SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om, hvor mange drenge i alderen 9-19 år, som kan diagnosticeres som "selvskadende", til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. august 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 790 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra JaneHeitmann (V).Spørgsmål nr. 790:’’Kan ministeren oplyse hvor mange drenge i alderen 9-19 år, som kan diag-nosticeres som "selvskadende" og hvilke behandlingsmuligheder der eksiste-rer for denne gruppe unge? ”Svar:Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, men kan være et symptom på enpsykisk lidelse fx spiseforstyrrelse, depression mv.For nylig har en undersøgelse, udarbejdet af Bo Møhl fra Psykiatrisk CenterKøbenhavn om prævalensen af selvskade blandt danske gymnasieelever, fåetomtale bl.a. i Jyllandsposten den 18. august 2012. Undersøgelsen er foretagetblandt 2.864 elever, og viser at 17 pct. af drengene og 16 pct. af pigerne harskadet sig selv det seneste år. Det fremgår, at 15 pct. af de drenge, der harskadet sig selv, har skadet sig selv mere end 20 gange i løbet af et år.Jeg finder undersøgelsens resultat bekymrende, og det bekræfter mig i, at viskal have fokus på børn og unges trivsel, så vi kan forebygge f.eks. selvska-dende adfærd. Vi skal have fokus på mental sundhed de steder, hvor børn ogunge færdes. Her er det afgørende, at alle, som er tæt på børnene i det dagli-ge, er opmærksomme på, hvis et barn viser tegn på dårlig trivsel. Og det gæl-der lige fra forældre til sundhedsplejersker, lærere og pædagoger. Som støttetil kommunernes indsats for mental sundhed har Sundhedsstyrelsen i år udgi-vet en forebyggelsespakke om netop mental sundhed. Pakken er et videns-baseret værktøj med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere ogkvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde.I forhold til behandlingsmuligheder for unge, der skader sig selv, kan den prak-tiserende læge efter en lægefaglig vurdering viderehenvise til psykiater i prak-sissektoren eller til børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover har kommuner-ne et ansvar for at tage hånd om udsatte børn og unge. Det foregår typisk iPædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR kan efter en faglig vurde-ring viderehenvise til børne- og ungdomspsykiatrien.Ved behov for sygehusbehandling kan der, som det fremgår af ovenstående,henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Regeringen og satspuljepartiernehar i den seneste satspuljeaftale afsat 102,5 mio. kr. til hurtigere hjælp til børn