stressrelateredetilstande3(F40-49)Adfærdsændringer forbundetmed fysiologiske forstyrrelserog fysiske faktorer (F50-59)Specifikke forstyrrelser af per-sonlighedsstrukturen4. (F60-69)Andre F- diagnoserAndre diagnoser (Z-diagnoser)I alt med diagnoser
Antal23743655408589476675851.458
Anm.: Antal personer i alt er større end populationen af 1.410 personer, idet de samme personer kan findes før og efterudsendelse.1.Inkl. F07.2 posttraumatisk hjernesyndrom (MTBI). MTBI er en somatisk diagnose, men på symptomniveau svarerden til den psykiatriske diagnose posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2), der tidligere blev kaldt postcommotioneltsyndrom (commotio cerebri = hjernerystelse, engelsk concussion). Den somatiske diagnose for commotio cerebri erS06.3. Den diagnose dækker alene commotio som (akut) skade.2.Inkl. F23 akutte og forbigående psykoser.3.Inkl. F43.1 PTSD.4.Inkl. F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelseKilde: SFI’s datagrundlag.
Tabel 4.4 viser, at før udsendelse udgør nervøse og stressrelaterede til-stande (39 pct.) samt andre F-diagnoser (18 pct.) hovedparten af de psy-
65
kiatriske diagnoser (i alt 57 pct.). Desuden er procentdelen af affektivelidelser, fx depression, inden udsendelse betragtelig (15 pct.).Efter udsendelse er det stadig nervøse og stressrelaterede tilstan-de (41 pct.), men derudover også affektive lidelser (31 pct.), der udgørhovedparten af de psykiatriske diagnoser blandt udsendte (i alt 72 pct.).HVOR MANGE HAR FÅET POST TRAUMATISK BELASTNINGSREAKTION?
Vi har desuden mulighed for at undersøge, hvor mange udsendte, derregistreres med nogle specifikke psykiatriske diagnoser (jf. boks 4.3). Ta-bel 4.5 viser antal og procent af udsendte, som mindst én gang har fåeten af de udvalgte psykiatriske diagnoser. Den samme udsendte kan godtoptræde flere gange, hvis personen har fået flere forskellige diagnoser ianalyseperioden, da diagnoserne i det følgende ikke er rangeret i det tidli-gere nævnte hierarki. De udsendte optræder dog kun én gang for en spe-cifik diagnose.TABEL 4.5Udsendte, som har fået mindst én af de udvalgte psykiatriske diagnoser i perioden1995-2010, ikke rangeret, fordelt efter udvalgte diagnoser, særskilt for før ogefter første udsendelse. Antal og procent.Før den førsteudsendelseAntal Procent4211412115812966320195210100Efter den førsteudsendelseAntal Procent81353283251281162856201621.120210100I altProcent13251158210100
Posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2)Skizofreni (F20)Depressiv enkeltepisode (F32)Tilbagevendende depression (F33)Reaktion på svær belastning (F43)1Personlighedsændring efter katastrofaloplevelse (F62)Dom til behandling Z0461Dom til anbringelse Z0462I alt1.Inklusive F43.1 PTSD.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Antal1236324143757231821.315
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en særlig psykiatrisk diag-nose eller mere præcist et syndrom, som er defineret ved tilstedeværelsenaf en række symptomer. Tabel 4.5 viser, at ”Reaktion på svær belastning”,dvs. PTSD, udgør 66 pct. af de udsendtes diagnoser før udsendelse og 56pct. efter udsendelse. Det høje tal før udsendelse kan skyldes tidligere
66
udsendelser, som ikke er blevet registreret, men det kan også skyldes an-dre hændelser i de udsendtes liv såsom pludselige dødsfald eller ulykker.Sundhedsstyrelsen (2010) skønner, at prævalensen af PTSDblandt veteraner er på 5-10 pct. svarende til ca. 1.300-2.600 personer ialt.32Sundhedsstyrelsen forventer, at der derudover vil være veteranermed en ikke behandlingskrævende mild grad af PTSD.Derudover skønner Militærpsykologisk Afdeling (MPA) i under-søgelsen af udsendte på hold 7 til Afghanistan i 2009 (en del af det så-kaldte USPER PSYK-projekt), at godt 5 pct. af de udsendte har symp-tomer på PTSD33efter udsendelse. Der er dog et stort frafald i undersø-gelsen, da 50 pct. af de udsendte på hold 7 ikke har besvaret spørgeske-maet (Thomsen m.fl., 2010).Som det ses af tabel 4.5 finder vi, at 2,4 pct. blandt alle veteranerudsendt mellem 1992 og 2009 har været registreret med diagnosen PTSDefter udsendelse (628 personer). MPA viser i sine undersøgelser af psyki-ske efterreaktioner seks måneder efter udsendelse, at et stigende antalveteraner er i risikogruppen for at udvikle PTSD (Forsvarsministeriet,2010, bilag 3).34MPA viser desuden, at der fra 1996 til medio september 2008blev oprettet 2.952 nye journaler for soldater eller pårørende, som kom ipsykologbehandling.35I 2003 blev der oprettet 133 nye journaler, mensder i 2007 blev oprettet 654. Samtidig har der siden 2008 været en stig-ning i antallet af repatrierede og sårede (jf. Forsvarsministeriet, 2010 &Lyk-Jensen m.fl., 2011).Vi finder, at der er en overrepræsentation, som udvikler efterre-aktioner efter en udsendelse, blandt personer, der bliver repatrieret underudsendelse. Tallene for repatrieringer er kun opgjort i 2005-2009, og hertyder det på, at antallet af repatrierede soldater er i stigning36. Eftersomder oftest går en årrække fra hjemkomst til en psykiatrisk lidelse registre-res, er det sandsynligt, at der i fremtiden vil ske en stigning i antallet af32. Beregnet på baggrund af de ca. 26.000 udsendte i perioden 1992-2009.33. PTSD-symptomerne er målt ud fra en valideret skala fra 17-85. IMP har sat 44 som grænseværdi,hvilket er lavere end den normalt anvendte grænseværdi på 50. Hvis en person scorer over denneværdi, vil personen med stor sandsynlighed kunne diagnosticeres med PTSD af en psykiater.34. Der er stor variation over tid og fra hold til hold med hensyn til, hvor mange der bliver placeret irisikogruppen: fra knap 4 pct. til knap 17 pct. af dem, der har svaret.35. En oprettet journal kan vedrøre en soldat eller en pårørende, der har alt fra enkelte samtaler tillængerevarende samtaleforløb.36. I rapportenSoldater før og under udsendelse. En kortlægning(Lyk-Jensen m.fl., 2011) fandt vi, at dehyppigste årsager til at repatriere soldater er sociale årsager – egne eller familiens – samt egensygdom.
67
tidligere udsendte, der er blevet repatrieret, som registreres med en psy-kiatrisk diagnose.Vi kan forvente, at et antal veteraner med missionsrelateredepsykiske lidelser sandsynligvis er kendt i det primære sundhedsvæsen el-ler det sociale system uden at være henvist til psykiatrisk behandling ellertil de mere specialiserede behandlingstilbud. Derfor forventer vi, at antal-let af veteraner med et psykiatrisk behandlingsbehov er større end detantal, der er registreret i psykiatriregistret og i KKC. Det er desudensandsynligt, at der er et antal personer, der ikke er kendt i det behand-lingsmæssige eller sociale system, som enten ikke ønsker kontakt til syge-husvæsenet eller forsvarets tilbud, eller som alene er i kontakt med egenpraktiserende læge.Det vil sige, at antallet af udsendte med en registreret psykiatriskdiagnose er et minimumsestimat på udbredelsen af psykiske mén.HVORNÅR BLIVER DIAGNOSERNE REGISTRERET?
Vi undersøger, hvor lang tid der går fra henholdsvis den første og denseneste udsendelse til diagnoserne registreres. For engangsudsendte erførste og seneste udsendelse i sagens natur den samme.Tabel 4.6 viser, at i perioden 1995-2010 er der 5 pct. udsendtemed psykiatriske diagnoser (1.410/26.038). Af disse er der ca. 22 pct. afde flergangsudsendte, som har fået en diagnose inden deres første ud-sendelse, mens det gælder ca. 20 pct. af de engangsudsendte. Det er lidtoverraskende, da man kunne forvente, at de flergangsudsendte blivervisiteret oftere, hvis forsvaret vælger at udsende dem igen. På den andenside kan det være, at de ikke får problemer efter udsendelse, selvom de erblevet registreret med en diagnose inden. 6 pct. af de flergangsudsendtemed en psykiatrisk diagnose bliver registreret 0 til 1 år efter deres førsteudsendelse, hvilket tyder på, at de får registreret en diagnose mellem ud-sendelser. Tabellen viser desuden, at 35 pct. af de udsendte med en psy-kiatrisk diagnose får registreret diagnosen fra 0 til 5 år efter første udsen-delse.
68
TABEL 4.6Udsendte fordelt efter antal år mellem den første udsendelse til en psykiatriskdiagnose registreres i perioden 1995-2010, særskilt for engangs- og flergangsud-sendte. Antal og procent.EngangsudsendteAntal år mellem førsteudsendelse og førstepsykiatrisk diagnoseMere end 10 år førFra 10 til 9 år førFra 8 til 7 år førFra 6 til 5 år førFra 4 til 3 år førFra 2 til 1 år førFra 0 til 1 år efterFra 2 til 3 år efterFra 4 til 5 år efterFra 6 til 7 år efterFra 8 til 9 år efterOver 9 år efterI altAntal14221626283674105977161161711Procent23244510151410923100FlergangsudsendteAntal1719242339384486847055200699Procent2333656121210829100Antal3141404967741181911811411163611.410I altProcent2333558141310826100
Anm.: Summerer ikke til 100 på grund af afrunding. Medianen for alle er 4 år efter. Medianen for engangsudsendte er 4 år,og for flergangsudsendte er den 5 år.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Tabel 4.7 viser, hvor mange år der går fra seneste udsendelse, til førstediagnose stilles. 34 pct. af alle udsendte med en psykiatrisk diagnose bli-ver først registreret med diagnosen 6 år eller mere efter deres senesteudsendelse. Det kan indikere, at der kan være nogle langsigtede konse-kvenser af udsendelse, som det er vigtigt at være opmærksom på.
69
TABEL 4.7Udsendte fordelt efter antal år mellem seneste udsendelse til en psykiatrisk di-agnose stilles i perioden 1995-2010, særskilt for engangs- og flergangsudsendte.Antal og procent.EngangsudsendteAntal år mellem senesteudsendelse og diagnoseMere end 10 år førFra 10 til 9 år førFra 8 til 7 år førFra 6 til 5 år førFra 4 til 3 år førFra 2 til 1 år førFra 0 til 1 år efterFra 2 til 3 år efterFra 4 til 5 år efterFra 6 til 7 år efterFra 8 til 9 år efterOver 9 år efterI altAntal14221626283674105977161161711Procent23244510151410923100FlergangsudsendteAntal3623373646639711170783963699Procent5355791416101169100Antal5045536274991712161671491002241.410I altProcent43445712151211716100
Anm.: Summerer ikke til 100 på grund af afrunding. Medianen for alle er 3 år efter. Medianen for engangsudsendte er 4 år,og for flergangsudsendte er den 2 år.Kilde: SFI’s datagrundlag.
HVOR HAR SOLDATER MED PSYKIATRISKE DIAGNOSERVÆRET PÅ MISSION?
Figur 4.1 viser antallet af udsendte med mindst én psykiatrisk diagnose iperioden 1995-2010 opdelt efter deres missionserfaring. Diagnoser førog efter udsendelse er vist samlet. Soldaterne optræder kun det første år,de bliver registreret med en psykiatrisk diagnose. Figur 4.1 viser, at antal-let af soldater, der registreres med en psykiatrisk diagnose første gang,siden 1995 er steget fra ca. 60 til over 160 om året, dvs. der er sket mereend en fordobling.Når vi undersøger det samlede antal udsendte med en psykiatriskdiagnose for hvert år i perioden 1995-2010, finder vi, at der i 1995 er ca.0,89 pct. af dem, der har været udsendt i perioden 1992-2005, som harfået en psykiatrisk diagnose (65/7.335), mens det i 2010 er 1,5 pct. af deudsendte mellem 1992 og 2009 (389/26.038). Det betyder, at der er sketen stigning i antallet af udsendte med en psykiatrisk diagnose i perioden1995-2010, og at stigningen ikke skyldes, at der er flere der har været ud-sendt i perioden.
70
FIGUR 4.1Udsendte med mindst én psykiatrisk diagnose i perioden 1995-2010 opdelt efter,hvilket år de første gang registreres i det psykiatriske system. Særskilt for missi-onserfaring. Antal.180
160
140
120
100Antal
80
60
40
20
0
Eksjugoslavien, Irak og AfghanistanEksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og AfghanistanAfghanistan og IrakEksjugoslavienIrakAfghanistanAndre landeAnm.: 1.410 udsendte med psykiatrisk diagnose i alt i perioden 1995-2010.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Figur 4.1 viser også, at der sker en markant stigning i antallet af udsendte,der registreres med en psykiatrisk diagnose fra 2009 til 2010, samt at sol-dater udsendt på missioner i Eksjugoslavien udgør den største andel afsoldater med psykiske lidelser – selv i de senere år. Antallet af udsendtemed erfaring fra de øvrige missioner begynder dog at stige i løbet af pe-rioden – især antallet af personer, der har været udsendt til Afghanistanog Irak. Det kunne betyde, at deres diagnoser bliver registreret hurtigere
71
end tidligere, muligvis på grund af et øget fokus på psykiske eftervirknin-ger af udsendelse.Den største andel af udsendelser mellem 1992 og 2009 har væretpå missioner i Eksjugoslavien. Tabel 4.3 viser, at 58 pct. af de udsendteudelukkende har været på mission i Eksjugoslavien, og disse udgør 65pct. af udsendte med en psykiatrisk diagnose. Når vi undersøger udsend-te med eller uden en psykiatrisk diagnose opdelt efter første udsendelses-år finder vi også, at det især er udsendte fra begyndelsen af 1990’erne,som har fået registreret en psykiatrisk diagnose (ikke vist).Vi vil i de følgende afsnit, ved hjælp af en multipel logistisk re-gressionsanalyse, undersøge risikofaktorer blandt udsendte for at få regi-streret en psykiatrisk diagnose efter udsendelse.HVEM FÅR EN PSYKIATRISK DIAGNOSE EFTER UDSENDELSE?
Tabel 4.1 viser, at de udsendte, som forventet, hyppigst bliver registreretmed psykiatriske diagnoser i perioden efter udsendelse. Derudover regi-streres diagnoserne typisk først 3 år (median) efter den seneste udsendel-se. Der er en klar stigning fra før til efter i antallet af diagnoser, når visammenligner før og efter den første udsendelse. I dette afsnit undersø-ger vi, hvem blandt de udsendte der har større sandsynlighed for at bliveregistreret med en diagnose i perioden 1995-2010.For at undersøge de udsendtes sandsynlighed for at blive regi-streret med en psykiatrisk diagnose efter deres første udsendelse, ser vinærmere på psykiatriske diagnoser i 1995-2010 blandt de 22.944 udsend-te, som ikke er døde eller ind- eller udvandret. I alt er der 303 døde, hvil-ket svarer til ca. 1 pct.37af de udsendte i perioden, og der er 2.791 perso-ner, der ind- eller udvandrer, hvilket svarer til ca. 11 pct. af de udsendte iperioden38.Tabel 4.10 viser resultaterne for en regressionsmodel, der forkla-rer sandsynligheden for at få en psykiatrisk diagnose efter den første ud-sendelse. Modellen tager højde for forskellige baggrundskarakteristika.3937. Vi analyserer de døde særskilt i kapitel 7.38. Vandringer (samlet ind- og udvandringer) for mænd i Danmark, fordelt på aldersgrupper i perio-den 1995-2009, ligger ifølge Danmarks Statistiks tal højest for de 18-24-årige med ca. 6 pct. Detser ud til, at de udsendte generelt ind- og udvandrer mere end mænd i befolkningen. Det kan og-så skyldes deres arbejdsvilkår.39. De udfald, vi udelader i regressionen, og som bliver reference (ref.), er alder (ref. 25-44 år), køn(ref. mand), civilstand (ref. enlig), etnisk baggrund (ref. anden etnisk baggrund), uddannelse (ref.mellemuddannelse dvs. ungdomsuddannelse og faglært), anbragt (ref. ikke anbragt i barndom-men) og vokset op i eneforsørgerhjem (ref. ikke opvokset i eneforsørgerhjem). Vi bruger perso-
72
Vi har dels estimeret modellen uden variablen psykiatrisk diagnose før ogdels for de udsendte uden psykiatrisk diagnose. Resultaterne viser, at derikke er interaktion mellem psykiatrisk diagnose før og de andre forkla-rende variabler. Derfor præsenterer vi resultaterne for modellen medvariablen psykiatrisk diagnose før. Vi angiver odds ratio’er samt signifi-kansniveau (jf. kap. 3).Størrelse af odds ratio angiver, om de forhold, variablerne beskriver, ermed til at mindske (odds ratio <1) eller at øge (odds ratio >1) sandsyn-ligheden for at få en psykiatrisk diagnose efter udsendelse.Analysen bidrager til at identificere risikofaktorer for at få registreret enpsykiatrisk diagnose efter udsendelse og kan besvare følgende spørgsmål:
Er der en sammenhæng mellem antallet af udsendelser og psykiskeproblemer?Har alder ved første udsendelse en betydning for udviklingen afpsykiske lidelser?Er der forskelle mellem kønnene?
Tabel 4.3 viser, at når vi undersøger sammenhængen særskilt for en-gangs- og flergangsudsendte, så har engangsudsendte større risiko for atfå en psykiatrisk diagnose i perioden 1995-2010 (p-værdi < 0,1), uansetom de fik en psykiatrisk diagnose før eller efter udsendelse. Ved hjælp aflogistisk regression kan vi kontrollere for forskellige baggrundsoplysnin-ger og undersøge, om antallet af udsendelser stadig øger risikoen for at fåen psykiatrisk diagnose. Derudover kan vi undersøge, om det at væreudsendt for første gang i en alder af 18-24 år øger risikoen, samt omkvinder og mænd har forskellige risici for at få en psykiatrisk diagnoseefter en udsendelse.Tabel 4.8 angiver resultaterne af regressionsanalysen, der visersandsynligheden for at få en psykiatrisk diagnose efter den første udsen-delse.
nens familiestatus som 17-årig til at definere, om personen er vokset op i en eneforsørgerfamilie,har hjemmeboende børn (ref. har ikke hjemmeboende børn), ledig 1 år før udsendelse (ref. ikke-ledig), om man har været udsendt udelukkende én gang (ref. flergangsudsendte), udsendelsesår(ref. udsendte efter 2010), første mission (ref. andre missioner) og personelgrupper (ref. konsta-bel).
73
Resultaterne viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem an-tal udsendelser, køn eller at være udsendt første gang i alderen 18-24 årog risikoen for at få registreret en psykiatrisk diagnose efter udsendelse.Faktisk viser det sig, at både de, der er yngre (18-24 år) og ældre (45 år ogældre) ved første udsendelse har en mindre risiko for at blive registreretmed en psykiatrisk diagnose i perioden 1995-2010 i forhold til alders-gruppen 25-44 år (referencegruppen). Når vi kontrollerer for forskelligebaggrundsfaktorer, finder vi ikke, at engangsudsendte har en øget risikofor at blive registreret med en psykiatrisk diagnose. Det viser sig, at vari-ablen engangsudsendt er relativt stærkt korreleret med variablerne, derbeskriver at have været udsendt i starten af 1990’erne. Det kan forklare,hvorfor engangsudsendt ikke er signifikant i regressionen, når vi tagerhøjde for tidsdimensionen.Kessler m.fl. (2005) finder, at kort uddannelse i den amerikanskebefolkning er en risikofaktor i forbindelse med at udvikle misbrugslidel-ser. Vores analyse viser, at kort uddannelse (målt ved første udsendelse)medfører en øget risiko for de udsendte for at få en psykiatrisk diagnoseefter udsendelse (odds ratio = 1,6). Derudover finder Kessler m.fl.(2005), at der er forskelle mellem kønnene i forhold til forekomsten afudvalgte psykiske lidelser. For eksempel har mænd større risiko for mis-brugslidelser, mens kvinder har større risiko for at udvikle angst.
74
TABEL 4.8Logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for at blive registreret med enpsykiatrisk diagnose efter udsendelse.Afhængig variabel: psykiatrisk diagnose efter den før-ste udsendelse ja/nejPsykiatrisk diagnose før første udsendelseIkke-enligKvindeEtnisk dansk18-24 år45 år og ældreUddannelse (kort)Uddannelse (lang)Med hjemmeboende børnAnbragt som barnVokset op i eneforsørgerfamilieLedig 1 år før første udsendelseEngangsudsendteSåret under udsendelse1eRepatrieret fra udsendelse2SergentOfficerAndet personelUoplyst gradSandsynlighed for at få en psykiatriskdiagnose efter udsendelseOdds ratioStandardfejl5,245 ***1,0681,1720,1741,1980,1910,597 **0,1370,740 ***0,0600,654 **0,1331,577 ***0,1200,664 **0,1090,9400,1291,959 ***0,2231,314 ***0,1061,766 ***0,3201,0450,0771,0040,4883,493 ***0,7860,589 ***0,1010,480 ***0,1321,4780,4461,1800,1451,549 ***1,398 *1,2560,9531,1891,0880,2310,2580,1880,1530,2430,222
Første missionUNPROFORIFORSFORKFORISAFIRAK
Antal år siden seneste udsendelse1 til 2 år siden seneste udsendelse (dvs. seneste ud-sendelse mellem 2008-2009)6-10 år siden seneste udsendelse (dvs. seneste udsen-delse mellem 2000-2004)Mere end 10 år siden seneste udsendelse (dvs. senesteudsendelse mellem 1992-1999)KonstantAntal observationerLog-likelihoodAnm.:1.2.Kilde:*** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1. Robust standardfejl.Såret i perioden 1992-1999.Repatrieret i perioden 2005-2009.SFI’s datagrundlag.
0,646 ***1,774 ***1,723 ***0,034 ***
0,0920,2130,2370,01022.944-3785,82
I dansk kontekst viser MPA’s opfølgningsundersøgelser, foretaget blandtmilitært personel, hyppigere forekomst af psykiske belastninger hoskvinder end hos mænd, hvilket er på linje med undersøgelser af den ge-nerelle befolkning. Dog kan man forvente, at de kvinder, der melder sigtil internationale militære missioner, adskiller sig fra den generelle be-
75
folkning, men desværre har vi ikke en sammenlignelig kontrolgruppe forde kvindelige udsendte. Vores resultater tyder ikke på, at kvinder harstørre risiko for at få en psykiatrisk diagnose efter udsendelse, men detkan være, at de har større risiko for at købe medicin mod psykiske syg-domme end mandlige udsendte. Det vil vi undersøge i det efterfølgendekapitel. Resultaterne for militær grad er ikke lige til at tolke, idet oplys-ningerne mangler for ca. 45 pct. af de udsendte. Vi har primært grad forudsendte mellem 2001 og 2009. Tabel 4.8 viser, at både sergenter og of-ficerer har mindre risiko for at få en psykiatrisk diagnose i perioden1995-2010 end konstabler.For de danske udsendte er den største risikofaktor i forbindelsemed at få en psykiatrisk diagnose at have en tidligere psykiatrisk diagnose(odds ratio = 5,2) samt at have været repatrieret (odds ratio = 3,5). Deter vigtigt at understrege, at repatriering gælder udsendte i perioden 2005-2009, og derfor ikke kan henføres til missioner i Eksjugoslavien i begyn-delse af 1990’erne. De fleste repatrierede i denne periode har været påmission i Afghanistan, mens næstflest har været i Irak.Alt i alt viser resultaterne, at sandsynligheden for at få en psykiatrisk di-agnose efter udsendelse er højere, hvis den udsendte:
Havde en psykiatrisk diagnose inden udsendelse (ref. ingen diag-nose før)Har anden etnisk baggrund end dansk (ref. anden etnisk baggrund)Var mellem 25-44 år ved første udsendelse (ref. 25-44 år)Har en kort uddannelse (ref. mellem uddannelse)Er blevet repatrieret under udsendelse (ref. ikke-repatrieret)Har været anbragt uden for hjemmet i barndommen (ref. ikke an-bragt)Er opvokset i en eneforsørgerfamilie (ref. ikke opvokset i en ene-forsørgerfamilie)Var ledig året inden den første udsendelse (ref. var ikke ledig)Har været senest udsendt for mere end 6 år siden (ref. for 3 til 5 årsiden)
76
Har været udsendt først gang på missionen UNPROFOR og imindre grad IFOR (p-værdi <0,1) (ref. andre missioner).40
SAMMENLIGNING AF UDSENDTE OG KONTROLGRUPPEN
Vi undersøger i dette afsnit, om udviklingen i psykiatriske diagnoserblandt de udsendte afviger fra udviklingen blandt personer i kontrol-gruppen. På den måde kan vi sikre os, at ændringer i de udsendtes psyki-ske sygdomsmønster ikke skyldes generelle ændringer i samfundet. Der-udover kan sammenligningen give en idé om forekomsten af psykiskelidelser blandt de udsendte i forhold til en sammenlignelig gruppe.Vi sammenligner nogle udvalgte fødselsårgange blandt de ud-sendte (uanset hvilket år de har været udsendt) med samme årgange ikontrolgruppen i perioden 1995-2010 (jf. kapitel 3). Vi har valgt at sam-menligne fødselsårgangene 1975-1982 (8 årgange i alt), da vi har mangepersoner både blandt udsendte og i kontrolgruppen fra disse årgange.Data om de udsendte omhandler de ca. 26.000 tidligere udsendte i perio-den 1992-2009 som defineret i rapportenSoldater før og under udsendelse. Enkortlægning(Lyk-Jensen m.fl., 2011). Data om kontrolgruppen stammerfra de ca. 300.000 personer, der blev vurderet egnet på Forsvarets Dag iperioden 1994-2010. Vi har valgt kun at se på mænd, da der optræderganske få kvinder i data fra Forsvarets Dag. Vi har i alt 104.790 personeri kontrolgruppen. ISoldater før og under udsendelse. En analyse af motivation,økonomiske forhold og kriminalitet(Lyk-Jensen m.fl., 2012) har vi sammen-lignet de udsendte med en lignende kontrolgruppe41i forhold til krimina-litet og økonomiske forhold, og vi finder, at de udsendte i gennemsnitvar mindre kriminelle og havde mindre gæld end kontrolgruppen.Vi observerer udsendte og kontrolgruppen i perioden 1995-2010,og ekskluderer personer, der er ind- eller udvandret eller er døde i analy-seperioden. I vores sammenligningsanalyse har vi 6.778 udsendte (26 pct.af alle udsendte i perioden 1992-2009) og 104.790 i kontrolgruppen (ca.35 pct. af alle personer, der optræder i data fra Forsvarets Dag i perioden
40. Ved hjælp af multipel logistisk regression har vi estimeret, hvordan missionserfaring påvirkersandsynligheden for at få en psykiatrisk diagnose. Det viser sig, at missionserfaring ikke er signi-fikant, og vi har derfor i stedet brugt første mission i regressionen.41. Kontrolgruppen iSoldater før og under udsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og krimina-litet(Lyk-Jensen m.fl., 2012) indeholdt også delvist egnet. Da vi i denne undersøgelse har fokuspå sundhed, har vi valgt udelukkende at undersøge dem, der er vurderet egnet til militærtjenestepå Forsvarets Dag. Vi har dog også foretaget analyserne med kontrolgruppen inkl. de begrænsetegnet, og det ændrer ikke på konklusionerne.
77
1994-2010). De udsendte i analysen fordeler sig således, at 2.915 er en-gangsudsendte, og 3.863 er flergangsudsendte.I 2002 er de udsendte i gennemsnit 23,8 år, mens kontrolgrup-pen i gennemsnit er 23,6 år (medianalderen for udsendte og kontrol-gruppen er henholdsvis 24 og 23 år) jf. tabel 4.9.Tabel 4.9 viser, at der findes forskelle mellem de to grupper iforhold til årgang, etnicitet42, om de har været anbragt som barn, samtom de er opvokset i eneforsørgerfamilie. Hvis disse karakteristika påvir-ker sandsynligheden for at få en psykisk sygdom, så kunne det betyde, atde udsendte har større sandsynlighed for at få registreret psykiatriske di-agnoser end kontrolgruppen i hele perioden. Alligevel er sammenlig-ningsgrundlaget bedre end jævnaldrende mænd i befolkningen, for hvemvi ikke nødvendigvis har adgang til disse baggrundsoplysninger.TABEL 4.9Udsendte og kontrolgruppen født i 1975-1982 opdelt efter årgange og sociode-mografiske karakteristika. Antal og procent.Antal1.0879498798418127757117246.778110343204UdsendteProcent16141312121110111002521Udsendte24 år23,8 årAntal8.55813.77814.63514.72514.30413.79012.59212.408104.7903.5554.13518.256KontrolgruppenProcent8131414141312121003417Kontrolgruppen23 år23,6 år
Årgang = 1975***Årgang = 1976Årgang = 1977**Årgang = 1978***Årgang = 1979***Årgang = 1980***Årgang = 1981***Årgang = 1982**Årgang i altIkke dansk***Anbragt som barn***Vokset op i eneforsørgerfamilie***Median alder i 2002***Gennemsnitsalder i 2002***
Anm.: Chi2test og t test *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1.Kilde: SFI’s datagrundlag.
42..Der er flere etniske danske blandt de udsendte.
78
Tabel 4.10 viser missionserfaring for de 6.778 udsendte fra fødselsårgan-gene 1975-1982. Deres missionserfaring er meget lig erfaringen blandtalle udsendte jf. tabel 4.3, der viser, at flest har været udsendt til Eksjugo-slavien.TABEL 4.10Udsendte født i 1975-1982 fordelt efter missionserfaring, særskilt for antal ud-sendelser. Antal og procent.EngangsudsendteAntalProcentEksjugoslavien, Irak ogAfghanistanEksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og Afgha-nistanAfghanistan og IrakEksjugoslavienIrakAfghanistanAndre landeI altKilde: SFI’s datagrundlag.
FlergangsudsendteAntalProcent2995933991971.7091883301483.86381510544594100
Antal2995933991973.8725395563236.778
I altProcent496357885100
00002.1633512261752.915
0000741286100
DIAGNOSER BLANDT UDSENDTE SAMMENLIGNET MED KONTROLGRUPPEN
Tabel 4.11 viser, at udbredelsen af psykiatriske diagnoser blandt de ud-sendte generelt er mindre end i kontrolgruppen. De to grupper adskillersig i forhold til misbrugslidelser (F10-19), skizofreni (F20) og specifikkeforstyrrelser af personlighedsstrukturen (F60-69). Forekomsten af deresterende udvalgte psykiatriske diagnoser ligger på samme niveau.
79
TABEL 4.11Udsendte og kontrolgruppen født i 1975-1982 fordelt efter psykiatriske diagnoseri perioden 1995-2010. Antal og promille.DiagnoserOrganiske psykiske lidelser1(F00-09)1Organiske lidelser og misbrugs-lidelser (F10-19)**Skizofreni (F20)***Skizotypiske sindslidelser, psy-kose mv.2(F21-29)Affektive lidelser (F30-39)Nervøse og stressrelateredetilstande3(F40-49)Adfærdsændringer forbundetmed fysiologiske forstyrrelserog fysiske faktorer (F50-59)Specifikke forstyrrelser af per-sonlighedsstrukturen4(F60-69)**Andre F-diagnoserAndre diagnoser (Z-diagnoser)I alt med diagnoser***I alt med og uden diagnoseKontrolgruppenAntal Promille775116474151.4422.0461364802803846.418104.790156414201534611.000Antal419102380143101916223466.778UdsendtePromille131312211323511.000Antal815306574381.5222.1891464992964066.764111.568I altPromille156414201434611.000
Anm.: Antal personer i alt er større end populationen af 1.410, idet den samme person kan findes før og efter udsendelse.Chi2-test og Fisher Exact Test *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1.1.Inkl. F07.2 Posttraumatisk hjernesyndrom (MTBI).MTBI er en somatisk diagnose, men på symptomniveau svarerden til den psykiatriske diagnose posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2), der tidligere blev kaldt postcommotioneltsyndrom (commotio cerebri = hjernerystelse, engelsk concussion). Den somatiske diagnose for commotio cerebri erS06.3. Den diagnose dækker alene commotio som (akut) skade.2Inkl. F23 akutte og forbigående psykoser.3Inkl. F43.1 PTSD.4Inkl. F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Figur 4.2 viser antallet af psykiatriske diagnoser per tusind personer i deto grupper. Selvom kontrolgruppen ligger højere end de udsendte, kan vii slutningen af perioden (fra 2008) se, at promillen med en psykiatriskdiagnose blandt udsendte stiger mere end i kontrolgruppen. Figur 4.2illustrerer udbredelsen af psykiske sygdomme blandt de udsendte før ogefter den første udsendelse særskilt. Inden udsendelse ligger kurven me-get lavt, idet soldaterne er yngre (årgang 1982 er fx kun 13 år i 1995).Derudover afspejler kurven for de udsendte perioden inden udsendelseog dermed forsvarets udvælgelsesproces, som er med til at selektere sol-daterne bl.a. på baggrund af deres psykiske tilstand. Kurven før udsen-delse viser, at udvælgelsesprocessen inden udsendelse er blevet mere ogmere restriktiv i løbet af perioden. Figur 4.2 viser, at forekomsten af psy-
80
kiske sygdomme for begge grupper – de udsendte og kontrolgruppen−stiger med alderen43. Kurven for soldater før udsendelse stopper i 2008,da vi følger udsendte mellem 1992 og 2009, og derfor ikke observererdem før deres første udsendelse i år 2009 og 2010. Kurven efter udsen-delse viser, at det primært er efter udsendelse, at udsendte bliver registre-ret med en psykiatrisk diagnose.FIGUR 4.2Andele af udsendte og kontrolgruppen født i 1975-1982 med psykiatriske diagno-ser i perioden 1995-2010. Promille.1816141210Promille86420
Kontrolgruppen i altUdsendte i altUdsendte før den første udsendelseUdsendte efter den første udsendelseAnm.: Udsendte: 6.778 observationer for hvert år. Kontrolgruppen: 104.790 observationer for hvert år.Kilde: SFI’s datagrundlag.
