SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/6-12 vedr. samrådsspm. AJ og AI, til ministeren for sundhed og forebyggelse

[Spørgsmål AI]”Ministeren bedes redegøre for, om Folketinget inden sommerferien kan få adgangtil at se den endelige rapport om kulegravning af høreapparatområdet, som blevigangsat for næsten to år siden, og hvor Rigsrevisor allerede i november 2011, inotat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab, skrev, at derifølge Rigsrevisionens vurdering er tale om "en rapport, der på systematisk visafdækker problemerne i ordningen og mulighederne for at gennemføre ændringer",og herunder hvilke ”uddybende spørgsmål” som regeringen har haft til rapporten,siden ministeren fortsat nægter at offentliggøre den endelige rapport.”[Svar]Kulegravningsrapporten i dens endelige form er offentliggjort på både mit ministe-riums og Social- og Integrationsministeriets hjemmeside den 8. juni 2012.Så svaret på det første spørgsmål – om Folketinget inden sommerferien vil se denendelige rapport – er således ja. Jeg kan tilføje, at jeg den 10. maj oversendte dentidligere udgave af rapporten, som blev udarbejdet sidste forår, men aldrig offent-liggjort af den daværende VK-regering.Sideløbende med offentliggørelsen af rapporten har regeringen også fremsat etsamlet forslag til en ændret organisering af høreapparatområdet og vi vil fremsætteet lovforslag herom i efteråret 2012.[Spørgsmål AJ]”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til udformningen af denfremtidige ordning og organisering af høreapparatområdet, herunder:•••••••Sikring af kvalitet,Speciallægernes dobbeltrolle og gennemsigtighed af ordningen,Borgernes muligheder for undersøgelse og behandling i privat og offentlig regi,Ventetider til undersøgelse og behandling i offentlig og privat regi,Hvilke myndigheder der ifølge regeringen bør være ansvarlige for områdetfremover,Regeringens holdning til borgernes egenbetaling på området,Og endelig om regeringen mener, at der bør ske en nedsættelse af tilskuddet”

[Svar]Det næste spørgsmål går på regeringens nærmere holdninger til høreapparatom-rådet. Regeringens holdninger på dette område har vi tilkendegivet i forbindelsemed offentliggørelsen af kulegravningsrapporten, og de bygger på rapportens an-befalinger. Jeg vil forsøge at fremhæve de vigtigste.[Samling af høreapparatområdet i regionerne og i sundhedsloven]For det første vil regeringen samle ansvaret for høreapparatområdet ét sted, nem-lig i regionerne. I dag er det et område med rigtig mange aktører: Lovgivningen erspredt ud over to ministerier, ørelægerne henviser patienter, enten til det offentligeeller til privat behandling med tilskud, patienter får tilskud bevilget i kommunerneog først herefter kan de vælge behandling hos private forhandlere.Denne ordning er bureaukratisk. Det er desuden sådan, at kommunerne rent fak-tisk ikke kan afvise at bevilge tilskud, hvis patienten er henvist fra en praktiserendeørelæge. Den kommunale bevillingsprocedure er altså overflødig.Derfor vil vi nu samle hele høreapparatlovgivningen i sundhedslovgivningen. Her-med slipper vi først og fremmest for unødvendig administration i kommunerne.Samtidig får regionerne både myndigheds- og finansieringsansvaret, hvilket giveret bedre samlet overblik over området.Med et entydigt ansvar bliver det også lettere at sikre, at høreapparater bliver tildeltpå de rette kriterier. Det kommer jeg tilbage til om lidt.[Nedsættelse af tilskud og adgang til behandling]Regeringen lægger samtidig op til, at tilskuddet til privat høreapparatbehandlingsænkes fra de godt 5.600 kr., som gælder i dag, til 5.000 kr. Samtidig ydes der kuntilskud på 3.000 svarende til selve apparatet på 2. øre, således at der samlet gives8.000 kr. i tilskud til behandling på 2 ører.Nedsættelsen af tilskuddet skal ses i lyset af, at prisen på høreapparater i det of-fentlige har været ret stabilt i det sidste årti – ja faktisk er prisen faldet en smule,samtidig med at kvaliteten af høreapparater er blevet bedre. Omvendt er tilskuddettil høreapparater i det private blevet reguleret med pris- og lønudviklingen – enregulering, der altså ikke har været nødvendig på dette område. Vi går derfor tilba-ge til udgangspunktet fra 2002, nemlig 5.000 kr. i tilskud til et høreapparat.Og at give mindre tilskud til 2. øre er også på linje med den måde, som takster oghonorarer for samme behandling er fastsat i det offentlige sundhedsvæsen. F.eks.får praktiserende ørelæger kun halv takst for 2. øre, hvis de behandler begge ørerpå én gang. Det hænger sammen med, at man under alle omstændigheder bliverhøreprøvet på begge ører, også når man ender med kun at få ét apparat.Regeringen vurderer derfor, at patienterne fortsat vil have adgang til privat høreap-paratbehandling af god kvalitet med et tilskud på hhv. 5.000 og 8.000 kr.Hvad angår egenbetaling, så vil der – ligesom i dag – også fremadrettet være bor-gere, som har egenbetaling ved høreapparatbehandling i det private med tilskud. Ikulegravningsrapporten anslås det således, at ca. 75 pct. at patienterne i dag haregenbetaling ved privat høreapparatbehandling.

Det kommer jo næppe som en overraskelse, idet regeringen ikke beslutter hvormeget de private leverandører opkræver for behandling – men kun hvor stor en delaf udgiften det offentlige dækker.Til gengæld kan jeg slå fast, at patienterne selvfølgelig bibeholder deres ret til ve-derlagsfri høreapparatbehandling i det offentlige sundhedsvæsen. Det har helleraldrig ligget i kortene, at der skulle laves om på dette.[Kvalitet og gennemsigtighed]Hvad angår kvalitet, så har kulegravningen vist, at der ikke eksisterer de sammerammer for kvalitetssikring for den tilskudsdækkede høreapparatbehandling hos deprivate som i den offentlige behandling.F.eks. benytter offentlige sygehuse og praktiserende ørelæger de samme høreap-parater, og speciallægeoverenskomsten stiller krav om et tæt samarbejde mellemørelægerne og de offentlige audiologiske klinikker.Herudover kan høreapparatbehandling kun finde sted i ørelægepraksis efter aftalemed den pågældende region, hvilket giver regionen en ekstra mulighed for at ud-vælge ørelæger, som er særligt kvalificerede til at varetage behandlingen.Derfor vil regeringen indføre en række kvalitetskrav til de private leverandører. Detgælder bl.a. konkrete kravspecifikationer til de udleverede apparater på lige fodmed det offentlige, så vi sikrer os, at patienterne rent faktisk får de apparater afden nødvendige kvalitet. Det skal øge apparaternes anvendelighed for borgerne ogsikre, at det offentlige får mest muligt for tilskuddet.Samtidig vil vi centralisere kvalitetsmålingerne af de private leverandører – f.eks.hos DELTA, som i dag allerede har ansvaret for at godkende leverandørerne. I dagindsamler leverandørerne selv kvalitetsdata, hvilket har resulteret i en meget for-skelligartet praksis og mindre valide data.Endelig er der det, som var årsagen til at den tidligere regering iværksatte kule-gravningen i første omgang, nemlig kriterierne for at få tildelt høreapparatbehand-ling.Der er set en bemærkelsesværdig udvikling siden årtusindskiftet, hvor antallet afprivat udleverede apparater er steget markant, mens antallet af udleverede appa-rater i det offentlige faktisk er faldet en smule.Hele stigningen på antallet af udleverede apparater på ca. 50 pct. siden årtusind-skiftet skyldes derfor udviklingen i antallet af privat udleverede apparater. Mens deprivate stod for 5 pct. af apparaterne i 2001, står de i 2011 for ca. halvdelen af alleudleverede apparater.Det ville selvfølgelig give mening, hvis de private havde aflastet det offentligesundhedsvæsen. Det er bare ikke tilfældet.Det er vi nødt til at reagere på – ikke mindst i lyset af de nuværende økonomiskerammer. For selvom privat behandling med tilskud i gennemsnit er billigere end

den samme behandling i det offentlige, så hjælper det jo ikke, hvis der tildeles ap-parater, som der ikke er behov for.Derfor vil vi nu nedsætte en arbejdsgruppe med lægefaglig ekspertise, som skal sepå de eksisterende kriterier for henvisning til høreapparatbehandling.Vi er nødt til at sikre os, at tildeling af høreapparater sker på det rette fagligegrundlag, og at patienterne behandles der, hvor der er den nødvendige ekspertise.F.eks. er der jo også nogle patienter, som har et så kompliceret høretab, at de kunkan behandles på de offentlige audiologiklinikker.Ligeledes skal arbejdsgruppen også finde måder, hvorpå man kan synliggøreoverholdelse af faglige retningslinjer på området. Det er især interessant i forhold tildet næste spørgsmål, nemlig speciallægernes dobbeltrolle.Det forholder sig jo sådan, at det kræver en henvisning fra en praktiserende øre-læge, hvis man skal have høreapparatbehandling. Nogle praktiserende ørelægerkan dog samtidig selv tilbyde høreapparatbehandlingen, og optræder derfor bådesom henviser og behandler.I dag har man forsøgt at løse dette ved at stille krav i overenskomsten om oplys-ningspligt over for patienten, så han eller hun får kendskab til eventuelle interesse-konflikter. Men der er ikke nogen fælles skabelon for denne oplysningspligt.Vi mener derfor, at der er behov for at skærpe disse regler, så det synliggøres, athenvisningen skal ske med udgangspunkt i de gældende faglige retningslinjer. Dennævnte arbejdsgruppe får derfor også til opgave at fremsætte forslag til en sådanskærpelse, f.eks. ved hjælp af en standardiseret henvisningsblanket.[Konklusion]Afslutningsvis vil jeg gerne knytte et par kommentarer til processen for rapportenstilblivelse. Det er jo blevet antydet, at mit ministerium bevidst har tilbageholdt en”færdig” rapport. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Rapporten er først færdiggjortkort før offentliggørelsen i sidste uge. Blandt andet har der været behov for at sikreopdaterede tal på aktiviteter, takster og priser for året 2011, hvilket også kan sesved at sammenligne den endelige rapport med det udkast, som jeg oversendte tiludvalget i starten af maj måned i år.Jeg håber, at jeg hermed er kommet omkring spørgsmålene. Herudover er kule-gravningsrapporten jo som sagt offentligt tilgængelig. Og så bliver der selvfølgeliglejlighed til at drøfte regeringens konkrete initiativer, når de fremsættes som egent-lige lovforslag til efteråret.