TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Tid og sted:

Dok nr.:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Samråd om rådsmødet den 22. juni 2012

Folketinget, den 11. juni 2012.

947278

Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for detrådsmøde om sundhed, som afholdes den 22. juni 2012.Efter den sædvanlige procedure skal jeg også forelægge rådsmødet forEuropaudvalget. Det gør jeg på torsdag (den 14. juni 2012).

[Handlingsprogrammet”Sundhed for vækst”]Den første sag, jeg vil nævne, er forslaget til et nyt EU-handlingsprogrampå sundhedsområdet.Der er lagt op til, at vi på mødet når til enighed om programmets indholdmed undtagelse af budgettet. Det indgår i forhandlingerne om EU’sflerårige finansielle ramme og vil ikke blive fastlagt nu.Hvis det lykkes at nå til enighed i Rådet den 22. juni, vil vi i dekommende måneder skulle drøfte forslaget med Parlamentet, som ikkehar udtalt sig endnu.

Jeg tror, Rådet og Parlamentet på centrale punkter vil være på linje. Mender kan selvfølgelig være elementer, hvor vi vil skulle justere i forhold tildet, vi nu er nået frem til i Rådet.

Programmet bliver det tredje i rækken af handlingsprogrammer, somfastsætter de overordnede rammer for udmøntningen af EU-midlerne påsundhedsområdet.

Kommissionen har kaldt forslaget ”Sundhed for vækst” og har foreslåetfire overordnede målsætninger for programmet. Det skal bidrage 1) til atfremme innovation og bæredygtighed i de nationale sundhedssystemer,2) til at fremme borgernes adgang til bedre og mere sikresundhedsydelser, 3) til at forebygge sygdomme og fremme sundhed og4) til at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler.

medlemslandene, og der er bred støtte til etableringen af et nythandlingsprogram på sundhedsområdet.

Et centralt omdrejningspunkt for forhandlingerne har været, at sundheder en værdi i sig selv, og at programmet ikke må fokusere for ensidigt påsundhed som katalysator for vækst.

Mange medlemslande lægger vægt på, at indførelsen af nyeindsatsområder – dvs. dem der handler om innovation, bæredygtighedog adgang til bedre og mere sikre sundhedsydelser – ikke må føre til ensvækkelseafforebyggelsesområdetogindsatsenmod

grænseoverskridende sundhedstrusler. Ønsket har været at sikre, at deområder fortsat prioriteres og videreudvikles i det nye program.

Med det kompromisforslag, der nu ligger på bordet, fastholder man defire målsætninger fra Kommissionens forslag, men man ændrerrækkefølgen og justerer det konkrete indhold. Blandt andet styrker manprogrammets fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Og indsatsenmod ulighed i sundhed er tilføjet som et overordnet mål for programmet.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet kan opnå enighed om en delvisgenerel indstilling, som det hedder i EU-terminologi. Dvs. enighed iRådet – med undtagelse af budgettet og med eller uden en løsning pådet udestående spørgsmål om medfinansieringen.

[Sundhedssikkerhedsinitiativet]Den næste sag, jeg vil nævne, er Kommissionens forslag til afgørelseom alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Forslaget er på dagsordenen til rådsmødet med henblik på enorienterende debat. Det er altså ikke klar til vedtagelse på rådsmødet,men vi er kommet langt i forhandlingerne. Og jeg forventer, at vi pårådsmødet kan få en politisk pejling i forhold til de vigtigste udeståender,inden forhandlingerne i Rådet går ind i den afgørende fase.

Formålet med forslaget er at indføre en enstrenget struktur til håndteringaf alle alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler uanset deresårsag. Dvs. sundhedstrusler fremkaldt af overførbare sygdomme,biologiske agenser og trusler af kemisk, miljømæssig, eller ukendtoprindelse.

Sundhedstrusler af radiologisk eller nuklear oprindelse, der medførerudsættelse for ioniserende bestråling, er ikke omfattet af forslaget, fordide omfattet af Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab.

folkesundhedsmæssige krisesituationer, såsom H1N1 pandemien i 2009,vulkan-askeskyen i 2010 og udbruddet af E. coli i 2011, der alle havdebetydelige samfundsmæssige konsekvenser. Forslaget bygger på deeksisterende EU-instrumenter til håndtering af sundhedstrusler, som vilblivesamletiensammenhængenderammeforden

beredskabsplanlægning, overvågning og monitorering tidlig varsling ogindsats, samt etableringen af et fælles forum for koordination af EU’s

indsats over for en krisesituation på folkesundhedsområdet baseret pådet eksisterende Udvalg for Sundhedssikkerhed.

I forhold til beredskabsplanlægning er formålet at sikre koordinering afmedlemsstaternes indsats på den måde, at man udveksler ogkonsulterer hinanden om nationale beredskabsplaner med henblik på atsikre en indbyrdes sammenhæng i den måde, vi tilrettelæggerberedskabet på i de enkelte lande.

Vedrørende overvågning og monitorering lægger forslaget op til atvidereføre den eksisterende overvågning af smitsomme sygdomme ogudbyggedenmedenmulighedforatetablereadhoc

monitoreringsnetværk i situationer, hvor en medlemsstat har foretaget envarsling om en anden alvorlig trussel end en overførbar sygdom.Overvågningen af de overførbare sygdomme vil fortsat blive varetaget afdet Europæiske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (ECDC,Stockholm).