FØRSTEGANGSUDSENDTE I 2002 VS. KONTROLGRUPPEN
I dette afsnit vil vi for de udvalgte fødselsårgange (1975-1982) sammen-ligne de udsendte og kontrolgruppen før og efter et bestemt år−et ud-valgt udsendelsesår for de udsendte. Det valgte udsendelsesår er 2002,43. Vi har desuden set på udsendte og kontrolgruppen for hver årgang separat. Denne sammenlig-ning viser ikke nogle forskelle, og der er derfor ikke noget, der tyder på, at det har nogen betyd-ning, at udsendte er en anelse yngre end kontrolgruppen (medianalderen for udsendte og kon-trolgruppen er henholdsvis 24 og 23 år).
81
hvor vi har et stort overlap mellem årgangene fra de to grupper. Vi hardesuden valgt 2002, da der i det år blev udsendt mange fra fødselsårgan-gene 1975-1982. I 2002 blev i alt 1.623 personer udsendt for første gang,heraf er der 92444, som ikke er døde, ind- eller udvandret, og som er fødti årgangene 1975 til 1982. Det svarer til ca. 57 pct. af de udsendte i detteår. De udsendte, som vi inkluderer, har været på mission i Eksjugoslavi-en (SFOR og KFOR, ca. 91 pct.) samt i Afghanistan (ISAF, ca. 2 pct.) ogpå andre missioner (ca. 7 pct.). I 2002 har der også været omkomne underudsendelse blandt de udsendte på SFOR og ISAF.Tabel 4.12 sammenligner de førstegangsudsendte i 2002 medkontrolgruppen. Medianalderen i de to populationer er 23 år.TABEL 4.12Førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppen født i 1975-1982, opdelt efterårgange og sociodemografiske karakteristika. Antal og procent.Førstegangsudsendte 2002AntalProcent49563780986919121225241701860692410011148519821Førstegangsudsendte 200223 år22,9 årKontrolgruppenAntalProcent8.558813.7781314.6351414.7251414.3041413.7901312.5921212.40812104.7901003.55534.135418.25617Kontrolgruppen23 år23,6
Årgang = 1975***Årgang = 1976***Årgang = 1977***Årgang = 1978***Årgang = 1979***Årgang = 1980***Årgang = 1981***Årgang = 1982***Årgang i altAnden etniske baggrund enddansk***Anbragt som barnVokset op i eneforsørgerfamilie**Median alder i 2002Gennemsnitsalder i 2002***
Anm.: Chi2test og t test *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Tabel 4.13 viser, hvilken missionserfaring de førstegangsudsendte i 2002har fået i alt i perioden 2002-2009. De fleste har udelukkende været ud-sendt til Eksjugoslavien (66 pct.), mens der er ca. 15 pct. som efterføl-gende har været udsendt til både Eksjugoslavien og Irak. Når vi sammen-ligner missionserfaringer for alle udsendte født mellem 1975 og 198244. Heraf bliver 156 kun udsendt en gang i perioden 2002-2009, mens 768 bliver udsendt igen efter2002.
82
(tabel 4.10) og de udsendte født mellem 1975 og 1982, som bliver ud-sendt første gang i 2002 (tabel 4.13), ser vi, at der blandt alle udsendtefindes flere førstegangsudsendte med missionserfaringer fra andre missi-oner og Afghanistan. Eftersom missionen i Irak først begyndte i 2003, erder ingen førstegangsudsendte i 2002, som kun har været udsendt til Irak,hvorimod der er 8 pct. blandt alle udsendte fra fødselsårgangene 1975-1982. Hvis vi ser på gennemsnitsalderen blandt de førstegangsudsendte i2002 og sammenligner engangsudsendte med dem, der ender med at væ-re udsendt flere gange efter 2002, er førstnævnte gruppe lidt ældre (23,3år, mens sidstnævnte er 22,8 år).TABEL 4.13Førstegangsudsendte i 2002 fordelt efter missionserfaring, særskilt for engangs-og flergangsudsendte. Antal og procent.EngangsudsendteAntalProcentEksjugoslavien, Irak ogAfghanistanEksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og Afgha-nistanAfghanistan og IrakEksjugoslavienAfghanistanAndre landeI alt0000127218156000081135100FlergangsudsendteAntalProcent4713466104841611768617916321100Antal4713466106113719924I altProcent515716642100
Anm.: 924 førstegangsudsendte i 2002. 156 har været udsendt én gang i alt, og 768 har været udsendt flere gange iperioden 2002-2009.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Figur 4.3 viser andelen af mænd med en psykiatrisk diagnose blandt deførstegangsudsendte fra fødselsårgangene 1975-1982 og kontrolgruppen.Perioden før og efter er nu nemmere at gennemskue, idet alle de udsend-te har været udsendt første gang i 2002. Figuren viser, at særligt 3 år efterførste udsendelse stiger antallet af udsendte med en psykiatrisk diagnose.Det hænger godt sammen med, at ca. 74 pct. af de udvalgte udsendte(førstegangsudsendte i 2002 fra fødselsårgang 1975-1982) har været påderes seneste mission inden år 2006 (jf. figur 4.4).Figur 4.3 viser også, at der er forskelle mellem engangs- og fler-gangsudsendte. De engangsudsendte bliver ikke udsendt igen efter 2002,og de begynder at blive registreret med diagnoser efter 2003. Figurenviser også, at der er flere blandt de engangsudsendte, som har haft en
83
registreret psykiatrisk diagnose før år 2002. Det kan også afspejle en se-lektion hos forsvaret, der fravælger personer, som de ikke mener er egnettil at blive udsendt igen.FIGUR 4.3Andelen af mænd født i 1975-1982 med en registreret psykiatrisk diagnose i peri-oden 1995-2010, særskilt for førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppensamt for engangs- og flergangsudsendte. Promille.45403530
Promille
2520151050
Førstegangsudsendte i 2002Engangsudsendte
Kontrolgruppen i altFlergangsudsendte
Anm.: Den lodrette linje angiver 2002, der er udsendelsesåret for de udsendte.924 udsendte: 156 engangsudsendte og 768 flergangsudsendte for hvert år. 104.790 personer i kontrolgruppen forhvert år.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Når vi sammenligner udsendte og kontrolgruppen i udvalgte år finder vi,at hyppigheden af psykiatriske diagnoser i de to grupper i 1999 er ens (p-værdi = 0,806), mens den i 2002 er lavere blandt udsendte (p-værdi =0,007). Når vi igen sammenligner i 2010, er der ikke længere forskellemellem de to grupper (p-værdi = 0,595). Kurven afspejler, at de to grup-per nogle år før udsendelse er meget ens i forhold til hyppigheden afpsykiatriske diagnoser. I selve udsendelsesåret bliver de udsendte selekte-ret, og hyppigheden af psykiatriske diagnoser er derfor lavere. I 2010 erde udsendte på samme niveau som kontrolgruppen, og sammenlignetmed niveauet omkring udsendelsesåret er det i sig selv en forværring afderes situation.
84
For at sikre, at der ikke er en alderseffekt, har vi har også sam-menlignet de forskellige årgange. Resultaterne for hver årgang ligner re-sultaterne fra figur 4.3. Det lader derfor ikke til at stigningen efter udsen-delse skyldes aldersforskelle mellem de to grupper (ca. 6 mdr.).FIGUR 4.4Førstegangsudsendte i 2002 fordelt efter seneste udsendelsesår. Procent.353025Procent20151050200220032004200520062007200820092010
Kilde: SFI’s datagrundlag.
Tabel 4.14 sammenligner psykiatriske diagnoser for fødselsårgangene1975-1982 blandt førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppen.Ser vi på hyppigheden af psykose (F21-29) samt nervøse ogstressrelaterende tilstande – herunder PTSD (F40-49) blandt de udsendte,finder vi, at der er sket en stor ændring fra før 2002 (første udsendelse)til årene efter. For eksempel var der 4,3 promille udsendte med diagno-sen nervøse og stressrelaterende tilstande før 2002 og 14,1 promille efter,mens samme andel i kontrolgruppen stiger fra 6,2 promille før 2002 til13,7 promille efter 2002. Det samme mønster finder vi for alle de 6.778udsendte fra fødselsårgangene 1975-1982. Mens hyppigheden af psykose(F21-29) er ens blandt de udsendte og kontrolgruppen i perioden 1995-2001 (p-værdi = 1), bliver hyppigheden signifikant større for de udsendteefter udsendelse (2002-2010) (p-værdi = 0,088).
85
TABEL 4.14Førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppen født i 1975-1982, opdelt efterregistrerede diagnoser i perioden 1995-2010, særskilt for før og efter 2002. Pro-mille.1995-2001Førstegangs-Kontrol-udsendtegruppen20020,22,21,91,32,36,21,11,101,12,24,32002-2010Førstegangs-Kontrol-udsendtegruppen20020,53,13,22,511,013,71,11,11,15,47,614,11995-2010Førstegangs-Kontrol-udsendtegruppen20020,74,96,24,013,819,52,22,21,16,510,817,3
DiagnoserF00-09 Organiskepsykiske lidelser1F10-19 Organiskelidelser og mis-brugslidelserF20 - SkizofreniF21-29 Skizotypi-ske sindslidelser,psykose mv.2F30-39 (Affektivelidelser)F40-49 Nervøseog stressrelate-rede tilstande3F50-59 Adfærds-ændringer for-bundet med fysi-ologiske forstyr-relser og fysiskefaktorerF60-69 Specifikkeforstyrrelser afpersonligheds-strukturen4Andre F- diagnoserAndre diagnoser(Z-diagnoser)1.
0,2
1,1
1,1
1,1
1,3
1,1
2,21,51,5
3,21,10,0
2,71,52,5
1,12,21,1
4,62,73,7
4,32,23,2
Inkl. F07.2 Posttraumatisk hjernesyndrom (MTBI).MTBI er en somatisk diagnose, men på symptomniveau svarerden til den psykiatriske diagnose posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2), der tidligere blev kaldt postcommotioneltsyndrom (commotio cerebri = hjernerystelse, engelsk concussion). Den somatiske diagnose for commotio cerebri erS06.3. Den diagnose dækker alene commotio som (akut) skade.2Inkl. F23 akutte og forbigående psykoser.3Inkl. F43.1 PTSD.4Inkl. F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
PSYKIATRISKE KONTAKTER
I dette afsnit ser vi nærmere på omfanget af kontakter til det psykiatriskesundhedssystem blandt de udsendte. Omfanget af disse kan give et bille-de af intensiteten i de udsendtes kontakt til det psykiatriske sundhedssy-stem. Vi kan se, hvor ofte de udsendte har psykiatriske heldøgnsindlæg-gelser, ambulante besøg på en psykiatrisk afdeling eller kontakt til en
86
psykiatrisk skadestue. Ligesom i de foregående analyser vil vi undersøge,om omfanget af kontakter er større efter udsendelse end før, samt om deudsendte gennemsnitligt har flere eller færre kontakter end personer ikontrolgruppen. Vi definerer, jf. boks 4.5, en psykiatrisk kontakt som enheldøgnsindlæggelse på en psykiatrisk afdeling, et ambulant besøg på enpsykiatrisk afdeling eller en kontakt til psykiatrisk skadestue.BOKS 4.4Definition af psykiatriske kontakter.Kontakter i psykiatriregistret (PSYK)En kontakt i psykiatriregistret er en kontakt til det særlige psykiatriske system, dvs. en regi-strering på et sygehus eller en klinik offentlig såvel som privat (Sundhedsstyrelsen, 2012).Kontakter kan inddeles i heldøgnsindlæggelser på en psykiatrisk afdeling, ambulante besøg påen psykiatrisk afdeling og kontakter til psykiatrisk skadestue. Hvis en patient under en indlæg-gelse skifter afdeling, eller hvis diagnosen ændres væsentligt, så registreres en ny kontakt.HeldøgnsindlæggelseEn indlæggelse kan være af varierende varighed. Uanset hvor mange dage der er tale om, op-gøres hver indlæggelse som én kontakt.Ambulant besøgEn ambulant kontakt består af en række ydelser og kan variere meget i omfang og varighed.Derfor tæller vi antallet af ambulante besøg per person.Psykiatrisk skadestueEt besøg på psykiatrisk skadestue tæller som én kontakt. Hvis besøget ender i en indlæggelse,vil det blive opgjort som én kontakt til psykiatrisk skadestue samt én heldøgnsindlæggelse.
I dette afsnit undersøger vi, hvor mange og hvilken type af psykiatriskekontakter de udsendte har før og efter deres første udsendelse. Vi foku-serer desuden på de udsendte, der har haft minimum én kontakt til detpsykiatriske sundhedssystem og undersøger forskelle før og efter udsen-delse, samt sammenligner kontaktmønstret blandt de udsendte med kon-taktmønstret i kontrolgruppen.FØR OG EFTER UDSENDELSE
Blandt de ca. 26.000 udsendte mellem 1992 og 2009 er der i alt 1.37245personer, der har haft minimum én kontakt til det psykiatriske sundheds-45. I afsnittet om diagnoser kommer vi frem til, at 1.410 personer har fået en psykiatrisk diagnose.Forskellen skyldes, at der i afsnittet om diagnoser er tilføjet 38 personer, der kun er registreretved Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center (KKC) (Militærpsykiatrisk Ambulatorium, PsykiatriskCenter København, Rigshospitalet).
87
system, og som det ses af tabel 4.15, finder størstedelen af kontakternested efter udsendelse. Samlet set er der 1.082 personer, der kun har kon-takt til det psykiatriske sundhedssystem efter deres første udsendelse,som ikke har haft kontakt før, mens 290 personer har kontakt inden de-res første udsendelse. Tabel 4.15 viser desuden antallet af de forskelligetyper af kontakter defineret i boks 4.5 dels før og dels efter udsendelse.Den hyppigst forekommende type psykiatrisk kontakt er et ambulantbesøg, der finder sted efter udsendelse.TABEL 4.15Antal kontakter per person blandt udsendte, der har haft kontakt til det psykiatri-ske sundhedssystem i perioden 1995-2010, særskilt for type af kontakt samt førog efter første udsendelse. Antal og gennemsnitligt antal.Antal kontakterPsykiatriske heldøgns-indlæggelserFørEfterI alt1Ambulante besøg påpsykiatrisk afdeling FørEfterI alt1Psykiatriske skade-stuebesøgFørEfterI alt11071.1401.2472.01413.71015.7241331.165757Antal perso-ner844485072358131.00495519590Gennemsnitligt antal kontakter1,32,52,58,616,915,71,42,21,3
Anm.: 1.372 personer.1.Før og efter summerer ikke til summen angivet i alt, da der er nogle personer, der har haft kontakt til det psykiatri-ske sundhedssystem både før og efter udsendelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Vi kan desuden se på den procentvise ændring fra før til efter udsendelsefor de forskellige typer af kontakter særskilt. Her ses den største stigningi antallet af heldøgnskontakter. Tabel 4.15 viser desuden antallet af per-soner, der har kontakt til det psykiatriske system særskilt for de forskelli-ge typer af kontakter. Tallene viser, at den største procentvise stigningfindes i antallet af personer, der har minimum en kontakt til psykiatriskskadestue samt antallet, der har haft minimum en psykiatrisk heldøgns-indlæggelse.SAMMENLIGNING AF DE UDSENDTE OG KONTROLGRUPPEN
I dette afsnit inddrager vi igen kontrolgruppen med det formål at sam-menligne antallet af kontakter til det psykiatriske sundhedssystem blandt
88
de udsendte med antallet af kontakter i kontrolgruppen. Dette kan sigenoget om intensiteten i brugen af det psykiatriske sundhedssystem. Vifokuserer som i tidligere afsnit på udsendte født i årgangene 1975-1982,der har været på mission første gang i 2002 og de personer i kontrol-gruppen, der er født i årgangene 1975-1982.Figur 4.5 viser udviklingen i det samlede antal psykiatriske kon-takter (dvs. heldøgnsindlæggelser, ambulante besøg og psykiatriske ska-destuebesøg lagt sammen) gennem perioden 1995-2010. Figuren viser, atder sker en stigning i det gennemsnitlige antal kontakter både blandt ud-sendte og i kontrolgruppen. For de udsendte er antallet relativt lavt ogstabilt frem til de udsendes første gang i 2002. Derefter sker der en stig-ning og et fald igen omkring år 2006. Kontrolgruppen ligger genereltover gruppen af udsendte, og gennem hele perioden sker der en stabilstigning.Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at selvom kontrol-gruppen udgør et godt sammenligningsgrundlag for de udsendte soldater,er der alligevel sket en selektion, som det ikke er muligt at tage højde for.Denne selektion består blandt andet i, at de udsendte inden udsendelsehar været igennem forsvarets visitation, hvorimod dette ikke er tilfældetfor personer i kontrolgruppen, der alene på Forsvarets Dag er blevet er-klæret egnet til aftjening af militærtjeneste. Det er desuden relevant atpointere, at antallet af psykiatriske patienter i det offentlige system ifølgeberegninger foretaget af Kommunernes Landsforening (KL)( Jørgensen,2011) er steget med 48 pct. i perioden fra 2000 til 2009. Den stigning, viser blandt udsendte og kontrolgruppen, kan således dels skyldes, at debliver ældre i perioden, og dels at der i samfundet generelt er sket enstigning i antallet af psykiatriske kontakter.Vi har desuden undersøgt heldøgnsindlæggelser, ambulante be-søg og kontakter til psykiatrisk skadestue særskilt for både førstegangs-udsendte i 2002 og kontrolgruppen. Resultaterne ses i tabel 4.16. Første-gangsudsendte i 2002, der har kontakt, har i alt i gennemsnit knap énkontakt (0,95), mens personer i kontrolgruppen, der har kontakt, i gen-nemsnit har knap halvanden (1,47). Til sammenligning er der blandt alleførstegangsudsendte i 2002 0,04 kontakter per person og blandt kontrol-gruppen i gennemsnit 0,09 kontakter til det psykiatriske sundhedssystem.
89
FIGUR 4.5Gennemsnitligt antal psykiatriske kontakter i perioden 1995-2010, særskilt forførstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppen.0,20Antal kontakter per person0,180,160,140,120,100,080,060,040,020,00
UdsendteAnm.: Den lodrette linje angiver 2002, der er udsendelsesåret for de udsendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Kontrolgruppe
Både i kontrolgruppen og blandt udsendte findes den største forskel istigningen i antallet af heldøgnsindlæggelser og antallet af ambulante be-søg fra før til efter udsendelse. Blandt udsendte sker der en femdobling iantallet af heldøgnsindlæggelser (fra 0,01 til 0,05) og en nidobling i antal-let af ambulante besøg, mens der blandt kontrolgruppen sker en tredob-ling i antallet af indlæggelser (fra 0,03 til 0,09) og en femdobling i antalletaf ambulante besøg (fra 0,37 til 2,06). Det kunne dog tænkes, at der erstørre opmærksomhed på psykiske problemer blandt tidligere udsendte,og at de derfor hurtigere og oftere vil blive henvist til det psykiatriskebehandlingssystem.
90
TABEL 4.16Gennemsnitligt antal kontakter til det psykiatriske sundhedssystem og standardafvigelse blandt førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgrup-pen født i 1975-1982, opdelt efter type af kontakt, særskilt for før og efter 2002.Førstegangsudsendte i 2002Standard-Antalafvigelse0,010,020,150,070,020,020,180,081995-2001Kontrolgruppen Førstegangsudsendte i 2002Standard-Standard-AntalafvigelseAntalafvigelse0,030,040,050,040,370,451,410,860,030,040,080,060,430,531,540,922002-20101995-2010Kontrolgruppen Førstegangsudsendte i 2002KontrolgruppenStandard-Standard-Standard-AntalafvigelseAntalafvigelse Antalafvigelse0,090,100,040,04 0,070,082,062,090,860,90 1,321,600,130,130,050,05 0,090,102,282,320,950,97 1,471,77
HeldøgnAmbulantSkadestueI altAnm.:Kilde:
8.035 personer i kontrolgruppen. 45 førstegangsudsendte i 2002.SFI’s datagrundlag.
91
Vi har desuden set nærmere på heldøgnsindlæggelser særskilt. Vi har un-dersøgt, hvor mange indlæggelser de udsendte og kontrolgruppen harefter 2002, dvs. efter soldaternes første udsendelse. Resultaterne vises itabel 4.17. Der er samlet set 36 førstegangsudsendte i 2002 (ca. 4 pct.),som har haft kontakt med sundhedssystemet efter udsendelse, mens derer 6.547 i kontrolgruppen (ca. 6 pct.). Hvis vi ser på fordelingen af, hvormange indlæggelser personer med kontakt har haft, viser det sig, at der eren mindre andel blandt de udsendte, som har haft én eller flere heldøgns-indlæggelser efter deres første udsendelse sammenlignet med kontrol-gruppen. Blandt de tidligere udsendte har omkring 2 ud af 3 af dem, derhar haft kontakt, ikke været indlagt. Størstedelen blandt kontrolgruppenhar derimod en eller flere heldøgnsindlæggelser. Der er ingen tidligereudsendte, der har haft flere end 4 heldøgnsindlæggelser.TABEL 4.17Heldøgnsindlæggelser efter 2002 blandt personer født i 1975-1982, der har haftkontakt med det psykiatriske sundhedssystem efter år 2002, fordelt efter antalindlæggelser, særskilt for førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppen. Antalog procent.Indlæggelser012-4Mere end 4I altKilde: SFI’s datagrundlag.
Førstegangsudsendte 2002AntalProcent2363,9719,4616,70036100
KontrolgruppenAntalProcent2.50138,22.70441,31.17317,91692,66.547100
Generelt tyder det på, at de udsendte i gennemsnit har færre kontakter tildet psykiatriske sundhedssystem end kontrolgruppen. Som tidligerenævnt er det til dels forventeligt, da vi må antage, at de udsendte er enpsykisk stærk gruppe på grund af den udvælgelsesproces, de har væretigennem op til udsendelse. Dette bekræftes, når vi ser på, hvor mangekontakter til psykolog eller psykiater, de udsendte og kontrolgruppen hargennem sygesikringen (ikke vist).46Også her finder vi, at de udsendtegenerelt har færre kontakter end kontrolgruppen. Her skal det dog poin-
46.Kontakter til psykolog eller psykiater registreres i sygesikringsregistret (SSIK) og defineres
som en konsultation, en telefonkonsultation eller et besøg hos patienten.
92
teres, at de udsendte har adgang til psykologhjælp inden for forsvaret, ogat dette ikke nødvendigvis vil blive registreret i registrene.
OPSAMLING
Vi har i dette kapitel undersøgt forekomsten af psykiatriske diagnoser ogforekomsten af kontakter til det psykiatriske sundhedssystem blandt deudsendte. Vi har desuden sammenlignet forekomsten af psykiatriske di-agnoser og kontakter blandt de udsendte med forekomsten i kontrol-gruppen. Resultaterne peger på en række risikofaktorer for at udviklepsykiske mén efter en udsendelse. Vi kom frem til følgende:Psykiatriske diagnoser:
I alt er der 1.410 tidligere udsendte med en registreret psykiatriskdiagnose i perioden 1995-2010 (svarende til godt 5 pct. af alle ud-sendte).Analyserne indikerer, at det særligt er tidligere udsendte til Eksju-goslavien, der får psykiatriske diagnoser. Ud fra analyserne kan vidog ikke konkludere, om den øgede forekomst af psykiske lidelserblandt udsendte til Eksjugoslavien skyldes, at udvælgelsesproces-sen i starten af perioden ikke var nær så hård, eller om det skyldessærlige oplevelser under missioner i Eksjugoslavien. Sandsynligvisspiller begge dele ind, men det er ikke muligt at isolere de to effek-ter.Efter udsendelse udgør gruppen af nervøse og stressrelaterendetilstande den største andel af psykiatriske diagnoser (41 pct.), ogdernæst følger affektive lidelser (31 pct.). Vi finder, at forekomstenaf diagnoserne psykose samt nervøse og stressrelaterende tilstandestiger mere blandt de udsendte end i kontrolgruppen, når vi sam-menligner forekomsten i de to grupper før og efter 2002.Nogle udsendte har større risiko for at få en registreret psykiatriskdiagnose. Det er udsendte, der havde en diagnose inden udsendel-se, er blevet repatrieret under udsendelse i perioden 2005-2009, ermellem 25 og 44 år ved første udsendelse, har anden etnisk bag-grund end dansk, har kort uddannelse, har været anbragt uden forhjemmet under deres opvækst, er opvokset i eneforsørgerfamilie,
93
var ledige året inden første udsendelse, har været udsendt senestfor mere end 6 år siden, har været udsendt som konstabel og harværet udsendt på UNPFORFOR eller IFOR som første mission.Det faktum, at repatrierede har en større risiko for at udvikle psy-kiske lidelser indikerer, at de er en gruppe af udsendte, som det ervigtigt at være opmærksom på. Det skal dog pointeres, at data omrepatrieringer kun dækker perioden 2005-2009.
Psykiatriske kontakter:
Blandt udsendte sker der generelt en stigning i antallet af kontakterefter udsendelse sammenlignet med antallet af kontakter før ud-sendelse. Sammenlignet med kontrolgruppen har de udsendte fær-re kontakter til det psykiatriske sundhedssystem. Når vi sammen-ligner stigningen i de to grupper, sker der dog generelt en størrestigning i antallet af kontakter blandt udsendte−særligt i antalletaf ambulante besøg og antallet af heldøgnsindlæggelser.Når vi alene ser på antallet af psykiatriske heldøgnsindlæggelser ef-ter udsendelse blandt udsendte og personer i kontrolgruppen, derhar kontakt til det psykiatriske system, ser vi, at der er færre ud-sendte, der har indlæggelser. Vi ser desuden, at de, der har væretindlagt, i gennemsnit har færre indlæggelser end personer i kon-trolgruppen.
94
KAPITEL 5
MEDICIN MOD PSYKISKESYGDOMME OGMISBRUGSBEHANDLINGI dette kapitel undersøger vi omfanget af køb af medicin mod psykiskelidelser blandt udsendte, samt hvor mange udsendte der har været i mis-brugsbehandling. Inden for sundhedssystemet skelnes mellem den pri-mære sundhedstjeneste (praktiserende læge) og den sekundære sundheds-tjeneste (hospital). Vi kan, som tidligere nævnt, antage, at der er noglehjemvendte soldater, der har det psykisk dårligt, men som er uden kon-takt til det psykiatriske behandlingssystem i den sekundære sundhedstje-neste. Dem kan vi ikke identificere, hvis vi alene ser på behandlingskon-takter og diagnoser i det sekundære behandlingssystem. Disse personerhar dog muligvis kontakt til den primære sundhedstjeneste og et forbrugaf receptpligtig medicin, herunder lægemidler mod angst og depression.Vi kan undersøge, om dette er tilfældet ved at se på, om soldaternes købaf medicin mod psykiske sygdomme afviger fra kontrolgruppens.En anden indikation på dårlig psykisk trivsel kan være et mis-brug af euforiserende stoffer. Det er derfor ligeledes relevant at undersø-ge omfanget af tidligere udsendte, der er i behandling for et misbrug.Vi sammenligner først de tidligere udsendtes køb af medicin førog efter den første udsendelse, jf. boks 5.1. Derefter sammenligner vi deudsendte med en kontrolgruppe (jf. kapitel 3). Endelig undersøger viomfanget af tidligere udsendte, der har været i misbrugsbehandling.
95
BOKS 5.1Køb af medicin.Når vi beskriver omfanget af køb af medicin, er der tale om antallet af indløste recepter fra denprimære sektor, idet den sekundære sektor ikke registrerer køb af medicin på patientens CPR-nummer. Udsendte kan desuden få medicin fra Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU). Hvis medi-cinen ordineres på recept, vil det optræde i registrene og dermed i vores beregninger, men hvisdet derimod udleveres direkte til patienten, kan vi ikke se medicinforbruget i registrene. Det vilsige, at vi ser på receptpligtig medicin, som er udskrevet af egen praktiserende læge eller en afforsvarets læger, og som efterfølgende er afhentet på apoteket.Kilde: Lægemiddelstyrelsen 2012b.
Formålet med dette kapitel er således at undersøge omfanget af medicin-køb samt af misbrugsbehandling blandt de tidligere udsendte soldater ogherunder at sammenligne deres medicinkøb med kontrolgruppens. I ka-pitlet besvarer vi følgende spørgsmål:Medicinkøb
Hvor udbredt er køb af medicin mod psykiske sygdomme blandtde udsendte i perioden 1995-2010?Hvor udbredt er køb af medicin mod psykiske sygdomme blandtde udsendte i perioden 1995-2010−før og efter udsendelse?Hvordan er udviklingen?Hvilke sociodemografiske og militære karakteristika har de ud-sendte, der har købt medicin mod psykiske sygdomme i perioden1995-2010−før og efter udsendelse?Hvor udbredt er køb af medicin mod psykiske sygdomme blandtde udsendte sammenlignet med en kontrolgruppe?
Misbrugsbehandling
Hvor mange udsendte findes der i misbrugsregistret i perioden1996-2010?Hvor mange udsendte findes der i misbrugsbehandlingsregistret iperioden 1996-2010−før og efter udsendelse? Hvordan er udvik-lingen?
96
MEDICIN MOD PSYKISK SYGDOM
Vi kan indfange information om det enkelte individs psykiske tilstandved at undersøge den enkeltes køb af medicin ud fra registerdata. Alt salgaf receptpligtig medicin fra den primære sektor, herunder medicin til be-handling af psykisk sygdom, bliver registreret, og disse registreringer kanvi benytte til at undersøge, hvor mange udsendte der køber medicin modpsykiske lidelser.I Lægemiddeldatabasen klassificeres receptpligtig medicin efterdet såkaldte ATC-system (Anatomical Therapeutic Chemical Classificati-on System), som er et internationalt system til klassifikation af lægemidlerefter deres primære indholdsstof samt virkemåde. Ud fra ATC-systemeter det muligt at relatere medicinkøb til relevante sygdomme. I tabel 5.1 erATC-systemet eksemplificeret med de udvalgte lægemidler, som indgår ianalysen.TABEL 5.1ATC-koder for udvalgte grupper af medicin mod psykiske sygdomme og smerte-stillende midler.MedicinpræparatATC-koderN05AN05BN05CN06AN06BN07BBN02
Medicin mod psykiske sygdommeAntipsykotiske midlerAngstdæmpende midler, anxiolytika, dvs. midler mod angstSovemidler og beroligende midlerAntidepressive midlerPsykostimulerende midlerMidler mod alkoholafhængighedSmertestillende midlerAnm.: ATC står for Anatomical Therapeutical Chemical Classification.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Formålet med denne rapport er at undersøge konsekvenser af en udsen-delse i form af psykiske mén. Derfor har vi udvalgt lægemidler, som in-dikerer psykiske lidelser. Vi har udvalgt antipsykotiske, angstdæmpendeog sove- og beroligende midler samt antidepressive midler, som er detypiske midler, der inddrages i undersøgelser af psykisk helbred (Linde-gaard & Rosholm, 2010). Vi har derudover tilføjet psykostimulerendemidler og midler mod alkoholafhængighed, som også kan være med til atafdække konsekvenser af udsendelse på de udsendtes mentale helbred.
97
Vi undersøger medicin mod psykiske sygdomme samlet, idet derkan være substitution og komplementaritet mellem de forskellige typer afmedicin (Lindegaard & Rosholm, 2010). Vi har desuden set på smerte-stillende midler (ATC-kode N02) ud fra en hypotese om, at der også herkunne være særlige mønstre i form af overforbrug blandt de udsendte.Det analyserer vi særskilt.Variabler af interesse (udfaldsmål) er: antal personer, som harkøbt de udvalgte lægemidler i perioden 1995-2010.I de følgende afsnit vil vi undersøge, om købet af visse recept-pligtige lægemidler i gruppen af udsendte soldater afviger fra købet i kon-trolgruppen for at kontrollere, om eventuelle forskelle kan skyldes gene-relle ændringer i samfundet. Vi indleder med at beskrive køb af de ud-valgte receptpligtige lægemidler blandt de ca. 26.000 udsendte.KØB AF MEDICIN MOD PSYKISKE SYGDOMME BLANDT DEUDSENDTE
Figur 5.1 viser, hvor mange udsendte der køber de udvalgte lægemidlerfordelt på året for deres første køb. Der er markant flere udsendte (4.866personer svarende til 19 pct. af de udsendte)47, som køber medicin modpsykiske sygdomme, end der er soldater registeret i det sekundære be-handlingssystem med en psykiatrisk diagnose (1.410 personer svarendetil 5 pct. af de udsendte). 27 pct. af dem, der har fået en psykiatrisk diag-nose, køber ikke medicin mod psykiske sygdomme, mens 16 pct. af deudsendte, der ikke har fået en diagnose, køber medicin.Figur 5.1 viser desuden fordelingen af missionserfaring for deudsendte, der køber medicin. Den ligner meget figur 4.1 for psykiatriskediagnoser, dog er den årlige stigning i antal personer, der køber medicinmod psykiske sygdomme, mindre end for psykiatriske diagnoser. Hvisman ser bort fra år 1995, sker der en fordobling af antallet af personer,som køber medicin mod psykiske sygdomme for første gang fra 1996 til2010.Når vi ser på, hvor mange udsendte der køber medicin modpsykiske sygdomme for hvert år i perioden 1995-2010, uanset om det erførste køb eller ej, finder vi, at der i 1995 er ca. 4 pct. af de udsendte iperioden 1992-1995, som har købt den udvalgte medicin (288/7.335),mens det i 2010 svarer til 6 pct. af de udsendte mellem 1992-200947. Hvis vi inkluderer køb af smertestillende midler, er der 8.550 udsendte, dvs. 34 pct. af alle ud-sendte.
98
(1.636/26.038). Det betyder, at der er sket en stigning i antallet af ud-sendte, som køber medicin mod psykiske sygdomme i perioden 1995-2010, og at stigningen ikke kun skyldes, at der er flere, der har været ud-sendte de sidste år i perioden.FIGUR 5.1Udsendte, der køber medicin mod psykiske sygdomme i perioden 1995-2010, for-delt efter missionserfaring, særskilt for år. Antal450
400
350
300
Antal
250
200
150
100
50
0
Eksjugoslavien, Irak og AfghanistanEksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og AfghanistanAfghanistan og IrakEksjugoslavienIrakAfghanistanAndre landeAnm.: Medicin mod psykiske sygdomme. ATC-grupper: N05, N06 og N077, jf. tabel 5.1.Kilde: SFI’s datagrundlag.
HVORNÅR KØBER DE UDSENDTE MEDICIN MOD PSYKISKE SYGDOMME?
I dette afsnit undersøger vi, hvornår de udsendte køber medicin modpsykiske sygdomme i forhold til udsendelse. Tabel 5.2 og tabel 5.3 viser
99
henholdsvis tidsintervallet mellem det første køb og den første udsendel-se og mellem det første køb og den seneste udsendelse for de flergangs-udsendte. For de engangsudsendte er første og seneste udsendelse sombekendt den samme.Både blandt engangs- og flergangsudsendte er der 21 pct., somkøber medicin mod psykiske sygdomme for første gang 6-9 år efter deresførste udsendelse, og selv mere end 9 år efter er der stadig 25 pct. blandthenholdsvis engangs- og flergangsudsendte, som køber medicin modpsykiske sygdomme for første gang. Vi kan ikke med sikkerhed udtale osom kausaliteten, men hvis vi antager, at køb af de udvalgte præparaterskyldes udsendelse, betyder det, at konsekvenserne kan vise sig flere årefter deres seneste udsendelse. Vi har desværre ikke oplysninger om,hvorvidt de soldater, der begynder at købe medicin første gang en årræk-ke efter udsendelse, stadig er ansat i forsvaret. I rapportenSoldater efterudsendelse – en spørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensen m.fl., 2012) tematiserer vi,hvordan det kan være problematisk for nogle at gå fra en karriere i for-svaret over til det civile liv, og at der i den proces kan være veteranermed uopdagede problemer, der kommer i klemme. Vi omtalte dem somen gruppe veteraner, der er usynlige for systemet og potentielt sårbare.Det kan eksempelvis være konstabler, der har været ansat på K3548, derefter op mod 17 års tjeneste forlader forsvaret og må klare sig selv. Da vihverken har oplysninger om ansættelsesforhold eller kontraktformer, erdet dog ikke til at se, hvorvidt det er disse usynlige veteraner, der begyn-der at købe den udvalgte medicin, efter at de stopper i forsvaret.
48. K35 er en kontrakttype for fastansatte i forsvaret indtil det fyldte 35. år.
100
TABEL 5.2Udsendte, der har købt medicin mod psykiske sygdomme i perioden 1995-2010,fordelt efter antal år mellem første udsendelse og første medicinkøb, Særskilt forengangs- og flergangsudsendte. Antal og procent.Antal år fra første udsendelsetil første køb af medicinMere end 10 år førFra 10 til 9 år førFra 8 til 7 år førFra 6 til 5 år førFra 4 til 3 år førFra 2 til 1 år førFra 0 til 1 år efterFra 2 til 3 år efterFra 4 til 5 år efterFra 6 til 7 år efterFra 8 til 9 år efterOver 9 år efterI altEngangsudsendteAntal Procent351291522803512661422381031313304122691110245601252.434100FlergangsudsendteAntal Procent25143269384312951677182730413307132641124510613252.432100I altProcent11235691313111025100
Antal60721211642553094206176115334901.2144.866
Anm.: Antal udsendte i alt 26.038, heraf 12.476 engangsudsendte og 13.562 flergangsudsendte. Antal personer, der købermedicin mod psykiske sygdomme: 4.866. Medianen for antal år, efter at den første udsendelse til første køb findersted, er 5 år for alle (både engangs- og flergangsudsendte)Kilde: SFI’s datagrundlag.
Fra tabel 5.2 kan vi beregne, at der blandt alle engangsudsendte er 20pct.49, som køber medicin mod psykiske sygdomme i perioden 1995-2010, mens der er 18 pct.50blandt alle flergangsudsendte. Forskellen erstatistisk signifikant (p-værdi = 0,001). Køb af medicin mod psykiskesygdomme er således mere udbredt blandt engangsudsendte.Af tabel 5.3 kan vi udlede, at flergangsudsendte køber medicinmod psykiske sygdomme mellem udsendelser, idet 10 pct. køber medici-nen 1 til 2 år før deres seneste udsendelse. På samme måde som for di-agnoser vil vi undersøge, hvor mange udsendte der køber den udvalgtemedicin både før og efter udsendelse, kun før udsendelse, kun efter ud-sendelse samt for flergangsudsendtes vedkommende mellem udsendelser.
49. 2.434 ud af 12.476 engangsudsendte.50. 2.432 ud af 13.562 flergangsudsendte.
101
TABEL 5.3Udsendte, der har købt medicin mod psykiske sygdomme i perioden 1995-2010,fordelt efter antal år mellem seneste udsendelse og første medicinkøb, særskiltfor engangs- og flergangsudsendte. Antal og procent.Antal år fra seneste udsendelsetil køb af medicinMere end 10 år førFra 10 til 9 år førFra 8 til 7 år førFra 6 til 5 år førFra 4 til 3 år førFra 2 til 1 år førFra 0 til 1 år efterFra 2 til 3 år efterFra 4 til 5 år efterFra 6 til 7 år efterFra 8 til 9 år efterOver 9 år efterI altEngangsudsendteAntal Procent351291522803512661422381031313304122691110245601252.434100FlergangsudsendteAntal Procent1295833139616671978238103271332914235102179147622592.432100I altAntal Procent164351122919152246803231263801425652386423135393044862693922458266014.8662.434
Anm.: Data for de engangsudsendte er identiske med dem i tabel 5.2, idet første og seneste udsendelse er den samme, nårman er udsendt én gang i alt. Medianen for engangsudsendte er 5 år, og for flergangsudsendte er den 1 år. Medianenfor alle er 3 år efter.Kilde: SFI’s datagrundlag.
KØB FØR OG EFTER DEN FØRSTE UDSENDELSE
I alt er der 4.486 udsendte, som køber medicin mod psykiske lidelser iperioden 1995-2010. Det svarer til omtrent 1 ud af 6 blandt alle udsendte.Tabel 5.4 viser, at der i alt er 1.13551udsendte, som har købt medicinmod psykiske sygdomme inden deres første udsendelse, mens 3.731 ud-sendte kun har købt denne type medicin efter deres første udsendelse.Det vil sige at 77 pct. af dem, der køber medicin mod psykiske sygdom-me, køber det efter udsendelse.Derudover er der 541 udsendte (svarende til 2 pct. af alle ud-sendte), som køber de udvalgte lægemidler mellem udsendelser.
51. 488 + 647 udsendte, som køber både før og efter.
102
TABEL 5.4Udsendte fordelt efter køb af medicin mod psykiske sygdomme i perioden 1995-2010, særskilt for før og/eller efter første udsendelse. Antal og procent.Køb af medicin mod psykiske sygdomme i forhold til det førsteudsendelsesårKun købt førKun købt efterBåde købt før og efterHar ikke købt – hverken før eller efterI altKilde: SFI’s datagrundlag.
Antal4883.73164721.17226.038
Procent214281100
I tabel 5.2 har vi set, at i alt 46 pct. af de udsendte, der har købt medicinmod psykiske sygdomme, har købt det mere end 6 år efter deres førsteudsendelse.Lige som for psykiske sygdomme er der flere udsendte med mis-sionserfaring fra Eksjugoslavien, som køber medicin mod psykiske syg-domme, også når man tager højde for, at de udgør størstedelen af de ud-sendte i perioden 1992-2009, jf. tabel 5.5.TABEL 5.5Udsendte opdelt efter, om de har købt medicin mod psykiske sygdomme, i perio-den 1995-2010, fordelt efter missionserfaring. Antal og procent.Udsendte, der ikke harkøbt medicin modpsykiske sygdommeAntal ProcentEksjugoslavien, Irak og Af-ghanistanEksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og AfghanistanAfghanistan og IrakEksjugoslavienIrakAfghanistanAndre landeI altKilde: SFI’s datagrundlag.
Udsendte, der harkøbt medicinmod psykiskesygdommeAntal Procent112304262913.1492874172444.866265265695100
Antal7741.6621.59366315.1451.9902.8741.33726.038
I altProcent3663588115100
6621.3581.33157211.9961.7032.4571.09321.172
3663578125100
Generelt bekræfter tabel 5.5 det resultat, vi kom frem til i foregåendekapitel, nemlig at det særligt er personer, der har været udsendt i begyn-delsen af perioden, der udvikler psykiske lidelser. Det kan være på grundaf missionerne i Eksjugoslavien, men for flergangsudsendte kan det også
103
skyldes, at de på grund af de efterfølgende udsendelser har større risikofor at opleve kumuleret stress. Det er dog kun gisninger, da vi ikke harmulighed for at undersøge de bagvedliggende årsager.HVEM KØBER MEDICIN MOD PSYKISKE SYGDOMME EFTERUDSENDELSE?
Vi undersøger de udsendtes sandsynlighed for at købe de udvalgte læge-midler mod psykiske sygdomme efter første udsendelse ved at se på købi perioden 1995-2010. Igen tager vi udgangspunkt i de 22.944 udsendte,som hverken er ind-eller udvandret eller døde i perioden.Tabel 5.6 viser resultaterne for en logistisk regressionsmodel, derforklarer sandsynligheden for at købe medicin mod psykiske sygdommeefter første udsendelse ud fra forskellige baggrundskarakteristika.52Viangiver odds ratio og signifikansniveau (jf. kap. 3).53Vi besvarer følgende spørgsmål:
Er der en sammenhæng mellem missionserfaring og køb af medi-cin mod psykiske sygdomme?Har alder ved første udsendelse betydning for køb af medicin modpsykiske sygdomme?Er der forskelle mellem kønnene i forhold til køb af medicin modpsykiske sygdomme?
52..De variable vi udelader i regressionen, og som bliver reference (ref.), er: alder (ref. 25-44 år), køn(ref. mand), civilstand (ref. ikke-enlig), etnisk baggrund (ref. anden etnisk baggrund end dansk),uddannelse (ref. mellem uddannelse dvs. ungdomsuddannelse og faglært), anbragt (ref. ikke an-bragt i barndommen) og vokset op i eneforsørgerhjem (ref. ikke opvokset i eneforsørgerhjem).Vi bruger personens familiestatus som 17-årig for at definere, om personen er vokset op i eneneforsørgerfamilie, har hjemmeboende børn (ref. har ikke hjemmeboende børn), er ledig 1 årfør udsendelse (ref. ikke-ledig), om personen kun har været udsendt én gang (ref. flergangsud-sendte), udsendelsesår (ref. udsendte efter 2010), missionserfaring (ref. anden missionserfaring)og personelgrupper (ref. konstabel).53. Vi har også estimeret modellen (uden variablen køb før den første udsendelse) på populationenaf udsendte, som ikke havde købt medicin mod psykiske sygdomme før udsendelse. De to re-gressionsanalyser giver de samme resultater som den model, vi viser i tabel 5.6.
104
TABEL 5.6Logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for at købe medicin mod psy-kiske sygdomme efter udsendelse.Afhængig variabel: Køb af medicin mod psykiske sygdommeefter den første udsendelse.Sandsynlighed for at købe medi-cin mod psykiske sygdommeefter udsendelseStandard-fejlOdds ratio10,881 ***0,9210,9630,0831,530 ***0,1350,9530,1580,731 ***0,0371,173 *0,1061,312 ***0,0611,191 **0,0951,0790,0851,548 ***0,1301,262 ***0,0671,779 ***0,2311,0060,0471,2280,3822,151 ***0,3480,719 ***0,0650,491 ***0,0610,8120,1301,355 ***0,0861,633 ***1,796 ***1,532 **1,1701,1551,0920,712 ***1,8862,577******0,2190,2520,2940,1260,1550,1460,0590,1400,2260,0120,92122.944-8.165,59
Køb af medicin før den første udsendelseIkke-enligKvindeEtnisk dansk18-24 år45 år og ældreUddannelse (kort)Uddannelse (lang)Med hjemmeboende børnAnbragt som barnVokset op i eneforsørgerfamilieLedig året før den første udsendelseEngangsudsendteSåret under udsendelse1Repatrieret fra udsendelse2SergentOfficerAndet personelUoplyst grad
MissionserfaringerEksjugoslavien, Irak og AfghanistanEksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og AfghanistanAfghanistan og IrakEksjugoslavienIrakAfghanistanAntal år siden den seneste udsendelse1 til 2 år siden seneste udsendelse (dvs. seneste udsendelsemellem 2008-2009)6-10 år siden seneste udsendelse (dvs. seneste udsendelsemellem 2000-2004)Mere end 10 år siden seneste udsendelse (dvs. seneste ud-sendelse mellem 1992-1999)KonstantAntal observationerLog-likelihoodAnm.:1.2.Kilde:*** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1. Robust standardfejl.Såret i perioden 1992-2009.Repatrieret i perioden 2005-2009.SFI’s datagrundlag.
0,057 ***10,881 ***
Resultaterne peger på, at der er visse grupper blandt udsendte, der er irisikogruppen for at købe medicin mod psykiske sygdomme efter udsen-delse.
105
Vi finder, at der er en sammenhæng mellem missionserfaring ogkøb af medicin mod psykiske sygdomme, idet missionserfaring fra bådeEksjugoslavien, Irak og Afghanistan, Eksjugoslavien og Irak, Eksjugosla-vien og Afghanistan og Afghanistan og Irak øger risikoen for at købemedicin i forhold til referencekategorien (Andre lande). Engangsudsend-te har ikke en højere risiko for at købe medicin mod psykiske sygdommeefter udsendelse sammenlignet med flergangsudsendte.Når vi ser på alder, viser resultaterne, at risikoen for at købe me-dicin mod psykiske lidelser er større for de ældre (45 år og ældre ved før-ste udsendelse, p-værdi<0,1) sammenlignet med den mellemste alders-gruppe, mens den er mindre for de yngre (18-24 år) sammenlignet medden mellemste aldersgruppe.Kvinder har en større risiko end mænd for at købe den udvalgtemedicin. Det står i modsætning til resultaterne i analysen af psykiatriskediagnoser, hvor vi ikke fandt nogen forskel.Den største risikofaktor for de danske udsendte for at købe me-dicin mod psykiske sygdomme er – som vi så i foregående analyse af di-agnoser – tidligere køb (odds ratio = 11) samt at have været repatrieret iperioden 2005-2009 (odds ratio = 2,2).Alt i alt finder vi, at sandsynligheden for at købe de udvalgte lægemidlerefter udsendelse er højere, hvis den udsendte54:
Havde købt de udvalgte lægemidler før udsendelse (ref. ikke købfør)Er en kvinde (ref. mand)Var 25 år eller ældre på den første udsendelse (ref. 25-44 år)Har en kort eller lang uddannelse (ref. mellem uddannelse).Har været anbragt uden for hjemmet i barndommen (ref. ikke an-bragt)Var ledig året inden udsendelsen (ref. ikke ledig)Har været udsendt som konstabel eller har været udsendt i perio-den, hvor grad er uoplyst, dvs. i perioden 1992-1996 (ref. konsta-bel)Er blevet repatrieret under udsendelse (ref. ikke repatrieret)
54..Vi har også estimeret modellen med første mission i stedet for missionserfaring, og vi fandt igen,at UNPROFOR og IFOR som første mission øger sandsynligheden, mens sandsynlighedenmindskes, hvis første mission var ISAF, og de andre parametre var uændret.
106
Er opvokset i en eneforsørgerfamilie (ref. ikke opvokset i en ene-forsørgerfamilie)Har været udsendt til både Eksjugoslavien og Irak og Afghanistan(ref. andre lande)Har været udsendt til Eksjugoslavien og Irak (ref. andre missions-erfaringer)Har været udsendte til Eksjugoslavien og Afghanistan (ref. andrelande)Har været Afghanistan og Irak (ref. andre lande)Har været senest udsendt for mere end 6 år siden (ref. 3-5 år sidenseneste udsendelse)
SAMMENLIGNING AF UDSENDTE OG KONTROLGRUPPEN
Ligesom for psykiatriske diagnoser sammenligner vi i dette afsnit køb afmedicin mod psykiske sygdomme blandt de udsendte (6.778 udsendte)og kontrolgruppen (104.790 personer).55Figur 5.2 viser køb blandt de udsendte i henholdsvis periodenfør og efter deres første udsendelse samt deres samlede køb per år. Daalle personer er med i alle 16 år, er procentdelen udregnet på baggrund afden samme population hvert år. Figur 5.2 viser, at de to grupper følgerden samme udvikling, men at det især er efter udsendelse, at der sker enstigning blandt de udsendte.Vi har desuden undersøgt, hvor mange blandt udsendte og per-soner i kontrolgruppen der køber medicin mod psykiske sygdomme in-klusive smertestillende midler. Resultatet ligner meget det, vi kan se i fi-gur 5.2. Det lader således ikke til, at de tidligere udsendte misbrugersmertestillende midler.
55. Personer, der er ind- eller udvandret eller døde i perioden, er ikke medtaget.
107
FIGUR 5.2Udsendte og personer i kontrolgruppen, som har købt medicin mod psykiske syg-domme i perioden 1995-2010, særskilt for før og efter udsendelse for de udsendte.Procent.8
6
Procent
4
2
0
Kontrologruppen i altUdsendte før den første udsendelseUdsendte efter den første udsendelseUdsendte i altAnm.: Udsendte: 6.778 observationer for hvert år. Kontrolgruppen: 104.790 observationer for hvert år.Kilde: SFI’s datagrundlag.
FØRSTEGANGSUDSENDTE I 2002 VS. KONTROLGRUPPEN
Ligesom i kapitel 4 vil vi i dette afsnit fokusere på de udvalgte fødselsår-gange (1975-1982) og sammenligne de udsendte og kontrolgruppen førog efter år 2002. Figur 5.3 viser sammenligningen af de førstegangsud-sendte og kontrolgruppen fra fødselsårgangene 1975-1982. Perioden førog efter er nu bedre afgrænset, idet alle de udsendte har været udsendtfor første gang i 2002. Figuren viser, at det især er tre år efter første ud-sendelse, at antallet af udsendte, der køber den udvalgte medicin eksklu-sive smertestillende midler, stiger.I 2002 er hyppigheden af medicinkøb lavere blandt udsendteend blandt personer i kontrolgruppen (p-værdi = 0), men i 2010 er derikke længere signifikant forskel mellem hyppigheden af medicinkøb i deto grupper (p-værdi = 0,947). Når vi ser på udviklingen gennem perioden,viser det sig desuden blandt førstegangsudsendte i 2002, at hyppighedenfra 1999 til 2010 bliver øget med en faktor 30, mens den for personer i
108
kontrolgruppen bliver øget med en faktor 7. Ligesom i kapitel 4 har viderudover for hver årgang separat undersøgt, om den samme tendensgør sig gældende. Analyserne viser, at tendensen er den samme på tværsaf årgange. Det betyder, at stigningen efter år 2002 ikke kan skyldes al-derseffekten, selvom de førstegangsudsendte i gennemsnit er cirka seksmåneder ældre end kontrolgruppen gennem hele perioden.FIGUR 5.3Førstegangsudsendte i 2002 og personer i kontrolgruppen, som har købt medicinmod psykiske sygdomme i perioden 1995-2010, særskilt for engangs- og fler-gangsudsendte for de udsendte. Procent.121086420
Procent
Kontrologruppen − i altFørstegangudsendte i 2002 − i altFørstegangudsendte i 2002 − EngangsudsendteFørstegangudsendte i 2002 − FlergangsudsendteAnm.: Den lodrette linje angiver år 2002, der er udsendelsesåret for de udsendte. Udsendte: 924 observationer for hvert år(156 engangsudsendte og 768 flergangsudsendte). Kontrolgruppen: 104.790 observationer for hvert år.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Mængden af medicin, der købes, kan opgøres i definerede døgndoser(DDD), der er et mål fastsat af WHO, der gør det muligt at sammenligneomfanget af den købte medicin i to grupper. Derfor vil vi i sammenlig-ningen med kontrolgruppen fokusere på definerede døgndoser, jf. boks5.2.
109
BOKS 5.2Defineret døgn-dosis (DDD)En defineret døgn-dosis (DDD) defineres som ”den formodede gennemsnitlige vedligeholdel-sesdosis per dag for lægemidlets hovedindikation hos voksne”. DDD fastsættes ud fra en gen-nemsnitsdosis per døgn for en voksen person. DDD afspejler ikke nødvendigvis den anbefalededaglige dosis, men det er en måde at gøre medicinforbrug sammenligneligt på.Siden 1982 har The WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology i Oslo væretansvarlig for udviklingen og vedligeholdelsen af ATC/DDD-systemet. Formålet med ATC/DDD-systemet er således at virke som et statistisk værktøj, der skal fremme kvaliteten af forsknin-gen ved at gøre det lettere at præsentere og sammenligne forbruget af lægemidler mellemforskellige grupper. Vi bruger WHO’s DDD-værdier 2010.Kilde: WHO (2012) og Lægemiddelstyrelsen (2012a).
I de tidligere figurer har vi set på antal personer blandt de udsendte og ikontrolgruppen, som køber medicin mod psykiske sygdomme. Figur 5.4viser udviklingen i antal købte DDD’er af medicin mod psykiske syg-domme blandt førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppen.FIGUR 5.4Gennemsnitligt antal definerede døgndoser (DDD) af medicin mod psykiske syg-domme blandt førstegangsudsendte i 2002 og kontrolgruppen. Antal.Gennemsnitligt antal DDD per pers.2520151050
Førstegangsudsendte i 2002
Kontrolgruppen i alt
Anm.: Den lodrette linje angiver år 2002, der er udsendelsesåret for de udsendte. Udsendte: 924 observationer for hvert år.Kontrolgruppen: 104.790 observationer for hvert år. WHO’s DDD-værdier 2010.Kilde: SFI’s datagrundlag.
110
Figuren viser, at antallet af købte DDD’er blandt de udsendte er kon-stant frem til 2003, hvorefter det stiger. Det vil sige, at der begynder atske en stigning ét år efter deres første udsendelse. Vi har desuden under-søgt udviklingen i køb af DDD’er for de forskellige typer af medicinmod psykiske sygdomme, og det er især køb af DDD’er af antidepressivemidler (N06A), der forårsager stigningen (figuren er ikke vist). Det hæn-ger godt sammen med resultaterne fra kapitlet om psykiatriske diagnoser,der peger på, at affektive lidelser (fx depression) er blandt de hyppigstforekommende diagnoser efter udsendelse.
STOFMISBRUGSBEHANDLING
Et yderligere forhold, der kan indikere et dårligt psykisk helbred, er athave et misbrug af euforiserende stoffer. Fra registret over stofmisbruge-re i behandling kan vi få viden om, hvorvidt de udsendte har været ellerer i behandling for stofmisbrug.STOFMISBRUGSBEHANDLING I PERIODEN 1996-2010 BLANDTDE UDSENDTE
Overordnet set er der relativt få blandt de udsendte, der er registreret imisbrugsregistret. Figur 5.5 viser antal udsendte i misbrugsbehandling iperioden 1996-2010, og igen er udsendte, der udelukkende har været ud-sendt til Eksjugoslavien overrepræsenterede. Udsendte til Eksjugoslavienudgør 66 pct. af de udsendte, som har været i misbrugsbehandling, mensde udgør 58 pct. af alle udsendte samlet set.
111
FIGUR 5.5Udsendte i misbrugsbehandling i perioden 1996-2010. Opdelt efter år, særskilt formissionserfaring. Antal.
25
20
15Antal1050
Eksjugoslavien, Irak og AfghanistanEksjugoslavien og IrakEksjugoslavien og AfghanistanAfghanistan og IrakEksjugoslavienIrakAfghanistanAndre landeAnm.: Antal i alt 148.Kilde: SFI’s datagrundlag.
112
HVORNÅR HAR DE UDSENDTE VÆRET I MISBRUGSBEHANDLING?
I alt er der 148 udsendte, som har været i misbrugsbehandling. Det sva-rer til 0,6 pct. af alle udsendte i perioden 1992-2009. Blandt de udsendte,som optræder i misbrugsregistret i perioden 1995-2010, er der 2 ud af 3,som har været i behandling før deres første udsendelse. Der er 7 udsend-te, som har været i misbrugsbehandling mellem to udsendelser.TABEL 5.7Udsendte i misbrugsbehandling i perioden 1996-2010 opdelt efter før og efterførste udsendelse. Antal og procent.Optræder i misbrugsregistret i forhold til første udsendelsesårKun førKun efterBåde før og efterIkke i misbrugsbehandling hverken før eller efterI altKilde: SFI’s datagrundlag.
Antal4797425.89026.038
Procent0,20,40,099,4100,0
SAMMENLIGNING AF UDSENDTE OG KONTROLGRUPPEN
Når vi undersøger antallet af personer, som har været i misbrugsbehand-ling i perioden 1995-2010 blandt de udsendte og kontrolgruppen56, fin-der vi, at 1.708 (1,6 pct.) personer i kontrolgruppen optræder i misbrugs-registret, mens dette gælder 55 personer (0,5 pct.) blandt de udsendte.Der er således ikke noget, der tyder på, at de tidligere udsendte har psyki-ske problemer, der udmønter sig i et misbrug, og vi vil derfor ikke gåmere i dybden med misbrugsregistret.
HVOR MANGE HAR FÅET PSYKISKE MÉN EFTER DERESFØRSTE UDSENDELSE?
I dette afsnit undersøger vi, hvor mange udsendte der viser tegn på psy-kiske mén i form af enten at være registreret med en psykiatrisk diagnose,køb af medicin mod psykiske sygdomme eller misbrugsbehandling. Nårvi sammenligner de udsendte og kontrolgruppen (dvs. fødselsårgangene1975-1982 i begge grupper), finder vi, at de udsendte generelt har færrepsykiatriske diagnoser, de køber mindre medicin mod psykiske sygdom-56. Mænd fra fødselsårgangene 1975-1982, der hverken er ind- eller udvandret eller døde i perioden1995-2010.
113
me, ligesom der er færre, der har været i misbrugsbehandling. Alt i altoptræder 19 pct. af personerne i kontrolgruppen i ét af disse tre registre,mens det samme gælder for knap 17 pct. af de udsendte. Hvis vi fokuse-rer på de førstegangsudsendte i 2002 født mellem 1975 og 1982 ogsammenligner deres situation før og efter 2002, stiger andelen af udsend-te, der optræder i mindst et af de tre registre mere end andelen i kontrol-gruppen.Blandt alle de ca. 26.000 udsendte i perioden 1992-2009, uansetfødselsårgang, er der i perioden 1995-2010 i alt 5.290 personer (20 pct. afalle udsendte), der er registreret med enten en psykiatrisk diagnose, købaf den udvalgte medicin eller som har modtaget misbrugsbehandling. For83 pct. af dem sker registreringen efter deres første udsendelse.57I alt erder knap 17 pct. af de udsendte, der findes i registrene efter udsendelseuden at være registreret før. En vigtig hypotese, som vi arbejder med, er,at hvis soldaterne ikke har fået en psykiatrisk diagnose, været i misbrugs-behandling eller købt medicin mod psykiske sygdomme før udsendelse,så kan ændringerne i soldaternes psykiske helbred henføres til udsendelse,især hvis ændringerne i soldaternes sundhedsprofil afviger fra en sam-menligning kontrolgruppe. I følge vores arbejdshypotese vil det betyde,at knap 17 pct. af de udsendte (4.338 personer) har fået psykiske mén afderes udsendelse.58Det tal passer med resultatet af spørgeskemaunder-søgelsen (jf. Lyk-Jensen m.fl., 2012Soldater efter udsendelse. En spørgeskema-undersøgelse),hvor 17 pct. af respondenterne svarer, at de har fået størreeller mindre psykiske mén af deres udsendelse.
OPSAMLING
Vi har i dette kapitel undersøgt køb af udvalgte typer af medicin modpsykiske sygdomme, samt hvor mange blandt de udsendte der har været ibehandling for misbrug. Ligesom i det foregående kapitel, der omhandlerpsykiatriske diagnoser og kontakter, er det særligt tidligere udsendte tilEksjugoslavien, der køber den udvalgte medicin og er i misbrugsbehand-ling. Desuden fandt vi, at repatrierede i perioden 2005-2009 er i risiko-gruppen.
57. 655 udsendte optræder i disse registre både før og efter deres første udsendelse.58. Det svarer til 24 pct. af de udsendte, hvis vi inkluderer køb af smertestillende midler.
114
Analysen af køb af medicin mod psykiske sygdomme indikerermulige langsigtede konsekvenser af udsendelse (medianen er 5 år efterførste udsendelse og 3 år efter seneste udsendelse), og det er derfor vig-tigt at pointere, at det endnu er for tidligt at drage konklusioner om sær-ligt de senere generationer af udsendte. Analyserne peger på følgendekonklusioner:Medicinkøb:
Risikoen for at købe medicin mod psykiske sygdomme efter ud-sendelse er større for udsendte, der havde købt de udvalgte læge-midler før udsendelse, er blevet repatrieret under udsendelse, harværet udsendt for mere end 6 år siden, har været udsendt til Eks-jugoslavien og Irak og Afghanistan, Eksjugoslavien og Irak, Eksju-goslavien og Afghanistan eller Afghanistan og Irak, har været an-bragt uden for hjemmet i barndommen, var ledige året inden ud-sendelsen, er opvokset i en eneforsørgerfamilie, har kort eller languddannelse, var over 25 år på tidspunktet for første udsendelse el-ler er kvinder.Når vi sammenligner førstegangudsendte i 2002 fra fødselsårgan-gene 1975-1982 med kontrolgruppen, kan vi konstatere en stigningi antallet af køb af medicin mod psykiske sygdomme efter udsen-delse, dvs. efter år 2002.
Misbrugsbehandling:
Tidligere udsendte til Eksjugoslavien er ligeledes overrepræsente-rede blandt udsendte i misbrugsbehandling, også når vi tager højdefor, at de udgør den største andel af de udsendte i perioden 1992-2009.Dog er der generelt få tidligere udsendte, der er i misbrugsbehand-ling (0,5 pct. sammenlignet med 1,6 pct. i kontrolgruppen).
