SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 775: Spm. om, hvad ministeren har gjort sig af overvejelser omkring, hvordan handicaporganisationerne bliver inddraget i rådgivningen af gravide om handicap i forbindelse med fosterdiagnostik, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. august 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 775 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-dersen (V).Spørgsmål nr. 775:’’Med henvisning til overlæge Finn Stener Jørgensens udtalelser i artiklen”Rådgivning til gravide om handikap syltet i 9 år” i Politiken den 22. juli 2012omkring blandt andet rådgivningens værdineutralitet, ønskes det oplyst, hvadministeren har gjort sig af overvejelser omkring, hvordan handicaporganisatio-nerne bliver inddraget i rådgivningen af gravide om handicap i forbindelse medfosterdiagnostik på den mest hensigtsmæssige måde?”Svar:Folketingets vedtagelse V 105, jf. forespørgsel F 61 om fosterdiagnostik, 2003,er udmøntet på den måde, den daværende regering fandt passende og hen-sigtsmæssig. Det skete bl.a. ved Sundhedsstyrelsens retningslinjer for foster-diagnostik fra 2004, hvori der gives vejledning om rådgivning vedrørende di-agnostiske fund, ligesom der i Sundhedsstyrelsens pjece ”Risikovurdering ogfosterdiagnostik” henvises til rådgivningsmuligheder uden for sundhedsvæse-nets regi.Den daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har ien korrespondance med Det Centrale Handicapråd i 2005 redegjort nærmereherfor og bl.a. anført:”… at udgangspunktet for de nye retningslinjer har været både at tilbyde dengravide tidssvarende fosterdiagnostiske undersøgelser og behandlingstilbudog at skabe de bedst mulige forudsætninger inden for lovgivningens rammerfor, at hun kan træffe sit eget personlige valg på et informeret grundlag uden atblive udsat for pres i den forbindelse. På den baggrund er det min opfattelse,at vedtagelse nr. V 105 er fulgt op på en fornuftig måde.”Lars Løkke Rasmussen bemærkede særligt om inddragelsen af handicapor-ganisationerne følgende:”Når samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og handicaporganisationerne områdgivningen af de gravide ikke er lagt i mere faste rammer, skyldes det bl.a.vigtigheden af fortsat at skelne mellem de ydelser, der gives af autoriseredesundhedspersoner under et fagligt ansvar samt med klageadgang, og de ydel-ser, som uden for sundhedsvæsenet kan tilvælges af en gravid, som efter egetønske og på eget ansvar henvender sig i et sådant eksternt regi. Endvidere er

det vigtigt at undgå, at rådgivningen får karakter af en bureaukratisk organise-ret sagsbehandling, hvor den gravide mere eller mindre pligtmæssigt skal be-nytte en række tilbud, hun måske ikke ønsker.”Jeg kan også konstatere, at den daværende indenrigs- og sundhedsministerBertel Haarder i 2011 i forbindelse med et folketingsspørgsmål, jf. § 20spørgsmål nr. S 1945, har tilkendegivet, at der er et godt grundlag for rådgiv-ning af gravide kvinder, som overvejer en abort, og at der efter hans opfattelseikke var behov for at ændre på de nuværende retningslinjer og tilbud.Selvom der er gode muligheder for at søge rådgivning i de svære situationer,hvor en kvinde eller et par overvejer en abort i forbindelse med fosterdiagno-stik, er der efter min mening altid anledning til at overveje, om vi kan gøre tin-gene endnu bedre.Hvad angår handicaporganisationernes medvirken, er det min opfattelse, atLars Løkke Rasmussen i 2005 har peget på nogle væsentlige og relevantegrænser for, hvordan de kan inddrages i rådgivningen af de gravide. Jeg serderimod meget gerne, at organisationerne medvirker til at nuancere sund-hedspersonalets rådgivning, således som også formanden for Danske Handi-caporganisationer, Stig Langvad har nævnt i sommerens medieomtale af om-rådet.Jeg finder, at dette mest hensigtsmæssigt kan etableres ved lokale og regio-nale initiativer i sygehusvæsenet.