Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. september 2012Enhed: Sundhedsjura og læ-gemiddelpolitikSagsbeh.: SUMBGBSags nr.: 1208654Dok nr.: 1011935
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. august stillet føl-gende spørgsmål nr. 789 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 789:’’Ministerens kommentar udbedes til den på SSU alm. del – bilag 387 interntomdelte henvendelse fra Andreas Lund Andersen”.Svar:Jeg har indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om spørgsmålet. Pågrundlag af den kan jeg oplyse følgende:De danske regler om udvælgelse af bloddonorer er fastsat på grundlag af EU-direktiver. Det drejer sig først og fremmest om hoveddirektiv 2002/98/EF omstandarder for kvalitet og sikkerhed ved tapning, testning, behandling, opbeva-ring og distribution af humant blod og blodkomponenter. Det fremgår af direkti-vets artikel 17,18, 19 og 29, at medlemsstaterne skal indhente oplysninger fradonor i forbindelse med undersøgelse af donor og donors egnethed.Krav til blodforsyningen herhjemme er fastsat i lov om fremskaffelse af humantblod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) og i 4 bekendtgørelser. Be-kendtgørelse nr. 366 af 23. april 2012 om sikkerhed i forbindelse med bloddo-nation og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9013 af 20. december 2011 omsikkerhed i forbindelse med bloddonation indeholder nærmere regler og ret-ningslinjer for vurderingen af donorers egnethed.Hensigten med direktiverne og de danske regler er i størst muligt omfang atsikre modtagere af blod mod overførsel af smitte fra donorer. Det gælder bådepatienter, der modtager fuldblod og dele af blod, og patienter, der bruger læ-gemidler fremstillet af blod.Om hensynet til modtagere af blod i forhold til donorer af blod kan jeg henvisetil en ny rapport fra Europarådet fra april i år:Technical Memorandum: Riskbehaviours having an impact on blood management,hvor det blandt andetkonkluderes, at ”Fremtidige beslutninger om selektion af bloddonorer bør afve-jes imod den risiko, som beslutningerne indebærer for recipienterne. Beskyt-telse af donorernes personlige oplysninger og lige rettigheder bør ikke frem-mes på bekostning af beskyttelse af patienternes helbred”.For så vidt angår vurdering af donorers seksuelle adfærd indeholder hen-holdsvis ovennævnte direktiv, den danske bekendtgørelse samt vejledningenkriterier for personers egnethed til at donere fuldblod og blodkomponenter. Etaf kriterierne for permanent udelukkelse fra donation er angivet som: ”Seksuel
Side 2
adfærd. Personer, som på grund af deres seksuelle adfærd, er udsat for storrisiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres medblodet”.Det står således ikke i direktivet og de danske regler, at personer med en spe-cifik seksuel præference ikke er egnede som donorer.Herhjemme vurderes donors egnethed, hver gang denne ønsker at afgiveblod. Efter bekendtgørelsen om sikkerhed i forbindelse med bloddonation skalen donor – både første- og flergangsdonorer - inden der afgives blod, afgiveen række oplysninger. Mandlige donorkandidater skal bl.a. oplyse, om de harhaft sex med en anden mand. Oplysningen ønskes, fordi denne adfærd efterSundhedsstyrelsens vurdering rent statistisk udgør en indikator for øget risikofor at påføre disse personer alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overfø-res med blodet.Ud fra en samlet risikovurdering er mænd, der har haft sex med mænd, ude-lukket fra at donere blod. Denne udelukkelse sker kun ud fra en risikovurderingi forhold til modtagerne af blod. Der er ikke tale om en vurdering i forhold tilhomoseksualitet, da kvinder, der har haft sex med andre kvinder, ikke udeluk-kes fra at være donorer.Jeg kan oplyse, at de af Sundhedsstyrelsen fastsatte krav ikke er til hinder for,at en blodbank efter en nærmere dokumenteret risikovurdering, som er tiltrådtaf den for blodbanken ansvarlige læge, vil kunne acceptere en mand, der harhaft sex med en anden mand, som donor.Om den øgede smitterisiko fra mænd, der har seksuel kontakt med mænd, harSundhedsstyrelsen – ud fra dokumentation fra Statens Serum Institut – oplystfølgende:”Blandt mænd, der har sex med mænd (MSM) har antallet af nye hiv-diagnoser ligget relativt stabilt i de seneste år. Dette antages at være udtrykfor to tendenser:1. En faldende risiko for hiv-transmission pr. hiv-smittet MSM, formentligpå grund af den store andel af diagnosticerede hiv-positive MSM, derer i HAART-behandling (lægemidler med dokumenteret anti-HIV virk-ning), og derfor ikke smitter videre.2. En stabil eller øget seksuel risikovillighed blandt MSM, der mener sighiv-negative, eller ikke kender deres hiv-status.Smittetrykket fra erkendte hiv-positive MSM er således aftaget, mens smitte-trykket på MSM gruppen som helhed er stabil eller stigende. Især anses ny-smittede, endnu ikke diagnosticerede MSM for at udgøre en stor andel af dem,der står for transmissionen af hiv i Danmark (sept. 2011).”For så vidt angår praksis i andre EU-lande på dette område, kan jeg oplyse, atEngland (og Skotland og Wales) og Sverige i de senere år har ændret praksisog nu tillader bloddonation fra mænd, der har haft sex med mænd.Om denne ændrede praksis har Sundhedsstyrelsen oplyst følgende:
Side 3
”Sundhedsstyrelsen kan for England (og Skotland og Wales) oplyse, at denændrede praksis kom af politiske årsager. Nu tapper England (Skotland,Wales) mænd, der tidligere – menikke
inden for de seneste 12 mdr. - har haftsex med en anden mand (MSM). Blodbankerne har ikke støttet denne ændringi reglerne, og reglen er ikke indført i Nordirland.Styrelsen kan videre oplyse, at Socialstyrelsen i Sverige har besluttet, at en til-svarende regel skal gælde i Sverige. Her har man, i lighed med i Storbritanni-en, ikke støttet forslaget, hverken i Läkemedelverket eller i blodbankerne. Lä-kemedelverket besluttede, at denne regel ikke måtte gælde for plasma tilfremstilling af plasmaderivater, hvor store mængder plasma fra mange forskel-lige donorer forarbejdes samlet med henblik på fremstilling af fx særlige blod-faktorprodukter. De medicinalvirksomheder, der fremstiller disse lægemidler,accepterer ikke sådanne donorer. Den heraf følgende nødvendige adskillelseaf donorblod i forskellige produktionslinjer har efter det oplyste givet anledningtil store problemer og er indtil videre kun indført i en enkelt blodbank (VästraGötaland – herunder Göteborg). Der har kun meldt sig en 1 donor, der er om-fattet af regelsættet. Blodbankernes kvalitetsstyringssystemer har skullet æn-dres således, at man har kunnet sikre, at der ikke sker en sammenblanding afblod til almindelig transfusionsbehandling på hospitalerne og blod (plasma) tilmedicinfremstilling. De øvrige svenske blodbanker afventer således implemen-tering af elektroniske spørgeskemaer, før ordningen indføres, for at kunne sik-re korrekt sortering af blodet baseret på donors køn, seksuelle orientering ogpraksis, samt sikre korrekt godkendelse og dokumentering af oplysningerne.Ordningen i Sverige indebærer således øgede økonomiske og logistiske ud-fordringer.”Alt doneret blod bliver testet, inden det gives videre til andre mennesker ellertil lægemiddelfremstilling.Om kontrollen har Sundhedsstyrelsen oplyst følgende:”Donorblod undersøges i Danmark for virusinfektion med såvel serologisketests som med NAT-screening, men det er vigtigt at pointere, at ikke alle infek-tioner bliver fanget ved disse tests. Vinduesfasen – det tidsrum der går, fra endonor er smittet, til virusinfektionen kan detekteres ved de anvendte tests – va-rierer imellem de forskellige typer infektion; fra 1-2 dage til 1-2 uger (HIV, He-patitis C og B). Såfremt en inficeret donor, der endnu ikke er klar over at væresmittet, donerer blod i vinduesfasen, vil der være risiko for, at en infektionoverføres til recipienten, da tests ikke vil kunne påvise smitten.”Med henvisning til ovenstående oplysninger kan jeg tilslutte mig Sundhedssty-relsens vurdering, at modtagere af humant blod bør beskyttes bedst muligtmod smitteoverførsel.Jeg kan godt forstå ønsket om lige adgang til bloddonation for alle. Men, sam-tidig er jeg enig med Sundhedsstyrelsen i, at der af hensyn til modtagerne afblod må ske en vurdering af risikoen for overførsel af smitte fra blodet fra do-nor til modtager. Mange er permanent udelukket fra at donere blod, herunderpersoner med smitsomme sygdomme.
Side 4
Så længe Sundhedsstyrelsen - ud fra faktuelle data om smitteoverførsel – vur-derer, at seksuel kontakt mellem mænd udgør en generel øget smitterisiko, viljeg ikke søge at ændre den danske praksis med generel udelukkelse af homo-seksuelle og biseksuelle mænd fra at donere blod. Men det er klart at det skalkommunikeres på en måde, der tydeliggør at der ikke er tale om ubegrundetdiskriminatorisk adfærd over for homoseksuelle.Min holdning er alene baseret på et overordnet hensyn til patientsikkerhedenved brug af humant blod til behandlingsformål.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Birgitte Gram Blenstrup