Når det gælder tidlig varsling og indsats, udvides anvendelsen af deteksisterende system for tidlig varsling og reaktion, så det kommer til at

omfatte alle alvorlige sundhedstrusler og ikke kun overførbaresygdomme, som det er tilfældet i dag.Der lægges i forslaget også op til, at Kommissionen skal kunne vedtagefælles midlertidige foranstaltninger i situationer, hvor medlemsstaternesindsats ikke har været tilstrækkelig til at inddæmme spredningen af enalvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel.

Det sidste element jeg vil nævne er Udvalget for Sundhedssikkerhed[Health Security Committe], som bliver det centrale koordinerende forumfor EU’s indsats mod grænseoverskridende sundhedstrusler.

I dag er indsatsen opdelt i et særskilt system for smitsomme sygdommeog et andet – mere uformelt – samarbejde i regi af det eksisterendeudvalgforsundhedssikkerhed,sombeskæftigersigmedde

folkesundhedsmæssige aspekter ved andre trusler, dvs. biologiske,kemiskeogmiljømæssigerammetrusler.forMedEU’sforslagetindsatsmedetableresoverenforfor

Generelt har medlemslandene været positive over for forslagetsoverordnede formål, nemlig at styrke mulighederne for håndtering afalvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Under de hidtidige drøftelser er det blevet klart, at en af de centraleproblemstillinger er arbejdsdelingen mellem Kommissionen, Udvalget forSundhedssikkerhedogmedlemslandene,specieltiforholdtil

Generelt lægger landene vægt på at undgå overlap og dobbeltarbejde isamspillet mellem de forskellige overvågnings- og varslingssystemer.Der stilles også spørgsmålstegn ved den foreslåede beføjelse tilKommissionentilatvedtagemidlertidigefolkesundhedsmæssige

Fra dansk side stiller vi os positive med hensyn til at skabe klarhed overovervågningen,vurderingenoghåndteringafalvorlige

Vi vil arbejde for at skabe den bedst mulige beskyttelse affolkesundheden i EU i forbindelse med alvorlige grænseoverskridendesundhedstrusler under hensyntagen til den mest hensigtsmæssige brugaf ressourcer.

rådskonklusioner om bekæmpelse af antibiotikaresistens.Bekæmpelse af antibiotikaresistens kræver, at vi samarbejder i EU –men også på globalt plan.

I øjeblikket oplever vi alvorlige og stigende problemer med bakterier, derer resistente overfor behandling med antibiotika. Hvert år dør omkring25.000 mennesker i EU pga. infektioner med resistente bakterier.

Det danske EU-formandskab har derfor valgt at sætte fokus påbekæmpelse af antibiotikaresistens. Og arbejdet har taget udgangspunkti vores danske traditioner for på antibiotikaområdet at arbejde på tværsaf den veterinære og den humane sektor.Rådskonklusionerne er sat på rådsmødedagsordenen til vedtagelse.

Med konklusionerne sættes der fokus på vigtigheden af at styrke ettværgående samarbejde mellem det humane og veterinære område – ensåkaldt ’One Health’- tilgang.

Konklusionerne fokuserer på at begrænse forbruget af antibiotika ogtager afsæt i 3 politiske målsætninger:For det første: antibiotikaforbruget i EU skal begrænses. Det gælder forbåde mennesker og dyr.For det andet: Antibiotikaforbruget være mere målrettet, og vi skal i EUkun anvende de kritisk vigtige antibiotika, når det er strengt nødvendigt.

Og for det tredje: Det er en forudsætning for de rette tiltag, atovervågningen af antibiotikaforbrug – og antibiotikaresistens - forbedres iEU.

Rådskonklusionerne fokuserer på disse tre fokusområder, da forskninghar vist, at indsatser på disse områder vil kunne gøre en forskel, når dethandler om at komme antibiotikaresistens til livs.Det er efter min mening både et godt og ambitiøst sæt rådskonklusioner,der ligger på bordet nu, og som regeringen kan støtte.

[Lægemiddelsager]Og her til sidst vil jeg kort orientere om den såkaldte patientinformations-sag, som jeg også nævnte på det sidste samråd om EU-sager her iudvalget i november sidste år.

Det drejer sig om Kommissionens forslag om at indføre et nyt og fællesregelsæt for lægemiddelvirksomheders udbredelse af information tilpatienter og andre borgere om deres receptpligtige lægemidler.Jeg nævnte dengang, at langt de fleste af EU-landene er skeptiske overfor forslaget. Inklusiv Danmark.

Efter at have haft bilaterale samtaler med delegationer fra 24medlemslande har vi som formandskab kunnet konstatere, at landeneikke har noget ønske om at fortsætte drøftelserne af forslaget. I hvert faldikke i den form, det har nu.

Vi har som formandskab orienteret Kommissionen og Parlamentet ommedlemsstaternes – dvs. Rådets – holdning til forslaget og spørgsmålet

om patientinformation om receptpligtig medicin. Og jeg vil formentligogså kort nævne sagen, når jeg mødes med mine ministerkolleger tilrådsmødet den 22. juni.

Det danske formandskab har høstet stor ros for sin indsats og tilgang tildenne kontroversielle sag – både fra medlemsstaterne, men også fraKommissionen.