Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
1157818_0001.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 19. september 2012Enhed: Primær SundhedSagsbeh.: SUMJMJSags nr.: 1208908Dok nr.: 1035881
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. august 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 839 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra StineBrix (EL).Spørgsmål nr. 839:’Mener ministeren, at det vil være en god ide at ændre loven, således special-lægen på sygehus kan henvise direkte til et relevant genoptræningstilbud i detilfælde, hvor der er behov for en specialiseret genoptræningsindsats efter enhjerneskade”.Svar:Kommunerne har ikke efter lovgivningen kompetence til at tilsidesætte denlægelige vurdering af patientens genoptræningsbehov, herunder vurderingenaf om patienten har behov for specialiseret ambulant genoptræning på syge-hus.Jeg kan videre oplyse, at den ambulante genoptræning skal ydes i overens-stemmelse med den enkelte patients individuelle genoptræningsplan, dvs.med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrev-ne behov for genoptræning på udskrivningstidspunktet.Genoptræningsplanerne skal ikke indeholde en beskrivelse af den funktions-evne, der kan forventes som resultat af genoptræningen. Genoptræningenskal heller ikke indeholde en beskrivelse af metode, omfang eller karakter afden genoptræningsindsats, der skal ydes til den enkelte patient efter udskriv-ning fra sygehus. Det er kommunen, eller sygehuset for så vidt angår speciali-seret, ambulant genoptræning, der afgør metode, omfang eller karakteren afden genoptræningsindsats, der skal ydes til den enkelte patient.Den seneste tids omtale af indsatsen på hjerneskadeområdet peger på, at derer behov for at overveje, hvordan vi kan styrke indsatsen over for menneskermed hjerneskade, hvor genoptræning efter sundhedsloven blot er ét element ien samlet rehabiliteringsindsats. Det kan fx overvejes, om genoptræningspla-nen kan bruges mere målrettet til kommunikation af komplekse genoptræ-nings- og rehabiliteringsbehov mellem sygehus og kommune.Jeg kan endelig oplyse, at hjerneskadeområdet derfor har en særlig bevågen-hed i den pågående evaluering af kommunalreformen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Jacob Meller Jacobsen