Psykiske mén samlet:
I alt er der knap 17 pct. af de udsendte, der findes i sundhedsregi-strene efter udsendelse uden at være registreret før. Det vil sige, atder er 17 pct., som enten er registret med en psykiatrisk diagnose,
115
har købt medicin mod psykiske sygdomme eller har været i be-handling for stofmisbrug efter udsendelse uden at være registreretfør.
116
KAPITEL 6
ARBEJDSSKADERI dette kapitel undersøger vi udbredelsen af anmeldte arbejdsskaderblandt tidligere udsendte. Dette forskningsprojekt handler om konse-kvenser af udsendelser, og hvis en arbejdsskade opstår i forbindelse medudsendelse, er det en konkret konsekvens. Vi har tidligere kortlagt antal-let af sårede og repatrierede soldater (Lyk-Jensen m.fl., 2011), og vi harnu mulighed for at undersøge, om de tidligere udsendte, som får anmeldteller registreret en arbejdsskade, er de samme som de sårede og repatrie-rede, eller om der er tale om en tredje gruppe. Vi har fået adgang til datafra Arbejdsskadestyrelsen (ASK) og Forsvarets Arbejdsskade- og Erstat-ningskontor (FAEK), hvorved vi har oplysninger om udbredelsen afanmeldte arbejdsskader blandt de tidligere udsendte.
HVAD ER EN ARBEJDSSKADE?
Det er muligt at få anerkendt en arbejdsskade, hvis den er en følge af ensarbejde eller de forhold, ens arbejde foregår under. Forsvaret er til tideren fysisk krævende arbejdsplads, og særligt i forbindelse med udsendelsekan kravene til de udsendtes fysiske og mentale form være høje. Det erikke før kortlagt, hvor udbredt anmeldte arbejdsskader er blandt tidligereudsendte soldater.
117
BOKS 6.1Definition af en arbejdsskade, herunder arbejdsulykke og erhvervssygdom.ArbejdsskadeEn arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: arbejdsulykker og erhvervssygdomme1.En arbejdsskade skal anerkendes, for at en person kan få erstatning. Det er Arbejdsskadesty-relsen (ASK) som ud fra arbejdsskadeloven træffer afgørelsen om, hvorvidt der er tale om enarbejdsskade, og om der skal tildeles godtgørelse eller erstatning. Det er muligt, at en skadebliver anerkendt, uden at der tilkendes erstatning i sagen.ArbejdsulykkeEn arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk helbredsskade som følge af en påvirkning, der skerpludseligt eller i løbet af fem dage. Arbejdsgiveren har ifølge loven pligt til at anmelde en ar-bejdsulykke. Arbejdsgivers forsikringsselskab udbetaler eventuelle erstatninger for en arbejds-ulykke for private firmaer. I offentlige myndigheder udbetaler ASK et udlæg og indkræverefterfølgende beløbet af fx forsvaret, som er selvforsikret. I 2004 blev (dele af) en ny lov omarbejdsskadesikring gennemført ved en arbejdsskadereform. Reformen indførte bl.a. oven-nævnte ulykkesbegreb, som er bredere end det forrige. Ét af målene med reformen var, atanerkendelsesprocenten skulle øges.ErhvervssygdomEn erhvervssygdom er en sygdom, som skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommenkan opstå efter kortere eller længere tids påvirkning, oftest flere år. Det er lægen eller tandlæ-gen, som har pligt til at anmelde en formodet eller konstateret erhvervssygdom. Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring udbetaler eventuelle erstatninger for erhvervssygdomme. Somen anden del af arbejdsskadereformen blev erhvervssygdomsbegrebet udvidet pr. 1. januar2005 – et år senere end arbejdsulykkebegrebet. Kravene til den lægelige dokumentation, derskulle foreligge, for at en erhvervssygdom kunne blive anerkendt, blev lempet i forbindelse medreformen og diagnosen PTSD blev tilføjet til erhvervssygdomsfortegnelsen.1.Derudover registreres brilleskader og pludselige løfteskader (indtil 1. januar 2004) særskilt i ASK. Disse er ikkemedtaget i analysen.Kilde: Arbejdsskadestyrelsen.
I dette kapitel vil vi undersøge følgende:
Hvor mange af de udsendte har fået anmeldt en arbejdsskade?Hvor mange har fået anmeldt en erhvervssygdom på baggrund afdiagnosen PTSD?Er de udsendte med en anmeldt eller registreret arbejdsskade in-deholdt i gruppen af sårede og repatrierede, som vi tidligere harkortlagt?Hvor mange af de udsendte, der har fået anmeldt eller registrereten arbejdsskade, er indeholdt i gruppen af udsendte, som har fåeten psykiatrisk diagnose, har købt medicin mod psykiske lidelse el-ler har været i behandling for stofmisbrug, som blev beskrevet ikapitel 4 og 5?
118
Den generelle udvikling i anmeldelsen af arbejdsskader i samfundet i ana-lyseperioden kan tænkes at være påvirket af flere forhold (fx lovændrin-ger, højesteretsafgørelser m.m.). Derudover kan der være forskellig an-meldelsesadfærd mellem brancher, selvom loven tilsiger, at arbejdsgive-ren har anmeldelsespligten ved arbejdsulykker og læge/tandlæge ved er-hvervssygdomme. I den forbindelse har personer ansat ved forsvaretpåpeget, at forsvaret har en anmeldelsespolitik, som indebærer, at alleskader anmeldes.
OPLYSNINGER OM ARBEJDSSKADER
Vi har modtaget data både fra ASK og FAEK, som vi vil benytte til atkortlægge omfanget af anmeldte og registrerede arbejdsskader blandt deudsendte.BOKS 6.2Definition af méngrad og erhvervsevnetab.En arbejdsskade skal anerkendes, for at en person kan få erstatning i form af bl.a. godtgørelsefor varigt mén, erhvervsevnetab eller betaling af udgifter til behandling eller hjælpemidler. Vedmindre skader, hvor der ikke er tale om varige mén, erhvervsevnetab, eller hvor skadelidte ersyg mindre end 5 uger som følge af arbejdsulykken, kan Forsvarets Arbejdsskade- og Erstat-ningskontor selv behandle sagen med henblik på tilkendelse af behandlingsudgifter eller hjæl-pemidler.MéngradMéngraden er en medicinsk vurdering af den økonomiske godtgørelse, som gives for den dagli-ge ulempe, skaden har betydet for den personlige livsførelse, uanset køn, erhverv, indkomstm.m.ErhvervsevnetabEt erhvervsevnetab opstår, når en arbejdsskade forværrer den enkeltes muligheder for at tjenepenge ved at arbejde.Kilde: Arbejdsskadestyrelsen.
OPLYSNINGER FRA ARBEJDSSKADESTYRELSEN
Fra ASK har vi oplysninger om anmeldte arbejdsskader sket i perioden1992-2009. Vi har oplysninger omalleanmeldelser foretaget af enten ar-bejdsgiveren (ved arbejdsulykker) eller læge/tandlæge (ved erhvervssyg-domme) på vegne af de udsendte. En del af disse anmeldelser til ASK vil
119
være opstået i forbindelse med hændelser eller arbejdsforhold, som ikkeer relateret til en udsendelse, da de udsendte langt fra er ansat i forsvareti hele perioden og kan opleve en arbejdsskade i forbindelse med arbejdehos en anden arbejdsgiver.59Desuden kan der opstå arbejdsulykker ellererhvervssygdomme på grund af arbejde i forsvaret inden for Danmarksgrænser.Vi har også data fra ASK omhandlende den kontrolgruppe, vitidligere har defineret og vil sammenligne udbredelsen af anmeldelser tilASK blandt udsendte og kontrolgruppen. Når vi sammenligner medkontrolgruppen, ser vi på alle anmeldelser i skadesperioden 1992-2009.ANMELDTE ARBEJDSULYKKER REGISTRERET HOSARBEJDSSKADESTYRELSEN
Vi undersøger udbredelsen af anmeldte arbejdsulykker mere detaljeretfor de udsendte og inkluderer kun de anmeldte arbejdsulykker, vi harkunnet knytte til en udsendelsesperiode, dvs. hvor skadesdatoen liggerinden for start- og sluttidspunkt for udsendelsen. Desuden ser vi kun påanmeldte arbejdsulykker registreret hos ASK i perioden 1997-2009.Denne tidsafgrænsning skyldes dels, at oplysninger om erstatningsbeløbførst er validt registreret i ASK’s elektroniske system fra 1997, og dels erdet den periode, hvor vi har data fra FAEK. Disse betingelser betyder, atder, når vi knytter arbejdsulykker til en specifik udsendelse, er 680 an-meldte arbejdsulykker (fordelt på 649 personer), som indgår i analysen –se bilag 2 for detaljer.ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME REGISTRERET HOSARBEJDSSKADESTYRELSEN
For erhvervssygdomme er det sjældent muligt at angive en konkret ska-desdato, idet sygdommen ofte opstår efter længere tids påvirkning. Pågrund af disse vanskeligheder er det i lovgivningen bestemt, at skadesda-toen i forbindelse med erhvervssygdomme er identisk med anmeldelses-datoen. Der er i den forstand et efterslæb i forhold til erhvervssygdom-me, da der i de fleste tilfælde går nogen tid, inden sygdommen indtræder,og omfanget er kendt. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at knytte ud-sendelser på skadesdatoen, når det drejer sig om erhvervssygdomme, dader er stor sandsynlighed for, at sygdommen viser sig på et senere tids-59. Det er ikke muligt at få valide tal fra ASK omhandlende arbejdsgiverkoder relateret til anmeldtskade.
120
punkt i forhold til udsendelsen. Vi har således valgt at undersøge alleanmeldte erhvervssygdomme foretaget af veteranerne i perioden 1997-2009 på trods af, at ikke alle disse sygdomme nødvendigvis er opstået pågrund af udsendelser. Der er 1.725 anmeldte erhvervssygdomme (fordeltpå 1.531 personer), som indgår i analysen – se bilag 2 for detaljer.Vi har information om typen af den anmeldte arbejdsskade (ar-bejdsulykke/erhvervssygdom), skadesdato, kendelse (anerkendt/afvist),arbejdsulykkens art, erhvervssygdommens diagnose, méngrad (se boks6.2), erhvervsevnetab, méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning forsamtlige anmeldelser til ASK.OPLYSNINGER FRA FORSVARETS ARBEJDSSKADE- OGERSTATNINGSKONTOR
Vi har også modtaget data fra Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatnings-kontor (FAEK) omhandlende arbejdsulykker registreret i forbindelsemed udsendelser til internationale missioner. FAEK behandler ikke sagervedrørende erhvervssygdomme. I alt har vi modtaget oplysninger om3.290 arbejdsulykker fra perioden 1997-2009. Vi har i vores analyse med-taget de arbejdsulykker, hvortil vi har kunnet knytte en udsendelse, dvs.hvor skadesdatoen ligger inden for udsendelsesperioden. Dette krav ogrensning af data bevirker, at der i den efterfølgende beskrivelse indgår2.809 registrerede arbejdsulykker hos FAEK fordelt på 2.416 personer.Det svarer til knap 90 pct. af FAEK’s registreringer i perioden – se bilag3 for detaljer.De arbejdsulykker, som FAEK håndterer, er ifølge FAEK entenforårsaget af en fysisk skade (typisk) eller en psykisk skade. Ved anmel-delsen fremsendes samtidig en lægeerklæring. FAEK vurderer bl.a. ud fralægeerklæringen, om skaden kan antages at forvolde varigt mén (5 pct.eller derover) eller et erhvervsevnetab (15 pct. eller derover). Hvis detteer tilfældet, bliver sagen oversendt til ASK, som træffer afgørelsen. Deter primært méngraden, der er den afgørende faktor. Mén kan konstateresrelativt tidligt, fx giver en mistet lillefinger 8 pct. mén, men om det givererhvervsevnetab afhænger bl.a. af det arbejde, den pågældende personhar. Såfremt skadelidte er uenig i FAEK’s vurdering, kan vedkommenderette henvendelse til FAEK og bede om at sagen overdrages til ASK.Fra FAEK har vi oplysninger om skadesdato, skadesland ogméngrad.
121
Der er et overlap mellem personer registreret i ASK og FAEK,idet 668 personer både har fået anmeldt en sag (arbejdsulykke eller er-hvervssygdom) hos ASK i perioden 1997-2009 og indgår i FAEKs regi-streringer.
ARBEJDSSKADESTYRELSENHVORDAN ER UDBREDELSEN AF ANMELDTE ARBEJDSSKADERBLANDT DE UDSENDTE SAMMENLIGNET MED KONTROLGRUPPEN?
På baggrund af data fra ASK kan vi undersøge udbredelsen af anmeldtearbejdsskader60i perioden 1992 til 2009 blandt de udsendte sammenlig-net med den kontrolgruppe, vi tidligere har benyttet. For årgangene1975-1982 (kun mænd) er der blandt de udsendte 19 pct.61, som har fåetanmeldt mindst én arbejdsskade til ASK62, mens den samme andel i kon-trolgruppen er 9 pct.63Desuden findes der flere blandt de udsendte, somer døde på grund af deres arbejde (0,1 pct.) i forhold til kontrolgruppen(0,02 pct.). Udbredelsen af anmeldte arbejdsskader er således dobbelt såstor blandt de tidligere udsendte i forhold til kontrolgruppen, men det ervigtigt at understrege, at arbejdsskaderne anmeldt på vegne af de udsend-te ikke nødvendigvis er opstået i forbindelse med en udsendelse. De ud-sendte kan have forskellige arbejdspladser i perioden, og vi har ikkekendskab til, hvor kontrolgruppen er ansat. Det er ikke muligt at få vali-de oplysninger fra ASK angående arbejdsgiverkoder i forhold til arbejds-skadeanmeldelser. En anden faktor, som også kan spille ind, er, at derinden for forsvaret er meget stort fokus på anmeldelse af arbejdsskaderog måske endda større fokus end i andre erhverv. Tallene viser, at detidligere udsendte generelt har fået anmeldt flere arbejdsskader end kon-trolgruppen. Vi har også undersøgt fordelingen af kendelser for anmeldtearbejdsskader, og resultatet viser ligeledes, at dobbelt så mange af de ud-sendte har fået en arbejdsskade anerkendt i forhold til kontrolgruppen.Hvis vi kigger på fordelingen af anmeldte arbejdsulykker versuserhvervssygdomme, er der mindre forskelle mellem de udsendte og kon-trolgruppen. Det er 18 pct. af anmeldelserne foretaget på vegne af deudsendte, som omhandler en erhvervssygdom, mens denne andel er 1660. Det vil sige arbejdsulykker og erhvervssygdomme.61. 1.289/6.778 udsendte. Vandrede og døde er ikke inkluderet.62. Skaden indtruffet i perioden 1992-2009.63. 9.880/104.790 i kontrolgruppen. Vandrede og døde er ikke inkluderet.
122
pct. i kontrolgruppen. Der er 82 pct. af anmeldelserne blandt de udsend-te, som baserer sig på en arbejdsulykke, mens dette gælder for 84 pct. ikontrolgruppen.Når vi ser på sager, der involverer erhvervssygdomme, er derblandt de udsendte 18 pct. af disse (52 ud af 294 anmeldte erhvervssyg-domme), som er anmeldt på baggrund af en psykisk lidelse, mens dentilsvarende andel for kontrolgruppen er 5 pct. (99 ud af 1.816 anmeldteerhvervssygdomme). Der er således en betragtelig større andel af de tidli-gere udsendte, som har fået anmeldt en psykisk erhvervssygdom. Hvis vikun ser på posttraumatisk belastningsreaktion, er der 10 personer i kon-trolgruppen (ud af 104.790 personer i alt), som har fået anmeldt en er-hvervssygdom på baggrund af denne diagnose, mens der er 33 tidligereudsendte (blandt 6.778 personer i alt), hvilket igen er en markant overre-præsentation for de udsendtes vedkommende.BESKRIVELSE AF ANMELDTE ARBEJDSULYKKER, DER ERKNYTTET TIL EN UDSENDELSE
Der er som anført 680 anmeldte arbejdsulykker (fordelt på 649 personer)ifølge ASK, hvor arbejdsulykken er opstået inden for en udsendelsespe-riode. ASK’s kendelser i disse sager ses i tabel 6.1, hvor det fremgår, atfor 33 pct. af de anmeldte arbejdsulykker registreret hos ASK i perioden1997-2009, er der blevet tilkendt en erstatning, 37 pct. er anerkendt udenerstatning, mens 21 pct. er blevet afvist. Det er vigtigt at huske på, at vifokuserer på årene 1997-2009, og der har været en arbejdsskadereformmidt i perioden (1. januar 2004), hvorefter arbejdsulykkesbegrebet blevændret og gjort bredere. Afvisningsprocenten vil derfor formentlig værehøjere i begyndelsen af perioden og lavere efter 2004.
123
TABEL 6.1Kendelse for anmeldte arbejdsulykker blandt de udsendte i perioden 1997-2009ifølge Arbejdsskadestyrelsen, fordelt efter type af kendelse. Antal og procent.ErstatningAnerkendt uden erstatningAfvistHenlagt uden anerkendelseAndre (herunder sager under behandling)I altAntal2232531433427680Procent33372154100
Anm.: Anmeldte arbejdsulykker, som er knyttet til en udsendelse, dvs. hvor skadesdato ligger inden for en udsendelsespe-riode.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Vi har undersøgt den psykiske sundhedsprofil hos de personer, der harfået deres anmeldte arbejdsulykke afvist sammenlignet med dem, der harfået deres sag anerkendt.64Hypotesen er, at de tidligere udsendte, derikke får anerkendt deres sag, kan opleve en forværring af deres situationsom følge af afvisningen. På den anden side, hvis systemet virker, bør detvære dem, der får anerkendt deres sag, som har en reel skade (og dermedet større forbrug af sundhedssystemet). Der er i data ingen tegn på, at depersoner, der har fået anmeldt en arbejdsulykke, som er blevet afvist, hardet værre end dem, hvis arbejdsulykke er blevet anerkendt, da der ikke ermarkante forskelle mellem de to grupper med hensyn til psykiatriske di-agnoser eller køb af medicin mod psykiske sygdomme.Samlet set er der knap 30 pct. af de tidligere udsendte, som harfået anmeldt en arbejdsulykke, der enten har fået en psykiatrisk diagnose,har købt medicin mod psykiske sygdomme eller er blevet behandlet forstofmisbrug i perioden 1995-2010.Hvis vi ser på det samlede antal anmeldte arbejdsulykker til ASKi perioden 1997-2009 fordelt på skadesår, finder vi (jf. figur 6.1), at 12pct. af de anmeldte arbejdsulykker er indtruffet i 1997. I de efterfølgendeår er en mindre andel af de anmeldte arbejdsulykker opstået, og fra 2006til 2009 er der hvert år blevet anmeldt ca. 11 pct. af arbejdsulykkerne iden samlede periode.
64. Der er syv personer, som både har en anerkendt sag og en anden sag, der er blevet afvist−dissehar vi kun inkluderet i gruppen af personer, hvis anmeldelse er blevet afvist.
124
FIGUR 6.1Anmeldte arbejdsulykker blandt de udsendte i perioden 1997-2009 fordelt efterskadesår ifølge Arbejdsskadestyrelsen. Procent.141210Procent864201997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Anm.: Anmeldte arbejdsulykker, som er knyttet til en udsendelse, dvs. hvor skadesdato ligger inden for en udsendelsespe-riode. I alt 680 anmeldte arbejdsulykker. Anmeldte arbejdsulykker, ikke alle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
I tabel 6.2 ser vi på skadesåret og de lande, hvor den anmeldte arbejds-ulykke er opstået. Tabellen afspejler som forventet det forløb, somDanmarks militære indsats har gennemgået hen over perioden. I årene1997-2003 er anmeldte arbejdsulykker hovedsagligt opstået i det nuvæ-rende Eksjugoslavien. I 2005 er det primært Irak, mens det i 2007-2009er missionen i Afghanistan, der er skyld i flest anmeldte arbejdsulykker.
125
TABEL 6.2Anmeldte arbejdsulykker blandt de udsendte i perioden 1997-2009 ifølge Ar-bejdsskadestyrelsen, opdelt efter skadesår og skadesland. Procent.1997199819992000200120022003200420052006200720082009I altEksjugoslavien9510087968483784331161411950Irak10200013435442244115Afghanistan000001791193656828230Andre lande4011416004657385I alt100100100100100100100100100100100100100100Antal i alt81374749252332543574727378680
Anm.: Anmeldte arbejdsulykker som er knyttet til en udsendelse, dvs. hvor skadesdato ligger inden for en udsendelsespe-riode. Anmeldte arbejdsulykker, ikke alle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Typen af de anmeldte arbejdsulykker bliver beskrevet i tabel 6.3. Detfremgår, at den mest udbredte anmeldte arbejdsulykke er forstuvning,idet 43 pct. af de anmeldte arbejdsulykker omhandler denne type af ska-de. Dernæst følger sårskader og knoglebrud.Méngraden er en medicinsk vurdering af den økonomiske kom-pensation, som gives for den daglige ulempe, som skaden medfører forden enkeltes livsførelse, uanset køn, erhverv, indkomst m.m. Som ud-gangspunkt er det underordnet, om skaden er opstået som følge af enarbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Den mindste méngrad, som Ar-bejdsskadestyrelsen fastsætter, er 5 pct., og man kan ikke få erstatning forlavere méngrader. Den maksimale er normalt 100 procent, men i særligetilfælde kan méngraden opgøres til 120 procent. Anmeldte arbejdsulyk-ker fordelt på méngrad fremgår af tabel 6.4. For 13 pct. af de anmeldtearbejdsulykker er méngraden 5 pct. Der er 69 pct. af de anmeldte ar-bejdsulykker, der er uden méngrad. Den gennemsnitlige méngodtgørelseer godt 205.000 kr. udbetalt i forbindelse med 208 arbejdsulykker.
126
TABEL 6.3Anmeldte arbejdsulykker blandt de udsendte i perioden 1997-2009, fordelt efterskadestype ifølge Arbejdsskadestyrelsen. Antal og procent.SkadestypeForstuvning, forvridning, forstrækningSårskadeKnoglebrudDødBløddelsskadeFlere skaderHjernerystelse og indre kvæstelserSkader pga. chokForgiftningAmputationSkader pga. lyd eller vibrationAndre skaderSkadens art uoplystI altAntal291626035221915119658758680Procent439953322111139100
Anm.: Anmeldte arbejdsulykker, som er knyttet til en udsendelse, dvs. hvor skadesdato ligger inden for en udsendelsespe-riode. Anmeldte arbejdsulykker, ikke alle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
TABEL 6.4Anmeldte arbejdsulykker blandt de udsendte i perioden 1997-2009 fordelt efterméngrad ifølge Arbejdsskadestyrelsen. Antal og procent.Méngrad i procent58-1011-1516-2021-3031-99100-120Anmeldte ulykker uden méngradI altAntal90603097108466680Procent1394111169100
Anm.: Anmeldte arbejdsulykker, som er knyttet til en udsendelse, dvs. hvor skadesdato ligger inden for en udsendelsespe-riode. Anmeldte arbejdsulykker, ikke alle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Hvis en arbejdsskade forringer en persons muligheder for at tjene pengeved arbejde, kan vedkommende få erstatning for tab af erhvervsevne,men der gives ikke erstatning for erhvervsevnetab på under 15 procent.Der er cirka 4 pct. af arbejdsulykkerne, anmeldt til ASK, som omhandlererhvervsevnetab på 15-75 procent, jf. tabel 6.5. Den gennemsnitlige er-statning for erhvervsevnetab er godt 2 mio. kr., og der er i alt 31 sager,hvor der har været en udbetaling.
127
TABEL 6.5Anmeldte arbejdsulykker blandt de udsendte i perioden 1997-2009 fordelt påerhvervsevnetabsprocent ifølge Arbejdsskadestyrelsen. Antal og procent.15-35 procent40-75 procentIngen erhvervsevnetabI altAntal1710653680Procent3196100
Anm.: Anmeldte arbejdsulykker som er knyttet til en udsendelse, dvs. hvor skadesdato ligger inden for en udsendelsespe-riode. Anmeldte arbejdsulykker, ikke alle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
BESKRIVELSE AF ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMMENEREGISTRERET HOS ASK
Der er 6 pct. af de udsendte i perioden 1992 til 2009, som har fået an-meldt en erhvervssygdom hos ASK i perioden 1997-2009. Som tidligereanført knytter vi ikke anmeldte erhvervssygdomme til udsendelser, meninddrager i stedet alle anmeldte erhvervssygdomme til ASK i perioden.Det er sjældent, at erhvervssygdomme har en eksakt skadesdato, da syg-dommen ofte opstår efter længere tids påvirkning, hvorfor det ikke givermening at opstille krav om, at skadesdato skal ligge inden for en udsen-delsesperiode.Af figur 6.2 kan man se udviklingen i andelen af anmeldte er-hvervssygdomme i perioden. Bortset fra 1997, hvor knap 12 pct. af alleanmeldte erhvervssygdomme er registreret, er der en jævn stigning i an-tallet af anmeldte erhvervssygdomme hen over årene. Det er vigtigt athuske på, at arbejdsskadereformen ændrede erhvervssygdomsbegrebet(pr. 1. januar 2005), og herefter er reglerne for anerkendelse af en er-hvervssygdom gjort lempeligere. Ændringerne har formentlig også bety-det en stigning i antallet af anmeldelser generelt.
128
FIGUR 6.2Anmeldte erhvervssygdomme registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden1997-2009 blandt udsendte fordelt efter anmeldelsesår. Procent.141210Procent864201997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Anm.: Antal anmeldte erhvervssygdomme i alt= 1.725. Alle anmeldelser for erhvervssygdomme blandt alle udsendte iperioden 1992-2009. Anmeldte erhvervssygdomme, ikke alle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Der er 18 pct. af alle anmeldte sygdomme, som involverer psykiske lidel-ser, og 80 pct. er anmeldt på baggrund af somatiske diagnoser.65Der erifølge Arbejdsskadestyrelsen generelt en markant stigning i antallet afanmeldte psykiske sygdomme i perioden 2003-2008 i forhold til somati-ske sygdomme (Arbejdsskadestyrelsen, 2010).Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er væsentligtlavere end for arbejdsulykker som tidligere beskrevet i kapitlet (se tabel6.1), men en direkte sammenligning er vanskelig, idet anmeldte erhvervs-sygdommene i denne analyse inkluderer alle registreringer i perioden1997-2009, mens beskrivelsen af anmeldte arbejdsulykker kun indeholderde sager, vi kunne knytte til en udsendelse. Som det fremgår af tabel 6.6,er der 72 pct. af de anmeldte erhvervssygdomme registreret hos ASK,som bliver afvist. Det er især sager om de anmeldte somatiske erhvervs-sygdomme, der afvises. 78 pct. af dem bliver afvist, mens dette er tilfæl-det for 57 pct. af de anmeldte psykiske erhvervssygdomme. Der er enstørre andel af anmeldte psykiske diagnoser, som udløser erstatning,mens flere anmeldte somatiske diagnoser anerkendes, uden at der udlø-ses erstatning i sagen.65. For de resterende sager er diagnosen ikke oplyst.
129
TABEL 6.6Anmeldte erhvervssygdomme registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden1997-2009 blandt udsendte, fordelt efter kendelse, særskilt for diagnosetype.Procent.Psykiskdiagnose3731572100307Somatiskdiagnose111017801001.364Diagnoseuoplyst006543110054I alt15837211001.725
Erstatning***Anerkendt uden erstatning***Henlagt uden anerkendelseAfvist***Andre (herunder sager under behandling)***I altI alt antal
Anm.: Alle anmeldelser for erhvervssygdomme blandt alle udsendte i perioden 1992-2009. Anmeldte erhvervssygdomme,ikke alle er anerkendte. Chi2-test *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1. I signifikanstesten har vi ekskluderet sager meduoplyste diagnoser.Kilde: SFI’s datagrundlag.
TABEL 6.7Anmeldte erhvervssygdomme registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden1997-2009 blandt udsendte, fordelt efter typen af sygdom. Antal og procent.Type af sygdomSygdom i øreSygdomme i knogler, muskler og bindevævPsykiske lidelserHudsygdommeSygdomme i åndedrætsorganInfektiøse og parasitære sygdommeUspecificeret stress eller betingede generAndre sygdommeDiagnose uoplystI altAntal484443307164534726147541.725Procent2826181033293100
Anm.: Alle anmeldelser for erhvervssygdomme blandt udsendte i perioden 1992-2009. Anmeldte erhvervssygdomme, ikkealle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Vi har desuden undersøgt den psykiske sundhedsprofil for dem, der harfået anerkendt en erhvervssygdom, sammenlignet med dem, der har fåeten ansøgning afvist. De tidligere udsendte, der har fået anerkendt en er-hvervssygdom, har i højere grad en psykiatrisk diagnose og køber i fleretilfælde medicin mod psykiske sygdomme.Der er flest anmeldelser, som omhandler sygdomme i øre, knog-ler, muskler og bindevæv jf. tabel 6.7. Der er 18 pct. af sagerne, som rela-terer sig til psykiske sygdomme.
130
TABEL 6.8Udsendte fordelt efter missionserfaring, særskilt for anmeldte og ikke-anmeldteerhvervssygdomme registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden 1997-2009.Antal og procent.Udsendte, der ikke har Udsendte, der har fåetanmeldt enfået anmeldt enerhvervssygdomerhvervssygdomEksjugoslavien, Irak og Afghani-stan***Eksjugoslavien og Irak***Eksjugoslavien og Afghanistan***Afghanistan og IrakEksjugoslavien***Irak***Afghanistan***Andre landeI altAntal i alt2
I alt366358811510026.038
366358811510024.507
49825310861001.531
Anm.: Chi -test *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1. Anmeldte erhvervssygdomme, ikke alle er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Missionserfaringen blandt de tidligere udsendte, der har fået anmeldt enerhvervssygdom til ASK, kan ses af tabel 6.8. Vi ser på alle udsendte iperioden 1992-2009, som har fået anmeldt en erhvervssygdom i årene1997-2009. Størstedelen (53 pct.) af dem, som har fået anmeldt en er-hvervssygdom, har kun været udsendt til missioner i Eksjugoslavien, menEksjugoslavien udgør også missionserfaringen for størstedelen (58 pct.)af de udsendte, som ikke har fået anmeldt en erhvervssygdom. Der errelativt flere med missionserfaring fra både Irak og Eksjugoslavien, somhar fået anmeldt en erhvervssygdom (9 pct.), mens denne type af missi-onserfaring udgør 6 pct. blandt de veteraner, der ikke har fået anmeldt enerhvervssygdom. Dette kan skyldes missionerne i Eksjugoslavien og Irak,men som tidligere nævnt er der en tidsfaktor, som man skal huske at tagemed, da det tager tid, før erhvervssygdomme manifesterer sig, og symp-tomerne dukker op. Denne tidsfaktor kan også tænkes at spille ind i for-hold til missionen i Afghanistan, og det kan tænkes, at der vil kommeflere anmeldelser af erhvervssygdomme på vegne af tidligere udsendte tilAfghanistan i årene fremover.Hvis vi fokuserer på diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD), er der i alt 174 personer blandt de udsendte, som har fået an-
131
meldt en sag på baggrund af denne diagnose i perioden 1997-2009.66Stort set samtlige 174 sager er anmeldt i årene efter personens første ud-sendelse, og dette kan indikere, at tidligere udsendte er mere disponeretfor PTSD efter udsendelse. Der kan være risiko for, at en retraumatise-ringseffekt kan opstå lang tid efter hjemkomsten og eventuelt hos en nyarbejdsgiver. Status for kendelsen af de 174 sager fordeler sig således, at60 pct. har medført erstatning, godt 5 pct. er anerkendt uden erstatning,mens ca. 33 pct. er afvist.67Figur 6.3 viser, hvorledes anmeldelser om-handlende PTSD fordeler sig over perioden 2002-2009. Der er en stig-ning i antallet af anmeldelser på baggrund af PTSD fra 2003 og frem til2008. Erhvervssygdomsfortegnelsen blev udvidet pr. 1. januar 2005 medPTSD, som herefter er den eneste psykiske sygdom, der optræder i for-tegnelsen (Arbejdsskadestyrelsen, 2010).68Udvidelsen med PTSD bety-der bl.a., at det er blevet nemmere at få anerkendt en PTSD-diagnosesom en erhvervssygdom efter denne dato. Dette kan også have haft enpositiv effekt på antallet af anmeldte sager vedrørende PTSD. IfølgeASK er anerkendelsesprocenten for PTSD generelt markant højere endfor andre psykiske sygdomme, når det gælder alle anmeldelser og ikkekun veteranernes (Arbejdsskadestyrelsen, 2010).
66. Kapitel 4 beskriver, at 757 personer i alt er blevet diagnosticeret med en PTSD diagnose i perio-den 1995-2010, heraf 628 personer efter den første udsendelse.67. De resterende har en anden kendelse, såsom sagen henlagt eller under behandling.68. Hvis en sygdom ikke står i fortegnelsen, kan den stadig anerkendes, såfremt Erhvervssygdoms-udvalget indstiller, at det er overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes arbejdet (ask.dk).
