Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Dansk Psykiatrisk Selskabs eksempler:

Dokumentation

1Dokumentation for screeninger og registreringer:-Faldscreening-Smertescreening-Måling af livvidde-Oplysning om risiko for rygning-Oplysning om risiko for overforbrug af alkohol-Behandlingsmuligheder tobak og alkohol-Om pt. har børn eller søskende under 18 årDer er ikke fastsat krav i lovgivning eller i Den Danske Kvalitetsmodel om, at sygehusafdelin-gerne skal screene alle, men der er i Den Danske Kvalitetsmodel krav om en systematisk indsatsi forhold til smertebehandling, livsstilsfaktorer og infektioner med multiresistente bakterier.Sygehuset har i alle tilfælde mulighed for at afgrænse de situationer og de patientgrupper, somomfattes af screeningen, til det der er fagligt relevant.Foretages en screening, følger det af lovgivningen om journalføring, at det dokumenteres ijournalen.Den Danske Kvalitetsmodel indeholder intet om faldscreening.Kravet om dokumentation af børn eller søskende kan ikke genfindes i Den Danske Kvalitetsmo-del.I Den Danske Kvalitetsmodel er der en kvalitetsstandard for vurdering af selvmordsrisiko, menDen Danske Kvalitetsmodel stiller ikke specifikke krav til indholdet af screeningen men henvisertil en faglig vejledning, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.Den Danske Kvalitetsmodel stiller ikke krav om, hvorledes screeningen skal dokumenteres.Lovgivningens almindelige krav om journalføring forudsættes fulgt.Det er sygehuset/regionen, der lokalt beslutter, hvordan man vil opfylde standarden og dekonkrete dokumentationskrav i forhold til at udfylde ottepunktsplan er formentlig en udløberheraf.Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes en behandlingsplan, men der er ikke angivet en tids-frist. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejl. 9427/2011, at den skal udarbejdes senest en ugeefter indlæggelsen.

I Den Danske Kvalitetsmodel er der en standard vedrørende behandlingsplan i psykiatrien. Herer der opstillet en indikator om: at der påbegyndes en foreløbig behandlingsplan inden for 24timer, der omfatter patientens somatiske og psykiatriske arbejdsdiagnoser.Det bemærkes, at en behandlingsplan iflg. Den Danske Kvalitetsmodel er en sammenfatning afde problemstillinger, mål og planlagte aktiviteter, der foreligger på et givet tidspunkt.Den Danske Kvalitetsmodel kræver generelt, at der udarbejdes en behandlingsplan for allepatienter. Den dokumenteres i henhold til reglerne om journalføring.I første version af Den Danske Kvalitetsmodel er der krav om en behandlingsplan efter2.ambulante besøg i psykiatrien. I 2.version af den danske kvalitetsmodel fastsætter sygehusetselv inden for lovgivningens rammer, hvornår en behandlingsplan udarbejdes.Der er ikke i Den Danske Kvalitetsmodel krav om, at en behandlingsplan skal udarbejdes af enlæge.Der er ikke i lovgivning eller Den Danske Kvalitetsmodel krav om, at det konstant skal doku-menteres i journalen om patienten er stabil eller ej.I Den Danske Kvalitetsmodel er der en standard, der kræver, at sygehuset har procedurer, såen forværring af tilstanden tidligt opdages, og der handles på den. Dette kræver en systematisktilgang til, hvordan patienter observeres. Men der kan ikke af dette udledes et krav om, at detkonstant skal dokumenteres i journalen, om patienten er stabil eller ej.I Den Danske Kvalitetsmodel er der standarder for medicinering. Der er fastsat en indikator, dersætter krav om, at lægemidlers bivirkninger løbende vurderes. Der er ikke nogen specifikkekrav om, hvorledes dette skal gøres eller dokumenteres. Ifølge lægemiddellovgivningen er derpligt til at indrapportere visse nærmere definerede bivirkninger.Der er ikke fastsat krav i lovgivning eller i Den Danske Kvalitetsmodel om, at sygehusafdelin-gerne skal ernæringsscreene alle. I Den Danske Kvalitetsmodel er der fastsat en standard forernæringsscreening. Kravet er, at sygehuset afgør, hvilke patientgrupper der skal screenes, ogfastsætter en tidsfrist for dette. Standarden hindrer ikke, at der fastsættes forskellige tidsfristerfor forskellige patienter, hvis dette er fagligt hensigtsmæssigt.

Standarden henviser til en faglig vejledning fra Sundhedsstyrelsen.Følger af lovgivningen om journalføring.Intet krav i Den Danske Kvalitetsmodel om dette.Lovgivningen om journalføring kræver, at prøvesvar dokumenteres i patientens journal, menikke i hvilke systemer.Den Danske Kvalitetsmodel indeholder ikke krav om dette.Lovgivningen om journalføring kræver, at allergi dokumenteres, men ikke hvor og hvilke syste-mer.I Den Danske Kvalitetsmodel er der fastsat en standard om, at oplysninger om patientens aller-gi og intolerans registreres systematisk i en kendt og umiddelbart tilgængelig del af patient-journalen. Indikation på, at sygehuset opfylder standarden, er bl.a. at der foreligger retningslin-jer, der beskriver dokumentation af allergi og intolerans. Retningslinjerne indeholder krav tildokumentation i journalen, herunder hvor og hvornår i journalen allergi og intolerans doku-menteres. Det er således lokalt fastsat, hvor man skal dokumentere.

Der er ikke i lovgivning eller i Den Danske Kvalitetsmodel krav om, at man udspørger alle pati-enter om KRAM-faktorer og dokumentere. I Den Danske Kvalitetsmodel er der fastsat en stan-dard for information til praktiserende læge ved udskrivning. I indikator for opfyldelse af stan-darden fremgår det, at epikrisen, hvor det er relevant, skal indeholde en plan for sundheds-fremme og sygdomsforebyggelse. Det er således en lokal beslutning at konkretisere kravet, oghensigten er at sikre, at den information, som har betydning for den praktiserende læge,videregives.Der er ikke i lovgivning eller i Den Danske Kvalitetsmodel krav om, at man udspørger alle pati-enter om KRAM-faktorer og dokumentere senest ved 2. samtale.Det er et vigtigt indsatsområde for Den Danske Kvalitetsmodel at styrke den sundhedsfrem-mende indsats, KRAM-faktorer nævnes udtrykkeligt, og ambulante patienter er principielt ogsåomfattet. Standarden giver dog sygehuset mulighed for at afgrænse patienter, det er relevanteat spørge, og der er ikke i standarden noget krav om tidspunktet.

2. IT

Hardware:

1516171819Hardware er gammel i opstartshastighed og generel langsomDer kan gå 10-20 min. før man har overblik for en patientes EPM, OPUS(journal), LABKA (blodprøver), MirskPrintere er ikke installeret på forhånd og skal gøres manuelMedicinmodulet er ikke tilgængeligt via bærbare enheder, som anven-des til stuegang (Ipad el. lign). Derfor bruges tid på printningSystemer: Journaler, blodprøvesvar og medicinliste ligger i flere regio-ner i hvert sit system. Diktering af journal foregår i et særligt system.Det går ofte ned. I Region Hovedstaden anvendes 7-9 systemer dagligt.Hvert system kræver selvstændigt log in. Koderne skiftes hver 3. må-ned.Systemerne er ikke de samme overalt, visse steder ikke indenfor sam-me center. Dvs. der kan være forskel i registrering af patientkontakt påakutmodtagelse, sengeafsnit eller ambulant behandling.Systemerne arbejder ikke sammen og al information skal tilføjes en-keltvisAl medicinhistorik ligger i et gammelt system, som man ikke kan fåadgang til, hvis man har glemt sin gamle adgangskode. Vigtige medi-cindata om patienten går tabt.Plejepersonale og sekretærer registrerer nye indlagte patienter i etgammelt system, som lægerne ikke kan få adgang til.Regionalt ansvarRegionalt ansvarRegionalt ansvarFra staten stilles der krav om brug af digital signatur ved adgang til EPM/FMK, men der er ikkeudviklet en digital signatur til mobile enheder, fx iPads.Frem mod udgangen af 2013 konsoliderer hver region sin egen EPJ-løsning. Antallet af EPJ-systemer i Danmark vil dermed være nedbragt fra 23 i 2007 til 5.Regionerne har overfor regeringen forpligtet sig til at have fælles login (single sign-on) til allevæsentlige kliniske systemer inden udgangen af 2013.Jf. ovenfor

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Dansk Psykiatrisk Selskabs eksempler:

Dokumentation

Lovkrav og/eller relation til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)/Regionalt an-

svar?

2. IT

Hardware:

Kommentarer til enkelte systemer