SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 814: Spm. om, hvorfor sygehusene ikke systematisk indkalder hjerneskade patienter til kontrol efter 6 måneder og 12 måneder, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. august 2012stillet følgende spørgsmål nr. 814 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra PerClausen (EL).Spørgsmål nr. 814:’Ministeren bedes redegøre for hvilke initiativer hun vil tage for at sikre, atmennesker med hjerneskader får den nødvendige genoptræning af tilstrække-lig høj kvalitet, efter at det er blevet påpeget, at kommunerne ikke lever op tilderes forpligtelser på dette område. Ministeren bedes oplyse, hvorfor sygehu-sene ikke systematisk indkalder hjerneskadepatienter til kontrol efter 6 måne-der og 12 måneder og om hun fremadrettet vil sikre, at dette sker”.Svar: Jeg vil gerne understrege, at rehabilitering af mennesker med erhvervethjerneskade er vigtig, men jo også i nogle tilfælde kompliceret. Det skyldes, atden hjerneskaderamte typisk har funktionstab på flere områder – udover tabetaf fysiske funktioner. Personer med hjerneskade vil derfor have behov for enbred og tværfaglig rehabiliterende indsats, hvor genoptræning efter sundheds-loven er ét blandt flere tiltag.Der er fra centralt hold iværksat en række tiltag, der skal styrke indsatsen påhjerneskadeområdet. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde sidste år forløbspro-grammer for personer med erhvervet hjerneskade. Ministeriet udmøntede iforåret 150 mio. kr. til kommunale initiativer på baggrund af Sundhedsstyrel-sens forløbsprogrammer og udmønter senere på året 100 mio. kr. til regionaleinitiativer til styrket genoptræning af unge med hjerneskade. Herudover offent-liggør Sundhedsstyrelsen til næste år i og igen i 2014 et antal kliniske retnings-linjer på hjerneskadeområdet.Jeg forventer, at kommunerne løfter ansvaret og sikrer, at patienter, når deudskrives fra sygehus, får den nødvendige indsats med den nødvendige fagli-ge kvalitet – og de centrale tiltag giver kommunerne gode rammer for at gøredet. Så kommunerne har altså ikke nogen undskyldning for ikke at høste defordele, det giver, at ansvaret for rehabilitering på tværs af lovgivning er samlethos dem. Derskalvære koordination, sammenhæng og tværfaglighed i denindsats, kommunerne tilbyder mennesker med hjerneskade.KL har netop offentliggjort et udspil med 10 konkrete forslag til en styrket ind-sats for personer med hjerneskade. KL erkender ved samme lejlighed, at re-habiliteringen af hjerneskadede ikke har været god nok hidtil. Det tager jegsom et tydeligt signal om, at kommunerne fremover vil styrke indsatsen på det-te område.

Jeg ser i øvrigt KL’s udspil som et bidrag til den evaluering af kommunalrefor-men, regeringen har sat i gang. Hér har hjerneskadeområdet regeringens sær-lige bevågenhed. For regeringen er også optaget af, hvordan vi fremover sik-rer en organisering, der støtter kvalitet i indsatsen over for borgere og patien-ter, også de hjerneskadede. Evalueringen afsluttes i starten af det nye år.Hvad angår sygehusenes systematiske indkaldelse af hjerneskadepatienter tilkontrol udtaler Danske Regioner, som jeg har indhentet bidrag fra, følgende:”Af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for voksne med erhvervet hjerne-skader fremgår det at der i sygehusregi skal ske ambulant opfølgning og ud-redning i sygehusregi (fase III).”Personer med følger efter en erhvervet hjerneskade bør i nogle tilfælde følgesambulant i sygehusregi efter udskrivelsen.Formålet med dette kan være:at følge op på behandlingen og rehabiliteringen givet under indlæggel-senat færdiggøre en planlagt udredning af funktionsevnenat behandle følgetilstande og komorbiditet til hjerneskadenDet vil være relevant at følge nogle personer med erhvervet hjerneskade i enlængere årrække. Desuden vil nogle have behov for at kunne blive(gen)henvist af almen praksis til udredning og eventuel rehabilitering i syge-husregi. Der er behov for, at denne udredning kan ske i et interdisciplinærtsamarbejde.”Således er der med forløbsprogrammerne lagt op til en mere systematisk op-følgning af patienter med en erhvervet hjerneskade. Forløbsprogrammerne erpt. under implementering i regionerne.”Jeg kan hertil tilføje, at de 100 mio. kr. til regionale initiativer, som udmøntessenere på året, netop har fokus på opfølgning, udredning og rådgivning vedr.unge i alderen 15-30 år. Initiativerne skal senere evalueres, og jeg forventer,at erfaringerne vil styrke regionernes opfølgning generelt i forhold til menne-sker med en hjerneskade – uanset alder.