132
FIGUR 6.3Anmeldte erhvervssygdomme registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden2002-2009 blandt de tidligere udsendte omhandlende diagnosen PTSD, fordeltefter år. Antal.45403530Antal252015105020022003200420052006200720082009
Anm.: Antal observationer:164. Der er i alt 10 anmeldelser i perioden 1997-2001, men disse er ikke afbilledet på figuren.Anmeldte erhvervssygdomme for alle de udsendte i perioden 1992-2009, ikke alle anmeldte erhvervssygdomme eranerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Af tabel 6.9 fremgår udsendelseserfaringen blandt de tidligere udsendte,der har fået anmeldt en erhvervssygdom på baggrund af en PSTD-diagnose. Det ses, at 16 pct. af de udsendte, som har fået anmeldt en er-hvervssygdom grundet PTSD, har været udsendt til Eksjugoslavien ogIrak. Blandt de udsendte, der ikke har fået anmeldt en PTSD-diagnose,udgør denne missionserfaring 6 pct. Der er således flere af de udsendtemed en anmeldelse af PTSD, som har været i Eksjugoslavien og Irak.Halvdelen af dem, som har fået anmeldt en PTSD-diagnose, har udeluk-kende været på missioner i Eksjugoslavien, men netop den type af missi-onserfaring er der flest udsendte, som har (i alt 58 pct.). Der er en smuleflere (11 pct.), som udelukkende har været i Irak blandt dem, der har fåeten anmeldt en PTSD-diagnose, sammenlignet med dem, der ikke har fåetanmeldt en PTSD-diagnose (8 pct.).
133
TABEL 6.9Udsendte fordelt efter missionserfaring, særskilt for anmeldt og ikke-anmeldtPTSD-diagnose registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden 1997-2009. Pro-cent.Udsendte, der ikke har Udsendte, der harfået anmeldt enfået anmeldt enPTSD diagnosePTSD diagnose32616683158508111185310010025.864174
Eksjugoslavien, Irak og AfghanistanEksjugoslavien og Irak***Eksjugoslavien og AfghanistanAfghanistan og IrakEksjugoslavien**Irak*AfghanistanAndre landeI altAntal i alt
I alt366358811510026.038
Anm.: Anmeldte PTSD-diagnoser for alle udsendte i perioden 1992-2009. Chi2-test *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1. Ikke alleanmeldte PTSD-diagnoser er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
TABEL 6.10Anmeldte erhvervssygdomme registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden1997-2009 fordelt efter méngrad. Antal og procent.Méngrad i procent58-1011-1516-2021-35Anmeldte sygdomme uden méngradI altAntal8069703661.4641.725Procent5442085100
Anm.: Alle anmeldelser af erhvervssygdomme blandt de udsendte i perioden 1992-2009. Ikke alle anmeldte erhvervssyg-domme er anerkendte.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Alt i alt er der cirka 40 pct. af de tidligere udsendte, som har fået anmeldten erhvervssygdom i perioden 1997-2009, der er blevet registreret meden psykiatrisk diagnose, har købt medicin mod psykiske sygdomme ellerhar været i behandling for stofmisbrug i perioden 1995-2010.Méngrad for anmeldte erhvervssygdomme fremgår af tabel 6.10.Der er 15 pct. af sagerne, som involverer en méngrad. Der er i gennem-snit udbetalt godt 74.000 kr. i méngodtgørelse i 256 sager på baggrund afen anerkendt erhvervssygdom.
134
For anmeldte erhvervssygdomme undersøger vi også erhvervsevnetabs-procenten. Der gives ikke erstatning for erhvervsevnetab på under 15procent. Der er cirka 4 pct. af sygdommene, der er anmeldt til ASK, somomhandler erhvervsevnetab på 15-85 procent, jf. tabel 6.11. Den gen-nemsnitlige erhvervsevnetabserstatning er knap 2,1 mio. kr., og der er ialt 77 sager, hvor der har været en udbetaling.TABEL 6.11Anmeldte erhvervssygdomme registreret hos Arbejdsskadestyrelsen i perioden1997-2009 fordelt efter erhvervsevnetabsprocent. Antal og procent.Erhvervsevnetab15-35 procent40-85 procentIngen erhvervsevnetabI altAntal18501.6571.725Procent1396100
Anm.: Alle anmeldelser for erhvervssygdomme er ikke afgjort blandt de udsendte i perioden 1992-2009.Kilde: SFI’s datagrundlag.
ERSTATNINGERNES BELØB BLANDT DE UDSENDTE OGKONTROLGRUPPEN
Vi har desuden undersøgt méngodtgørelsen og erhvervsevnetabserstat-ningen for alle arbejdsskader69for mænd født i 1975-1982. For de ud-sendte er den gennemsnitlige méngodtgørelse lidt over 71.000 kr. forarbejdsskader i perioden 1997-2009, og den gennemsnitlige erhvervsev-netabserstatning er 1,7 mio. kr.70For kontrolgruppen beløber méngodt-gørelsen sig i samme periode til knap 56.000 kr. i gennemsnit og er-hvervsevnetabserstatning til lidt under 1,2 mio. kr.71Dømt ud fra de til-kendte méngodtgørelser er arbejdsskaderne blandt de udsendte merealvorlige.
69. Det vil sige både ulykker og erhvervssygdomme.70. Der er 225 sager med méngodtgørelse og 40 sager med erhvervsevnetabserstatning blandt deudsendte født i 1975-82 i perioden 1997-2009. Bemærk, at vi, når vi sammenligner med kontrol-gruppen, inddrager alle de udsendtes sager i perioden. De er ikke alle indtruffet i forbindelse meden udsendelse.71. Der er 2.198 sager med méngodtgørelse og 417 sager med erhvervsevnetabserstatning i kontrol-gruppen i perioden 1997-2009.
135
FORSVARETS ARBEJDSSKADE- OG ERSTATNINGSKONTOR
Den hidtidige gennemgang i dette kapitel har fokuseret på data fra ASK.Nu vil vi undersøge data fra Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatnings-kontor (FAEK).BESKRIVELSE AF ARBEJDSULYKKER REGISTRERET HOSFORSVARETS ARBEJDSSKADE- OG ERSTATNINGSKONTOR
Der er 12 pct. af alle udsendte i perioden 1997-2009, som har fået regi-streret en arbejdsulykke hos FAEK i samme periode, når vi ser på ska-desdatoer, der ligger inden for en udsendelsesperiode – se bilag 3 for de-taljer.Der er 42 pct. af de registrerede arbejdsulykker, som er sket iEksjugoslavien, se tabel 6.12, mens 39 pct. er opstået i forbindelse medudsendelse til Afghanistan. Afghanistan er overrepræsenteret i forhold til,hvor mange udsendelser der i alt er i perioden 1997-2009. 24 pct. af alleudsendelser i 1997-2009 sker til Afghanistan, mens 51 pct. sker til Eksju-goslavien.TABEL 6.12Arbejdsulykker registreret hos Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor iperioden 1997 til 2009 fordelt efter skadesland. Antal og procent.EksjugoslavienIrakAfghanistanAndre landeI altAntal1.1814721.091652.809Procent4217392100
Anm.: Oplysninger om skadeslandet er taget fra forsvarets data – der er få uoverensstemmelser mellem landet ifølgeFAEK og data fra forsvaret generelt.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Figur 6.4 angiver året for arbejdsulykken, og det fremgår, at der er sketen stigning hen over perioden: Der er flest arbejdsulykker registreret hosFAEK i 2009, hvor 19 pct. af skaderne er indtruffet. Antallet af skader istarten af perioden er formentlig også præget af, at FAEK blev etableret i1997, og således var en ny ”institution” inden for forsvaret, hvorforkendskabet til FAEK var ringe på dette tidspunkt, og det er vokset gen-nem perioden.
136
FIGUR 6.4Arbejdsulykker registreret hos Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor iperioden 1997-2009 fordelt efter skadesår. Procent.20181614Procent1210864201997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Anm.: I alt 2.809 sager.Kilde: SFI’s datagrundlag.
TABEL 6.13Arbejdsulykker registreret hos Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor iperioden 1997-2009 fordelt efter méngrad. Antal og procent.Méngrad i procent56-1011-1516-3031.-5051-9091-100Ingen méngradI altKilde: SFI’s datagrundlag.
Antal905728188572.5962.809
Procent3,22,01,00,60,30,20,292,4100
Der er godt 92 pct. af de sager, som blev håndteret af FAEK, der ikkeomhandler méngrad, jf. tabel 6.13.For arbejdsskader er den mindste méngrad 5 pct. Sager medméngrad under 5 pct. benævnes typisk bagatelsager, og i disse tilfælde erdet som regel behandlingsudgifter, der dækkes.
137
Der er 21 pct. af de udsendte, som har fået registreret en ar-bejdsulykke hos FAEK, der har haft en psykiatrisk diagnose, har købtmedicin mod psykiske lidelser eller har været i behandling for stofmis-brug i årene 1995-2010.
HVOR MANGE ER BLEVET SÅRET, REPATRIERET ELLER HARFÅET ANMELDT EN ARBEJDSSKADE?
I alt er der 18 pct. af de udsendte (4.659 personer i alt), som er blevetsåret, er blevet repatrieret eller har fået anmeldt/registreret en arbejds-skade72. Der er 48 pct. af de repatrierede (399 repatrierede i alt), som harfået anmeldt eller registreret en arbejdsskade, mens dette er tilfældet fornæsten samtlige (92 pct.) af de sårede (123 sårede i alt). Det vil sige, at derepatrierede og særligt de sårede er kraftigt overrepræsenterede blandt depersoner, som har fået anmeldt eller registreret en arbejdsskade, hvilketer forventeligt. Det er dog stadig langt hovedparten−94 pct.−af alle,der er registreret hos ASK eller FAEK, som ikke har været repatriereteller er blevet såret ifølge oplysningerne fra HOK. Størstedelen af sager-ne fra ASK og FAEK involverer dog heller ikke méngrad, hvilket indike-rer, at det er mindre bagatelskader.
HVEM ER I RISIKO FOR AT BLIVE SÅRET, REPATRIERETELLER FÅ ANMELDT EN ARBEJDSSKADE?
Vi har foretaget en analyse, hvor vi undersøger betydningen af forskelligekarakteristika i forhold til sandsynligheden for at få anmeldt eller registre-ret en arbejdsskade, blive såret eller blive repatrieret. Vi har lagt disse treudfald (at blive såret, blive repatrieret eller få anmeldt en arbejdsskade73)sammen til ét udfald. Vi kigger kun på hændelser i perioden 2005-2009,da disse år er de eneste, hvor vi har oplysninger for alle tre typer hændel-72. Ikke alle anmeldte arbejdsskader registreret hos ASK er anerkendte. For erhvervssygdomme eralle anmeldelser medtaget, mens for ulykker er det de sager, hvor vi har kunnet koble en udsen-delse på. Data fra FAEK omhandler ulykker i perioden 1997-2009, mens data fra ASK i denneberegning omhandler arbejdsskader i perioden 1992-2009. Fra HOK har vi oplysninger om desårede i forbindelse med udsendelser i 1992-2009, mens repatrieringer kun er med for udsendel-ser i perioden 2005-2009.73. Ikke alle arbejdsskader er anerkendte.
138
ser−såret, repatrieret og arbejdsskader. For erhvervssygdomme har vimedtaget de sager, som har en anmeldelsesdato i perioden 2005-2009. Vihar i analysen inddraget alle udsendte, som har været af sted på mindstén international mission i perioden 2005-2009, uanset om det er en-gangs- eller flergangsudsendte. Grunden til, at vi undersøger de tre ud-fald samlet, er, at vi ønsker at få et mere dækkende billede af karakteristi-ka blandt de personer, som har haft en oplevelse, der er en konsekvensaf udsendelse, hvad enten det er en repatriering, en anmeldt arbejdsskade,eller at de er blevet såret.Resultaterne fremgår af tabel 6.14, som angiver odds ratio (OR).Størrelse af odds ratio angiver, om de forhold, variablerne beskriver, ermed til at mindske (odds ratio <1) eller at øge (odds ratio >1) sandsyn-ligheden for at blive repatrieret, såret eller anmelde en arbejdsskade i pe-rioden 2005-0974. Det ses af tabel 6.14, at etnisk dansk baggrund er enbeskyttende faktor (OR = 0,746), mens ældre end 44 år ved seneste ud-sendelse eller anbringelse uden for hjemmet i barndommen er risikofak-torer. Der er mindre risiko for de engangsudsendte, hvilket formentlighænger sammen med, at de oplever mindre eksponering end de fler-gangsudsendte. Når det gælder personelgrupper, er der større risiko forkonstablerne, som er reference. I forhold til den seneste mission er derstørre sandsynlighed for at blive såret, repatrieret eller anmelde en ar-bejdsskade i perioden 2005-2009 for udsendte, der har været på ISAF,IRAK eller KFOR sammenlignet med ”Andre missioner” (reference).Endelig fremgår det af tabel 6.14, at der er større risiko for at blive såret,repatrieret eller anmelde en arbejdsskade i de sidste år (2008-2009) i for-hold til 2005.
74. Variabler udeladt i regressionen bliver reference (ref.): alder ved seneste udsendelse (ref. 25-44 år),køn (ref. mand), civilstand (ref. enlig), etnisk baggrund (ref. ikke etnisk dansk), uddannelse (ref.mellem uddannelse dvs. ungdomsuddannelse og faglært), anbragt (ref. ikke anbragt i barndom-men), vokset op i eneforsørgerhjem (ref. ikke opvokset i eneforsørgerhjem), har hjemmeboendebørn (ref. har ikke hjemmeboende børn), ledig 1 år før udsendelse (ref. ikke-ledig), om man harværet udsendt én gang i alt (ref. flergangsudsendte), personelgruppe ved seneste udsendelse (ref.konstabel), seneste mission (ref. andre missioner) og seneste udsendelsesår (ref. 2005).
139
TABEL 6.14Logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for som udsendt at blive så-ret, repatrieret eller anmelde en arbejdsskade i perioden 2005-2009.Afhængig variabel: Arbejdsskade, såret eller repa-trieret i 2005-2009 (ja/nej)Ikke enligKvindeEtnisk dansk18-24 år (seneste udsendelse)45 år og ældre (seneste udsendelse)Uddannelse (lav)Uddannelse (høj)Hjemmeboende børnAnbragtEneforsørgerfamilieLedigEngangsudsendtOdds ratio0,8791,1800,746 *1,0191,282 **0,9470,9180,9011,433 ***0,9221,0850,847 ***0,673 ***0,560 ***0,277 ***0,354 ***1,849 ***3,533 ***2,353 ***1,1341,0691,400 ***1,501 ***0,128 ***10.629-4.817,39Standardfejl0,1060,1330,1260,0660,1330,0550,1090,1020,1740,0620,3100,0510,0480,0610,0530,1210,2210,3770,3010,1210,1120,1430,1500,028
Personelgruppe – seneste udsendelseSergentOfficerAndet personelPersonelgruppe uoplyst
Seneste missionKFORISAFIRAK
Seneste udsendelsesår2006200720082009KonstantAntal observationerLog-likelihood
Anm.: *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1. Robust standardfejl. Modellen indeholder både engangs- og flergangsudsendte. Desociodemografiske karakteristika knytter sig til året før første mission undtagen alder, der refererer til senestemission. Anmeldte arbejdsskader omfatter anmeldte arbejdsskader registreret hos ASK samt registrerede arbejds-ulykker hos FAEK .Kilde: SFI’s datagrundlag
OPSAMLING
Vi har i dette kapitel undersøgt udbredelsen af anmeldte og registreredearbejdsskader blandt de tidligere udsendte. Omfanget af arbejdsskader erinteressant i forhold til at give et dækkende billede af konsekvenser afudsendelse til internationale missioner. Vi har iSoldater før og under udsen-delse. En kortlægning(Lyk-Jensen m.fl., 2011) beskrevet de sårede og repa-trierede, men i dette kapitel finder vi, at de veteraner, som anmelder en
140
arbejdsskade, udgør en bredere gruppe end de sårede og repatrierede. Vihar baseret vores kortlægning på data fra Arbejdsskadestyrelsen (ASK)og Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK) og kommerfrem til følgende konklusioner:
Der er 17 pct. af de tidligere udsendte (4.448 personer), som har fåetanmeldt en arbejdsskade til ASK i perioden 1992-200975eller har få-et registreret en arbejdsulykke hos FAEK i 1997-2009. Langt stør-stedelen af de 17 pct. er hverken blevet såret eller repatrieret ifølgeoplysninger fra HOK, somSoldater før og under udsendelse. En kortlæg-ning(Lyk-Jensen m.fl., 2011) var baseret på76. Hovedparten af ar-bejdsskadesagerne (88 pct.) involverer ikke méngrad.Hvis vi inkluderer de sårede og repatrierede, er der er samlet 18 pct.af de udsendte (4.659 personer i alt), som er blevet såret, er blevetrepatrieret (kun oplysninger for 2005-2009), har fået anmeldt en ar-bejdsskade (ikke alle er anerkendte skader) hos ASK eller fået regi-streret en arbejdsulykke hos FAEK.22 pct. af gruppen af udsendte, som er blevet såret, er blevet repatri-eret eller har anmeldt en arbejdsskade, er registreret med en psykia-trisk diagnose, har købt medicin mod psykiske lidelser eller været ibehandling for stofmisbrug efter deres seneste udsendelse. Der ersåledes kun et mindre overlap mellem de veteraner, som i kortlæg-ningen i kapitel 4 og 5 viste sig at have psykiske problemer, og dengruppe af veteraner, der har været såret, repatrieret eller har fåetanmeldt en arbejdsskade. Dette skyldes formentlig, at de fleste an-meldte og registrerede arbejdsskader er mindre skader uden mén-grad.Når vi fokuserer på diagnosen PTSD, er der 174 personer blandt deudsendte, som har fået anmeldt en arbejdsskade til ASK, som er ba-seret på denne diagnose. Næsten alle er anmeldt i årene efter udsen-delse.
Vi har desuden sammenlignet de udsendte med kontrolgruppen og fin-der følgende:75. Når vi undersøger det samlede antal anmeldelser til ASK, kigger vi på hele perioden 1992-2009.Ved beskrivelsen af arbejdsskaderne i detaljer blandt de udsendte kigger vi kun på perioden1997-2009, da erstatningernes størrelse først er validt registreret i ASK’s elektroniske system fra1997.76. Oplysninger om repatrieringer fra HOK angår kun perioden 2005-09.
141
Der er en større andel af de udsendte (i alt 19 pct.), som har fåetanmeldt en arbejdsskade til ASK end i kontrolgruppen (9 pct.) iårene 1992-2009.Blandt udsendte er der en større andel af anmeldelserne af er-hvervssygdomme til ASK, der er baseret på psykiske diagnoser (18pct.), end der er i kontrolgruppen (5 pct.).
Vi har undersøgt, hvilke karakteristika der hænger sammen med risikofor at blive såret, blive repatrieret eller anmelde en arbejdsskade. Risiko-en for at blive såret, blive repatrieret eller anmelde en arbejdsskade i pe-rioden 2005-2009:
er lavere blandt de etnisk danske veteraner og større blandt dem,som har været anbragt i barndommen, eller som var ældre end 44år på seneste udsendelse.er større for dem, der var udsendt senest til ISAF, IRAK ellerKFOR sammenlignet med ”Andre missioner”, og ligeledes er risi-koen større for dem, der har været af sted i årene 2008-2009 i for-hold til 2005.er lavere for sergenter, officerer og andet personel (sammenlignetmed konstablerne) og for de engangsudsendte sammenlignet medde flergangsudsendte.
Beskrivelse af anmeldelser til ASK blandt de udsendte i perioden 1997-2009:
Der er 680 anmeldte arbejdsulykker fordelt på 649 udsendte, hvorskaden er knyttet til en udsendelse. 1/3 har fået tilkendt erstatning,lidt mere end 1/3 har fået arbejdsulykken anerkendt uden erstat-ning, mens godt 1/5 er blevet afvist. Resten af sagerne er henlagteller under behandling.Den mest udbredte form for anmeldt arbejdsulykke i forbindelsemed udsendelser er forstuvning, som udgør 43 pct. af de anmeldtearbejdsulykker.Der er anmeldt 1.725 erhvervssygdomme. Den hyppigst anmeldteerhvervssygdom er sygdom i øre (28 pct.). Der er 18 pct. af sager-ne omhandlende anmeldte erhvervssygdomme, som involverer enpsykisk lidelse.
142
Arbejdsulykker registreret hos FAEK i perioden 1997-2009:
2.416 personer er registret i FAEK med 2.809 arbejdsulykker. Deter hovedsagligt bagatelsager, dvs. méngraden er under 5 pct.Andelen af registrerede arbejdsulykker indtruffet i Afghanistan eroverrepræsenteret. 39 pct. af arbejdsulykkerne registreret hos FA-EK er opstået i Afghanistan, mens 24 pct. af alle udsendelser isamme periode har været til Afghanistan.
Hvis vi laver en samlet beregning af, hvor mange tidligere udsendte derenten er kommet fysisk eller psykisk til skade i perioden 1992-2009 påbaggrund af de gennemgåede data i denne rapport, summerer det op til ialt 31 pct. af de udsendte. Der er således 31 pct., som enten er blevetsåret, er blevet repatrieret, har fået anmeldt en arbejdsskade eller efterderes seneste udsendelse optræder med en psykiatrisk diagnose, har købtmedicin mod psykiske lidelser eller været i behandling for stofmisbrug.Men blandt personerne i denne gruppe af berørte (31 pct.) varierer alvor-ligheden af skaderne meget. Hovedparten af dem, som er registreret meden arbejdsulykke hos FAEK, eller som har fået anmeldt en sag hos ASK,har ikke varige mén.
143
DEL II: DØDELIGHED OGFRAFALDDer er mange omkostninger i forbindelse med krig, og en direkte om-kostning er udsendte, der dør under udsendelse. En mere indirekte om-kostning er, hvis veteranerne i højere grad bliver syge eller dør på grundaf udsendelse. I del II af rapporten vil vi derfor først se på dødelighedenblandt veteraner på baggrund af registeroplysninger om de ca. 26.000tidligere udsendte i perioden 1992-2009 (se kapitel 7).Militærpsykologisk Afdeling (MPA) har siden 1997 lavet et op-følgningsspørgeskema til veteranerne, som har det formål at få kontaktmed de veteraner, der er løbet ind i problemer som følge af deres udsen-delse og tilbyde dem bistand. I den forbindelse er det vigtigt at vide, omspørgeskemaundersøgelsen rent faktisk får fat i de soldater, der tilhørerrisikogruppen for at udvikle efterfølgende reaktioner. I del II af dennerapport vil vi derfor også lave en frafaldsanalyse, hvor vi undersøger, omMPA’s tal er undervurderede i forhold til risikoprofiler så som psykisksyge mv. Det gør vi på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foreta-get af MPA blandt de udsendte i perioden 2007-2009 (se kapitel 8).Vi anvender flere forskellige statistiske metoder til at analyserede forskellige problemstillinger. Disse bliver beskrevet i selve kapitlerne.
145
KAPITEL 7
DØDELIGHEDSANALYSEI dette kapitel undersøger vi dødeligheden blandt veteraner. Analysen harsærligt fokus på dødelighed efter udsendelse. Vi kortlægger de tidligereudsendte, der er døde i perioden 1992-2010 og foretager sandsynligheds-beregninger for dem, der dør efter udsendelse. I Europa og Nordamerikaer det efter Anden Verdenskrig og Vietnamkrigen blevet diskuteret,hvorvidt veteraner har øget sandsynlighed for at dø efter en udsendelse.På den ene side har internationale studier vist, at veteraner fra bl.a. Viet-namkrigen og Anden Verdenskrig risikerer at få dårligere helbred ogoverdødelighed (Cook m.fl., 2004; Hearst m.fl., 1986). Andre studier vi-ser på den anden side, at dødeligheden blandt tidligere udsendte ikke erhøjere i forhold til forskellige sammenligningsgrupper (Conley & Heer-wig, 2009). Det betyder, at valget af sammenligningsgruppe er vigtigt ianalyser af dødelighed, da det kan påvirke undersøgelsens konklusioner.Mens det er klart, at udsendte har en højere risiko for at dø, nårde er på mission, end hvis de bliver hjemme. Blandt andet viser Høier-Madsen m.fl. (2012) i deres undersøgelse af danske soldater fra 1992-2008, at dødraten er 0,08 pct. blandt soldater på mission. Det er dog eogså vigtigt at undersøge, om udsendelse efterfølgende kan påvirke sol-daternes dødelighed i forhold til en sammenligningsgruppe.I dette kapitel beskriver vi først data og metoderne, vi anvendertil at undersøge dødeligheden blandt veteraner. Dernæst undersøger vi,
147
hvor mange blandt de udsendte mellem 1992-2009 der er døde underudsendelse og efter udsendelse. Beskrivelserne tager udgangspunkt i de-finitionerne i boks 7.1.BOKS 7.1Definition af dødeI analysen fokuserer vi på de mandlige udsendte, som er døde. Der er otte kvinder, der er døde,hvilket er for få til at analysere på.Døde under udsendelse:Refererer til alle udsendte mænd, der er døde under en mission. Størstedelen er omkommet ikamp, men der er også enkelte udsendte, som er døde af sygdom eller ulykker.Døde efter udsendelse:Refererer til alle mandlige veteraner, der er døde, efter at de har været udsendt en eller fleregange.Døde i alt:Refererer til mænd, der er døde både under og efter udsendelse.Status:Vi opgør døde og levende med status pr. 13.12.2010.Alder:Vi angiver de dødes alder dels på tidspunktet for seneste udsendelse og dels på dødstidspunk-tet.
Vi beskriver de døde på baggrund af deres socioøkonomiske, helbreds-mæssige og militære karakteristika på tidspunktet for deres seneste ud-sendelse. Til sidst beregner vi dødeligheden blandt de udsendte og sam-menligner den beregnede dødelighed med et tilsvarende mål i kontrol-gruppen (jf. kapitel 3).
DATA OG METODE TIL DØDELIGHEDSANALYSE
Blandt de 26.038 soldater, der har været udsendt i perioden 1992-2009 erder 303, der er døde til og med 2010.77Vore datagrundlag indeholder forskellige informationer om dedøde. Fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik har vi information77. Vi har i de 303 døde inkluderet 4 soldater, som døde under udsendelse i 2010, da de er en del afvores grundpopulation af udsendte soldater i perioden 1992-2009.
148
om dødsårsager, og fra forsvaret har vi yderligere information om deudsendte, der er omkommet under udsendelse. Det er dog ikke alle, derer døde, som har en registreret dødsårsag. Samtidig er nogle dødsårsagersvære at konstatere. Det kan fx nogle gange være svært at konstatere, omen person har begået selvmord, har fejlmedicineret sig selv eller har væretude for en forbrydelse (Zøllner m.fl., 2012).Som tidligere nævnt er data om de udsendte meget detaljeret, ogvi har derfor også mange informationer om de døde. Vi har derimod ik-ke informationer om de udsendte, som udvandrer fra Danmark, da dederefter ikke længere optræder i Danmarks Statistiks registre. Det vil sige,at hvis personer udvandrer, ved vi ikke, om de er døde i udlandet. 11 pct.af de udsendte mænd ind- og udvandrer, og 12 pct. af kvinderne ind-eller udvandrer i perioden, se tabel 7.1. Tabellen viser, at det ikke ændrerbetydeligt på andelen af døde blandt de tidligere udsendte at fjerne deudsendte, der ind- eller udvandrer, da der blandt de døde også er ind- ogudvandrede. Vi vælger derfor at fjerne de udsendte, der ind- og udvan-drer i analyseperioden.Derudover analyserer vi kun de mandlige udsendte. Det skyldes,at vi har 8 kvinder blandt de 303 døde udsendte, hvilket er for få til atlave en statistisk analyse.TABEL 7.1Udsendte i perioden 1992-2009 fordelt efter om de er døde eller lever ultimo2010, særskilt for eksklusive og inklusive ind- og udvandringer samt for mænd ogkvinder. Antal og procent.Lever ultimo 2010AntalProcentInklusive ind- ogudvandringerEksklusive ind- ogudvandringerKvinderMændKvinderMænd1.28524.4501.13021.81499,498,899,398,8Døde inden ultimo 2010AntalProcent829582730,61,20,71,2I alt1.29324.7451.13822.087
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Inklusive døde under udsendelse og kvinder.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Datamaterialet, som denne undersøgelse er baseret på, er stort, men sam-tidig er der mange forskelle i populationen med hensyn til fx alder ogtidspunktet for udsendelser, som spiller en rolle, når vi analyserer døde-lighed efter udsendelse. På den ene side er det fordelagtigt at undersøge
149
dødelighed lige efter udsendelsen, for da ved vi, at der ikke er sket andreting, som kan resultere i død. Men på den anden side kan følgerne af enudsendelse, som vi har set i de foregående kapitler, komme flere år efterudsendelse i form af psykiske mén. Samtidig kan døden være et resultataf mange ting, der sker over tid. Derfor kan det være svært at bevise år-sagssammenhænge mellem udsendelse og død. Vi forventer faktisk at seflere døde jo længere tid, der går fra udsendelsestidspunktet, da de ud-sendte bliver ældre. Alle mennesker dør før eller siden, og vi undersøgerderfor ikke, om de udsendte dør, men hvornår de dør i forhold til ensammenligningsgruppe.Nogle af de analytiske problemer kan vi komme rundt om, hvisvi har en sammenligningsgruppe (herefter kaldt kontrolgruppe) af men-nesker, som ligner de udsendte bortset fra, at de ikke har været udsendt.Som tidligere omtalt i kapitel 3 er det svært at finde en sådan kontrol-gruppe, fordi der kan være mange personlige karakteristika, som kanhænge sammen med, at vælge at gøre militærtjeneste og blive udsendt. Vihar valgt at bruge mænd, som har samme alder og er blevet erklæret eg-net på Forsvarets Dag (jf. kapitel 3). Lige som i de tidligere kapitler be-står kontrolgruppen i dødelighedsanalysen af de omtalte årgange eksklu-sive ind- og udvandringer, da vi eksempelvis ikke ved, om de udvandredeer døde. Kontrolgruppen i dette kapitel består derfor af 105.499 personer,hvoraf 104.790 stadig lever og 709 personer, som er døde inden den 31.december 2010.I analysen vil vi både kortlægge sociodemografiske karakteristikafor de døde og beregne dødssandsynligheden blandt veteraner. Vi an-vender derfor tre metoder til at analysere dødeligheden:1.Vi beskriver de døde (inklusive de døde under udsendelse) ud frapersonlige, helbredsmæssige og militære karakteristika ved hjælp affrekvenstabeller.Ud fra en logistik regression undersøger vi, hvilke karakteristika derhænger sammen med en øget sandsynlighed for at dø efter udsen-delse blandt veteraner.Dernæst sammenligner vi dødeligheden blandt veteraner med enkontrolgruppe ved hjælp af Standard Mortality Ratio (SMR) (døde-lighedsrate). Metoden vil blive uddybet i det relevante afsnit.
2.
3.
150
KORTLÆGNING AF DE UDSENDTES DØDELIGHED
Når vi beskriver de døde mænd ud fra frekvenstabeller og figurer, har vivalgt at medtage de udsendte, som er ind- eller udvandret i analyseperio-den. I undersøgelsen af sammenhænge mellem personlige karakteristikaog død har vi udeladt mænd, der ind- eller udvandrer samt dem, der erdøde under udsendelse, da vi ønsker at se på dødelighedssandsynlighe-den efter seneste udsendelse. De socioøkonomiske og militære karakteri-stika relaterer til seneste udsendelse, hvor de helbredsmæssige karakteri-stika i høj grad vil være fra perioden efter en udsendelse.Antallet af døde blandt de udsendte mænd fra 1992-2009 stigerover årene (jf. figur 7.1), hvilket ikke er overraskende, da antallet af ud-sendte også stiger over årene. Derudover bliver veteranerne ældre, ogdesværre er antallet af døde under udsendelse også stigende over årene.Der er omkring 0,8 procent døde i perioden 1992-2005, mens der er over1 procent døde blandt de udsendte fra 1992-2009.Givet at de udsendte har sagt ja til at sætte livet på spil på en in-ternational militær mission, kan det tænkes at de ikke har noget imod atleve risikofyldt. Det kan i sidste instans betyde, at de i højere grad endresten af befolkningen dør af andet end en naturlig død. Hvis vi ser pådødsårsagerne i tabel 7.2, kan vi se, at de udsendte ud over at være dødeunder udsendelse er døde af naturlige årsager, voldshandlinger, ulykkerog selvmord. I denne analyse er det vigtigt at påpege, at de udsendte, derer døde under udsendelse, jf. figur 7.2 ikke nødvendigvis er omkommet ikamp. Nogle er omkommet i forbindelse med uheld eller sygdom – deter dog relativt få for hvem, det er tilfældet.
