Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 10. september 2012Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: hekSags nr.: 120811Dok nr.: 1013932
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 24. juli 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 759 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 759:’’Vil ministeren tage initiativ til, at der bliver indført tjeklister på alle sygehuse,jf. TV2 nyhedernes artikel ”Tjeklister på hospitaler redder liv” fra den 17. juli2012? ”Svar:Initiativet vedr. tjeklister i forbindelse med behandling af patienter med blod-prop i hjertet på Regionshospitalet i Horsens er, som det nævnes i TV2’s arti-kel, taget i forbindelse med projektet Patientsikkert Sygehus. PatientsikkertSygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og DanskSelskab for Patientsikkerhed. Projektet er under implementering på 5 sygehu-se og løber i perioden 2012-2013. Formålet er at reducere antallet af dødsfaldmed 15 pct. og utilsigtede skader med 20 pct. i løbet af de tre år. Gennem fo-kus på 14 indsatsområder er det forventningen at reducere antallet af hjerte-stop og udrydde en række hospitalsinfektioner.Meningen med projektet er således netop, at det skal udbredes til andre syge-huse, hvis det viser sin værdi. Regionerne er ansvarlige for driften af sygehu-sene og for at der løbende arbejdes for at styrke patientsikkerheden og sikrebehandling af høj, sundhedsfaglig kvalitet. Jeg er derfor glad for, at DanskeRegioner ved Bent Hansen har tilkendegivet, at regionerne både fra politisk ogadministrativt hold vil sætte sig i spidsen for at sikre, at erfaringerne fra Pati-entsikkert Sygehus udbredes.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Helle Krarup