SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om 500 kvinder årligt vil få fjernet raskt brystvæv som følge af mammografiscreeningsprogrammet, til minister for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. oktober 2011stillet følgende spørgsmål nr. 8 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra StineBrix (EL).Spørgsmål nr. 8:’’Ifølge Det Nordiske Cochrane Center vil 500 kvinder årligt få fjernet rasktbrystvæv de kommende år som følge af mammografiscreeningsprogrammet.Kan ministeren oplyse, om dette tal er korrekt? ”Svar:Screening for brystkræft har fundet sted i dele af landet de sidste 20 år. Medvirkning fra 2009 blev screening for brystkræft ved lov indført som et lands-dækkende tilbud til 50-69 årige kvinder på baggrund af klare internationale an-befalinger og på et veldokumenteret og omfattende grundlag. Det er jeg gladfor - er det muligt at hjælpe kvinder med tidlig diagnostik og mere skånsombehandling, skal vi naturligvis gøre det.Ved screeningen tilbydes en røntgenundersøgelse af brystet - mammografi.Mammografien er dog ikke tilstrækkelig til at stille diagnosen brystkræft. Hertilanvendes den samme diagnostiske proces for kvinder, der ved screenings-programmet er identificeret med mistanke om forandringer i brystet, som veddiagnostik af brystkræft i almindelighed. Ifølge Sundhedsstyrelsen stilles diag-nosen ved en såkaldt tripletest, der består af en klinisk, lægelig undersøgelseaf brystet, en billeddiagnostisk undersøgelse af brystet med røntgen og ultra-lydsscanning, samt en grov- eller finnålsbiopsi af kræftsuspekte forandringer. Itvivlstilfælde suppleres med en kirurgisk biopsi, der er et mindre operativt ind-greb mhp udtagelse af vævsprøve til diagnostik.Viser undersøgelserne, at en kvinde har brystkræft, vil kvinden blive tilbudtbehandling svarende til den konkrete kvindes individuelle behandlingsbehov. Ide fleste tilfælde vil kvinden blive tilbudt operation og her få fjernet dele ellerhele brystet. Er der i stedet tale om godartede forandringer, så fortsætter 50-59 årige kvinder uændret i screeningsprogrammet – uden at blive tilbudtkræftbehandling.Sundhedsstyrelsen henviser til en opgørelse over resultatet af screening forbrystkræft i København siden 1991 (Utzon-Frank N et al. Balancing sensitivityand specificity: Sixteen year’s of experience from the mammography screen-ing programme in Copenhagen Denmark. Cancer Epidemiology 25 (2011):393-398).

Årligt deltager ca. 247.000 kvinder i screeningsprogrammet. Ifølge styrelsenviser opgørelsen, at screeningen årligt medvirker til, at der med videre udred-ning findes ca. 2.000 tilfælde af brystkræft. Disse kræftramte kvinder kan såhjælpes bedst muligt med en tidlig indsats.Hyppigheden af falsk positive svar er ifølge styrelsens oplysninger om opgø-relsen 1,31 % (i 7. screeningsrunde). Hermed vil screeningsprogrammetsmammografiundersøgelse ifølge styrelsen i yderligere ca. 3.200 tilfælde rejsemistanke om kræft, som afkræftes ved den videre udredning af kvinderne. I 10% af disse tilfælde – ca. 320 tilfælde – kan det først ved den kirurgiske biopsi,konstateres, at forandringerne i brystet er godartede, hvorefter kræftmistanken– heldigvis – viser sig at være falsk alarm.Der vil således være tilfælde, hvor screeningsprogrammets mammografiun-dersøgelse rejser mistanke om kræft, men som via den videre udredning visersig at være falsk alarm. Som led i denne udredning vil der ofte blive fjernetbrystvæv i forbindelse med fin-og grovnålsbiopsi ved tripletesten samt ved ki-rurgisk biopsi, der foretages på lægelige indikationer. Kvinderne skal naturlig-vis informeres om risikoen for falsk positivt svar. Og det bliver de også.Kræftbehandling i form af hel eller delvis fjernelse af et bryst vil imidlertid kunske, hvor det efter grundig udredning er konstateret, at de fundne forandringeri brystet vitterligt er kræft.