SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om at kunne tilbyde lægehjælp inklusiv lægevagt, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. september 2012stillet følgende spørgsmål nr. 870 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 870:’’Det koster ca.1.300 kr.pr. borger at kunne tilbyde lægehjælp inklusiv lægevagti en almindelig lægepraksis. Kan ministeren oplyse, hvad de samlede udgiftertil etablering og drift har været pr. borger, inklusiv lægevagtsbetjening, i de re-gionsdrevne klinikker, som er i drift, eller som har været i drift siden 2010?Kan ministeren endvidere oplyse, hvorfor regionerne ikke i tilstrækkeligt om-fang har brugt muligheden for at oprette regionsdrevne klinikker i områdermed lægemangel, så lægemanglen især i Region Nordjylland kunne væreløst?”Svar:Danske Regioner, som jeg har anmodet om en udtalelse, har fremsendt føl-gende redegørelse:”Regionsdrevne klinikker bliver ikke finansieret på samme måde som alminde-lige lægepraksis, idet regionerne direkte afholder investerings- og driftsom-kostninger, og modtager supplerende indtægter fra private attester m.v., dernormalt tilfalder den praktiserende læge.På grund af de faste omkostninger til løn, husleje m.v. er udgiften pr. patientifølge regionerne lavest i større, bæredygtige regionsklinikker etableret merepermanent, mens det er dyrt for regionen at etablere midlertidige løsningermed det formål at betjene en mindre patientgruppe i en overgangsperiode.Således havde regionen en nettoudgift ved at drive Regionsklinikken i Brøn-derslev i perioden 01-03-2011 til 31-07-2011 på 446.348 kr. Lægeklinikken iNykøbing Falster, der siden november 2011 har været drevet med tre læger tilca. 4.200 patienter, har derimod vist sig at give et lille ”overskud”.Omkostningerne ved regionsdrevne klinikker kan generelt ikke sammenlignesmed den gennemsnitlige pris pr. patient på landsplan, da regionsklinikker altidetableres i områder med lægemangel. Udgiften bør derfor sættes i forhold tilden alternative udgift, der ville have været ved at etablere den nødvendigeekstra kapacitet hos de praktiserende læger i området, eksempelvis ved at be-tale lægerne ekstra honorar eller give driftstilskud til at ansætte praksisperso-nale. Tilbud om ekstra betaling pr. patient kan desuden danne præcedens vedsenere situationer, hvor der er behov for at motivere læger til at åbne deres

praksis op for flere patienter. Dette er en del af forklaringen på, at regionernehar været parat til at acceptere engangsudgifter ved at etablere regionsdrevneklinikker.I forbindelse med nedlukning af en lægepraksis med kort varsel, hvor det ikkeer lykkedes at rekruttere en ny læge til at overtage patienterne, har der særligti Region Nordjylland været midlertidige, lokale situationer med manglende læ-gedækning. Indtil videre er det dog lykkedes regionerne at sikre borgerne i alleegne af landet mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge.Regionerne har som udgangspunkt bestræbt sig på at etablere tilstrækkeligkapacitet hos de praktiserende læger, blandt andet ved at gøre brug af de nyemuligheder for at sikre lægedækningen i Overenskomst om Almen Praksis(ansættelsesmodellen, satellitpraksis m.v.). I de tilfælde, hvor det ikke har væ-ret muligt på en for regionen tilfredsstillende måde at sikre alle patienter mu-lighed for at blive tilmeldt en almindelig lægepraksis, har regionen valgt atetablere en regionsdrevet klinik. Derved sikrer regionerne samtidig en merebæredygtig praksisstruktur, der giver tilstrækkelig sikkerhed for et fortsat vel-fungerende sammenhængende sundhedstilbud til borgerne i tilfælde af nyepraksislukninger.”Jeg har noteret mig Danske Regioners redegørelse og kan i øvrigt oplyse, atdet følger af sundhedsloven, at myndighedsansvaret for at levere ydelser ipraksissektoren, herunder i almen praksis, ligger hos regionerne. Regionernehar med en ændring af sundhedsloven og overenskomsten om almen praksisfået mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker.