Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. AO, AP og AQ (alm. del) stillet af

Folketingets Sundheds- og

Forebyggelsesudvalg.

Spørgsmål AOVil ministeren klarlægge, i hvilkenudstrækning den nye vindmølle-bekendtgørelse lever op til sit formål om atbeskytte naboer mod gener fra vindmøller,herunder om støjgrænsen og afstandsgrænsensikrer den nødvendige beskyttelse?Spørgsmål APVil ministeren redegøre for forløbet iforbindelse med udarbejdelsen af den endeligevindmøllebekendtgørelse, og oplyse om hunfinder, at alle relevante eksperter er blevethørt og lyttet til i processen?Spørgsmål AQVil ministeren redegøre for kommunernesmuligheder for at gribe ind ved overtrædelseaf vindmøllebekendtgørelsen, og finderministeren at kommunerne har de nødvendigeværktøjer?

IndledningFlere vindmøller er afgørende vigtigt forDanmark. Der skal sættes rigtig mange møllerop i og omkring Danmark, så vi ikke erafhængige af forurenende olie og kul.Vi har lavet en bred aftale i Folketinget bl.a.sammen med Venstre om, at halvdelen afDanmarks traditionelle el-forbrug skal kommefra vindenergi i 2020 – om kun ni år.For mig er det vigtigt at slå fast, at det ikkebetyder at naboer til vindmøller skal lideunder støjproblemer. Derfor har vi sat grænserfor støjen. Og det er ikke vejledende grænser,men bindende grænser, som gælder støjen fraalle møller på én gang.Nu har vi som det første land i verden ogsåbindende grænser for lavfrekvent støj fravindmøller. Kommunerne har fået et redskab,der bør betrygge borgerne i forhold til denlavfrekvente støj.Alle aktiviteter i samfundet har konsekvenser.Jeg er helt opmærksom på, at når vi anlæggeren motorvej eller der bliver opført envindmølle, så er der nogle borgere, som blivergeneret af det. Vi har valgt at sætte grænserfor, hvor meget borgerne kan blive generet afstøj. Grænserne for de forskellige typer af støj

er forskellige, fordi de ikke bliver oplevet påsamme måde. Derfor har vi meget laveregrænser for støj fra vindmøller end fra veje,og den måde, støjgrænserne håndhæves på, erogså forskellige.Vi har et meget effektivt redskab til athåndtere støj fra vindmøller, så der ikke erborgere, der er udsat for højere støj endvindmøllebekendtgørelsens støjgrænser. Mender er rigtig mange boliger her i landet, som ermere belastet med vejstøj end den vejledendegrænseværdi.Det er naturligvis ikke en undskyldning for atnegligere vindmøllestøj, og det gør jeg hellerikke. Men jeg vil gerne opfordre til, at vi serpå støjproblemerne i deres rette proportioner.

[Svar på spørgsmål AO]

Formålet med vindmøllebekendtgørelsen er atsikre naboer til vindmøller imod at blivegeneret af støjen. Bekendtgørelsens regler omstøj og om, at vindmøller skal anmeldes indende kan blive opført, har i det væsentligsteværet de samme siden den første vindmølle-bekendtgørelse kom i 1991.Sidste år blev vindmøllebekendtgørelsenrevideret, fordi det blev aftalt i forligskredsenbag det nationale testcenter i Østerild at sætte

faste grænser for lavfrekvent støj fravindmøller. Så nu gælder reglerne omanmeldelse og mulighed for at gribe ind overfor generende støj for at beskyttevindmøllenaboerne også for den form for støj.Forligskredsen havde ikke ønske om, at deallerede eksisterende støjregler skulle skærpesved samme lejlighed, og Miljøstyrelsen harvurderet, at det ikke er faglige grunde til atskærpe støjgrænserne.Undersøgelser har vist, at en støjbelastning,som svarer til grænseværdien for vindmøller,og som kan findes ved de mest støjbelastedeboliger i nærheden af vindmøller, vil oplevessom stærkt generende af ca. 4 % af de meststøjbelastede naboer i et boligområde og ca.11,5 % af de mest støjbelastede naboer i detåbne land.Støjgrænserne for vindmøller svarer på denmåde godt til det beskyttelsesniveau, der erlagt til grund for de vejledende støjgrænser forandre typer af støj som støjen fra veje ogjernbaner. Her svarer grænseværdierne til, atomkring 10 % af naboerne oplever støjen somstærkt generende.Afstandsgrænsen, der gælder for planlægningfor vindmøller, og som er fastsat i

[Svar på spørgsmål AP]

Forud for den offentlige høring af denreviderede vindmøllebekendtgørelse inovember 2011, arrangerede Miljøstyrelsen imaj - juni en “teknisk forhøring”, hvorgrundlaget for de nye regler om lavfrekventstøj blev drøftet i en kreds af interessenter ogeksperter. Efter den tekniske forhøringarbejdede styrelsen videre med de nye regler,og den reviderede bekendtgørelse blevudsendt i offentlig høring den 3. november.Bemærkningerne fra de 38 høringsparter, somafgav kommentarer ved den offentlige høring,kan i store træk inddeles i tre grupper:1.Landsforeningen Infralyd & Miljø,Aalborg Universitet, RiddertofteBeboerforening og Kappelgruppen,Landsforeningen for bedre Miljø,Landsforeningen Naboer tilKæmpevindmøller, og Dansk Selskab forArbejds- og Miljømedicin, som mente atstøjreglerne for vindmøller ikke vartilstrækkeligt restriktive og foreslog

forskellige punkter, hvor især de hidtilgældende regler for den almindelige støj -men også de nye regler om lavfrekvent støj -skulle skærpes.2.DI, Vindmølleindustrien, DanskEnergi, og Danmarks Vindmølleforening, sommente at reglerne om lavfrekvent støj var forrestriktive og burde lempes.3.Kommuner, KL, de tokonsulentvirksomheder Delta og Grontmijsamt Godkendelsessekretariatet forVindmøller, som foreslog tekniske ændringerog præciseringer.Miljøstyrelsen har sammenfattethøringssvarene og givet faglige kommentarerhertil. Miljøstyrelsens høringsnotat gør redefor de faglige vurderinger af de enkelteforslag.Specielt med hensyn til forslagene om atskærpe grænserne for den almindelige støj fravindmøllerne fremgår det af høringsnotatet, atMiljøstyrelsen på baggrund af de senesteundersøgelser af sammenhængen mellemvindmøllestøj og den oplevede gene ikkefinder belæg for at ændre de hidtil gældendestøjgrænser.

[Svar på spørgsmål AQ]

Det er kommunerne, som fører tilsyn med, atvindmøllebekendtgørelsen bliver efterlevet.Hvis ikke reglerne overholdes, er der tale omet ulovligt forhold, som kommunen skal gribeind over for, med mindre det er af underordnetbetydning.De almindelige regler om tilsyn oghåndhævelse, som fremgår af kapitel 9 imiljøbeskyttelsesloven, gælder også forvindmøller. Det betyder, at ejeren af envindmølle efter kommunens anmodning skalgive alle oplysninger, som har betydning forat kommunen kan vurdere støjen og deeventuelle muligheder for afhjælpendeforanstaltninger. Specielt giver vindmølle-bekendtgørelsen mulighed for, at kommunenkan påbyde vindmøllens ejer at få foretagetstøjmålinger og -beregninger for egenregning. Her ud over er der vide mulighederfor, at kommunen kan udbede sig deoplysninger, som er nødvendige for tilsynet.

Miljøstyrelsen har for nylig offentliggjort envejledning om støj fra vindmøller, som giveranvisninger og hjælp til kommunernesadministration af vindmøllebekendtgørelsen.Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser omhåndhævelse, vindmøllebekendtgørelsen ogden nye vejledning er nogle rigtig godeværktøjer, som kommunerne kan bruge til atsikre, at naboerne til vindmøller ikke blivergeneret af støjen.