151
FIGUR 7.1Mandlige døde blandt udsendte i perioden 1992-2009 fordelt efter år, særskilt fordøde i alt og døde efter udsendelse. Antal.40353025Antal20151050
Døde i altAnm.: Døde i alt 295 mænd.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Døde efter udsendelse
Tabel 7.2 viser, at under 50 procent af de udsendte mænd, der er dødeenten under eller efter udsendelse, er døde af naturlige årsager. Derimoder der 17 procent, som er døde i en ulykke og 13 procent, der har begåetselvmord. Resultaterne fra den seneste selvmordsanalyse blandt tidligereudsendte danske soldater fra Center for Selvmordsforskning(Zøllnerm.fl., 2012) viser, at der ikke er signifikant flere selvmord blandt vetera-ner end i befolkningen. Det er dog vigtigt at pointere, at der er mangeusikkerhedsmomenter og mørketal, da det langt fra er sikkert, at man haroplysninger om alle selvmord, samtidig med at resultaterne skal ses i for-hold til, hvem veteranerne sammenlignes med. Som vi tidligere har væretinde på, er de udsendte en selekteret gruppe, der i udgangspunktet erudvalgt på grund af deres fysiske og psykiske helbred, og det kunne der-for forventes, at der ville være en underdødelighed i forhold til befolk-ningen, herunder også når det gælder selvmord.
152
TABEL 7.2Mandlige udsendte i perioden 1992-2009, der er døde under eller efter udsendel-se, fordelt efter dødsårsag. Procent og antal.ProcentAntalUlykke1751Voldshandling01Selvmord1339Udsendelse Naturlig død184854141Uoplyst39I alt100295
Anm.: Døde inden 31. december 2010. 295 døde mænd i alt. Inklusive døde under udsendelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Tabellerne 7.3 og 7.4 viser socioøkonomiske, helbredsmæssige og militæ-re karakteristika for de udsendte, der er døde efter udsendelse, frem tiludgangen af 2010 og de overlevende i samme periode. De socioøkono-miske karakteristika målt ved seneste udsendelse (tabel 7.3) viser, at deoverlevende i gennemsnit er yngre og har kortere uddannelse end de dø-de, samt at der blandt de overlevende er en større andel, der ikke lever iparforhold. Dog er der flere blandt de overlevende, der har børn endblandt dem, der er døde. De døde er i højere grad vokset op i en enefor-sørgerfamilie end de overlevende.Helbredsmæssigt skiller de døde sig ud. I gennemsnit er der fær-re blandt de overlevende end blandt de døde, som på et tidspunkt harfået registreret en psykiatrisk diagnose eller har købt medicin mod psyki-ske sygdomme.Tabel 7.4 viser, at der er flere flergangsudsendte blandt de over-levende end de døde, og 58 procent af de overlevende har udelukkendemissionserfaring fra Eksjugoslavien, hvor 80 procent af de døde udeluk-kende har missionserfaring fra Eksjugoslavien. Det er i gennemsnit næ-sten 9 år siden, at de overlevende har været på deres seneste mission,mens de døde i gennemsnit er døde 7 år efter deres seneste udsendelse.Vi ser ikke flere repatrierede blandt de døde, men det kan skyldes, at vikun har oplysninger om repatrieringer i perioden fra 2005-2009, dvs. forveteraner der har været udsendt for relativt nyligt. Alt i alt har de døde ogoverlevende forskellige socioøkonomiske, helbredsmæssige og militærekarakteristika, som kunne forklares med aldersforskelle. Ved en regressi-onsanalyse har vi mulighed for at tage højde for alle karakteristika samti-dig og dermed finde frem til de karakteristika, der har signifikant sam-menhæng med en veterans død.
153
TABEL 7.3Mænd udsendt i perioden 1992-2009 fordelt efter udvalgte socioøkonomiske1oghelbredsmæssige karakteristika, særskilt for overlevende og døde. Procent.KarakteristikaLever44479100991100792110066341004021251411009641008218100955100Døde264331100991100663410076241003682926210095510088121008713100I alt44479100991100792110066341004021251411009641008218100955100
Aldersgrupper18-24 år***25-44 år45 år og ældre***I alt
EtnicitetDanskIkke danskI alt
CivilstandAndet end parforhold***I et parforhold***I alt
Hjemmeboende børnNej***Ja***I altUddannelseGrundskole***Ungdomsuddannelse***Faglært**Videregående uddannelse***Uoplyst*I alt
Opvækstvilkår2Ikke anbragt som barnAnbragt som barnI alt
Opvækst familie3Ikke vokset op i eneforsørgerfamilie**Vokset op i eneforsørgerfamilie**I alt
Psykiatriske diagnoser4Ingen psykiatriske diagnoser***Mindst en psykiatrisk diagnose***I alt
(Fortsættes)
154
TABEL 7.3 FORTSATKarakteristikaLever821810021.814Døde5743100221I alt821810022.035
Medicin mod psykiske sygdomme4Intet købt***Mindst et køb af medicinmod psykiske sygdomme***I altAntal observationer
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Kvinder samt personer, som er ind- eller udvandret eller døde under udsendelse, erikke medtaget. * p<0,10,**p<0,05,*** p<0,01.1.Alder, civilstand, hjemmeboende børn, uddannelse er i opgjort før seneste udsendelse2Anbragt uden for hjemmet inden det 18. leveår.3Familiestatus, når personen er 17 år.4Diagnoser og medicinkøb i hele observationsperioden.Kilde: SFI’s datagrundlag.
TABEL 7.4Mænd udsendt i perioden 1992-2009 fordelt efter udvalgte militære karakteristi-ka1, særskilt for overlevende og døde. Procent.KarakteristikaLever41151023210016413242011121003763588115100Døde1467171100331016143321100023080339100I alt41151023210016413242011121003763588115100
PersonelgruppeKonstabel***Sergent***OfficerAndetUoplyst1***I alt
Første missionUNPROFOR***IFOR***SFORKFOR***ISAF***IRAK***Andre missioner***I alt
Missionserfaring i altEksjugoslavien og Irak og Afghanistan**Eksjugoslavien og Irak***Eksjugoslavien og Afghanistan*Afghanistan og Irak**Eksjugoslavien***Irak**Afghanistan***Andre lande **I alt
(Fortsættes)
155
TABEL 7.4 FORTSATKarakteristikaLever485210099110021.814Døde60401001000100221I alt485210099110022.035
Antal udsendelserEngangsudsendte***Flergangsudsendte***I alt
Hændelser under udsendelseIngen repatriering i perioden 2005-2009Repatrieret i perioden 2005-2009I altAntal observationer
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Kvinder samt personer, som er ind- eller udvandret eller døde under udsendelse, erikke medtaget. * p<0,10,**p<0,05,*** p<0,01.1.De militære karakteristika er opgjort før seneste udsendelse med undtagelse af repatriering.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Ved at undersøge, hvem af de udsendte der dør efter udsendelse, oghvem der ikke dør inden udgangen af 2010, kan vi identificere noglesammenhænge mellem de udsendtes karakteristika og dødelighed. Vi fo-retager en logistisk regression for at analysere dødsrisikoen blandt ud-sendte, efter de kommer hjem. Denne analyse er oplagt, da udfaldsvari-ablen er 0 eller 1, dvs. enten dør den udsendte (udfald 1), eller også dørden udsendte ikke inden ultimo 2010 (udfald 0).78I den logistiske regres-sion (jf. tabel 7.5) ser vi på sammenhængen mellem personlige, hel-bredsmæssige og militære karakteristika og sandsynligheden for at døefter en udsendelse. Vi anvender karakteristika fra den seneste udsendel-se for på den måde at undersøge, om der er særlige militære karakteristi-ka, der øger sandsynligheden for at dø efter udsendelse. Men det er vig-tigt at understrege, at den logistiske regression ikke kan teste kausalitetenmellem karakteristika og dødsfald. Resultaterne af den logistiske regres-sion vises i tabel 7.5. Vi fortolker resultaterne i de efterfølgende afsnit ogsammenligner med krydstabeller.
78. For en yderligere beskrivelse af den logistiske metode, se kapitel 3.
156
TABEL 7.5Logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for at dø efter udsendelseblandt veteraner fra 1992-2009.1Afhængig variabel: død efter udsendelse (ja/nej)218-24 år (25-44 år)45 år og ældre (25-44 år)Eksjugoslavien og Irak og Afghanistan (Eksjugoslavien)Eksjugoslavien og Irak (Eksjugoslavien)Eksjugoslavien og Afghanistan (Eksjugoslavien)Irak (Eksjugoslavien)Afghanistan (Eksjugoslavien)Andre lande (Eksjugoslavien)3EngangsudsendteMindst en psykiatrisk diagnoseMindst et køb af medicin mod psykiske lidelserAntal år siden sidste udsendelseIkke enligKort uddannelseLang uddannelseHjemmeboende børnKonstabelAntal observationerLog-likelihoodOdds ratio0,558 ***2,121 ***0,108 ***0,166 ***0,051 ***0,116 ***0,084 ***0,328 ***2,244 ***1,678 ***3,133 ***0,759 ***1,0531,620 ***1,0440,253 ***0,166 ***22.035-989,8302Standardfejl0,1070,4360,0560,0680,0510,0460,0340,0860,3500,3970,4920,0150,2150,2720,2050,0480,036
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Eksklusive ind- og udvandringer og døde under udsendelse. *p<0,10,**p<0,05,***p<0,01.1.Metode beskrevet i kapitel 3.2.Referencekategorier i parentes.3.Andre lande omfatter også kombinationen Afghanistan og Irak.Kilde SFI’s datagrundlag.
ALDER
Generelt hænger dødsårsager i høj grad sammen med alder. Ældre dørhyppigere af naturlige årsager eller sygdomme. Ikke-naturlige dødsårsagersom fx færdselsuheld, der kan have døden til følge med det samme, erderimod hyppigere blandt yngre med mere risikobetonet adfærd. Derforkan vi forvente, at de unge mandlige udsendte i højere grad dør i fx færd-selsulykker end de ældre. Figur 7.2 viser dødsårsager blandt de udsendtefor forskellige aldersgrupper på dødstidspunktet. De ældre udsendte dørsom forventet i højere grad af naturlige årsager end de yngre. Samtidig erdet interessant, at der er 25 pct. blandt de udsendte, som er døde i alde-ren 30-44 år, der har begået selvmord. Blandt de helt unge på 18-24 år,der er døde, er majoriteten (59 pct.) døde under udsendelse.
157
FIGUR 7.2Mænd udsendt i perioden 1992-2009 fordelt efter dødsårsag, særskilt for alders-grupper på dødstidspunktet. Procent.100908070Procent605040302010018-24 årUlykke25-29 år30-44 årOver 45 årNaturlig dødI altUoplyst
Voldshandling
Selvmord
Udsendelse
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Antal døde i alt 295 personer. Inklusive døde under udsendelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Ud fra resultaterne af den logistiske regression (jf. tabel 7.5) ses det, at deudsendte, der var unge på den seneste udsendelse (dvs. 18-24 år), har enmindre risiko for at dø efter udsendelse Der kan være mange forklaringerpå denne sammenhæng. For det første kan det hænge sammen med, atyngre generelt har et bedre helbred og derfor ikke når at dø, inden voresobservationsperiode udløber. For det andet kan det være, at de unge erbedre til at ryste de voldsomme oplevelser af sig.MISSION OG MISSIONSLAND
UndersøgelserneSoldater før og efter udsendelse. En analyse af motivation, øko-nomiske forhold og kriminalitet(Lyk-Jensen m.fl., 2012) ogSoldater efter udsen-delse. En spørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensen m.fl., 2012) viser, at der er storforskel på de udsendtes oplevelser på de forskellige missioner, og hvor-dan de udsendte oplever missionerne. Nogle missioner har været prægetaf flere kamphandlinger end andre, og disse oplevelser har selvfølgeligbetydning for både risikoen for at blive dræbt under udsendelse, og forhvordan de udsendte efterfølgende opfatter deres udsendelse. Samtidiger der også fysiske vilkår under de forskellige missioner, som kan udgøre
158
øgede risikofaktorer, fx i forbindelse med håndtering af giftstoffer m.m.(Institute of Medicine, 1996).Tabel 7.6 viser, at 2,5 procent af de udsendte, hvis sidste missionvar IFOR, er døde, hvor 0,6 procent, der sidst var på KFOR, er døde.Antallet af døde er størst blandt de udsendte, der sidst var på missionenUNPROFOR79. Missionerne i Eksjugoslavien kan havde været hårde forde udsendte, men de er også nogle af de første missioner, hvilket betyder,at tidsfaktoren også spiller en rolle. Veteranerne fra disse missioner erældre, og vi kan observere dem over en længere tidsperiode. Derfor vilder være flere døde af naturlige årsager, samtidig med at der er gået flereår, hvor det er muligt at observere dødsfald.TABEL 7.6Mænd udsendt i perioden 1992-2009, der er døde fordelt efter døde og levende,særskilt for seneste mission i perioden. Antal og procent.Antal85253933411359295DødeProcent2,12,51,20,60,90,51,91,2Antal3.9209923.1355.8774.7422.7273.05724.450LeverProcent97,997,598,899,499,199,598,198,8
UNPROFOR1IFORSFORKFORISAFIRAKAndre missionerI alt
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Inklusiv døde under udsendelse.1.UNPROFOR indeholder UNCRO.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Vi undersøger også, om de udsendtes risiko for at dø afhænger af deresmissionserfaring. Figur 7.3 viser, at andelen af døde er størst blandt ud-sendte, der kun har været i Eksjugoslavien eller på missioner i Andrelande. Som nævnt kan alderen have en betydning. Derudover kan detskyldes, at nogle af de første udsendte var dårligt forberedte på, hvad derventede dem, og derfor blev de voldsomt påvirket af de oplevelser, devar ude for. Der var heller ikke så mange støttetilbud, som der er i dag,da de udsendte vendte hjem fra Eksjugoslavien.
79. UNPROFOR indeholder også UNCRO.
159
FIGUR 7.3Mænd udsendt i perioden 1992-2009, der er døde, særskilt for missionserfaring.Procent.
1,6
1,4
1,2
1,0Procent
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Antal døde i alt: 295 personer. Inklusiv døde under udsendelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Forskellige oplevelser under udsendelse kan som sagt have stor betyd-ning for den udsendtes velbefindende efter hjemkomst. Som det ses ifigur 7.4, er andelen af døde, der er døde under udsendelse, størst, hvisden udsendtes sidste udsendelse var på missionerne i Afghanistan (ISAF)eller i Irak (IRAK). Derimod er selvmordsandelen stor blandt de udsend-
160
te, der senest var på missionerne i Eksjugoslavien (UNPROFOR ogIFOR). I analysen af Zøllner m.fl. (2012) er det netop udsendte på hol-dene IFOR missioner og udsendte på enkelte hold, der har ytret, at dehar haft selvmordstanker og forsøgt selvmord efter udsendelse.FIGUR 7.4Mænd udsendt i perioden 1992-2009, der er døde, fordelt efter dødsårsag, sær-skilt for seneste mission. Procent.100908070Procent6050403020100
Ulykke
Voldshandling
Selvmord
Udsendelse
Naturlig død
Uoplyst
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Antal døde i alt 295 personer. Inklusive døde under udsendelse. UNPROFOR inde-holder UNCROKilde: SFI’s datagrundlag.
Resultaterne af den logistiske regression (jf. tabel 7.5) viser, at der er enpositiv signifikant sammenhæng mellem risikoen for at dø efter udsen-delse og den udsendtes missionserfaring i Eksjugoslavien. Især for detidligere udsendte på missioner i Eksjugoslavien såsom UNPROFOR ogSFOR. Det hænger godt sammen med, at netop missionerne til Eksjugo-slavien har været forbundet med voldsomme oplevelser (Zøllner m.fl.,2012).
161
ANTAL UDSENDELSER
Som tidligere nævnt kan de udsendtes helbred afhænge af, hvilken ellerhvilke missioner de har været udsendt på. Men også antallet af missionerkan formodes at have en betydning for deres helbred. UndersøgelserneSoldater før og under udsendelse. En kortlægning(Lyk-Jensen m.fl., 2011) ogSoldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensen m.fl., 2011)viser, at der generelt for de repatrierede og sårede er en større andel, somhar været udsendt flere gange. Vi undersøger derfor også, om de dødehar haft flere udsendelser end de overlevende. Figur 7.6 viser, at der errelativt flere engangsudsendte blandt de døde end blandt de overlevende.FIGUR 7.5Mænd udsendt i perioden 1992-2009 fordelt efter antal udsendelser, særskilt fordøde og levende. Procent.605040Procent3020100123Døde4567Lever89Over 10
Anm.: Døde og levende per 31. december 2010. Antal: 24.745 mænd. Inklusiv døde under udsendelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Resultaterne af den logistiske regression (jf. tabel 7.5) viser, at engangs-udsendte sammenlignet med flergangsudsendte har en højere risiko forat dø efter en udsendelse. Sandsynligheden for at dø er faktisk mere enddobbelt så stor for engangsudsendte sammenlignet med flergangsud-sendte. Det kan skyldes, at de udsendte, der vælger at tage ud igen, ogsom forsvaret vurderer egnet til det, netop er rustet til oplevelserne påudsendelserne. På den måde forekommer en positiv selektion, hvor dethovedsageligt er de psykisk stærkeste, der udsendes igen.
162
PERSONELGRUPPER
Den udsendtes grad kan have stor betydning for, hvordan vedkommen-de er forberedt inden udsendelse, og hvilket ansvar vedkommende harunder udsendelse. For eksempel har konstabler en kortere militær ud-dannelse end officerer. På den ene side kan man forvente, at konstabler ihøjere grad står forrest, når der opstår skudepisoder. Det kan have vold-somme følger som død og eventuelle traumer, der senere kan føre tilpsykiske problemer. På den anden siden kan der være et voldsomt prespå de overordnede, da de er ansvarlige for de folk, der er under dereskommando, og derudover er de også med i kamphandlingerne.Der er ikke signifikant forskel på andelen af døde efter udsen-delse inden for de forskellige personelgrupper. Men figur 7.6 viser, at ikonstabelgruppen er andelen af de døde, som dør i en ulykke eller underudsendelse, højere end blandt de andre personelgrupper. Det kan bl.a.skyldes, at konstabelgruppen i gennemsnit er yngre, og derfor har enmindre risiko for at dø af naturlige årsager.FIGUR 7.6Mænd udsendt i perioden 1992-2009, der er døde, fordelt efter dødsårsag, sær-skilt for personelgruppe. Procent.100908070Procent6050403020100KonstabelgruppenUlykkeVoldshandlingSergentgruppenSelvmordOfficersgruppenAndet personelUoplystUdsendelseNaturlig død
Anm.: Vi har oplysninger om grad for omkring 65 pct. af de udsendte mænd og næsten 40 pct. af de døde. Døde og levendeinden 31. december 2010. Inklusiv døde under udsendelse. Antal observationer: 16.566 mænd.Kilde: SFI’s datagrundlag.
163
Det er markant, at det især er de døde i gruppen andet personel (omfat-ter fx tolke, læger og sygeplejersker), der begår selvmord. Der er dog re-lativt få i denne gruppe.Ud fra regressionsresultaterne i tabel 7.5 har de, der var konstab-ler ved seneste udsendelse, en mindre risiko for at dø efter udsendelse.Det vil sige, at selvom konstabelgruppen udgør en stor andel af de døde,så er risikoen for at dø efter udsendelse ikke højere, når vi kontrollererfor personlige, helbredsmæssige og militære karakteristika.ANTAL ÅR SIDEN DEN SENESTE UDSENDELSE
Selvom den udsendte overlever de voldsomme oplevelser på en mission,så kan oplevelserne have effekt på den udsendtes fysiske og psykiske til-stand over tid og derved også medføre dødsfald blandt de udsendte efterhjemkomsten. I figur 7.7 ser vi, at antallet af dødsfald er størst i årenelige efter hjemkomsten.FIGUR 7.7Mænd udsendt i perioden 1992-2009, der er døde efter udsendelse fordelt efterantal år siden seneste udsendelse. Antal.353025Antal2015105012345678910 11 12 13 14 15 16 17 18 19
År siden seneste udsendelse
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Antal døde i alt 295. Inklusiv døde under udsendelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Regressionsresultaterne i tabel 7.5 bekræfter også, at der er en sammen-hæng mellem antallet af år, siden en veteran har været udsendt, og risiko-en for at dø. Risikoen for at dø er størst tæt på hjemkomsttidspunktet.
164
HELBRED
I kapitel 4 og 5 beskriver vi udførligt, hvor mange veteraner der har fåetregistreret en psykiatrisk diagnose og har købt medicin mod psykiskesygdomme før og efter udsendelse.De fysiske og psykiske konsekvenser af en udsendelse kan resul-tere i dødsfald. Et eksempel på fysiske mén kan være, at den udsendtehar været i kontakt med giftstoffer eller stråling og derved udvikler kræftefter hjemkomsten og dør. Det er bl.a. påvist i udenlandske studier, menafkræftet blandt danske soldater af Storm m.fl. (2006). Et eksempel påpsykiske mén kan være, hvis veteraner har været ude for så brutale ople-velser i forbindelse med krigshandlinger, at de efterfølgende udvikler enposttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Hvis PTSD ikke bliver op-daget og behandlet, kan den udsendte få det meget dårligt og i værstefald tage sit eget liv. Vi vil i dette afsnit se på de psykiatriske diagnoser oglægemidler, som i kapitel 4 og 5 er defineret som indikatorer for psykiskmén. Tabel 7.7 viser, at der blandt mandlige udsendte, som er døde, er13 procent, der har haft mindst én psykiatrisk kontakt. Der er 2 procentaf de døde, som har haft minimum fem psykiatriske kontakter. Data forpsykiatriske diagnoser og kontakter er mest pålideligt fra 1995, men viser alligevel på alle døde blandt de udsendte fra 1992-2009.TABEL 7.7Mænd udsendt i perioden 1992-2009, der er døde fordelt efter antal psykiatriskekontakter. Antal og procent.Psykiatriske kontakter01-23-4Mere end 5I altAntal2572486295DødeProcent87832100
Anm.: Døde inden 31. december 2010. Majoriteten af kontakter er fra perioden 1995-2010.Inklusiv døde under udsendelse.Kilde: SFI’s datagrundlag.
At udsendelser påvirker psyken er vist af Conley og Heerwig (2009) ogHearst m.fl. (1986). Regressionsresultaterne i tabel 7.5 tager højde for,om de udsendte har fået stillet en psykiatrisk diagnose eller har købt me-dicin mod psykiske sygdomme. Vi ser dermed ikke på intensiteten afkontakter eller på omfanget af medicinkøb. Resultaterne viser, at når en
165
udsendt enten har fået en psykiatrisk diagnose eller har købt medicinmod psykiske sygdomme (jf. definitioner i kapitel 4 og 5), så er sandsyn-ligheden for at dø efter udsendelse mere end dobbelt så stor, som hvisden udsendte ikke havde indikationer på psykiske sygdomme.FAMILIEN
Vi undersøger, om der er sammenhæng mellem udsendtes familiebag-grund, uddannelse m.m. og sandsynligheden for at dø efter udsendelse.Tabel 7.5 viser, at kort uddannelse øger risikoen for at dø. Hverken fami-liestatus eller lang uddannelse ved seneste udsendelse eller det at havebørn er risikofaktorer i forhold til at dø efter udsendelse. Børn kan even-tuelt give mening med livet og en større ansvarsfølelse og dermed øgeønsket om overlevelse.
OVER- ELLER UNDERDØDELIGHED (SMR)
Indtil nu har vi i dette kapitel sammenlignet de døde veteraner med deoverlevende. I dette afsnit vil vi inddrage en sammenligningsgruppe ogsammenligne dødeligheden i de to grupper. Litteraturen om dødelighedtager højde for bl.a. alder og tidsforskelle ved at anvende et dødeligheds-indeks, også kaldet SMR (Standard Mortality Ratio). SMR er det faktiskeantal døde i en udvalgt gruppe (Du) sat i forhold til et forventet eller ret-tere sagt beregnet antal døde. Det beregnede antal døde er produktet afstandarddødskvotienten i sammenligningsgruppen fra befolkningen (Sb)(døde blandt 100.000) og antallet af personer i den udvalgte gruppe (Pu).SMR= (Du/(Sb*Pu))*100Er SMR over 100, indikerer indekset en overdødelighed blandt udsendte,hvorimod SMR mindre end 100 betyder, at der er en underdødelighed.Vi vil beregne SMR for forskellige grupper af de udsendte ogvurdere dødeligheden ud fra traditionelle statistiske sikkerhedsgrænser,dvs. 95-pct.-konfidensintervaller.Konfidensinterval=(e(�1.96/((Du)*0,5))*SMRSelvom vi har et stort datamateriale, så er det anderledes småt, når vi de-ler udsendte op i undergrupper.Vi forventer som tidligere nævnt, at de udsendte i gennemsnit erfysisk og psykisk stærkere end befolkningen og har derfor udvalgt en
166
kontrolgruppe bestående af mænd født i 1975-1982, som er erklæret eg-net til værnepligt i perioden fra 1994-2010. (jf. kapitel 3). Vi beregnerantal døde, og tabel 7.8 viser, at i kontrolgruppen bestående af 105.499mænd er der 709, der er døde inden udgangen af 2010 (0,7 pct.). Blandtde 6.804 veteraner er der 26, der er døde (0,4 pct.). Der er stor forskel påde faktiske dødskvotienter blandt de forskellige årgange blandt veteraner(dvs. udsving fra 0,1-0,9 procent), hvor forskellen er mindre for årgange-ne i kontrolgruppen (dvs. udsving fra 0,4-0,8).Hvis veteranerne havde de samme dødskvotienter som kontrol-gruppen, så skulle der til og med 2010 være 47 døde blandt veteranerne.Tabel 7.8 viser dermed, at dødeligheden blandt tidligere udsendte solda-ter født i 1975-1982 er signifikant lavere end i kontrolgruppen frem tilultimo 2010, når man ser bort fra de udsendte, der er døde under udsen-delse og de indvandrede og udvandrede.80Vi kan kun måle dødelighedentil og med 2010, dvs. når mændene er mellem 28 og 35 år. Tabel 7.8 vi-ser, at dødeligheden inden for årgangene er forskellig, men da antallet afdøde er relativt lille, bliver resultaterne ikke signifikante, når vi splitterdem op på årgange. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der blandt deældste udsendte (årgang 1975) er en tendens til overdødelighed i forholdtil kontrolgruppen, hvorimod der blandt de yngre (årgangene 1976-1982)er en underdødelighed. Det kan dog i høj grad skyldes, at vi observererflere år efter udsendelse for de ældre årgange. I den forbindelse har viundersøgt dødsårsagerne for årgang 1975 blandt de udsendte. Dødsfal-dene skyldes både ulykker, selvmord og naturlige årsager, men der er ikkenoget, der indikerer flere selvmord blandt udsendte født i 1975 sammen-lignet med de andre årgange.Resultaterne af SMR-beregningerne understøtter formodningenom, at de udsendte generelt er fysisk og psykisk stærkere end kontrol-gruppen og befolkningen generelt. Samtidig indikerer resultaterne, at dersker ændringer i det relative dødelighedsforhold mellem de udsendte ogkontrolgruppen over årene. Det kunne betyde, at udsendelse kan påvirkedødeligheden flere år efter hjemkomst. Med det foreliggende datamateri-ale kan vi dog ikke undersøge denne hypotese nærmere. Udenlandskestudier specielt i forbindelse med Vietnamkrigen har interesseret sig fordødeligheden blandt veteraner. Studier som Hearst m.fl. (1986), Cookm.fl. (2004) og Davison m.fl. (2006) finder, at militære missioner er for-80. SMR-beregningerne med ind- og udvandrede samt udsendte døde under udsendelse viser ogsåen underdødelighed blandt de udsendte, dog er underdødeligheden ikke signifikant.
167
bundet med et antal af fysiske og psykiske sygdomme og har store kon-sekvenser for helbred og dødelighed. Conley & Heerwig (2009) ogAngrist & Chen (2008) finder ikke en øget dødelighed blandt veteraner.Både Angrist & Chen (2008) og Hearst m.fl. (1986) undersøger den kau-sale sammenhæng mellem årsagen til døden og veteranstatus. Desudenfinder Conley & Heerwig (2009), at dødeligheden blandt veteraner hæn-ger sammen med personlige karakteristika. Selvom Danmark har lidt sto-re tab i forbindelse med internationale militære missioner, er der i sam-menligning med lande som USA få omkomne soldater. Derudover ervores analyseperiode meget kortere, da vi undersøger udsendelser fra1992-2009, mens den amerikanske litteratur, vi refererer til, henviser tilVietnamkrigen. Derfor kan det være svært at sammenligne vores resulta-ter med udenlandske studier.
168
TABEL 7.8Standard Mortality Ratio (SMR) og konfidensinterval for mænd født i 1975-1982, inklusive det totale antal personer, det faktiske og beregnedeantal døde, særskilt for udsendte i perioden 1975-1982 og kontrolgruppen.UdsendtePersoner (1) Døde (2) Faktisk dødskvotient (3)1.097100,009195230,003288010,001184430,003681640,004977720,002671320,002872510,00146.80426Personer (4) Døde (5)8.6287013.89711914.74310814.83010514.40610213.8778712.6404812.47870105.499709KontrolgruppeBeregnetSMRKonfidensintervalStandard dødskvotient (6) Beregnet døde (7) Overdødelighed (8) Nedre (9) Øvre (10)0,0089112602090,009837121140,00761621100,007650161560,007669261840,006541101640,004374182950,006425317547553881
19751976197719781979198019811982I altAnm.:Kilde:
Døde inden 31. december 2010. Blandt de udsendte er ekskluderet personer, der er vandret (ind/ud) og personer døde under udsendelse. Kontrolgruppen er eksklusiv de personer, der er ind- eller udvan-dret. Beregning:(3)=(2)/(1); (6)=(5)/(4); (7)=((6)*(1)) *100; (8)=(2)/(7); (9)= (e(-1,96/(døde^0,5))*SMR; (10)= (e(1,96/(døde^0,5))*SMR.SFIs datagrundlag.
169
OPSAMLING
Der er stor variation blandt de døde med hensyn til personlige, hel-bredsmæssige og militære karakteristika. For eksempel er der:relativt flere blandt unge, der er døde under udsendelseend blandt ældre udsendte.relativt flere selvmord blandt veteraner, som har været påtidligere missioner i Eksjugoslavien (UNPROFOR ogIFOR).Sandsynligheden for at dø efter udsendelse blandt veteraner hængersammen med personlige, helbredsmæssige og militære karakteristikaved den seneste udsendelse. Sandsynlighed for at dø efter udsendel-se er større, hvis:den udsendte har fået en psykiatrisk diagnose eller har købtmedicin mod psykiske sygdomme.den udsendte er engangsudsendt eller har været udsendt tilEksjugoslavien.den udsendte er mere end 45 år, har en kort uddannelse el-ler ingen børn ved seneste udsendelse.Som forventet viser SMR-beregningen, at der er en underdødelighedblandt veteraner sammenlignet med kontrolgruppen for årgangene1975-1982 i perioden 1992-2010, når man ser bort fra de udsendte,der døde under udsendelse, samt de ind- og udvandrede.Vi finder, at dødeligheden inden for årgangene er forskellige, menda der er så få fra hver årgang, der er døde, bliver resultaterne ikkesignifikante. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der blandt de ældsteudsendte er en tendens til overdødelighed, hvor der blandt de yngreer en tendens til underdødelighed.
170
KAPITEL 8
FRAFALDSANALYSE AFFORSVARETSOPFØLGNINGSUNDERSØGELSEDe foregående analyser har vist, hvordan psykisk helbred og død kanhænge sammen med en udsendelse. Militærpsykologisk Afdeling (MPA)81er bevidst om denne sammenhæng og har siden 1997 løbende foretageten undersøgelse kaldet ”Opfølgningsundersøgelsen” af holdudsendt per-sonel i international tjeneste. Formålet med undersøgelsen er primært atfå kontakt med de soldater, der oplever problemer som følge af deresudsendelse og tilbyde dem bistand. MPA’s analyser har vist, at en visprocentdel af personellet har belastningsreaktioner, og denne gruppekontaktes af afdelingens psykologer. Men hvis de udsendte ikke svarer påspørgeskemaet, kan det være svært for forsvarets psykologer at yde bi-stand. Det skal ses i lyset af, at frafaldet på spørgeskemaundersøgelsen erpå næsten 40 procent. Derfor er det vigtigt at lave en frafaldsanalyse,som beskriver de udsendte, der ikke svarer på spørgeskemaet.Formålet med frafaldsanalysen er således at undersøge, omMPA’s tal for andelen af soldater, der er i risikogruppen for at udvikle81. Fra 1952 er militærpsykologien blevet en integreret del af det danske forsvar, da Militærpsykolo-gisk Tjeneste blev oprettet. Siden har militærpsykologien i Danmark haft mange forskellige nav-ne og har været tilknyttet forskellige myndigheder og haft geografiske placeringer. I dag omfatterMilitærpsykologisk Afdeling (MPA) militærpsykologien i Danmark. MPA er fra den 3. oktober2011 officielt gået fra Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) til forsvarets nye Veterancenter i Ring-sted. MPA har haft mange navne bl.a. Institut for Militærpsykologi (IMP). For ikke at skabe for-virring vil vi i dette kapitel anvende MPA også i forbindelse med aktiviteter under et andet navn.
