Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
1131588_0001.png
1131588_0002.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 6. juni 2012Enhed: Lægemiddelpolitik ogSundhedsjuraSagsbeh.: SUMCVASags nr.: 1205982Dok nr.: 928964
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. maj 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 559 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 559:”Mener ministeren at sundhedsloven regler om patienters medinddragelse ertidssvarende i forhold til hvilken hjælp der kan ydes i dag?”Svar:Ja.Det følger af sundhedslovens § 2, at loven fastsætter kravene til sundhedsvæ-senet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritetog selvbestemmelse og til at opfylde behovet for blandt andet behandling afhøj kvalitet.Patienters medinddragelse i og samtykke til behandlingsbeslutninger er cen-trale elementer i enhver virksomhed på sundhedsområdet – uanset om denomhandlede behandling har eksisteret i kortere eller længere tid.Denne ret til selvbestemmelse kommer først og fremmest til udtryk i sundheds-lovens kapitel 5, hvori reglerne om informeret samtykke er lovfæstet.Jeg vil også gerne understrege, at sundhedspersonens information til patien-ten ikke er et udtryk for envejskommunikation.Det er helt afgørende for patientens stillingtagen til behandlingen, at patientenhar modtaget fyldestgørende information, herunder at patienten over for sund-hedspersonalet har haft mulighed for at udveksle oplysninger, stille spørgsmålog nå til enighed om, hvilken behandling der skal iværksættes, ligesom patien-ten skal kunne overskue konsekvenserne af sit samtykke på baggrund af dengivne information.Det følger således af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og sam-tykke og videregivelse af helbredsoplysninger, at ”informationen skal altid gi-ves mundtligt og kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, suppleres med skriftliginformation. Skriftlig information kan især anvendes, hvor det drejer sig omstørre indgreb og komplicerede behandlinger, således at patienten har mulig-hed for at læse informationen igennem med henblik på at drøfte fordele ogulemper med sundhedspersonen.”
Side 2
Det følger endvidere af vejledningen, at: ”den mundtlige information skal givepatienten mulighed for at drøfte eventuelle særlige problemstillinger i relationtil behandling. Den mundtlige information skal endvidere give mulighed for atdiskutere tvivlsspørgsmål og give sundhedspersonen mulighed for at sikre, atinformation er forstået.Det følger desuden af sundhedslovens § 20, at også en patient, der ikke selvkan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne afbehandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmin-dre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfangde er aktuelle og relevante, tillægges betydning.Til udvalgets orientering kan jeg endelig oplyse, at Patientombuddet i 2013med henblik på læring foretager en opdatering af den nuværende praksis-sammenfatning vedrørende information og samtykke.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Carlo V. Andersen