171
belastningsreaktioner, er undervurderet. Derfor undersøger vi forskelle ipsykisk tilstand blandt udsendte, der har besvaret MPA-spørgeskemaetog udsendte, der ikke har besvaret spørgeskemaet.I dette kapitel beskriver vi først data fra MPA og de metoder, vianvender i analysen. Dernæst viser vi forskellene mellem de to grupper afudsendte – dem, der svarer på MPA-spørgeskemaet og dem, der ikkesvarer. Vi undersøger sandsynligheden for ikke at besvare spørgeskemaetved en logistisk regression. Til sidst opsamler vi resultaterne.
MPA-DATA OG METODE TIL FRAFALDSANALYSE
MPA’s opfølgningsundersøgelse består i, at det udsendte personel cirkaet halvt år efter hjemkomst får tilsendt et spørgeskema med spørgsmålvedrørende selve udsendelsen, forhold efter hjemkomst og belastnings-reaktioner. Sidstnævnte omtales ofte som ”efterreaktioner”. Når disseMPA-data bruges til at undersøge, hvor mange soldater der er i risiko-gruppen for at udvikle efterfølgende reaktioner, er det vigtigt at sikre sig,at de personer, der ikke har svaret, ikke er en selekteret gruppe.Vi benytter en oversigt fra MPA, som angiver, hvem de harsendt deres opfølgningsundersøgelse til (oversigten kaldes ”postlisten”).Frafaldsanalysen tager udgangspunkt i udsendte mellem 2007-2009, somer de hold, postlisten dækker. Et hold er en gruppe af soldater eller andetpersonel, der udsendes på en mission. Postlisten indeholder personer,der har været udsendt til Irak (IRAK hold 9), Afghanistan (ISAF hold 3-7) og Kosovo (KFOR hold 16-20). I alt drejer det sig om 11 hold og5.154 udsendelser (før data er blevet renset for dobbelte observationermv.). Disse udsendelser er en del af SFI’s datagrundlag, som vi har be-skrevet i kapitel 2. Ved at benytte SFI’s datagrundlag kan vi med ud-gangspunkt i registeroplysninger karakterisere de personer, der ikke sva-rer på opfølgningsskemaet både ud fra militære, socioøkonomiske oghelbredsmæssige karakteristika.MPA danner ud fra besvarelsen af spørgeskemaet en risikoscorefor hver veteran, og disse risikoscores bruges til at finde frem til vetera-ner, der har en risikoprofil. Derfor definerer vi en MPA-besvarelse somgyldig, hvis mindst én af i alt 15 MPA-risikoscorer kan dannes på bag-grund af de samlede besvarelser. Vi fjerner dobbeltobservationer, hvorde udsendte tilsyneladende har besvaret MPA-skemaet to gange for
172
samme udsendelse. Vi fjerner også de MPA-besvarelser, der ikke optræ-der i postlisten. Populationen til frafaldsanalysen består hermed af 4.972udsendelser fordelt mellem 4.520 unikke personer. Heraf optræder 4.101personer på et hold, mens 419 personer optræder på to til fire hold. Fi-gur 8.1 viser, hvordan de 4.972 udsendelser er fordelt på missioner oghold. Det er tydeligt, at for den del af MPA-data, vi laver frafaldsanalysepå, har majoriteten af de udsendte enten været på KFOR- eller ISAF-missioner. En lille andel har været i IRAK. Det skyldes, at vi i vores da-tamateriale kun ser på besvarelser fra et hold til Irak.FIGUR 8.1Udsendte i perioden 2007-2009, der har fået tilsendt spørgeskema til forsvaretsopfølgningsundersøgelse særskilt for mission og hold. Antal.
ISAF hold 7; 779
KFOR hold 16;229KFOR hold 17;313KFOR hold 18;322
ISAF hold 6; 715
KFOR hold 19;331KFOR hold 20;344
Irak hold 9; 429ISAF hold 5; 629ISAF hold 4; 520ISAF hold 3; 361
Anm.: 4.972 udsendelser.Kilde: SFIs datagrundlag.
Tabel 8.1 viser, at populationen for frafaldsanalysen hovedsageligt erkommet hjem fra missioner i 2008 og 2009, hvilket vil sige, at de har væ-ret udsendt for relativt nyligt. SFI’s datagrundlag går op til 2010. Da ana-
173
lysen fokuserer på helbredsmæssige forhold efter hjemkomsten, anven-der vi helbredsdata fra hjemkomståret samt året efter (dvs. 2 år efter ud-sendelse for alle). På den måde observerer vi de udsendtes helbred i detsamme antal år, selvom de har været udsendt i forskellige år. Det betyder,at hvis den udsendte eksempelvis har en hjemkomstdato i 2008, så vilanalyserne for denne person tage udgangspunkt i køb af den udvalgtemedicin mod psykiske sygdomme og lægekontakter i 2008 og 2009 –uanset hvornår i 2008 den præcise hjemkomstdato er.TABEL 8.1Udsendte i perioden 2007-2009, der har fået tilsendt spørgeskemaet til forsva-rets opfølgningsundersøgelse opdelt efter hjemkomstår. Antal og procent.Hjemkomstår200720082009I altKilde: SFI’s datagrundlag.
Antal7902.1961.9864.972
UdsendteProcent164440100
Vi anvender to metoder, når vi laver frafaldsanalysen blandt udsendtesoldater:1.Vi beskriver de udsendte i frafaldsanalysen ud fra personlige, hel-bredsmæssige og militære baggrundsoplysninger ved hjælp af fre-kvenstabeller.Vi undersøger, hvilke karakteristika der hænger sammen med enøget sandsynlighed for at ikke at besvare opfølgningsspørgeskemaetved hjælp af en logistisk regression.
2.
FRAFALDSANALYSE
Tabel 8.2 og 8.3 viser, at der er forskelle mellem de veteraner, der svarerpå opfølgningsskemaet og de veteraner, der ikke svarer.82Tabellerne vi-82. Nogle af de personlige karakteristika, som er blevet analyseret i de foregående kapitler, såsomkarakteristika fra barndommen og beskæftigelsesstatus før udsendelse, er udeladt i frafaldsanaly-sen af to årsager. For det første er formålet at se på risikofaktorer for ikke at besvare MPA-spørgeskemaet ud fra observerbare karakteristika i forbindelse med den seneste udsendelse og ti-
174
ser blandt andet, at andelen af yngre mænd, enlige og personer udenbørn er større blandt de udsendte, der ikke har svaret end blandt dem,der har svaret på MPA-spørgeskemaet. Samtidig har over 55 pct. af dem,der ikke har besvaret MPA’s spørgeskema, grundskole som højest fuld-førte uddannelse. Når vi ser på helbredet blandt de personer, der ikkehar svaret på MPA’s spørgeskema, er der flere, der har fået en psykiatriskdiagnose eller har købt medicin mod psykiske sygdomme blandt dem,der ikke svarer. Samtidig er andelen, der går til henholdsvis alment prak-tiserende og læge og speciallæge, størst blandt de udsendte, der har be-svaret MPA’s spørgeskema. De militære karakteristika varierer også – enstor del af dem, der ikke har besvaret spørgeskemaet, er konstabler, ud-sendte med missionserfaring fra Eksjugoslavien og Afghanistan, udsend-te med seneste mission i Afghanistan (ISAF) eller udsendte i 2009.TABEL 8.2Udsendte 2007-2009 fordelt efter udvalgte socioøkonomiske karakteristika, sær-skilt for, om de har besvaret spørgeskemaet til forsvarets opfølgningsundersøgel-se eller ej. Procent.KarakteristikaBesvaret89210038511110085151008614100Ikke besvaret69410053407100928100919100I alt7931004447910088121008812100
KønKvinde***Mand***I alt
Aldersgruppe18-24 år***25-44 år***45 år og ældre***I alt
CivilstandAndet end parforhold***I et parforhold***I altHjemmeboende børnNej***Ja***I alt
(Fortsættes)
den efter. For det andet er det begrænset, hvor mange risikofaktorer der kan analyseres samtidiggrundet datamaterialets størrelse.
175
TABEL 8.2 (FORTSAT)Udsendte 2007-2009 fordelt efter udvalgte socioøkonomiske karakteristika, sær-skilt for, om de har besvaret spørgeskemaet til forsvarets opfølgningsundersøgel-se eller ej. Procent.KarakteristikaBesvaret42261714110099110095510018253026100441522191003.036Ikke besvaret5621147210098210094610020283023100491719151001.936I alt47241611210099110095510019263025100461621181004.972
UddannelseGrundskole ***Ungdomsuddannelse **Faglært*Videregående uddannelse ***Uoplyst***I alt
Psykiatriske diagnoserIngen psykiatriske diagnoser***Mindst en psykiatrisk diagnose***I altMedicin mod psykiske sygdomme4Intet købt***Mindst et køb af medicinmod psykiske sygdomme***I alt
Almen-lægebesøg0 besøg***Almen. læge besøg 1-3***Almen. læge besøg 4-9***Almen. læge besøg over 10***I alt
Speciallægebesøg0 besøg***Speciallæge besøg 1-3***Speciallæge besøg 4-9***Speciallæge besøg over 10***i altAntal observationerAnm.: Signifikansniveau: * p<0,10,**p<0,05,*** p<0,01.Kilde: SFIs datagrundlag.
176
TABEL 8.3Udsendte 2007-2009 fordelt efter udvalgte militære karakteristika særskilt for,om de har besvaret spørgeskemaet til forsvarets opfølgningsundersøgelse ellerej. Procent.KategorierBesvaret MPA562315511003159101001548371001162092352610028721003036Ikke besvaret MPA7015645100316371001838441008421102133210037631001936I alt6120125210031609100630001052192242810032681004972
PersonelgruppeKonstabel***Sergent***Officer***Andet**Uoplyst1***I alt
Mission for MPA-besvarelseKFORISAF***IRAK***I alt
Missionsår for MPA-besvarelse2007***2008***2009***I alt
Missionserfaring i perioden 1992-2009Eksjugoslavien og Irak og Afghanistan***Eksjugoslavien og Irak***Eksjugoslavien og AfghanistanAfghanistan og IrakEksjugoslavien**Irak**Afghanistan***I alt
Antal udsendelserEngangsudsendte***Flergangsudsendte***I altAntal observationerAnm.: Signifikansniveau * p<0,10,**p<0,05,*** p<0,01.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Hvor tabel 8.2 og 8.3 viser, hvordan besvarelserne af MPA’s opfølg-ningsskema er fordelt i forhold til forskellige personlige, helbredsmæssigeog militære karakteristika, så viser resultaterne i tabel 8.4 sammenhængemellem det at besvare MPA’s opfølgningsskema og forskellige personlige,militære og helbredsmæssige risikofaktorer. I det følgende vil vi gennem-gå resultaterne ud fra de forskellige karakteristika.
177
TABEL 8.4Logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for ikke at besvare spørge-skemaet til forsvarets opfølgningsundersøgelse for udsendte i perioden 2007-2009. Odds ratio fra logistisk regression og tilhørende standardfejl..Afhængig variabel: Bevarelse (nej/ja)1Mand18-24 år (25-44 år)45 år og ældre (25-44 år)Eksjugoslavien og Irak (Eksjugoslavien, Irak ogAfghanistan)Eksjugoslavien og Afghanistan (Eksjugoslavien, Irak ogAfghanistan)Eksjugoslavien (Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan)Afghanistan og Irak (Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan)Irak (Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan)Afghanistan (Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan)EngangsudsendteIkke enligLang uddannelseHjemmeboende børnKFOR (IRAK)ISAF (IRAK)Sergentgruppe (konstabelgruppe)Officersgruppe (konstabelgruppe)Andet (konstabelgruppe)Uoplyst grad (konstabelgruppe)2008 (2007)2009 (2007)Mindst 1 køb af medicinMindst 1 psykiatrisk diagnoseAlmen-læge besøg 1-3 (0 besøg)Almen-læge besøg 4-9 (0 besøg)Almen-læge besøg over 10 (0 besøg)Speciallæge besøg 1-3 (0 besøg)Speciallæge besøg 4-9 (0 besøg)Speciallæge besøg over 10 (0 besøg)Antal observationerLog-likelihoodAnm.: Signifikansniveau:* p<0,10,**p<0,05,*** p<0,01.1.Referencekategorierne i parentes.Kilde: SFI’s datagrundlag.
Odds ratio Standardfejl1,440 ***0,1981,381 ***0,1100,9580,1390,9010,1841,284 **1,2910,7671,0721,2131,1970,6510,7921,061,761,4080,6510,4781,0478,8180,5940,7831,4241,5391,0340,8850,8050,9890,7880,8584972*0,1580,1850,1310,2730,1550,0970,1000,1220,1540,3510,2670,0550,0680,1962,3170,0530,0730,2020,3990,0950,0810,0830,0880,0660,081-3096,7947
*****
**********************
*****
UDSENDELSER
Tabel 8.3 viser, at der er signifikant flere engangsudsendte blandt de ud-sendte, der ikke har besvaret MPA’s opfølgningsundersøgelse, end der erblandt de udsendte, der har besvaret. Det betyder, at jo flere tidligereudsendelser, desto større tilbøjelighed til at besvare MPA’s spørgeskema.Dette er ikke overraskende, da vi forventer, at engangsudsendte i højeregrad forlader forsvaret og måske derfor er mindre interesserede i at be-svare skemaet.
178
Estimationsresultaterne i tabel 8.4 bekræfter den positive sam-menhæng mellem ikke at svare på MPA-spørgeskemaet og have væretudsendt én gang, selv når der kontrolleres for andre karakteristika.MILITÆRE KARAKTERISTIKA
I tabel 8.3 så vi, at særligt konstabelgruppen udgør en stor gruppe af deudsendte, der ikke har svaret på opfølgningsskemaet. Ud fra regressions-resultaterne i tabel 8.4 ser vi også, at det særligt er konstabelgruppen ogudsendte med en uoplyst personelgruppe, der har en øget sandsynlighedfor ikke at svare på spørgeskemaet.Når vi ser på, hvilke missioner de tidligere udsendte har været på,så er det især veteraner, som kun har været i Eksjugoslavien, eller vetera-ner som både har været i Eksjugoslavien og Afghanistan, der har en øgetsandsynlighed for ikke at besvare opfølgningsskemaet. I kapitel 4 og 5finder vi, at det særligt er veteraner fra Eksjugoslavien og repatrierede(særligt fra Afghanistan og Irak), som har haft det psykisk hårdt efterudsendelsen. Det stemmer overens med, at vi også ser, at der er en høje-re andel af repatrierede blandt dem, der ikke svarer. Det kan indikere, atder er et sammenfald mellem at være repatrieret, dårligt psykiske helbredog at undlade at besvare MPA’s opfølgningsundersøgelse. Vi ser netop,at udsendte fra KFOR og ISAF har en øget sandsynlighed for ikke atsvare på MPA-spørgeskemaet sammenlignet med de udsendte fra IRAK(de MPA-opfølgningsspørgeskemaer vi har til rådighed, omfatter kun de3 missioner).HELBRED
Vi undersøger, hvorvidt der er helbredsmæssige forskelle på de udsendte,der besvarer MPA’s opfølgningsskema og de udsendte, der ikke besvarer.Vi vil i dette afsnit se på psykiatriske diagnoser og køb af medicin modpsykiske sygdomme som tidligere defineret i kapitel 4 og 5.PSYKIATRISKE DIAGNOSER OG MEDICIN MOD PSYKISKE SYGDOMME
Tabel 8.2 viser andelen, der har købt medicin mod psykiske sygdommesærskilt for veteraner, der har besvaret og veteraner, der ikke har besva-ret MPA’s spørgeskema. Andelen af udsendte, som køber den udvalgtemedicin, er større blandt udsendte, der ikke har besvaret MPA’s spørge-skema, end den er blandt udsendte, der har besvaret MPA’s spørgeskema.Der er således en statistisk signifikant sammenhæng mellem besvarelse af
179
MPA’s spørgeskema og køb af medicin mod psykiske sygdomme i hjem-komståret eller året efter udsendelse.83Tabel 8.2 viser, at andelen af personer, der har fået stillet en psy-kiatrisk diagnose i hjemkomståret eller året efter, er signifikant størreblandt dem, der ikke har besvaret MPA’s spørgeskema end blandt dem,der har. Andelen er faktisk dobbelt så stor. Det vil sige, at 2 procent afde udsendte, der ikke har besvaret, har en registreret psykiatrisk diagnose,mens kun 1 procent blandt de udsendte, der har svaret, har fået registre-ret en psykiatrisk diagnose. Numerisk er denne forskel dog ikke så stor –40 ud af 1.936 i forhold til 33 ud af 3.036.Resultaterne fra den logistiske regression (jf. tabel 8.4) bekræfter,at hvis den udsendte enten har fået en psykiatrisk diagnose eller har købtmedicin mod psykiske sygdomme efter hjemkomsten, så har den udsend-te en markant højere sandsynlighed for ikke at besvare MPA’s spørge-skema.Der er mange muligheder for at måle de udsendtes psykiske til-stand. Man kunne bl.a. estimere sammenhænge mellem psykiatriske hos-pitalsindlæggelser eller ambulante besøg og at besvare opfølgningsunder-søgelsen. Vi har dog valgt ikke at estimere sandsynligheden for ikke atbesvare MPA-spørgeskemaet ud fra disse variable, da de er stærkt korre-leret med diagnoser og medicinkøb mv.BESØG HOS ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE OG SPECIALLÆGE
Generelt er det et sygdomstegn at gå til lægen. Det kan dog også være etsundhedstegn at gå rettidigt til lægen, inden en sygdom udvikler sig tilnoget alvorligt. Vi undersøger det gennemsnitlige antal lægebesøg i de togrupper og finder, at der er en signifikant sammenhæng mellem besvarel-se af MPA’s spørgeskema og antal lægebesøg. Der er en større andel,som går til lægen blandt dem, der har besvaret spørgeskemaet end blandtdem, der ikke har besvaret skemaet(se tabel 8.2). Det gennemsnitlige an-tal kontakter til alment praktiserende læger er 6,6 i hjemkomståret og åretefter for dem, der ikke har besvaret MPA-skemaet, hvor det gennemsnit-lige antal kontakter er 7 for dem, der har besvaret skemaet. Antallet afbesøg hos speciallæger er også signifikant lavere for de udsendte, der ik-ke har besvaret MPA-skemaet. De har i gennemsnit 4,9 besøg, hvorimod83 . Inkluderes smertestillende midler i analysen, bliver sammenhængen mellem besvarelsen afMPA’s spørgeskema og køb af medicin ikke signifikant.
180
de udsendte, der har besvaret MPA’s spørgeskema, i gennemsnit har 5,9besøg. Vi har desuden set på antal lægebesøg blandt de personer, somhar været til lægen. Her finder vi ikke signifikante forskelle mellem deudsendte, der besvarer opfølgningsskemaet og dem, der ikke besvarer.Resultaterne fra den logistiske regression (jf. tabel 8.4) viser, atsandsynligheden for at besvare stiger, hvis de udsendte har haft mangebesøg til alment praktiserende læge og speciallæge (mere end 3 besøgefter seneste udsendelse). Det betyder altså, at selvom man generelt villeforvente, at personer, der går meget til alment praktiserende læge ellerspeciallæge, har et ringe helbred og derfor i mindre grad ville magte ellerønske at besvare opfølgningsskemaet, så er det ikke tilfældet for vetera-nerne i denne undersøgelse. Det kan dog også tænkes, at personer, dergår meget til lægen, generelt er meget opmærksomme på deres sundhedog helbred og derfor føler, det er vigtigt at besvare opfølgningsundersø-gelsen.PERSONLIGE KARAKTERISTIKA
I gennemsnit er de udsendte, der har besvaret opfølgningsskemaet, ældreend dem, der ikke har besvaret. Sammenlignet med dem, der ikke harbesvaret spørgeskemaet, er der blandt dem, der har besvaret skemaet, enstørre andel, der har en videregående uddannelse, og som lever i parfor-hold og har børn på udsendelsestidspunktet (jf. tabel 8.2). Ud fra estima-tionsresultaterne i tabel 8.4 er der en øget risiko for ikke at besvare spør-geskemaet, hvis veteranen er mellem 18-24 år og enlig. Børn og uddan-nelse har ikke nogen signifikant betydning.
HVAD KAN VI KONKLUDERE PÅ BAGGRUND AFFRAFALDSANALYSEN?
Vi har i ovenstående afsnit vist, at frafaldet blandt udsendte, der ikkesvarer på MPA-opfølgningsskemaet, ikke er tilfældigt i forhold til per-sonlige, helbredsmæssige og militære karakteristika. De udsendte, derikke svarer, har i gennemsnit en ringere psykisk helbredsprofil (flere psy-kiatriske diagnoser og køb af medicin mod psykiske sygdomme). Detmedfører, at det er vigtigt at overveje to ting, hvis man anvender data fraopfølgningsundersøgelsen (MPA-data).
181
For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at respon-denterne i opfølgningsundersøgelsen ikke er et tilfældigt udsnit af de ud-sendte med hensyn til sundhedskarakteristika. Det betyder, at hvis mananalyserer de udsendtes helbredstilstand ud fra MPA-besvarelserne, så vilman undervurdere de helbredsmæssige konsekvenser af en udsendelse,idet veteraner med et dårligere psykisk helbred er underrepræsenterede.For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle afde udsendte, som har psykiske mén (dvs. har fået stillet en psykisk diag-nose eller har købt medicin mod psykiske sygdomme) ikke svarer påMPA-spørgeskemaet, og i så fald er MPA-opfølgningsskemaerne desvær-re ikke en effektiv måde at få fat på dem på. Problemet er, at de udsendte,som MPA ønsker at finde frem til, er meget svære at få kontakt med, ogvores frafaldsanalyse viser, at det ikke er muligt at finde frem til heleMPA’s målgruppe via opfølgningsskemaerne. Dette bekræftes af Ronam.fl. (2004), der i deres undersøgelse af veteraner ligeledes finder frem til,at militært personel med potentielt alvorlige psykiske sygdomme har enlavere svarprocent end andre. Det betyder også, at det kan være megetsvært ud fra MPA’s opfølgningsskema at vurdere omfanget af de udsend-tes risikoprofil.
OPSAMLING
Vi har undersøgt, om der er systematiske forskelle i sundhedsprofilenblandt soldater, der besvaret Militærpsykologisk Afdelings (MPA) op-følgningsundersøgelse og soldater, der ikke besvarer undersøgelsen. Fra-faldsanalysen tager udgangspunkt i de holdudsendte i perioden 2007-2009, der har modtaget et spørgeskema seks måneder efter hjemkomst,hvorfra vi har en postliste for alle, der har fået spørgeskemaet tilsendt.Det vil sige, at vores frafaldsanalyse er baseret på nogle af de soldater,der har været udsendt de seneste år. Det drejer sig om 4.972 udsendelserpå missionerne IRAK i Irak, ISAF i Afghanistan og KFOR i Eksjugosla-vien. Frafaldsanalysen viser følgende:
De udsendte, der ikke besvarer MPA-opfølgningsskemaet, er i højgrad er mænd, 18-24 år og enlige.Konstabler, engangsudsendte og tidligere udsendt til bl.a. Eksjugo-slavien har en mindre sandsynlighed for at besvare MPA-
182
opfølgningsskemaet. Sandsynligheden falder yderligere, hvis solda-ten har været udsendt på KFOR eller ISAF sammenlignet medIRAK.Desuden viser resultaterne, at sandsynligheden for ikke at besvareMPA-opfølgningsskemaet øges, hvis den udsendte får en psykia-trisk diagnose eller har købt medicin mod psykiske sygdomme ef-ter udsendelsen.Frafaldsanalysen viser, at det ikke er tilfældigt, hvem der besvarerMPA-opfølgningsspørgeskemaet. Specielt er gruppen af veteranermed psykiske mén underrepræsenteret. Det betyder, at det kan væ-re svært for MPA at finde frem til hele deres målgruppe via op-følgningsundersøgelsen.
183
KAPITEL 9
KONKLUSION OGPERSPEKTIVERINGFormålet med denne rapport er at undersøge, hvilke følger udsendelse påinternationale militære missioner kan have på soldaters psykiske helbred.Det undersøger vi blandt alle de 26.000 soldater, der har været udsendt iperioden 1992-2009. Følgerne kan være svære at kvantificere og måle. Idenne rapport har vi derfor valgt at fokusere på, hvordan udsendelsehænger sammen med følgende udvalgte helbredsindikatorer:
psykiatriske diagnoser og kontakter til det psykiatriske sundhedssy-stemkøb af medicin mod psykiske sygdomme og misbrugsbehandlinganmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdommedødelighed
Disse helbredsindikatorer kan alle tænkes at blive påvirket af udsendelsepå en international militær mission.Derudover undersøger vi frafaldet i en opfølgningsundersøgelseforetaget af forsvarets psykologer, hvor 40 pct. ikke har besvaret det til-sendte spørgeskema. Formålet med denne del af rapporten er at under-søge, hvem forsvarets psykologer får kontakt med gennem deres opfølg-ningsundersøgelser, og særligt hvem de ikke får kontakt med. Frafalds-
185
analysen er baseret på data fra Militærpsykologisk Afdelings (MPA) op-følgningsundersøgelse.Analyserne bygger på viden fra de tidligere SFI-rapporter i serienom ”Danske hjemvendte soldater”. De foregående rapporter har væretmed til at karakterisere forskellige grupper blandt tidligere udsendte sol-dater, herunder grupper, der er særligt udsatte i forhold til at opleve føl-gevirkninger.Denne rapport søger at afdække følgende spørgsmål:
Har soldaterne psykiske mén efter deres udsendelser? Viser even-tuelle mén sig i form af psykiatriske diagnoser, misbrugsbehand-ling eller i køb af medicin mod psykiske sygdomme?Hvordan er udviklingen i soldaternes sundhedsprofil før og efterudsendelse?Hvordan er udviklingen i soldaternes sundhedsprofil i forhold tilen kontrolgruppe?Hvor mange soldater har fået anmeldt eller er registreret med enarbejdsskade?Har soldater en højere risiko for at dø tidligt sammenlignet med enkontrolgruppe?Er der flere med psykiske mén blandt dem, der ikke har besvaretmilitærpsykologernes spørgeskema sammenlignet med dem, somhar?
Rapporten består af to delanalyser. I del I undersøger vi veteranernessundhedsprofil, mens vi i del II undersøger veteranernes dødelighed ogfrafald i MPA’s opfølgningsskema. I det følgende opridser vi hovedkon-klusionerne, som hver af de to delanalyser peger på. Derefter vil vi per-spektivere analysernes resultater og gå mere i dybden med resultaternesbegrænsninger og rækkevidde.HVEM HAR FÅET PSYKISKE MÉN EFTER DERES UDSENDELSER?
Vi undersøger sandsynligheden for at få en psykiatrisk diagnose og købemedicin mod psykiske sygdomme, når vi tager højde for baggrundsfakto-rer. Vi kommer frem til, at der er forskellige forhold, der er med til atøge sandsynligheden for dels at få en psykiatrisk diagnose og dels at købemedicin mod psykiske sygdomme. Vi finder, at udsendte, der udviste
186
tegn på psykiske problemer inden udsendelse, dvs. købte medicin modpsykisk sygdom eller havde en registreret diagnose inden udsendelse, harstørre sandsynlighed for at få mén efter udsendelse. Dog viser tidligereundersøgelser fra det britiske militær (Rona m.fl., 2006, 2009) og fra detdanske forsvar (Thomsen m.fl., 2010), at det alligevel er svært at forudsi-ge, hvem der vil lide psykisk skade af krigsoplevelserne.Vi finder, at der er to grupper af udsendte, der har større sand-synlighed for både at købe medicin mod psykiske sygdomme og at for fåen psykiatrisk diagnose efter udsendelse. Det er dels udsendte til missio-ner i Eksjugoslavien i begyndelsen af 1990’erne og dels repatrierede fraIrak og Afghanistan i perioden 2005-2009. Derudover er der forskelligesociale forhold, der hænger sammen med en øget sandsynlighed, fx athave været anbragt uden for hjemmet under opvæksten, at være opvok-set i eneforsørgerfamilie eller at være ledig året inden første udsendelse.
HVORDAN ER UDVIKLINGEN I SOLDATERNES PSYKISKESUNDHEDSPROFIL FØR OG EFTER UDSENDELSE?
Der er generelt flere blandt de udsendte, der har fået en psykiatrisk diag-nose, har haft kontakt til det psykiatriske sundhedssystem, har købt me-dicin mod psykiske sygdomme eller har været i behandling for misbrugefter udsendelse sammenlignet med før udsendelse. Stigningen i antalletaf diagnoser og medicinkøb viser sig særligt omkring tre år efter udsen-delse, mens vi for kontrolgruppen observerer en jævn stigning gennemperioden. Derudover er der 1 ud af 6 af alle de 26.000 udsendte i perio-den 1992-2009, der er registreret med psykiske mén enten i form af psy-kiatrisk diagnose, køb af medicin eller misbrugsbehandling efter deresførste udsendelse uden at have været registreret tidligere. Det betyder, atvi ifølge vores arbejdshypotese kan se disse psykiske mén som en følgeaf udsendelse.De hyppigst forekommende diagnoser efter udsendelse er grup-pen af nervøse og stressrelaterende tilstande, der udgør 41 pct. af allepsykiatriske diagnoser. Dernæst følger affektive lidelser (fx depression),som udgør 31 pct. Blandt alle veteraner udsendt mellem 1992 og 2009har 2,4 pct. fået registreret diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD) efter at have været udsendt (628 personer). Når vi undersøgerantallet af kontakter til det psykiatriske sundhedssystem, er der ligeledesen stigning, og det viser sig, at der særligt sker en stigning i antallet afheldøgnsindlæggelser og ambulante besøg efter udsendelse.
187
HVORDAN ER UDVIKLINGEN I SOLDATERNES PSYKISKESUNDHEDSPROFIL I FORHOLD TIL EN KONTROLGRUPPE?
Generelt er der færre blandt de udsendte (årgangene 1975-1982), der harindikationer på dårlig psykisk trivsel (i form af psykiatriske diagnoser,psykiatriske kontakter, køb af medicin mod psykiske sygdomme og mis-brugsbehandling), end der er blandt personer i kontrolgruppen. Det skaldog ses i relation til, at de udsendte har været gennem forsvarets udvæl-gelsesproces, der omfatter både fysisk og psykisk godkendelse inden ud-sendelse, hvorimod personer i kontrolgruppen kun er blevet erklæretegnet til aftjening af værnepligt på Forsvarets Dag. Det betyder, at vi kanforvente, at der er flere med psykiske sygdomme i kontrolgruppen.Erfaringerne fra USA (Larson m.fl., 2008) viser, at psykiske be-lastningsreaktioner hos amerikanske soldater ofte bliver opdaget tidligt,således at den grundlæggende træning fungerer som en psykologisk ud-vælgelsesproces. Dette resulterer i en såkaldtHealthy Warrior Effect,derkommer til udtryk ved, at alle symptomer på psykiske lidelser med und-tagelse af PTSD optræder med lavere frekvens blandt udsendt militærtpersonel end blandt militært personel, som ikke bliver udsendt. Dettetyder på, at under forberedelserne til udsendelse bliver de psykisk stærke-ste soldater udvalgt til udsendelse. Denne tendens kan vi til dels genfindei vores data. En årrække efter udsendelse får de udsendte dog lige såhyppigt psykiatriske diagnoser som kontrolgruppen, og særligt i grupper-ne af nervøse og stressrelaterede tilstande samt affektive lidelser ses enmarkant stigning.
HVOR MANGE ER REGISTRERET MED EN ARBEJDSSKADE?
1 ud af 6 tidligere udsendte (i alt 4.448 personer) har fået anmeldt ellerregistreret en arbejdsskade. Hovedparten af sagerne involverer dog ikkevarige mén. Sammenlignet med kontrolgruppen har de tidligere udsendtefået anmeldt flere arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen (ASK) i perio-den 1992-2009. Der er 19 pct. af de tidligere udsendte (1.289 ud af 6.778udsendte), som har fået anmeldt en skade hos ASK, mens denne andelligger på 9 pct. i kontrolgruppen. Desuden er 18 pct. af de anmeldte er-hvervssygdomme blandt de udsendte baseret på en psykisk diagnose,mens denne andel er 5 pct. for kontrolgruppen. Det skal dog bemærkes,at ikke alle anmeldelser foretaget på vegne af de tidligere udsendte nød-vendigvis vedrører tilstande, der er opstået i forbindelse med en udsen-
188
delse. De udsendte kan desuden have været ansat på forskellige arbejds-pladser i perioden.
HAR SOLDATER HØJERE RISIKO FOR AT DØ TIDLIGT?
I vores beskrivelse af de døde mandlige veteraner viser vi, at der er rela-tivt flere unge mellem 18 og 24 år, der er døde under udsendelse, end derer blandt udsendte over 45 år. Der er også relativt flere selvmord blandtveteraner, som senest har været udsendt på missioner i Eksjugoslavien istarten af 1990’erne.Vi finder, at der er stor variation med hensyn til personlige, hel-bredsmæssige og militære karakteristika blandt de udsendte, når det gæl-der deres dødelighed. De militære karakteristika, som er risikofaktorer iforbindelse med dødelighed efter udsendelse, er, hvorvidt veteranen erengangsudsendt eller har været udsendt på mindst én mission i Eksjugo-slavien. Der er forskellige helbredsmæssige karakteristika, der hængersammen med dødelighed. Hvis en veteran har fået en psykiatrisk diagno-se eller har købt medicin mod psykiske sygdomme i analyseperioden, såhar veteranen større risiko for at dø efter udsendelse. Andre risikofakto-rer i forbindelse med dødsfald blandt veteraner er ved seneste udsendelseat være mere end 45 år gammel, have en kort uddannelse eller ikke athave børn.Samtidig med at analysen viser, at det ikke er tilfældigt, hvilke ve-teraner der har en øget risiko for at dø i perioden 1992-2010, så viservores dødelighedsindeks, at veteraner generelt har en lavere dødelighedend personer i kontrolgruppen.
ER DER FLERE INDIKATIONER PÅ PSYKISKE MÉN BLANDT DEM,DER IKKE HAR BESVARET SPØRGESKEMAET I FORBINDELSEMED FORSVARETS OPFØLGNINGSUNDERSØGELSE?
Vi foretager en frafaldsanalyse af militærpsykologernes spørgeskemaun-dersøgelse for de udsendte til Irak, Afghanistan og Kosovo i perioden2007-2009. Resultaterne viser, at de udsendte, der ikke besvarer det ud-sendte spørgeskema, i gennemsnit har flere psykiatriske diagnoser oghyppigere køber medicin mod psykiske sygdomme. Desuden finder vi, atde militære karakteristika ved sidste udsendelse, der kan øge sandsynlig-heden for ikke at besvare opfølgningsskemaet, er, hvis den udsendte er
189
konstabel, er engangsudsendt eller har missionserfaring fra Eksjugoslavi-en.Denne systematik i frafaldet betyder, at MPA undervurderer om-fanget af soldater med risiko for at udvikle psykiske efterreaktioner. Der-for er det svært for MPA at tilbyde hjælp til alle soldater i risikogruppenpå baggrund af opfølgningsskemaerne.
RESULTATERNES RÆKKEVIDDE
Analyserne i denne rapport er baseret på flere forskellige datakilder. Da-takilderne er i sig selv fyldestgørende, men de har nogle tidsmæssige be-grænsninger, der har en betydning for rækkevidden af vores konklusioner.Før- og efteranalyserne består bl.a. af en sammenligning af ud-sendte og kontrolgruppen og bygger på det, vi betegner ”SFI’s data-grundlag”, der består af en samkørsel af registerdata fra forsvaret, Dan-marks Statistik, Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen. Data fraForsvarets Rekruttering er tilgængelige fra 1994-2010, hvilket betyder, atdet kun er muligt at opstille en kontrolgruppe, der matcher soldater fødtmellem 1975 og 1982. Sundhedsdata er kun tilgængelige fra 1995. I fra-faldsanalysen, der bygger på data fra MPA’s opfølgningsundersøgelse,kan vi kun undersøge besvarelser fra hold fra missionerne IRAK, ISAFog KFOR udsendt mellem 2007 og 2009.Det betyder, at sammenligningerne af udsendte og kontrolgrup-pen er baseret på nogle specifikke årgange, hvor der er tilstrækkeligtmange udsendte, og hvor det har været muligt at konstruere en passendekontrolgruppe. Kontrolgruppen består som sagt af personer, der er ble-vet erklæret egnet på Forsvarets Dag, men som ikke har været udsendt,hvilket vil sige, at det er personer, der lever op til nogle objektive krav,hvad angår resultatet af forsvarets intelligenstest og fysiske krav. Kon-trolgruppen udgør derfor et solidt sammenligningsgrundlag, idet det erpersoner, der generelt formodes at have et bedre helbred end jævnald-rende mænd i befolkningen. Dog har de ikke været igennem den sammeudvælgelsesproces som soldaterne, og det vil derfor være svært at undgåden såkaldteHealthy Warrior Effect,når vi sammenligner de udsendte medkontrolgruppen.
190
PERSPEKTIVERING
I en artikel understreger Culp m.fl. (2011), at krigene i perioden fra An-den Verdenskrig og frem til i dag har været meget forskellige – blandtandet med hensyn til udstyr, måden at føre krig på og soldaterne selv –men også i forhold til det samfund, som veteranerne efterfølgende skalintegreres i. Samlet set kan disse forhold have betydning for, hvordansoldaternes omstilling til livet efter udsendelse forløber, herunder ogsåhvordan udsendelse påvirker deres psykiske helbred og dødelighed. Der-for er det vigtigt, at vi holder os for øje, at konsekvenser af udsendelse erforskellige fra krig til krig.Resultaterne af de forskellige analyser i denne rapport bidragersamlet set med ny viden om danske veteraner, og hvilke konsekvenser enudsendelse kan have for de danskere, der deltager i internationale militæ-re missioner. Resultaterne underbygger resultaterne fra de tidligere rap-porterSoldater før og under udsendelse. En kortlægning(Lyk-Jensen m.fl., 2011),Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensen m.fl., 2012)ogSoldater – før og efter udsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forholdog kriminalitet(Lyk-Jensen m.fl., 2012). Denne undersøgelse bekræfter, atde danske veteraner generelt klarer sig godt, men også at de er en hetero-gen gruppe. Det er derfor centralt at pointere, at resultaterne skal ses ilyset af, at danske veteraner dels har meget forskelligartet baggrund ogdels, som Culp m.fl. (2011) pointerer, vender tilbage til et samfund, somhele tiden er i forandring, og hvor den offentlige mening om dansk del-tagelse i internationale missioner samt de politiske hensyn, der bliver ta-get til veteranerne, hele tiden forandrer sig.Denne rapport dokumenterer, at selvom omfanget af psykiatri-ske diagnoser, køb af medicin mod psykiske sygdomme og dødelighedblandt de udsendte er lavere end i kontrolgruppen, så er udviklingen i deto grupper forskellig. De udsendtes psykiske helbred i perioden efter ud-sendelse forværres relativt mere end kontrolgruppens. Omkring tre årefter udsendelse stiger antallet af diagnoser og medicinkøb markantblandt de udsendte sammenlignet med i kontrolgruppen, hvor stigningener mere jævn. De to grupper ender næsten på samme niveau, og derefterkan vi kun gisne om, hvordan tendensen vil udvikle sig.Derudover finder vi, at de udsendte har fået anmeldt flere ar-bejdsskader, særligt for psykiske erhvervssygdomme. Det kan dog væresvært direkte at sammenligne de udsendte og kontrolgruppen, da vi ikke
191
har oplysninger om personerne i kontrolgruppens arbejdsforhold ogdermed, hvad deres risiko for arbejdsskader er sammenlignet med deudsendte, der har en fysisk krævende arbejdsplads, når de er ansat i for-svaret. Dog udgør kontrolgruppen stadig et godt sammenligningsgrund-lag, da den består af unge mænd fra de samme fødselsårgange.ISoldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensenm.fl., 2012) kunne vi konstatere, at der er en gruppe veteraner, som ikkelængere er ansat i forsvaret, og som har deltaget i én mission for flere årsiden. Vi omtalte dem som ”usynlige”, da de ikke længere er ansat, oghar været udsendt inden forskellige tilbud til veteraner kom op at stå, ogder for alvor kom fokus på eftervirkningsreaktioner efter udsendelser. Vikom frem til, at disse usynlige veteraner har været udsendt som konsta-bler i Eksjugoslavien i 1990’erne og typisk ikke længere er ansat i forsva-ret. I denne rapport finder vi ligeledes, at det især er de udsendte, der harværet på mission tidligt i perioden, og som typisk har været i Eksjugosla-vien samt repatrierede fra Irak og Afghanistan i perioden 2005-2009, derhar et relativt dårligere psykisk helbred efter udsendelse, idet de har stør-re sandsynlighed for at blive registreret med en psykiatrisk diagnose ellerkøb af medicin mod psykiske sygdomme. Det er ikke muligt at se, hvormeget overlap der er mellem dem, vi tidligere har omtalt som de usynlige,og dem, som vi finder har en relativt dårligere helbredsprofil.Denne rapport indikerer, at 1 ud af 6 veteraner har psykiske ménefter udsendelse, hvilket bekræftes i rapportenSoldater efter udsendelse. Enspørgeskemaundersøgelse(Lyk-Jensen m.fl., 2012). Dog er det også vigtigt atunderstrege, at både spørgeskemaundersøgelsen og de registerbaseredeundersøgelser fra projektet ”Danske Hjemvendte Soldater” generelt viser,at veteranerne klarer sig godt i hverdagen med hensyn til job og familie.Desuden viser rapportenSoldater – før og efter udsendelse. En analyse af moti-vation, økonomiske forhold og kriminalitet(Lyk-Jensen, m.fl. 2012), at vetera-ner har en stabil økonomi og ikke begår mere kriminalitet end kontrol-gruppen. Overordnet set viser projektet ”Danske hjemvendte soldater”således, at langt de fleste veteraner på trods af psykiske skader formår atopretholde et velfungerende liv.
FOR TIDLIGT AT DRAGE LANGSIGTEDE KONSEKVENSER
I forhold til andre lande har Danmark ikke så lang en erfaring med delta-gelse i fredsskabende militære missioner. Det kan derfor være svært atsammenligne resultaterne af denne undersøgelse med den internationale
192
viden, da mange studier fra eksempelvis USA er baseret på veteraner fraVietnamkrigen, som det har været muligt at følge i en længere årrække.I denne rapport indikerer analyserne af psykisk helbred (dvs. fo-rekomsten af psykiatriske diagnoser og køb af medicin mod psykiskesygdomme) mulige langsigtede konsekvenser af udsendelse. Analyseperi-oden dækker 1992-2009, og i den periode har både missionerne, forsva-rets udvælgelsesprocesser og de forskellige tilbud, der er til veteranerne,når de vender hjem, ændret karakter. Missionerne har i de senere år i hø-jere grad end tidligere været karakteriseret af at være væbnede konflikterog sammenstød. Det er derfor vigtigt at pointere, at det endnu er for tid-ligt at drage konklusioner om mere langsigtede konsekvenser af udsen-delse for de nyere generationer af soldater, da psykiske mén stadig kanvise sig en årrække efter udsendelse.Selvom der inden for de senere år, særligt efter at Danmark en-gagerede sig i krigene i Irak og Afghanistan, er sket en kraftig stigning iantallet af forskellige tilbud til veteraner, ved vi endnu ikke, hvilke effek-ter disse tilbud har i forbindelse med at afhjælpe de potentielle efterreak-tioner. På den ene side viser vores frafaldsanalyse af forsvarets psykolo-gers opfølgningsundersøgelse, at gruppen af veteraner med indikationerpå psykisk sygdom kan være svær at komme i kontakt med efter udsen-delse. På den anden side kan det tænkes, at det øgede fokus på psykiskeeftervirkninger gør det lettere for veteraner selv at henvende sig og fåhjælp.Selvom vi finder, at forekomsten af psykiske lidelser blandt ud-sendte nærmer sig forekomsten i kontrolgruppen, finder vi i analyserneaf dødelighed, at der er en underdødelighed blandt de tidligere udsendtesammenlignet med i kontrolgruppen. Dødelighedsberegningerne er dogbaseret på de udsendte, vi kan følge efter udsendelse, og igen gælder det,at de nyeste generationer af veteraner, er kommet hjem for ganske nyligt.Det er derfor ikke til at sige, hvilket billede der vil tegne sig i fremtiden.Denne rapport peger på en ny potentiel gruppe af sårbare vete-raner, som er blevet repatrieret fra en udsendelse i perioden 2005-2009,hvoraf størstedelen har været i Afghanistan eller Irak. En repatrieringkan i nogle tilfælde være en reaktion på de første tegn på psykiske på-virkninger, der på sigt kan udvikle sig til psykisk sygdom. Ifølge Kofodm.fl. (2010) kan det derudover tænkes, at det kan give den hjemsendteskyldfølelse ikke at gennemføre missionen.
193
Antallet af repatrierede soldater stiger i perioden, og der går enårrække fra hjemkomst til en psykiatrisk lidelse registreres. Derfor er detsandsynligt, at der i fremtiden vil ske en stigning i antallet af tidligere ud-sendte, der registreres med en psykiatrisk diagnose. Det betyder, at derepatrierede kan være endnu en gruppe, som det på længere sigt er vigtigtat være opmærksom på. Der er tale om hændelser, som er foregået pårelativt nylige krigsoperationer, og det er derfor endnu for tidligt at gørestatus over det fulde omfang af eftervirkninger af udsendelse.
194
BILAG
BILAG 1
DATAKILDER
BILAGSTABEL B1.1Registeroplysninger opdelt på kilder og perioden, hvor data er tilgængelige.DatakildeINTOPSMPAF.RINTOPSFAEKHOKDSTDatakilde langtekstForsvarets Personeltjeneste, Nato og INTOPS, Koordinationssekti-onens data (herefter kaldet INTOPS data) om udsendte på inter-nationale missioner fra 1992-2009.Data fra Institut for Militærpsykologi (IMP) (nuværende Militær-psykologisk Afdeling (MPA)), som er spørgeskemadata på ud-sendte fra 1997-2009, indsamlet af MPA.Forsvarets rekrutteringsdata (F.R), som indeholder informationerom sessionsprøver fra 1994-2010.Forsvarets Personeltjeneste, Nato og INTOPS, Koordinationssekti-onens data omhandlende alle repatrierede fra 2005-2010. Heref-ter kaldet forsvarets data om repatriering.Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK). Alle an-meldte skader fra internationale operationer.Data om sårede og omkomne fra Hærens Operative Kommando(HOK). Herefter kaldet forsvarets data om sårede og omkomnesoldater i perioden 1992-2010.Data fra Danmarks Statistiks Statistikbank, der indeholder totaltalfor hele befolkningen, som gør det muligt at holde analysens re-sultater op mod hele befolkningen i forhold til uddannelse, ind-komst, alder, køn m.v.Periode1992-20091997-20091994-20102005-20091997-20091992-2010
1980-2009(Fortsættes)
195
BILAGSTABEL B1.1 FORTSATRegisteroplysninger opdelt på kilder og perioden, hvor data er tilgængelige.DatakildeDSTDSTDSTDSTDSTDSTSSTSSTSSTASKSSTDatakilde langtekstBefolknings-, hustands- og familieregistrene med informationer omfx køn, alder, bopæl, familietype og antal børn.Uddannelsesregistret, som omfatter højeste fuldførte uddannelserog igangværende uddannelser.Børne- og ungeregistret, som har informationer om forebyggendeforanstaltning, herunder anbringelser (BU)Registrene for vandringer, indvandrere og efterkommere med infor-mationer om etnisk baggrund samt indvandrings- og udvandrings-tidspunkterDødsregistre (kumuleret)Lægemiddeldatabasen LMDBPsykiatrisk registerStofmisbrugsregisterSundhedsstyrelsens DødsårsagsregisterArbejdsskadestyrelsen (ASK)SygesikringsregistretPeriode1991-20101991-20101991-20091991-2010Op til 20101995-20101994-20101996-20101980-20101996-20091990-2010
196
BILAG 2
DATA FRA ARBEJDSSKADESTYRELSEN
Vi har fra Arbejdsskadestyrelsen (ASK) modtaget data om sager anmeldtpå vegne af de udsendte. Blandt alle udsendte er der 25 pct. (svarende til6.477 personer med i alt 9.027 sager), som har fået anmeldt mindst énskade (arbejdsulykke eller erhvervssygdom) til ASK, der er indtruffet iperioden 1992-2009. Alle disse sager er ikke opstået på grund af en in-ternational udsendelse. De udsendte er ikke ansat i forsvaret i hele perio-den og kan opleve en anmeldelse af en arbejdsskade i forbindelse medarbejdet hos en anden arbejdsgiver. Desuden kan der opstå skader ellersygdomme på grund af arbejde i forsvaret inden for Danmarks grænser.Der er således vigtigt at afgrænse skader, der er sket i forbindelse med enudsendelse. Dette kan lade sig gøre for arbejdsulykkerne ud fra skadesda-toen. For erhvervssygdommene er det vanskeligere, idet en erhvervssyg-dom ofte opstår efter længere tids påvirkning, og det er sjældent muligtat fastslå en præcis dato for sygdommens opståen. Derfor analyserer vianmeldte arbejdsulykker, vi har koblet til en udsendelse, mens vi for er-hvervssygdommene analyserer alle anmeldelser i perioden.Der er 3.670 anmeldte arbejdsulykker (fordelt på 3.112 personer),som er anmeldt på vegne af de tidligere udsendte til ASK i perioden1997-2009. Hvis vi betinger, at skadesdatoen skal være inden for en ud-sendelsesperiode, da der er 680 anmeldte arbejdsulykker fordelt på 649personer.Der er 1.725 anmeldte erhvervssygdomme registreret hos ASK iperioden 1997-2009 fordelt på 1.531 udsendte.
197
BILAG 3
DATA FRA FORSVARETS ARBEJDSSKADE- OGERSTATNINGSKONTOR
Vi har modtaget data fra Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor(FAEK) omhandlende sager registreret i forbindelse med udsendelser tilinternationale missioner. I alt har vi modtaget oplysninger om 3.887ulykker fra perioden 1997-2010, hvor året relaterer sig til skadesåret. Vifratager sager fra 2010, da dette år ligger uden for vores udsendelsesperi-ode samt sager, hvor cpr-nummeret mangler. Der er 122 sager (for 115personer), som ikke er at finde på listen af udsendte. Der kan være flereårsager til dette. Der kan være sket fejlregistreringer, eller vi har i forbin-delse med rensning af data fjernet nogle fra listen af udsendte, da disseikke havde gyldige oplysninger i henhold til DST’s registre. Hvis vi bort-tager personer registreret hos FAEK, som ikke er på listen over udsendte,ender vi med 3.168 sager fra FAEK fordelt på 2.690 personer. Opgavener nu at koble FAEK-sagerne til de relevante udsendelser, hvor skaden ersket. Dette gør vi via skadesdatoen. Der er knap 90 pct. af sagerne fraFAEK (i alt 2.809 sager fordelt på 2.416 personer), hvor skadesdatoenligger inden for den udsendelsesperiode, der er anført i udsendelsesdata-sættet. Dette betyder omvendt, at der for de resterende 10 pct. af sagerneikke er noget perfekt match med hensyn til udsendelse – disse sager haralle en skadesdato, som ligger enten før udsendelsestidspunktet eller efterhjemkomsttidspunktet. Selvom der kan være usikkerhed forbundet medden præcise start- og slutdato for en udsendelse, har vi valgt ikke at ind-drage skader, hvor vi ikke har kunnet identificere en udsendelse. Der erfor stor usikkerhed forbundet med at koble skader til udsendelser, derligger uden for udsendelsestiden. Desuden omfatter sagerne fra FAEKogså skader opstået på udsendelser fra Søværnet eller Flyvevåbenet, hvordata for udsendelser primært er fra HOK. Vi kan risikere at koble skadertil forkerte udsendelser, så derfor har vi valgt kun at medtage skader,hvor vi har et match i forhold til udsendelsesperioden.
198
LITTERATURArbejdsskadestyrelsen (2010):Arbejdsskadestatistik 2009.København 2010Ashenfelter, O. (1978): ”Estimating the Effect of Training Programs onEarnings”.Review of Economics and Statistics,6, s. 47-57.Angrist, J. & S. Chen (2008): ”Long-Term Economic Consequences ofVietnam-Era Conscription: Schooling, Experience and Earnings”IZA Discussion Paper,3628.Bache, M. (1998): ”DIB-soldat eller ej?”FCL Publikation,146.Conley, D. & J.A. Heerwig (2009): ”The Long-term Effects of MilitaryConscription on Mortality: Estimates from the Vietnam-EraDraft Lottery.”NBER Working Paper,15105.Cook, J., D.S. Riggs, R. Thompson, J.C. Coyne J.I. Sheikh (2004): ”Post-traumatic Stress Disorder and Current Relationship FunctioningAmong World War II Ex-Prisoners of War”.Journal of FamilyPsychology, 18(1),s. 84-114.Danmarks Statistik (2011): ”Pensionister og efterlønnere går oftest tillægen”.Nyt fra Danmarks Statistik,31. august 2001. Tilgængeligpå www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR397.pdf. Besøgt24-5-2012.Davison, E. , A. Pless, M.R. Gugliucci, L.A. King, D.W. King, D.M. Sal-gado, A. Spiro & P. Bachrach (2006): ”Late-Life Emergence ofEarly-Life Trauma”Research on Aging, 28(1),s. 84-114.
199
Forsvaret (2012):Før forsvarets dag.Tilgængelig på: www2.forsvaret.dk-/temaer/vaernepligt/foerforsvaretsdag/Pages/default.aspx.Be-søgt 20-6-2012.Forsvarsministeriet(2010):Redegørelse for veteranforhold.Baggrundsnotat.Upubliceret.Hageman I., A. Pinborg & H.S. Andersen(2008):”Complaints of stress inyoung soldiers strongly predispose to psychiatric morbidity andmortality: Danish national cohort study with 10-year follow-up”.Acta Psychiatrica Scandinavicafebruar 2008, 117(2), s. 148-55.Høier-Madsen, K., H.O. Jørgensen, J.L. Sørensen & J. Stokkebye(2010): ”Skader og død hos udsendte danske soldater”.Ugeskriftfor Læger, 172(2),s. 128-132.Hearst, N., T.B. Newman & S.B. Hulley (1986):”Delayed Effects of theMilitary Draft on Mortality.”The New England Journal of Medicine,314(10), s. 620-624.Jørgensen, J. (2011):Psykiatrien er presset til kanten.Kommunernes Lands-forening. Tilgængelig på:http://www.kl.dk/Momentum/momentum2011-1-3-id78830/.Besøgt 24-5-2012.Kessler R.C., P. Berglund, O. Demler, R. Jin, K.R. Merikangas E.E. Wal-ters, (2005): ”Lifetime Prevalence and Age-of-Onset Distribu-tions of DSM-IV Disorders in the National Comorbidity SurveyReplication”.Archives of General Psychiatry,62, s. 593-602.Kofod, J., A. Fenger Benwell & A. Aslaug Kjær (2010):Hjemvendte Solda-ter. En Interviewundersøgelse.Netpublikation. København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:21.Larson,G.E., R.M. Highfill-McRoy & S. Booth-Kewley. (2008): ”Psychi-atric diagnosis in historic and contemporary military cohorts:combat deployment and the healthy warrior effect.”AmericanJournal of Epidemiology, 167(11),s. 1269-1276.Lindegaard, H. og M. Rosholm, 2010: ”The Effect of Changing Mentalhealth on Unemployment Duration and destination States afterUnemployment”, Social Science Research Network (SSRN).Lyk-Jensen, S.V., C.D. Weatherall, J. Heidemann, M. Damgaard & A.Glad (2011):Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.Netpub-likation. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 11:25.
200
Lyk-Jensen, S.V., A. Glad & J. Heidemann (2012):Soldater efter udsendelse.En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.Netpubli-kation. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 12:09.Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard (2012):Soldaterefter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.Netpublikation. Køben-havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:01.Lyk-Jensen, S.V., J. Jacobsen & J. Heidemann (2010):Soldater – før, underog efter udsendelse. Et litteraturstudie.Netpublikation. København:SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:27.Lægemiddelstyrelsen (2012a):ATC-systemet og mængde opgjort i DDD.Til-gængelig på: laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/statistik, -priser-og-tilskud/statistik-og-analyser/statistik/atc-systemet-og-maengde-opgjort-i-ddd#maengde_i_DDD. Besøgt 1-6-2012.Lægemiddelstyrelsen (2012b):Om lægemiddelstatistikregistret.Tilgængelig på:laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/statistik,-priser-og-tilskud/statistik-og-analyser/om-laegemiddel-statistikregisteret.Besøgt 27-6-2012.Lægemiddelstyrelsen (2010): Håndbog til data i Lægemiddeldatabasen.Tilgængelig på: www.dst.dk. Besøgt 24-5-2012.Regeringen (2010): Anerkendelse og Støtte. Veteranpolitik.Rona,R.J., M. Jones, C. French & S. Wessely (2004): ”Screening forphysical and psychological illness in the British Armed Forces. I:the acceptability of the programme”.Journal of Medical Screening.11, s. 148-153.Rona, R.J., R. Hooper, M. Jones, L. Hull, T. Browne, O. Horn, D. Mur-phy, M. Hotopf & S. Wessely (2006): ”Mental health screeningin armed forces before the Iraq war and prevention of subse-quent psychological morbidity: follow-up study”.British MedicalJournal,333(7576), s. 991-995.Rona, R.J., R. Hooper, M. Jones, A.C. Iversen, L. Hull, D.M. Hotopf &S. Wessely (2009): ”The contribution of prior psychologicalsymptoms and combat exposure to post Iraq deployment mentalhealth in the UK military”.Journal of Traumatic Stress,22(1), s. 11-19.Storm,H.H., H.O. Jørgensen, A.M.T. Kejs & G. Engholm (2006): ”De-pleted uranium and cancer in Danish Balkan veterans deployed1992–2001”.European Journal of Cancer,42, s. 2355-2358.
201
Sundhedsstyrelsen (2012):Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienterTilgængelig på: http://www.sst.dk/efi. Besøgt 24-5-2012.Sundhedsstyrelsen (2010):Behandling af PTSD hos veteraner - Anbefalinger forfremtidig planlægning i sundhedsvæsenet.Tilgængelig på:http://www.sst.dk/~/media/Planlaegning%20og%20kvalitet/-Psykiatriomraadet/PTSD/Behandling%20af%20PTSD%20-hos%20veteraner.ashx. Besøgt 24-5-2012.Thomsen, D.Y., R. Jonassen, D. Berntsen, K.B. Johannessen, C.R. Ho-xer, C.H. Pedersen, P. Bach, H.B. Klausen & M. Bertelsen(2010):Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt tilAfghanistan i perioden februar-august 2009Forsvarsakademiet.Wessely,S., C. Unwin, M. Hotopf, L. Hull, K. Ismail, V. Nicolaou & A.David (2003): ”Stability of recall of military hazards over time.”British Journal of Psychiatry,183, s. 314-322.WHO (red.), (2007).International Statistical Classification of Diseases and Re-lated Health Problems (ICD),10. udg. Genève: World Health Or-ganization, Department of Measurement and Health Infor-mation Systems.WHO (2012) Definition af definerede døgn-dosis www.whocc.no-/ddd/definition_and_general_considera/. Besøgt 1-6-2012.Zöllner, L., B.A. Ejdesgaard, B. Jensen, I. Stephensen, H.O. Jørgensen,H. Kähler (2012):Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstankerog selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater.Odense:Center for Selvmordsforskning.
202
SFI-RAPPORTER SIDEN 2011SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.11:01Liversage, A., V. Jakobsen & I.R. Hansen:”Det var ikke nemt, menjeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder omuddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledende pris:150,00 kr.Filges, T. & H. Holt:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L.H. Schmidt & M.Aaquist:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fore-byggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & M. Lindstrøm:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.
11:02
11:03
11:0411:05
203
11:06
11:07
11:08
11:09
11:10
11:11
11:12
11:13
11:14
11:15
11:16
Oldrup, H., M. Lindstrøm & S. Korzen:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H. Hansen & M. Røgeskov:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & A.A. Kjær:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., R. Thomsen, A.P. Langhede, A.A. Nielsen & A.T.Hansen:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt medkommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider. ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., H.B. Bach & L.S. Ellerbæk:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & I. Hammen:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:130,00 kr.Oldrup, H., S. Korzen, M. Lindstrøm & M.N. Christoffersen:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., L. Bjerre, K. Sørensen & N. Rasmussen:Omsorg ogetnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.
204
11:17
11:18
11:19
11:20
11:21
11:22
11:23
11:24
11:25
11:26
11:27
11:28
Bengtsson, S., W. Alim, H. Holmskov & A. Lund:Sociale indsatser tilmennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris: 160,00 kr.T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & K. Sørensen:Lige muligheder –støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse af igang-satte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Netpub-likation.Albæk, K. & L.B. Thomsen:Er kvindefag lavtlønsfag? En analyse afsammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejdsfunktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris: 97,00 kr.Knudsen, L. & T. Egelund:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragte børnog unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris: 160,00 kr.Kofod, J., T.F. Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T.Termansen, L. Christiansen, E.J. Toldam & M. Vilshammer:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.L.B. Thomsen & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2010.Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN:978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Den sociale indsats for børn og unge i Grøn-land. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., C.D. Weatherall, J. Heidemann, M. Damgaard,& A. Glad:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190 sider.e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & S. Stage:Dom til fælles forældremyndighed. En evalu-ering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & L.L. Knudsen:Kvinder i byggefag. En interviewunder-søgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.
205
11:29
11:30
11:32
11:3311:34
11:35
11:3611:37
11:38
11:39
11:40
11:41
Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, K.S. Vammen, L.H.Schmidt & A.-C. Legendre:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år.Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & K. Vitus:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Madsen, M.B., S. Jacobsen & S. Jensen:Socialt bedrageri. Et litteratur-studie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen, M.Lausten & J. Brauner:Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider. ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejledende pris: 200,00 kr.Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten:Tidligere anbragte som ungevoksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN: 978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Thomsen, L.B. & J. Høgelund:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & T.G. Jensen:Parallelle retsopfattelser i Danmark. Etkvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske minoriteter.191sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7.Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., S. Stage & H.S. Jensen:Børn i deleordninger. Enkvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN:978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Pedersen, M.J., A. Rosdahl, S.C. Winther, A.P. Langhede & M.Lynggaard:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Espersen, L.D., M. Eiberg & D. Andersen:Veje til ungdomsuddan-nelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.Nielsen, L.P. & P.S. Olsen:11-åriges trivsel og risiko. Statistiske ana-lyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.
206
11:42
11:43
11:44
11:45
11:4611:47
11:48
11:49
12:01
12:02
12:03
12:04
Thuesen, F., M.K. Tørslev & T.G. Jensen:Rekruttering og fasthol-delse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland, Storbri-tannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN:978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Thomsen, L.B., H. Holt, S. Jensen & F. Thuesen:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris: 190,00 kr.Bengtsson, S. & D.L. Stigaard:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Andersen, S.C. & S.C. Winter (red.):Ledelse, læring og trivsel i folke-skolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.Holt, H. & M. Larsen:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., P.S. Olsen & T. Egelund:Muligheder for Dokumentationaf anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider. ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejledende pris:160,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.
207
12:05
12:06
12:07
12:08
12:09
12:10
12:11
12:12
12:13
12:14
12:15
ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:
208
12:16
12:17
12:1812:19
12:20
12:21
12:22
12:24
12:25
12:26
978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.
209
12:28
Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.
210
Danske hjemvenDte solDaterSOLDATERNES PSYKISKE SUNDHEDSPROFIL FØR OG EFTER UDSENDELSEFormålet med denne rapport er at undersøge den psykiske sundhedsprofil blandt danske soldater, der har været sendt udtil internationale missioner. Rapporten belyser soldaternes psykiske mén i form af psykiatriske diagnoser og kontakter tildet psykiatriske sundhedssystem, køb af medicin mod psykiske sygdomme, misbrugsbehandling og anmeldte arbejdsska-der. Desuden undersøges dødelighed efter udsendelse. Analyserne er baseret på registerdata fra forsvaret og DanmarksStatistik og omhandler de ca. 26.000 soldater, som har været udsendt i perioden 1992-2009.Rapporten analyserer desuden frafaldet af en opfølgningsundersøgelse foretaget af forsvarets psykologer via spørgeske-maer. Analysen er baseret på registerdata om de soldater, der modtager spørgeskemaet, og sammenligner den psykiskesundhedsprofil hos dem, der svarer på skemaet, med dem som vælger ikke at svare på skemaet.Denne rapport er sjette del af projektet ”Danske hjemvendte soldater”. Projektet er finansieret af Soldaterlegatet, og detoverordnede formål er at undersøge, hvilke konsekvenser udsendelse har for de danske soldater, der sendes ud til inter-nationale militære missioner.
sFi – Det nationale Forskningscenter for velfærd12:24issn: 1396-1810
